Topbanner til undervisningsressourcer

Det skulpturelle udtryk og Vitalismen


Emne

Skulpturer og vitalisme

Teaser

Et forløb, der handler om skulpturelle udtryk især med fokus på Vitalismen. Der veksles mellem teoretiske og praktiske forløb, mellem oplæg fra museumsinspektør fra Faaborg Museum og billedkunstlærer fra faaborg Gymnasium, såvel på museet, som på gymnasiet. Faaborg museum inddrages aktivt som undervisningssted, da elevernes værker vises og fremlægges på museet.


Fag

Billedkunst

Partnerskab

Ikke oplyst


Forløbet består af en introduktion til skulpturkunst og dens formelle kendetegn i form af ppt. og praktisk øvelse.

Herefter introduceres skulpturens fremtrædelsesform i form af ppt. i udvalgte kunsthistoriske perioder med henblik på stiludvikling og betydningsanalyse.

Museusminspektøren holder efterfølgende et oplæg omkring Vitalisme på gymnasiet, hvor hun viser et udvalg af skulpturer fra Faaborg Museum, hvorefter eleverne analyserer et af dem og fremlægger resultaterne ved et efterfølgende besøg på museet.

Efterfølgende fremstiller eleverne en skulptur i voks eller ler, hvor de registrerer processen i form af noter.

Forløbet afsluttes ved præsentation og formidling af værkerne på Faaborg Museum, i form af en udstilling med efterfølgende fernisering.

Dato lektion lektier formål
Torsdag 5.jan

 

HR. Introduktion til emnet. Genstandsområdet er skulpturer. Skulpturens kendetegn, formalanalyse, betydningsanalyse. Praktiske øvelser.

http://tilbygningen.dk/

Formalanalysen http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/1

Antikken længe leve: Vitalismen 1900-1940 http://tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier/artikel/33

 

Intro, hvad er en skulptur? Ppt.

 

Opgave

Iscenesættelse af en skulptur (efter et billede fra serien)

Hvem er David?(betydning)

Hvad kendetegner ham? (formelle virkemidler)

Hvem er Venus?

Hvad kendetegner hende?

 

Opgave: to brikker

Find en makker. Gengiv skygge/lys partier efter en delkopi af en skulptur. Læg vægt på skulpturens overflade: tekstur, struktur og lys/skygge fordeling. Drøft skulpturens formelle virkemidler.

Materiale: sort papir/ pastelkridt

 

 

Med udgangspunkt i oplevelse og registrering af skulpturens fremtrædelsesform arbejdes der teoretisk og skriftlig/praktisk med begreberne statisk, dynamisk, bevægelse, overflade og lys. Ydermere fokuseres der på skulpturens placering og samspil med sine omgivelser og inddrages den betydningsanalytiske metode.

 

 

Ma 9.jan HR. Klassiske skulpturer. Kunsthistorisk gennemgang. Punktnedslag i renæssance, barok, klassicisme med udløbere til Antikkens skulpturer

http://www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/flade/stiludvikling_skulptur.html

 

Opsamling ppt

Hvad kendetegner en skulptur i renæssancen og barokken?

Stiludvikling i skulptur fra renæssance til barok. Hvorfor denne stiludvikling?

 

Læs til i dag:

Billedernes fortælling

s.69-72 skulpturanalyse

s.91-91 kroppen som billede

s.130-131 renæssance

s.133 barok

At du har kendskab til renæssancens og barokkens fremtrædelsesform,

kunsthistorisk og analytisk.

 

To 12 jan Tina Madsen kommer på Fåborg gym. og holder et oplæg omkring Vitalisme.

Eleverne analyserer et værk fra Fåborg museums samling

Til 16.jan: analysen færdiggøres mhp fremlæggelse den 16 jan. At du kan indsamle og fremstille dokumentation i form af billedmateriale, digitale billeder, tekstuddrag, skitser

 

Ma 16. jan TM og HR. Besøg på Fåborg museum.

Elevfremlæggelser analyseopgave

Til 23. jan: skitser, refleksioner, oplæg til praktisk opgave
To 19. jan Aflyst pga dansk-historieopgave
Ma 23. jan HR. Praktisk opgave:

Fremstilling af en skulptur og/eller en iscenesættelse* , som dokumenteres i form af fotografi.

Der lægges vægt på anvendelse af formelle virkemidler og skulpturens/iscenesættelsens udtryk med udgangspunkt i betydningsanalysen (ikonografi)

http://www.thorvaldsensmuseum.dk/udstillinger/aktuel

 

At du opnår færdigheder i fremstilling af tre dim. produkter med udgangspunkt i den betydningsanalytiske tilgang
To 26. jan HR. Praktisk opgave Læs til i dag:

For øjeblikket 1

s.66-67 Jesper Just

s.152 DVD afsnit Jesper Just, The sweetest embrace of All, 2004

Ma 30 jan Praktisk opgave
To 2. feb Praktisk opgave
Ma 6. feb TM og HR. Udstilling plus fernisering på museet.
To 9 Fokus på moderne (skulptur)kunst: det klassiske formsprog som totalitære regimer har (mis)brugt: nazisme, fascisme, kommunisme.og den modernistiske kunst som nazister kaldte for

’entartet’ kunst.

Ma 13 TM. Tina fortæller om museet på museet

 

To 23 kroppen i postmodernisme



Produktkrav

Formal- og betydningsanalyse af skulpturer fra Faaborg Museums samling.

Opgaver

Undersøgende skitsering med vægt på overflade, tekstur, form og proportion med lys pastel på sort kardus.

Fremstilling af en skulptur med inspiration fra Vitalismen i ler eller voks.

Præsentation og formidling af skulpturen på Faaborg Museum til fernisering.


Museets Materialer

Vitalisme

I perioden fra 1890 til omkring 1940 gik en form for revitalisering henover Europa. Man begyndte at fokusere på ”en sund sjæl i et sundt legeme”.

I denne periode opstod der en forbindelse mellem kunsten og selve livet – en forbindelse mellem mennesket og natur både i figurskildringer og i landskabsfremstillinger. Fynbomalerne blev en del af vitalismen, en strømning i tiden der influerede på filosofi, litteratur og kunst. En ny livsreform med fokus på frisættelse af kroppen og dyrkelse af sundhed, et opgør med den stivnede borgerlige kultur og dens udtryksformer.

Dyrkelse af sundhed, skal også ses som en modreaktion på de hurtigt voksende byer og den industrielle udnyttelse af mennesker, de elendige livsvilkår, med usunde omgivelser, og igen dette er også en modreaktion på samfundet og kulturen med den borgerlige stivnede dekadence.

Vitalismen skal ses som en strømning eller livsindstilling (latin: Vita = liv) altså en livs kraft der gennemstrømmer alt. Denne sundhedsbølge påvirker ikke kun det enkelte menneske, men hele samfundet og kulturen. Vitalismen fremstår som en figurkunst der sætter menneskekroppen i centrum for livskraften.

I modsætning til andre ismer indenfor kunsthistorie, så er det vigtigt at forstå at vitalisme ikke betegner en særlig stil, der kan genkendes på baggrund af formelle tekniske træk eller udspringer af en eksplicit kunstteoretisk teori. Vitalismen skal også ses som en kulturhistorisk indflydelse, der præger den kunst der bliver produceret. Hvis man vil forstå vitalismen i et værk eller undersøge om et værk er vitalistisk, skal ses som en blanding af motivvalg og fortælling, stil og fremstillingsform og så forstå denne kombination som en hyldest til livet. Dette ses tydeligt i værker der skildrer kroppens bevægelse og kraft fx sportsværker, men også et værk som PH´s ”pløjemanden vender”, er et tydeligt udtryk for vitalisme og kraft og mennesket kamp og samhørighed med naturen.

Det sunde menneske fremstilles i motiver hentet i hverdagen og samtiden, det ses i motiver af udprægede maskuline og feminine figurer: sportsmænd, arbejdende bønder og moderskikkelser. Hverdagens helte bliver de nye helte og heltinder, som kæmper for og med livet og (livs)kraften. Det mandlige og kvindelige viser en frodighed og åndelig og fysisk styrke, samtidigt med det henviser til det erotiske. Dette ses som arketyper, forankret i historiske myter, helte og heltinder, som så også bliver til det nye vitalistiske menneske. Andre vigtige motiver er børn og unge som vitalistiske bærere, de har en uskyld og renhed, samtidigt med de henviser til noget ægte og oprindeligt.

Vitalismens kunst viser en nær forbindelse mellem kunsten og livet: kunsten kan ses som et filter mellem de filosofiske og naturvidenskabelige idéer omkring vitalisme og hverdagens vitalisme, som fx gymnastisk og øvelser, som blandt andet Johannes Larsen og Kai Nielsen dyrker.

Landskabsmalerierne fra perioden viser også vitalismen: her skildres naturens kraft og lysets magt i den storladne og sunde natur – det er en natur som mennesket spejler sig i, bliver en del af, eller prøver at erobre og besejre. Livskraften er forbundet med naturens vækst og cyklus og solen, og soldyrkelsen og solens livsgivende lys får en ganske særlig værdi for den vitalistiske strømning. Fynbomalernes arbejde bærer præg af de har haft den vitalistiske tankegang med ind over, i skabelsen af mange af deres værker. Motiverne af landskabet og livet på landet viser et vigtigt aspekt af vitalismen. Solen er den vigtige kilde til liv, solopgangen eller morgenstunden skildres ofte som et billede på lysets livgivende kraft; skumringstimen og natten hører 1800-tallets mere melankolske romantik og sjælelige symbolisme til (Aftenleg i Svanninge Bakker). Morgenlys og vækst med det spæde forår eller sensommerens høst af naturens livgivende frugter.

Dyrkelsen af solen og dens livgivende stråler ses på billeder som Fritz Sybergs ”Badende børn” og på de mange akvareller fra Nordfyn, hvor FS skildrer børnenes leg i vandet og på stranden, nøgne som de er skabt, samtidigt med at billederne indeholder vitalitet og uskyldig løssluppen energi.

Den nøgne krop fik en ny betydning indenfor rammerne af livsreformen og siden fulgte også frilufts- og naturalismekulturen. Vitalismen havde stor interesse for den fysiske skønhed som man dyrkede både i den levende kultur via skønhedskonkurrencer, gymnastik, hygiejne, men også i tidsskrifter og i kunsten. Det er vigtigt i denne sammenhæng at forstå at både når det handlede om kunstværker og den levende krop, så bliver skønhedsidealet formet på baggrund af antikkens idealer.

Sammenhængende med dette, brød sundhedsbølgen igennem. Bogen ”Mit system – 15 minutters dagligt arbejde for sundhedens skyld” af J.P. Müller udkom i 1904 og blev efterfølgende oversat til 24 sprog og der kom en særlig version for kvinder i 1924. Dette var en metode til at nå den rette sundhed og skønhed: ”Brug frisk luft og koldt vand, lad solen skinne på dig og lad ikke en dag gå hen uden at enhver muskel, ethvert organ i hele dit legeme bliver sat i kraftig bevægelse, om end kun i en kort stund! Stilstand er her som i hele naturen unormal, fører til hensygnen og for tidlig død. Bevægelse er liv og bevarer livskraften til livets normale sene grænse.”

Hvis man fulgte denne opskrift skulle ens legeme nærme sig det klassiske ideal ifølge Müller. Hermed fremkommer at legemlig skønhed og kunst er nært forbundet ifølge Müller: ”I det gamle Hellas stod legemsøvelser og kunsten i det nøjeste forhold til hinanden. Uden de gymnastiske øvelser ville kunsten i virkeligheden slet ikke have eksisteret. Da skabtes de til alle tider gældende idealer for det menneskelige legeme”. Dette ideale menneske ifølge klassiske idealer og Müller skal opfattes som den fuldkomne form og skønhed at stræbe efter. Müller selv, blev i 1903 kåret som ”den smukkeste mand i Danmark”.

Samtidigt sker der sundhedsfremmende foranstaltninger over hele Europa. På verdensudstillingen i Paris i 1900 var der en afdeling for hygiejne og i 191 en stor hygiejne udstilling i Dresden.

Faaborg Museum og Fynboernes arbejder kan man se, er gennemstrømmet af påvirkningen fra vitalismen. De nye tendenser ses både i kunstnernes motivvalg og i museets arkitektur. Carl Pedersen skabte Faaborg Museum, en bygning hvor der blev sat fokus på sollyset og skabte en bygning der emmer af vitalitet, med de stærkt farvede vægge og de komplementære farve-effekter til Fynbobillederne. Bygningens arkitektur, med de mange mindre rum, niveau-forskydninger, overgange fra et rum til et andet, er endnu et eksempel på den vitale energi der kan mærkes i museet. Grundplanen for museet: 8 meter på det bredeste sted og 67 meter i længden, satte ikke begrænsninger for arkitekten Carl Pedersen, men blev i stedet en udfordring, hvor overgangene fra et rum til det næste indeholder en strømmende energi og giver udtryk for en vitalitet i bygningens konstruktion. Stilen er nordisk nyklassicisme og har referencer til antikken.

Kai Nielsen var oprindeligt urmager søn fra Svendborg, men valgte efter at have afprøvet maleriet, at blive billedhugger. Han udviklede et stærkt vitalistisk udtryk og hans skulpturer indeholder en frodig og levende karakter.

Han blev optaget af den nye motions- og gymnastikkultur, som kom frem og blev en ivrig praktør af J.P.Müllers gymnastik, ligesom andre former for sport som brydning. Al denne gymnastik og sportslige aktiviteter, skulle hjælpe med at holde den sygdom som var hans tro følgesvend nede. Kai Nielsen troede han var stærk og dyrkede den sunde krop i et sundt legeme, trods dét at han var opereret for 2 gange blødende mavesår allerede. Han boksede, cyklede, løb før andre begyndte at løbe og han roede i en singlesculler. Han er af mange venner blevet betegnet som en skrælling, men han nægtede at være en skrælling, så han dyrkede motion og levede med den vitalistiske strømning.

Han var uhyre produktiv i de 42 år han nåede at leve, men havde næsten altid en billede/sten-hugger til at hjælpe sig med det hårde fysiske arbejde med stenblokke: Billedhuggerne huggede stenene til som KN ønskede det og han huggede detaljerne og færdiggjorde figurerne.

Omkring 1. verdenskrig begyndte man at tage det lille format – statuetten – alvorlig. KN skal have sagt: ” Jeg vil lave statuetter. Det er meningsløst at gøre kæmpefigurer når man kan udtrykke det, man vil, i den lille form. Det er ukunstnerisk”.

Udover den gængse brug af bronze arbejdede flere af tidens kunstnere med statuetter i keramik, eventuelt i seriel produktion udført af de store keramiske virksomheder. Om det så er på grund af det masseproducerede aspekt eller nye tiders æstetiske krav, så endte statuetten i et kunsthistorisk vacuum i grænselandet mellem kunst og kunsthåndværk.

Noget som er meget spændende ved KN er hvordan han afslutter sine skulpturer hvordan soklen bliver integreret i skulpturen. Komplicerede – næsten altid dekorative – og vigtigt en del af helheden.  Figuren skal fungere hele vejen rundt og her viser han også et brud med den klassiske figur.


Lærerens Materialer


Galleri



Andre projekter:

Færdigheder

Indsendt den

19. juni 2017