Topbanner til undervisningsressourcer

Dansk identitet og nationale symboler


Emne

Museumssafari i Skanderborg

Teaser

I 1.b har eleverne arbejdet med emnet dansk identitet og nationale symboler, og vi har i undervisningen snakket om, hvad der skal til for at formidle historie på en interessant måde, samt hvad der ud fra elevernes egne erfaringer har været gode versus dårlige museumsoplevelser. Vi har sammen sat os ind i kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper samt set på, hvordan man kan analysere et museum på museumsniveau, udstillingsniveau og genstandsniveau. D. 25. marts 2010 skulle vi så afprøve vores teoretiske viden på noget reelt – nemlig Skanderborg Museum, Frihedsmuseet i Skanderborg, Skanderborg Historiske Arkiv samt Skanderborg Museums magasin. Eleverne var på forhånd blevet delt op i grupper, og hver gruppe havde så ansvar for at undersøge sit område, f.eks. valg af kommunikationsstrategi, udstillingsprincippet bag de konkrete udstillinger, brug af plancher, brug af montre m.m.


Fag

Historie, Museologi

Partnerskab

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum


Forløbet om Dansk identitet og nationale symboler startes op.
Tekst: Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Gad. 2002. s. 8-12 (Danmark og den danske identitet).
Vi taler på klassen om, hvad det vil sige at være dansker, hvad der er dansk, hvad der ens nationale identitet, hvilke nationale symboler vi kender, og hvordan disse bruges i sange, fortællinger, erindringer, myter m.m. /

Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 15-17 (nationale symboler). Vi taler på klassen om, hvilke erfaringer eleverne har med at besøge nationale symboler samt gå på museer, og vi diskuterer, hvad der er gode versus dårlige måder at udstille på. /

Eleverne inddeles i grupper og bruger en lektion på at læse teksten til deres egen gruppe samt forberedde gruppefremlæggelse for resten af klassen.
Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 127-129 + 168-172 (Dannebrog), s. 173-175 + 208-209 (nationalsang)
Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind II.s. 13-20 (kulturelle kerneområder), s. 54-57 (sproget), s. 123-125 + 135-139 (gravhøje og stendysser), s. 481-500 (Niels Ebbesen) /

Vi taler om begrebet nationalisme og brug af nationale symboler i nutiden set i lyset af globalisering, multikulturalisme, værdikamp m.m. Helt aktuelt kan vi inddrage debatten om billedet af Jellinge-stenen med Kristus forrest i vores pas. Eleverne arbejder derefter videre med deres gruppefremlæggelser og overvejer deres formidling. Hver gruppe har selv aftalt lektie til timen. Alle 6 gruppers disposition for deres fremlæggelse skal ligge på hi-konferencen inden timens slutning, så resten af klassen kan orientere sig inden fremlæggelsen i de 2 næste lektioner. /

Gruppefremlæggelser (gerne med inddragelse af powerpoint) (to lektioner):
1) Dannebrog. 2) Nationalsang. 3) Kulturelle kerneområder. 4) Sproget. 5) Gravhøje og stendysser. 6) Niels Ebbesen. /


Museologi
(tre lektioner). Tekst: Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum. Systime. 2008.
– s. 5-13, 33, 40-43. Eleverne opstiller og udfylder et skema, så de kan få overblik over de forskellige begreber, strategier og principper, som nævnes i bogen. /
– s. 47-59, 95-111. /
–  s. 115-131. Vi forbereder vores museumssafari, snakker om arbejdsspørgsmålene, som eleverne gruppevis skal besvare undervejs. /


Museums-safari
(fem lektioner).
– Skanderborg Museum. Eleverne får en introduktion til museet og dets virke ved museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen. Museumsdirektør Helle Reinholdt fortæller om baggrunden for opbygningen af museets permanente udstilling og kort om den særudstilling, der er ved at blive bygget op. Eleverne går selv gennem den permanente udstilling og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Museum. Eleverne når frem til udstillingen om jernalder og stenalder. Museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen fortæller om arkæologi. Redskabsfremvisning med genstande fra museets samling. /
– Frihedsmuseet. Introduktion til museet ved arkivar Leif Juul Pedersen, som fortæller om indhold og udstillingsopbygning. Eleverne går selv rundt og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Historiske Arkiv. Introduktion til arkivarbejdet ved arkivar Leif Juul Pedersen. Eleverne deles i mindre grupper, der efter tur kommer ser avissamlingen, undersøger Skanderborgs udvikling via gamle bykort samt prøver at søge i billeddatabasen. /
– Skanderborg Museums magasin. På magasinet ledes eleverne ind i hold og orienteres af museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen om magasinets opbygning. /

Opsamling på vores museums-safari. Hver gruppe har inden timens start lagt deres spørgsmål og svar ind på historie-konferencen, og de enkelte grupper gennemgår og uddyber deres svar. Vi ser på de svar, som grupperne er kommet frem til. Tekst: Nils Jørgen Rasmussen (red.): Skanderborg – kalejdoskopisk set – 1908-2008. Skanderborg Museumsforening. 2008. s. 14-22 (Skanderborg Museums historie) /




Produktkrav

Skriftlige besvarelse af arbejdsspørgsmål på museumssafari samt mundtlig fremlæggelse af disse kombineret med yderligere overvejelser, iagttagelser og refleksioner.

Opgaver

ARBEJDSSPØRGSMÅL til MUSEUMSSAFARIEN

Gruppe 1:

Fokus: Museet generelt – museumsniveau.

1) Hvordan placerer Skanderborg Museum sig i sin ydre fremtoning i forhold til sine omgivelser?

2) Hvordan præsenterer Skanderborg Museum sig selv, når man træder indenfor som gæst? Hvilket indtryk giver museets indre fremtoning? Hvilket indtryk ønsker museet at give via museumsbutikken, plakater og brochurer? Virker det efter hensigten?

3) Hvad var Skanderborg Museums bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

4) Hvad var Frihedsmuseets bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

5) Hvad var Skanderborg Historisk Arkivs bygning brugt til, inden de blev omdannet til arkiv? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

6) Hvad var Skanderborg Museums magasin brugt til, inden de blev omdannet til magasin? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

Gruppe 2:

Fokus: Museet generelt – udstillingsniveau.

1) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ligger til grund for den permanente udstilling på Skanderborg Museum? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

2) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i særudstillingen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

3) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i museumscafeen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

4) Hvilke generelle udstillingsprincipper er brugt på Skanderborg Museum? Lægges der mest vægt på det didaktiske, det affektive eller det æstetiske? Hvordan kommer det til udtryk? Er det godt eller skidt? Beskriv.

5) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi er den dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?

6) Hvilket overordnet grundlæggende udstillingsprincip er det dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?

Gruppe 3:

Fokus: Montreopbygning – udstillingsniveau.

1) Hvor er montrerne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet?

2) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?

3) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?

4) Hvor er montrerne på Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet?

5) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?

6) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?

Gruppe 4:

Fokus: Plancheopbygning – udstillingsniveau.

1) Hvor er plancherne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres fysiske placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?

2) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?

3) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?

4) Hvor er plancherne i Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?

5) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?

6) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?

Gruppe 5:

Fokus: Den permanente udstilling – historiesyn og samfundslag.

1) Hvad er emnet for den permanente udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?

2) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i samfundet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?

3) Hvilket historiesyn er den permanente udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?

4) Hvad er emnet for Frihedsmuseet udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?

5) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i forhold til emnet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?

6) Hvilket historiesyn er Frihedsmuseets udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?

Gruppe 6:

Fokus: Den permanente udstilling – personer og genstande.

1) Hvilke konkrete personer er taget med i den permanente udstilling på Skanderborg Museum, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?

2) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?

3) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?

4) Hvilke konkrete personer er taget med i udstillingen på Frihedsmuseet, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?

5) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?

6) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?

Gruppe 7:

Fokus: Skanderborg Slot + Niels Ebbesen.

1) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Skanderborg Slot, og hvad ligger til grund for denne placering?

2) Hvilke genstande har man valgt at udstille i forhold til Skanderborg Slot? Hvad har man fravalgt?

3) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?

4) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Niels Ebbesen, og hvad ligger til grund for denne placering?

5) Hvad har museet valgt at udstille i forhold til Niels Ebbesen? Hvad har man fravalgt?

6) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?


Museets Materialer


Lærerens Materialer


Galleri



Andre projekter:

Færdigheder

Indsendt den

18. juni 2017