Topbanner til undervisningsressourcer

Modernisme, dekonstruktivisme og det stedsspecifikke i arkitekturen


Emne

Modernisme, dekonstruktivisme og det stedsspecifikke i arkitekturen

Teaser

Gymnasieelever får HEART ind under huden

2 billedkunsthold fra Herning Gymnasium indgår i samarbejdet med Heart. Forløbets fokus er modernisme, dekonstruktivisme og det stedsspecifikke i arkitekturen, på verdensplan og mere lokalt. Efter teoretisk indføring i de to perioders karakteristika, besøgte de 55 elever og to lærere fra Herning Gymnasium HEART for at give sig i kast med museets arkitektur og historie – fra Angli og Piero Manzoni til HEART. Eleverne var på opdagelse i museets samling og arkitektur med alle sanser. Herefter blev viden og indtryk omsat til værker på lærred og digitale præsentationer. Det monokrome, overfladen samt tekstiler var omdrejningspunkterne for elevernes arbejder, lige som hos Piero Manzoni i starten af 1960’erne. Torsdag den 14. april præsentede eleverne resultatet for deres familier og venner på HEART, hvor værkerne blev vist i koncertsalen og formidlingsværkstedet.


Fag

Billedkunst

Partnerskab

Herning Gymnasium og HEART


Beskrivelse af forløbet fra studieplanen

Forløbet er et samarbejde mellem Herning Gymnasium og Heart – Herning Museum of Contemporary Art. I skal opnå viden om modernistisk og dekonstruktivistisk arkitektur og disse perioders karakteristika og især, hvordan dekonstruktivistiske bygninger adskiller sig fra det moderne formsprog. I skal opnå viden om følgende modernistiske bygninger: Schröder Haus, Bauhaus-skolen, Villa Savoy, Glass House. I skal opnå viden om følgende dekonstruktivistiske bygninger: Hysolar, Parc de la Vilette, Det Jødiske Museum i Berlin, Guggenheim Bilbao. Vi ser på, hvordan 4 bygninger også er stedsspecifikke: Utzons operahus, Frank Lloyd Wrights Falling Water, Libeskinds Jødiske Museum og Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao. Dette lægger op til besøget på Heart, hvor I skal lave oplæg om én af følgende: Angli-bygningen, Heart, Manzonis skulpturer. Inden besøget ser vi filmen ”Heart – Hernings hjerte”. På Heart skal I også lave en praktisk Manzoni-inpireret visualiseringsøvelse med tekstil inspireret af akromerne. Ugen efter det lange besøg holder vi fernisering på Heart med præsentation af værkerne og fremlæggelser. Efter forløbet laver I en dekonstruktivistisk folie som afslutning.I skal kunne perspektivere til renæssancens og barokkens arkitektur og I skal kunne sætte arkitekturen i relation til maleri i samme periode, dvs. modernistisk arkitektur skal sammenholdes med kubistisk maleri og dekonstruktivistisk arkitektur skal sammenholdes med postmoderne maleri/samtidskunsten.

INDHOLD I PORTFOLIO/KERNESTOF:
Tekst/billedmateriale: “International stil og rationalisme” fra bogen: Arkitekturens historie
Tekst/billedmateriale: “Dekonstruktivisme” fra bogen: Arkitekturens historie
Tekst/billedmateriale: ”Hæder til tre nybyggerier”

Power point om modernisme, dekonstruktivisme og det stedsspecifikke
3 x noteark med farvebilleder af fire bygninger (moderne, dekonstruktivistiske, stedsspecifikke).
Arkitekturanalyseark
Visualiseringsøvelse: Lav din egen Folie
Analyse af din egen folie

Eleverne har læst tekster og lavet oplæg om én af følgende tre:

1)      Angligrupperne:

·         ”Angligården i Birk” i Birgit Hessellund: Herning og Billedkunsten s. 77-81.

·         ”Carl-Henning Pedersens udsmykning” i Birgit Hessellund: Herning og Billedkunsten s. 82-85.

·         TMs plan, opstalt og snit af bygningen på et ark.

·         ”Grundplan – af de geometriske haver”i Ejgil Søholm: ”Angli gjorde det – Aage Damgaard og kunsten” s. 138.

 

2)      Heartgrupperne:

·         Heart arkitektur (4 sider om bygningen med fotos)

·         Holger Reenberg: “heart”, s. 68-70 i Steven Holl: heart Skal scannes?

·         Billedserie fra Steven Holl: heart (Hatje Cantz)

 

3)      Manzoni-grupperne:

·         Om Manzoni. I Birgit Hessellund: Herning og Billedkunsten s. 48-54.

·         Repetitionstekst: Piero Manzoni (1933-1963)




Produktkrav

Power point præsentation Praktisk Manzoniværk Lille dekonstruktivistisk folie i papir

Opgaver

Spørgsmål til: International stil eller rationalisme

 

(fra Arkitekturens Historie fra antikken til i dag s. 87-92)

 

 

 

  1. Hvorfor bredte den rationelle stil sig til hele verden og blev en international stil? (Se side 88, 1. spalte, linje 10-15)

 

  1. Hvad betød den nye saglighed? Beskriv arkitekturens karakteristika. (Fra side 88, 2. spalte til og med 1. spalte på side 89)

 

  1. Hvad er mekaniseret boligbyggeri? Giv eksempler på, hvordan man løste problemet med boligmangel.(Fra side 90, 1. spalte til og med 1. spalte på side 91)

 

  1. Hvordan bredte tankerne sig til byplanlægning? (Fra side 91, 1. spalte, linje 30 til og med linje 9 i 1. spalte på side 92)

 

  1. Forklar hvad den åbne grundplan er og hvordan den er udtryk for samtiden. (Se afsnittet ”Åbne grundplaner til åbne samfund” på side 92)

 

Praktisk øvelse i dekonstruktivistisk arkitektur: Kreer din egen folie  

Inspireret af Bernard Tschumis folie’er i Parc de la Villette i Paris skal du bygge din egen dekonstruktivistiske folie i miniformat. Du skal forestille dig, at man kan gå ind i den, og den skal have skulpturelle såvel som arkitektoniske karakteristika. Du skal tage udgangspunkt i noget konkret, et dyr, som du skal splitte ad og sætte sammen igen dvs. at du skal ”de-konstruere”. Hav i baghovedet, hvilke karakteristika den dekonstruktivistiske arkitektur kan have – måske er din form kantet og streng som folie’erne i Parcdela Villette – eller måske er den mere organisk og svunget – ligesom Guggenheim Museet i Bilbao?

 

Fremgangsmåde

 

  1. Lav en tegning, der forestiller et dyr på et hvidt A4-ark. Tegn dyret i stiliseret form – uden detaljer! Se eksempel på bagsiden.

 

  1. Overfør dyret med blyant på to A4-kardus – et hvidt og et sort. Dyret skal fylde hele papiret.

 

  1. Ud fra et tilfældighedsprincip klippes de to dyr i 7-9 former, hvoraf de fleste bør være aflange. Visk stregerne forsigtigt ud.

 

  1. Lav et lille snit i hver form, så de kan gribe ind i hinanden og fastholde hinanden. Du kan også benytte limpistol.

 

  1. Bøj, snog eller knæk formerne efter behag og temperament. Tænk i kontraster i forhold til former og farver. Afprøv flere muligheder, før du sammensætter formerne til en arkitektur/skulptur-model.

 

  1. Modellen limes med limpistol på sort A4-kardus. Skriv navn på med hvid pen.

 

  1. Modellen hænges op på gangen.

 

  1. Tag to-tre digitale billeder af modellen og læg dem i mappen. Du kan også lave ekstra tegninger af modellen.

 

  1. Du har én lektion til rådighed inkl. fotografering og redegørelse for praktisk øvelse (du bliver evt. bedt om at lave en kort præsentation af din model).

Museets Materialer

Plan for museumsbesøg på Heart – torsdag den 7. april 2011

 

1.c, Mette Wilkens, 1.x og Tanya Møller deltager i Intrface samarbejdet med Heart.

1.       senest 9.25: Ankomst til Heart, Birk Centerpark 8 i Birk.

Jakker hænges i garderoben (tøm selv lommer), taskebasen er på første sal ved værkstedet.

 

2.       9.30-10.30: Fænomenologisk omvisning på museet af klasserne enkeltvis i to grupper. Tag noter!

 

3.       10.45-11.45: Fotograferings-arbejde i 3-mandsgrupper på egen hånd om Angli, Heart eller Manzoni. Angli- og Heartgrupperne skal arbejde selvstændigt med at fotografere bygningerne, så I har materiale til jeres præsentation – få så mange billeder, I kan: udefra med omgivelserne, inde, opad, nedad: gulv, vinduer, døre, overflader, detaljer. Manzonigrupperne skal tage billeder af skulpturer og billeder inde på Heart, men må ikke bruge blitz, så sørg for, at billederne bliver skarpe nok. Hvis I har tid, sørger I for at få billederne over i computeren, så I er klar til at arbejde med dem om eftermiddagen.

 

4.       11.45-12.15: Frokostpause – vi spiser medbragt mad og drikke

 

5.       12.15-13.30: Praktisk arbejde med visualiseringsøvelse inspireret af det stedsspecifikke, Manzoni og tekstilindustrien i samme tremandsgrupper. Medbring et stykke tekstil hver, som skal indgå i værket – bliv enige om et tema i gruppen fx slips, sokker, underbukser, vanter, pandebånd eller dele af beklædning – noget der ikke er alt for stort – lærrederne I skal arbejde på er 40×40 cm. Og tænk over at få en spændende overflade/stuktur/stoflighed: strik, knapper, lynlåse, velcro osv.…

 

6.       13.30-13.45: Eftermiddagspause – vi spiser medbragt mad og drikke

 

7.       13.45-15.00: Teoretisk arbejde i tremandsgrupper om præsentationer. Som tjekliste for jeres præsentation skal I bruge enten skulpturanalysearket (Manzoni) eller arkitekturanalysearket (Angli og Heart), som I har fået udleveret. Vær selektive, når I benytter analysearkene. Ikke alt er lige vigtigt – lav jeres egen logiske struktur i præsentationen. I skal nu også bruge den viden I har fra dagens lektie og den generelle viden I har fra undervisningen om modernistisk og dekonstruktivistisk arkitektur, det stedsspecifikke og skulptur.

 

Punkt 5 og 7 foregår samtidig, så 1.c starter med at arbejde praktisk i værkstedet og 1.x starter med at arbejde ved computerne i tre-mandstrupper rund omkring på museet: I yderste del af cafeen, foyeren, det lille bibliotek. Efter pausen byttes der rundt, så 1.x arbejder praktisk og 1.c arbejder teoretisk. I får efterfølgende kun én lektion på skolen til at færdiggøre jeres præsentationer, så det er vigtigt, at I arbejder fokuseret.

 

8.       15.00: Afgang til Herning Gymnasium.

Huskeseddel: hvad skal du medbringe på Heart?

 

·         Madpakke og drikkevarer til hele dagen.

·         Computer og strømkabel – alle i gruppen har deres med, opladet!

·         Alle tekster fysisk printet – det er ikke nok at have dem på computeren:

o   Kompendie om Angli, Heart eller Manzoni

o   Skulptur eller arkitekturanalyseark

o   Kort over området

o   Plan for dagen

 

·         Noter til hele forløbet om modernisme og dekonstruktivisme og det stedsspecifikke

·         Bykort, hvis du skal cykle derud

·         Digitalkamera med ledninger eller kortlæser – to pr. gruppe

·         USB-stik til at udveksle data indbyrdes i gruppen

·         Notatpapir og blyanter

·         Et stykke tekstil til den praktiske opgave – som du bliver enig med din gruppe om, hvad er

·         Godt humør

Vi glæder os til at se jer på Heart!

Hilsen Anja, Tanya og Mette

 

 

Plan for ferniseringen på Heart: torsdag den 14. april 2011 kl. 19-20.30

 

1.       18.50: eleverne ankommer til Heart med deres gæster (hver elev må medbringeto gæster).

 

2.       19.00: Velkomst i koncertsalen (til højre, når I kommer ind på Heart)v. Anja, Tanya og Mette.

Elevpræsentationer om Angli, Heart, Mazoni og praktiske værker ved pult på scenen med mikrofon.

 

3.       19.30: Heart byder på en snack samt vin til forældre og sodavand til eleverne i foyeren.

De praktiske værker vises frem i værkstedet.

 

Vi håber, vi får en hyggelig aften.

 

Vi glæder os til at se jer alle igen! Hilsen Anja, Tanya og Mette


Lærerens Materialer


Galleri



Andre projekter:

Færdigheder

Indsendt den

18. juni 2017