Topbanner til undervisningsressourcer

Hvad kan man lære om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum, samt i gymnasiefagene matematik og historie – og hvordan formidles denne v


Emne

Vikingetid i Danmark

Teaser

Hvorfor blev de fire ringborge bygget og under hvilken konge fandt det sted? Hvad siger teorierne og hvad kan vi lære yderligere ved at inddrage et museum og de tilknyttede ressourcepersoner?
Hvilket samspil var der mellem matematik og samfund? Hvordan kan matematik bruges i diskussionen om borgenes anvendelse og centralmagtens status?
Hvordan udvikler fagenes empiri, metode og teori sig – og hvilken rolle spiller museets forskning og udgravninger i denne forbindelse?


Fag

Almen sprogforståelse, Historie, Matematik

Partnerskab




Idegrundlag:
Forløbet var et AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik. Arkæologi indgik som en naturlig del af forløbet og styrkede den tværfaglige profil.  Forløbet indeholdt derfor dels to fag-faglige dele (historie og matematik), samt en museologisk/arkæologisk del.
Alternativt kan forløbet anvendes i starten af 1.g i historie-undervisningen, hvor et af de obligatoriske emner er Danmarks fødsel.  Dog med en mindre tidsramme.

Hensigten med den tværfaglige del i matematik/historie var at karakterisere borgenes struktur og opstille en behovsmodel: Hvis man har kunnet bygge ringborge, hvilken praktisk/anvendt matematik har der så været tale om – og hvordan ser den matematik ud i dag.

Hensigten med den fag-faglige matematikdel: I det konkrete forløb arbejdede matematik (B-niveau i 1.g) primært med opstilling af en geometrisk model for Trelleborg bestående af koncentriske cirkler, indskrevne kvadrater og viden om primært ensvinklede og kongruente trekanter. Modellen blev så kontrolleret med målinger fra Trelleborg og skulle derfor søges verificeret ved besøg på to ringborge. I AT sammenhæng er det således empirien (de faktiske opmålinger) og opstilling af den matematiske model med forudsætninger og kritik, som er i fokus. Afslutningsvist regnede eleverne på vinkler i forbindelse med borgene ved brug af trigonometri i retvinklede trekanter.
Aggersborg og Fyrkat er to vikingeborge, hvoraf den første ligger i Vesthimmerlands Museums ansvarsområde, og det var derfor naturligt at tage på besøg på disse borge for at foretage konkrete opmålinger. Da stolpehullerne er bedst bevarede på Fyrkat, og der er opført en rekonstruktion af et Fyrkathus, vil det være mest naturligt med et besøg på Fyrkat, men Aggersborg er interessant pga. dimensionerne og de mere historiske teorier.
Metodisk åbner forløbet for en mere eksperimenterende induktiv matematisk tilgang, men kan senere udvides med deduktive elementer. Dertil den nævnte modelleringsproces.
Forløbet kan tilpasses forskellige faglige matematik niveauer. På C-niveau kan man primært koncentrere sig om at måle og være praktisk orienterede, mens man på B og specielt A-niveau kan arbejde mere analytisk med observationerne og opstille en mere teoretisk synsvinkel på borgenes matematik.

Hensigten med den fag-faglige vinkel i historie: Borgene befinder sig i perioden mellem historisk og forhistorisk tid. De skriftlige kilder til denne periode af Danmarkshistorien er meget sparsomme og gode til kildekritiske studier. Siden borgene blev opdaget er der blevet fremsat forskellige teorier omkring deres funktion og dermed deres tidsmæssige placering i danmarkshistorien. Såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund har været i centrum for denne diskussion blandt historikerne. Samarbejdet med Vesthimmerlands Museum giver eleverne mulighed for at blive bekendt med, hvordan man arkæologisk indsamler viden, og hvordan denne viden omsættes af historikerne. Museet foretager for tiden udgravninger fra vikingetiden, som var genstand for dette samarbejde. Endvidere kunne vi i samarbejdet trække på museets samlinger og aktuelle fund fra Næsby.
Ved at se på de teorier der er udviklet gennem tiden, får eleverne indsigt i, at historien ikke er en til tider given størrelse, men at forståelsen af den forandrer sig hele tiden. På det metodiske plan vil de få en fornemmelse af, hvordan teorier skabes og, hvordan man ved deduktion ud fra disse teorier kan verificere, falsificere og i det hele taget stille spørgsmålstegn ved antagelserne. Hvordan en teori, selv om den senere viser sig at være falsk, har bidraget til undersøgelser, der bringer en videre og giver en ny viden.
Kombination af mange typer af kilder kan være med til at skabe et puslespil, der giver os en ide om vikingetiden og bygningen af borgene. Netop mødet med museet, arkæologerne og de originale genstande gav eleverne en forståelse for kompleksiteten i det museale arbejde, hvor flere fagligheder og videnskabelige metoder skal arbejde sammen om at opnå nye resultater.

Arbejdsplan:
Tidsramme: 22 modulers AT-tid (1 times varighed) og et bidrag på 10 modulers historieundervisningstid (1 times varighed).Forudsætning i matematik: eleverne kender til trigonometri i den retvinklede trekant.
Introduktionsfase i historie:
1. time: Indledning om vikingetiden generelt
2. time: Eleverne overbevises om teori 1. Opstilling af skema med teori og empiri. Eksempel på skema hertil til slut i dokumentet. Både tomt og med udfyldning for 1. teori.
3. time: Eleverne overbevises om teori 2. Opstilling af skema med teori og empiri
4. time: Eleverne overbevises om teori 3. Opstilling af skema med teori og empiri
5. time: Eleverne overbevises om teori 4. Opstilling af skema med teori og empiri
Efter således at have opnået en passende forståelse for, at der er mange teorier om det samme emne og at en teori udvikles over tid tages fat på det egentlige arbejde i AT-ugen.

Skema over AT ugen

LEKTION Mandag

På VHG

Tirsdag

Halvt på VHG

Halvt på Museet.

Onsdag

Halvt på VHG

Halvt v. udgravning

Torsdag

Heldagsekskursion

Fredag
1

8.00-9.00

Introduktion til AT forløbet : krav, grupper mm.

Ringborgenes konstruktion

Vinkelberegninger på Trelleborg Lykkehjul påbegyndes Fyrkat og opmålinger. Gå en tur langs volden. Lykkehjul og filmdagbog færdiggøres.

Opstil egen teori

2

9.10-10.10

Ringborgenes konstruktion- en geometrisk model Vinkelberegninger på Trelleborg Lykkehjul Fyrkat:

Se på Fyrkats beliggenhed/forsvar/konstruktion

Opmålinger til kritik af den geometriske model.

Lykkehjul og filmdagbog færdiggøres.

Opstil egen teori

3

10.20-11.20

 Ringborgenes anvendelse- en geometrisk model Hvad kan man opmåle med reb og ”græsk målepæl” mm.

Arbejdet med de ”matematiske” pinde på lykkehjulet.

Lykkehjul Køretur til Lindholm Høje Lykkehjul og filmdagbog færdiggøres.

Opstil egen teori

4

11.45-12.45

Teorier om ringborgenes anvendelse:

Gruppearbejde om 4 delemner.

Introduktion til Museet ved Broder Berg.

Hvad arbejder man med på et museum? Hvordan kan man bruge et museum i undervisningssituationer

Ekskursion til  to udgravningssteder : Blære og Gatten.

 

arkæologiens metoder

Foredrag Lindholm Høje:

Tema : vikingernes begravelsesskikke herunder særlige skikke for høvdingemagten/centralmagten, særudstillingen om overgangen til kristendom.

Lykkehjul og filmdagbog færdiggøres.

Grupperne tester egen teori i dialog med opponent gruppe.

5

12.50-

13.50

 

Teorier om ringborgenes anvendelse

Gruppearbejde om 4 delemner

Genstande fra Vikingetiden på Vesthimmerlands Museum v. Broder Berg  og arkæolog Simon KjærNielsen

Fundene fra Næsby.

Dendrokronologi, Strontium analyser, Kulstof 13 og 14 datering.

Ekskursion til udgravning : arkæologiens metoder Aggersborg –

Vue fra udsigtsplatform

Anlæggets storhed ud fra gåtur på voldene.

 

Opmålinger til geometrisk model.

Besøg på den lille museumsudstilling ved borgen.

Lykkehjul og filmdagbog færdiggøres.

Renskrivning af egen teori og præsentation af det færdige lykkehjul.

6

14.00-15.00

Teorier om ringborgenes anvendelse

Gruppearbejde om 4 delemner

Vikingernes våben

Bueskydning

Og introduktion til vikingernes våben generelt først. Klassen deles i to hold.

v. Kim Callesen/Ditte Madsbøll.

Ekskursion til udgravning : arkæologiens metoder Hjemturen : kør evt. omkring Sebbersund og disse udgravninger : se på landskabet.

Udsigt over Næsborg.

Uge 12 :  ONSDAG I 2. OG 3. LEKTION : Foredrag ved  arkæolog Bjarne Henning Nielsen om nyere tids vikingeforsknings påvirkning af teorier om Trelleborgene. Dialog med eleverne om teoriens holdbarhed.

Uge 12 : Torsdag og Fredag : Lykkehjulet færdiggøres og justeres i forhold til foredraget om onsdagen. Afprøvning.

Uge 13 : 28.3 i 3. og 4. lektion : Lykkehjulet indvies på Vesthimmerlands Museum – en sekvens til  You Tube optages af mediefags eleverne.

 

Efterbehandling efter AT-ugen:

Uge 12: 2. lektioner: Foredrag ved arkæolog Bjarne Henning Nielsen om nyere tids vikingeforsknings påvirkning af teorier om Trelleborgene. Dialog med eleverne om teoriens holdbarhed.
Uge 12: 1 lektion: Lykkehjulet færdiggøres og justeres i forhold til foredraget om onsdagen. Afprøvning.
Uge 13: 1 lektion: Lykkehjulet indvies på Vesthimmerlands Museum – en sekvens til  You Tube optages af mediefags eleverne. Mundtlig evaluering af forløbet på museet. Senere skriftlig evaluering pr. mail til Broder Berg

Gruppedannelse:

Grupperne var inddelt, således at hver gruppe havde en billedkunstelev til rådighed til udformning af ”lagkageskiverne” til lykkehjulet. Endvidere var der taget hensyn til elevernes styrker i forhold til de to deltagende fag.
En gruppe bestod af mediefagselever, som havde en ekstra opgave, nemlig at filme videodagbogen med en Ipad – se følgende link :

Link  http://youtu.be/EBssLJgaWT0

Læse RAPPORT om hele forløbet her: RAPPORT

SKEMA lærerens materiale

SKEMA lektionsplan




Produktkrav

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne i samarbejde med skolens pedel udarbejde et lykkehjul med form som vikingernes skjold. På en cirkulær form indrettes 30 lagkagebrikker. Hver lagkagebrik repræsenterer en kilde og en præsentation af denne (fundsted, ca. datering, et billede el. lign). Eleven skal så, hvis brikken bliver udtrukket i lykkehjulet, kunne gøre rede, hvilken betydning brikken har i besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. På et separat ark har eleverne i grupper så formuleret en besvarelse af lagkagebrikkens betydning i teorierne om borgene. Disse blev lamineret og medfølger lykkehjulet. Lykkehjulet opstilles på Vesthimmerlands Museum. Indsæt billede af lykkehjul Endvidere producerede mediefags eleverne i klassen en YouTube-dagbog med underliggende tale som dokumentation for forløbet.

Opgaver

Eleverne skulle opstille og tegne en geometrisk model over Trelleborg, som skulle anvendes til sammenligning af borgenes geometriske konstruktioner, herunder forskelle og ligheder.
Endvidere blev der i forbindelse med historiegennemgangen af teorierne anvendt emperi/teori-skemaer. Nedenfor ses et eksempel på et sådant for en af teorierne.

 

Eksempel på et udfyldt skema (Poul Nørlund kilden)

Forfatteren. Hvem var bygherren ifølge forfatteren? Hvordan argumenterer han for sin bygherre? Hvilke typer kilder bygger han/hun på? Hvor gode er kilderne der bruges

til at underbygge argumenterne?

Poul Nørlund

 

 

 

 

 

Svend Tveskæg. Kongemagt. Ens – grundplan.

 

Datering:

Aggersborg omtalt i kilde om togt mod England. 1085.

 

Funktion:

 

Kultborge – nej – Kirken i Roskilde – ingen kulthuse.

Landeværn: Der er angreb – forklarer ikke Trelleborgs særkende. Den er for stærk en garnison.

Fjendtligt besættelse – kontrol – nej – ikke bygget op i hast.

Træningslejre til erobringen af England:

Erobringen må have været forberedt.

Hvert hus kunne rumme 75 til et langskib.

Opdelingen i 4 karrer – svarer til senere inddeling af ledning.

 

 

 

 

 

 

SAXOs omtale af Knud d. Stores vinterkvarterer.

 

 

 

Udgravning – grundplanen.

 

 

Ælnod

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adam af Bremen. De hamburgske ærkebiskoppers historie og Nordens beskrivelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Saxo:

 

 

 

Ælnod: Har været i DK i 25 år. Mange

oplysninger korrekte.

Religiøst og beskriver Knud d. Hellige.

Først nedskrevet efter 1100. Altså senere.

Han har været i landet på det tidspunkt. Kilden nok ok om geografiske forhold.

 

 

Værket afsluttet 1073 og 75. ønske at beskrive missions store betydning for Danmark. Bygger på omfangsrigt kildemateriale og samtale med Svend Estridsen. ”Den sandfærdige danerkonge”.

Overdriver forholdene i den ikke kristne tid og missionens rolle. Bygger på omfattende kildestudier.

Tilfældig brug.

Slutningen af 1200 århundrede.

Ikke samtidig. DK historie set ud fra hans samtid og Absalons ønsker.

 

 

 

 

 

Arbejdsseddel til de laminerede forklaringskort til lykkehjulet:
Arbejdsseddel til kilderne, som lamineres til understøttelse af Lykkehjulet.
I skal skriftligt formidle hvorledes jeres kilde er blevet brugt i forbindelse med diskussionen om borgenes funktion og bygherre. Bemærk at en kilde kan være brugt flere gange i forskellige sammenhæng. Gør noget ud af forklaringerne. Det er ikke godt nok at lave copy paste fra tabellerne.
Derudover skal der foretages kildekritik af kilderne, som også skal formidles skriftligt. Nogle af stederne hvor kilderne optræder, er der fulgt op med kildekritiske overvejelser, men det er meningen at I skal lave lidt efterforskning omkring kilderne. Omkrig kildekritik kan I anvende afsnittet i Fokus 1.  Husk ved de skriftlige kilder at skrive de personoplysninger, som er nødvendige for at lave kildekritik.
Til hver af jeres kilder skal der farvelægges en ”lagkageskive”. På lagkageskiven skal det klart fremgå, hvad det er for en kilde. Det gøres med skrift og illustration. Husk i denne forbindelse at jeres meterværk måske kommer i avisen.
Derudover skal I lave jeres egen teori omkring borgenes funktion og bygherre. Teorien skal underbygges med kilderne i det omfang det er muligt. Hvor der ikke er kilder til rådighed, er det den gode argumentation for jeres hypotese der tæller. Fantasifulde tolkninger som UFOér osv., vil vi gerne skånes for.
Kildens – anvendelse. Kildekritik


Museets Materialer

Faste udstillinger fra oldtid til nyere tid, genstande fra magasin og konservator, kopier af våben, ringbrynje, hjelm.


Lærerens Materialer


Galleri

Fra ferniseringen af Lykkehjulet på Vesthimmerlands Museum

1.g elever fra Vesthimmerlands Gymnasium i gang med opmåling af borge



Andre projekter:

Færdigheder

Indsendt den

15. juni 2017