Topbanner til undervisningsressourcer

Danmark dejligst - hvordan?


Emne

Dansk national romantik og P.C. Skovgaard

Teaser

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

 

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen.


Fag

Billedkunst, Dansk, Historie

Partnerskab

Viborg Gymnasium og HF og Skovgaard Museet


Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra at være en underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu kunne hverken fyrsteportrættet eller historiemaleriet udtrykke essensen af national identitet. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen. Hvorfor var det på lige dét tidspunkt vigtigt, at vise Danmark så dejligt som muligt? Naturen, landskabet og særligt bøgeskoven bliver hos P.C. Skovgaard ikke blot portrætter af naturen men også eksponent for den nationalliberale bevægelse blandt politikere, videnskabsmænd og kunstnere, der baner vejen for et spirende folkestyre. Udstillingens bærende tema ”Skovens demokratiske rum” fremhæver dette aspekt i Skovgaards landskabsmalerier.

P.C. Skovgaard var del af kredsen af borgere, præster og videnskabsmænd, der arbejdede for et folkestyre i Danmark. Et eksempel: Udvalgte landskabsmalerier af P.C. Skovgaards kan tolkes som billeder på den danske nationalstats demokratiseringsproces i 1800-tallet. Landskabsmalerierne repræsenterer således meget andet end bøgetræer og skovsøer. P.C. Skovgaards landskaber er dybt forankrede i bestræbelserne på at visualisere det danske folks nationalkarakter. Dette er synligt gennem hans malerier fra ture rundt i Danmark, der bl.a. skildrer egnes særlige karakteristika. Af og til var oldtidens mindesmærker i fokus, men i mange stemningsfyldte værker fremstiller P.C. Skovgaard naturen og landskabet som politiske, romantiske og religiøse spejlbilleder på menneskets eksistens.

Udstillingen Danmark dejligst viser mange forskellige bud på, hvordan P.C. Skovgaard opfattede Danmark som dejligst. Disse præsenteres i ovennævnte temaer. I forhold til Intrface-samarbejdet med VGHF er tanken at Skovgaard Museet kan supplere og gennem udstillingen bidrage til elevernes 1.g – opgave. Til hvert tema har museet udvalgt ét værk som repræsentativt. Undervisningsmaterialerne tænkes sammensat af følgende muligheder, der kan kombineres:

  1. Omvisning: Klassen kommer til en omvisning af ca. en times varighed. Efter en 20 minutters introduktion til udstillingens 5 temaer er eleverne blevet bekendte med de hovedværker, der er udvalgte som repræsentative for udstillingens enkelte temaer. Klassen deles i 5 grupper, der nu fordyber sig i 1.g-opgavens valgte temaer: En eller to grupper arbejder med skovens demokratiske rum, en gruppe arbejder med natursyn, en gruppe arbejder med kønsroller osv. Hver gruppe tager udgangspunkt i ét værk. Efter 15 minutters arbejde ud fra et spørgeark, fremlægger grupperne for hinanden og suppleres af formidleren. Omvisningen giver alle elever mulighed for en god og overordnet introduktion til forskellige aspekter af det romantiske landskab.
  2. Breve. Til alle temaer får eleverne adgang til originale breve i kopi og transskription som 1. håndskilde til værket. Museet udvælger en række breve, der direkte gennem kunstnerens egne ord eller gennem personer tæt på kunstneren (malerkolleger, familie, mæcener) – udtrykker holdninger til og tanker omkring de udvalgte temaer for 1.g.-opgaven.
  3. Rådgivning: En opgave for eleverne kan være at formulere minimum et relevant spørgsmål, de ønsker besvaret af en kunsthistoriker på museet. Dermed motiveres eleverne til aktivt at bruge museet i forbindelse med opgaven. De får ansigt på en medarbejder og får personlig service i forhold til deres egen opgave. Museets medarbejdere skal ikke fungere som opgavevejledere, men som fagkonsulenter for de unge. Eleverne kan henvende sig med kunstspecifikke spørgsmål og få hjælp og inspiration til at arbejde videre. Den egentlige opgavevejledning foregår naturligvis i gymnasiets regi

   Fem tilgange til om dansk national romantik

Billedhenvisninger: Der kan downloades pdf””er med alt materiale samt billedgengivelser i feltet OPGAVER under dette felt

  • Natursyn:

P.C. Skovgaard var tidligt knyttet til en af de væsentligste danske naturvidenskabelige forskere, hans senere svigerfar Joakim  Frederik Schouw. P.C. Skovgaard illustrerede omkring i 1849 en af Schouws senere botaniske afhandlinger. Man opfattede et naturvidenskabeligt blik som en forudsætning for at skabe kunsten.

Værker:

Udsigt over havet fra Møns Klint, 1850, Skovgaard Museet, inv. nr. 19.426

Dette vue fra en skrænt ved Møns Klint var et yndet motiv i tiden. Det blændende højlys på Sommerspiret i baggrunden fremstiller klinten som en smuk genstand frem for vild natur. Bøgetræernes svale skygge modsvarer den skarpe sommervarme.

Udsigt over havet fra Taleren på Møns Klint, 1851. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum

Her synes Skovgaard at have fokus på den oldgamle klints mægtighed. Det stejle fald ned mod kysten kan nok skabe sug i maven, men i baggrunden tager det spejlblanke hav lidt af dramatikken.

 

  • Køn og identitet:

 Kønsdifferencer, som de kommer til udtryk i samtiden. Kvinder og børn blev oftest skildret i rekreative og familieorienterede situationer.

Værker:

Stuen i Vejby, 1842,Skovgaard Museet, inv. nr. 14.563

Skovgaard malede ofte små skitseagtige fremstillinger af daglige situationer i selskab med familien. Her er det kunstnerens mor og søster Wilhemine samt jomfru Broe, der sysler med broderi o. l. i kunstnerens barndomshjem.


En sommerdag
, 1846, tilhører Horsens Kunstmuseum

Billedet fremstiller næsten en genre-scene, hvor børnene leger i forgrunden, mens kvinderne pakker madkurven ud og mændene arbejder i baggrunden, alt iscenesat i et idyllisk sommerlandskab.

  • Det demokratiske landskab.

Det nationalromantiske landskab, hvor fokus på den særligt danske natur udtrykker Danmarks identitetsdannelse som nationalstat med et nyt folkestyre på vej.

Værker:

Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen 1857. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Iselingen var samlingssted for tidens åndsliv, digtere, musikere og nationalliberale politikere, f.eks. C.C. Hall, D.G. Monrad, Orla Lehmann og Carl Plough.

Parti fra udkanten af Tisvilde Skov, 1845, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.175

Værket var Skovgaards afgangsværk fra Kunstakademiet. I årene forinden tiltager den politiske uro i store dele af Europa. Den politiske situation i Danmark var tiltagende urolig og det spejler sig bl.a. i værkets vejrlig, hvor uvejret strides med et kig til den håbefulde blå himmel.

 

   Politisk propaganda.

Iscenesættelse af den danske natur med fremstilling af det danske landskab som det ideale landskab. Skovgaard har valgt motiver og historiske bygningsværker fra forskellige steder i landet.

Værker:

Højerup Kirke er næsten skjult bag vild natur, mens udsigten fra Frederiksborg Slot viser en menneskeskabt slotspark). Hvilke bygninger er repræsenterede? Kirken (religionen), tårnet (Danmarks oldtid), Frederiksborg slot (kongemagten) og hvilken betydning får naturen i forhold til de valgte bygningsværker?

Trilogien Højerup Kirke ved Stevns Klint, Gåsetårnet i Vordingborg (begge tilhører Statens Museum for Kunst) og Udsigt fra Frederiksborg Slot (tilhører Ordrupgaard Malerisamling).

Serien er malet til P.C. Skovgaards onkel som udsmykning i anledning af onklens bryllup. Kombinerer studierne af betydningsfulde bygningsværker i Danmark med karakteristikker af den danske natur. Overvejelser i forbindelse med serien er naturens tilstand (vild eller ”tæmmet”) i samspil med den åndshistoriske udvikling i Danmark, nærmest som en hyldest til nationen Danmark. Serien er samlet set et kraftigt signal om en opfattelse af den danske natur og kultur som noget ganske særligt.

 

  • Religiøs vækkelse: Det metafysiske og religiøse aspekt af romantikken.

Den danske bøgeskov som en åndelig katedral, hvor eksistentielle refleksioner kan finde sted. Skovgaard var inspireret af den Europæiske romanticisme, men naturfilosofi og Guds tilstedeværelse i naturen var i høj grad presserende emner i tidens åndsdebat.

Værker:

Skovsø i måneskin, 1837, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.294

Den unge Skovgaard forener her den guddommelige og jordiske natur i den himmelske månes spejlbillede i den lille skovsø, der dermed antager næsten overjordisk karakter.

Børn i Skovbrynet ved Nysø, 1868. Skovgaard Museet, inv. nr. 09.558

Da Skovgaard maler dette billede er det blot en måned efter at hans elskede kone Georgia døde i barselsseng. Her viser han sin afdøde hustru med børnene i en natur, hvor træerne breder sig som kirkehvælv over dem og lyset netop fokuseres i græsset lige foran Georgia og datteren Susette.




Produktkrav

1.g

Opgaver

Se pdf””er til download

 

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Intro til Danmark dejligst hvordan VGHF og Skovgaard Museet i Viborg 2010.pdf

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Intrface boguddrag.pdf

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Brev fra PC Skovgaard til Georgia om aandelig vaekkelse 1867 mappe 6 nr 11.pdf

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Brev fra HC Aggersborg til PC Skovgaard om politik 1854 mappe 12 nr 28.pdf

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Brev fra PC Skovgaard til NL Hoeyen om natursyn inspiratio og Moens Klint 1846 mappe 15 nr 9.pdf

/uploads/Anne-Mette Villumsen/Brev til Georgia Schouw fra PC Skovgaard koen og identitet 1849 mappe 2 nr 28.pdf


Museets Materialer

Se pdf””er til download i feltet herover


Lærerens Materialer


Galleri



Andre projekter:

Færdigheder

Indsendt den

18. juni 2017