Almen studieforberedelse
AT innovation: Flere unge besøgende på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
AT innovation: Flere unge besøgende på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
Teaser
Hvad skal der til for at få flere unge til at tage på museum?
Det var spørgsmålet for året et AT innovationsforløb på Paderup Gymnasium. Forløbet blev planlagt og gennemført i samarbejde med Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
For både elever, lærer og museum var det en rigtigt god oplevelse, med nogle meget engagerede og interesserede unge mennesker, der kom med mange kreative og innovative bud på hvordan man får flere unge på museum.
Partnerskab
Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet
Fag
Almen studieforberedelse, Historie
Årgang og evt. studieretning
Forløbet varede to uger. Første uge startede med at eleverne blev introduceret til innovation og kastede sig over en række innovative øvelser. Det skulle forberede dem på selv at finde en innovativ løsning på forløbets problemstilling. I den første uge besøgte vi Gammel Estrup – Herregårdsmuseet og tilbragte to dage på museet. Her blev vi modtaget med kaffe og te, fik en herlig rundvisning og endda kage om eftermiddagen – alt sammen noget eleverne satte stor pris på.
Målet for første uge af forløbet var at eleverne må en innovativ måde skulle få flere unge til at besøge Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. De skulle også skrive problemformuleringen til deres AT synopsis.
Anden uge af forløbet havde eleverne igen en dag på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, og de havde meget travlt med at gøre deres innovative ide og deres AT synopsis færdig. Om fredagen fik eleverne mulighed for at præsentere deres innovative ide for to medarbejdere fra Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
Eleverne satte stor pris på at de igennem hele forløbet havde kontakt med personale på museet, og de fik svar på de spørgsmål de havde. De valgte selv hvilke fag de ville bruge til projektet. Alle valgte historie som det ene fag og kombinerede det med et andet fag, bl.a. idræt, samfundsfag, drama og dansk.
Eleverne havde mange innovative løsninger. Nogle af løsningerne hang rigtigt godt sammen med Gammel Estrup som museum – f.eks. ideen om at give gæsterne mulighed for at være køkkenpige eller greve for en dag eller den ide, hvor Jan Gintberg skal lave stand up-show om Gammel Estrups historie. Andre løsninger havde ikke helt så meget med Gammel Estrup at gøre. Nogle elever foreslog at holde sportsdag eller fredagsbar på Gammel Estrup, hvilket museet måske ikke helt var med på.
Alt i alt var det en rigtigt godt forløb som både museet, lærerne og især eleverne fik rigtigt meget ud af.
Produktkrav
Innovativt produkt og AT synopsis
Opgaver
Ingen særlige opgaver i forløbet.
Museets Materialer
Museet stillede personale, rum, genstande, bøger og kilder til rådighed for eleverne.
Lærerens Materialer
Kopier fra bøger om Danmarkshistorie, med særligt fokus på adelens historie og betydning.
Materiale om innovation. Innovationskuffert med små opgaver.
Galleri
Globalisering og kulturmøder
Globalisering og kulturmøder (30 lektioner).
2.x Randers Statsskole skoleåret 2008-2009
Deltagende fag: Dansk, engelsk, historie.
Fokus på metoder og intro til videnskabsteori.
1. Introduktion til diskursteori og – analyse af materialer om Karikaturtegningerne fra Jyllandsposten
2. Introduktion til Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød
3. Introduktion til socialkonstruktivismen og positivismen.
4. Møde med forskellige fagligheder på Kulturhistorisk Museum – med fokus på samspil mellem forskellige metoder, når en udstilling som ”På klimaets betingelser” konstrueres. Hvilke diskurser bliver synlige, hvilke forsvinder?
5. I grupper vælger eleverne materialer (artikler) og analyserer dem ud fra kommunikations- og diskursteorier.
6. Vejledning i synopsisskrivning med fokus på metoder og videnskabsteori.
Produktkrav
Synops
Opgaver
Synopsskrivning
Museets Materialer
Udstillingen “På klimaets betingelser”
Lærerens Materialer
Galleri
Hvad er kunsten værd?
Hvad Er Kunsten værd?
Teaser
Spørgsmålet: Hvad er Kunsten værd? er et spørgsmål som er nok så kompliceret at besvare.
Derfor søgte vi at indkredse hvordan man bla. kan søge at besvare det og belyse det ud fra tre forskellige synsvinkler nemlig: v.h.a. fagene: engelsk/humaniora, samfundsfag/samfundsvidenskab og matematik/naturvidenskab i samarbejde med Horsens Kunstmuseum.
Partnerskab
Tørring Gymnasium og Moesgård Museum
Fag
Almen studieforberedelse, Engelsk, Matematik, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet blev afviklet som et AT-forløb midtvejs i 1g mellem fageneMatematik, samfundsfag og engelsk.
Efter et indledende besøg i Horsens hvor eleverne blev introduceret til
Horsens Kunstmuseums historie, samling og arkitektur samt til Galleri Franz
Petersens Kvium udstilling blev eleverne kort introduceret til de enkelte
fags metoder på Tørring Gymnasium. Herefter deltes eleverne op i grupper
klasseveis og de blev tildelt en opgave hver (se nedenfor). Eleverne fik 3
lektioner ét i hvert fag til at løse opgaven og lærerne fungerede som
vejlederer i denne fase.
Herefter fremlagde de tre grupper som ikke havde et spørgsmål der
specifikt rettede sig mod Horsens Kunstmuseum på Tørring Gymnasium, hvor
de tre lærere var tilstede samtidig og efterfølgende gav respons. Endelig
fremlagde de sidste 4 grupper på Horsens Kunstmuseum for de andre grupper
klassevis og til sidst kunne eleverne stille spørgsmål til et panel
bestående af Helle Frost (byrådsmedlem i Horsens byråd), Jørgen Rasmussen
(rektor for Det Jyske Kunstakademi) og Lone Schubert (museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum)..
Produktkrav
Se under de enkelte opgaver
Opgaver
Hvad Er Kunsten Værd?
1. Redegør for sammensætningen af Horsens Kunstmuseum (HK) indtægter.
Argumenter for det ønskelige og nødvendige i Horsens Kommunes støtte til HK.
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på kommunens støtte?
Litteratur:
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Samf. Bøger.
Produktkrav: PPP med grafiske illustrationer. Formuler 3-5 spørgsmål til kommunalpolitikkerne.
Fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Partnergruppe: Gr.7 Kommenter gruppe 1s spørgsmål.
2. Hvilken rolle spiller Statens Kunstråd og Statens Kunstfond for kunsten i Danmark
Argumenter imod offentlig støtte til kunsten. Inddrag økonomiske og ideologiske grunde.
(inddrag Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”)
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på statsstøtten?
Litteratur:
(museumsloven kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse via PPP d. 2/12 i 2 lektion på TG.
1e: Fremlæggelse via PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe:Gr 6 Opponentgruppe.
3. Redegør for kulturminister Carina Christensens syn på kunstpolitikken i Danmark og hvilken rolle kulturministeriet spiller.
(Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009)
Argumenter for eksistensen af et kulturministerium i en moderne velfærdsstat.
Diskuter hvilken rolle kulturministeren skal spille.
(Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”)
Litteratur:
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Samf bøger.
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP d.2/12 2 lektion på TG
1e. Fremlæggelse v.h.a. PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe Gr. 5 Opponentgruppe.
4. Hvad koster Michael Kviums kunst nu i forhold til tidligere?
Analyser et af hans værker med brug af relevant faglig terminologi.
Diskuter hvilke faktorer der indvirker på prisfastsættelsen af kunstværkerne.
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse foran Kviumværker på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 1 Fotografisk dokumentation af fremlæggelsen samt resume af analysen af værket.
5. Beskriv og analyser Horsens Kunstmuseums rum med særlig henblik på hvorledes rum og værker virker sammen i rum i henholdsvis ny og gammel afdeling på Horsens Kunstmuseum.
(Brug materialet om rum klassifikation samt arket om arkitekturanalyse)
Argumenter for at kunstens værdi højnes ved at være placeret i rummene på Horsens Kunstmuseum. Inddrag principper bag ophængningen for at fremme værkernes sikkerhedsmæssige, æstetiske og oplevelsesmæssige udtryk.
Diskuter ud fra artiklen ”Museer –er de til kunst eller wellness” om museumrummenes ide, funktion og muligheder i historisk perspektiv.
Litteratur:
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12 i de relevante rum.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 2 Videooptagelse af gruppe 5s fremlæggelse.
6. Redegør for hvilken kunst Horsens Kunstmuseum samler på og giv eksempler på det.
Argumenter for hvordan kunsten på museet giver ”stof til eftertanke og nye tanker ”*og betydningen heraf for individet såvel som samfundet. .Giv eksempler og analyser dem.
-”Vi har et problem med, at en tredjedel af danskerne ikke har noget som helst forhold til kunst …”** – Angiv argumenter for at flere får et forhold til kunst og diskuter mulighederne for det herunder kulturkanonens betydning for det..
*Claus Hagendorn-Olsen ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 21.
**Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Produktkrav Mundtlig fremlæggelse foran værkerne på Horsens Kunstmuseum d. 4 /12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 3 Fotodokumentation af gr. 6s fremlæggelse. Resume af fremlæggelsen.
7. Redegør for ”armslængdeprincippet”.
Argumenter for og imod ”armslængdeprincippet”. Find både ideologiske og økonomiske argumenter.
Vurder partiernes placering/holdninger i forhold til ”armslængdeprincippet” .
* Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
(Museumsloven kap 1.3 og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP på TG d. 2/12 2 lektion.
1e: Fremlæggelse v.h.a PPP på TG d. 3/12
Partnergruppe: Gr. 4 Opponentgruppe.
Museets Materialer
Se nedenfor under lærerens materialer
Lærerens Materialer
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”
Museumsloven (kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Galleri
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Teaser
Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.
Partnerskab
Randers Statsskole og Museum Østjylland
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion
Årgang og evt. studieretning
Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.
På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).
De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).
De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.
De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.
Produktkrav
AT-synopser og egne tekster om døden
Opgaver
Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op
Museets Materialer
Lærerens Materialer
Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm
Galleri
3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.
Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)
Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)
Teaser
Overgangen fra håndværk til industri i Danmark – specielt mhp udviklingen i Horsens.
Hvad karakteriserer den industrielle produktionsmåde? Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser fik industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk?
Hvordan virker dampmaskinen? Hvorfor satte den gang i industrielle udvikling?
Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Hvordan præsenteres museet udadtil?
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Almen studieforberedelse, Fysik, Historie, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet var et AT-forløb i en 1.g-klasse.
De to første dage var faglig påklædning på gynmasiet, de sidste tre dage foregik på Danmarks Industrimuseum.
Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller, en makrohistorikerrolle og et reklamehold:
Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik): Udstilling: Maskinhallen.
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt (fysik, historie): Udstilling: Maskinhallen, træskoværksted, maskinværksted.
Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens (historie, samfundsfag): Udstilling: Bryggeriet.
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie, samfundsfag): Udstilling: Træskoværkstedet.
Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger. Faner, billeder m.m.
Reklameholdet:
Rolle 6: De syv musicalelever skal udforme nogle reklamer for de andre gruppers podcasts og for museet som sådan. Disse reklamer kan være (vil blive anvendt i praksis, hvis kvaliteten er høj nok):
1. En 12 sekunders radioreklame til Radio Horsens.
2. En biograftrailer til brug i den nye biograf i museet.
3. En reklame i billeder og lyd på Horsens Industrimuseums hjemmeside.
4. En reklame i papir til ophæng på Horsens Industrimuseum.
5. En reklame på Intrface-projektets hjemmeside.
6. En reklame til brug på en fællessamling på Horsens Gymnasium.
Tilknyttet grafiker på Industrimuseet.
Alle grupper beskæftiger sig med museologi: (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
– AnalyseK af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., f.eks. hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles.
– Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Produktkrav
Produktkrav: En podcast som formidler en udstilling eller en genstand på museet. Blev fremført for en 2.g-klasse og resten af klassen. Endvidere vil produktet blive brugt af Industrimuseet, hvis kvaliteten er høj nok.
Opgaver
Overordnet problemformulering:
Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?
Delemner / problemstillinger:
1)Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens
Hvad karakteriserer den industrielle produktion og produktionsmåde? Sammenlign med produktionen forud for industrialiseringen.
2) Hvad er baggrunden for /forudsætninger for industrialiseringen? Teknologi, kapital, arbejdskraft, urbanisering, markedsøkonomi.
Hvilke former for industri findes i Horsens
3) Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk? Inddrag eventuelt eksempler fra Horsens.
4) Hvordan virker dampmaskinen? Hvordan kunne den sætte gang i den industrielle udvikling?
5) Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet? Hvordan præsenteres museet udadtil?
Museets Materialer
Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.
Lærerens Materialer
Samfundsfag:
Materiale – og emner:
Det moderne samfund – økonomisk, socialt, politisk
Jens Bencke og Flemming Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.13-26, se også oversigt over samfundstyper s.10-11
Det senmoderne samfund – økonomisk og socialt
Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.26-32 minus boks s.28-29, 34, 39-43
Politiske kendetegn ved det senmoderne samfund er gennemgået i efteråret 2009, efter
J. Bencke og Fl. Schmidt: Danskerne og samfundet (2008)
Globalisering: Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (2008), s.154-159, 162
Livsformer (gennemgået efterår 2009)
Ideologier (gennemgået efterår 2009), evt. suppleres med Lise Hansen: Hvorfor mener de det?, s.81-88
Arbejde og arbejdsliv i det senmoderne samfund
Maria B. Bundgaard m.fl.: Sociologisk set (Systime 2009), s.26-31
Morten H. Thorndal: Sociologi ABC (Columbus 2009), s.70-77, 187-188 (R. Sennett og U. Beck), s.170-171 (det moderne og det postmoderne)
Kristiansen og Bülow (red.): SamfNU, (Systime 2008), s. 26-34
Historie:
Materiale om industrialiseringen:
Olav A. Abrahamsen m.fl.: ”Portal 1 – Verden før 1914. (2006). S. 100, 104-07.
Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. (1981). S. 15-19, 59-67 kilder.
Flemming Schmidt m.fl.: ”Portal. Danmarkshistorie. (2008). S. 156-61 (i uddrag).
Materiale om industrialiseringen i Horsens:
J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S. Om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007. ( M&J Industries A/S. Danmarks Industrimuseum. Horsens 2007). S. 27-30.
Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens”, Industrimuseet. (Fakta mangler).
Fysik:
Finn Elvekjær, Børge Degn Nielsen: “Fysikkens verden 1”, (Gad 1994), s. 76-81, 92-94, 106-119
Keld Nielsen: “Skruen uden ende”, (Teknisk Forlag 1990), s. 77-90
Henry Nielsen: “Fysikken og den industrielle revolution”, (Forlaget HOW 1987), s. 31-50, 120-124
Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.
Galleri
Hvad kan man lære om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum, samt i gymnasiefagene matematik og historie – og hvordan formidles denne v
Om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum
Teaser
Hvorfor blev de fire ringborge bygget og under hvilken konge fandt det sted? Hvad siger teorierne og hvad kan vi lære yderligere ved at inddrage et museum og de tilknyttede ressourcepersoner?
Hvilket samspil var der mellem matematik og samfund? Hvordan kan matematik bruges i diskussionen om borgenes anvendelse og centralmagtens status?
Hvordan udvikler fagenes empiri, metode og teori sig – og hvilken rolle spiller museets forskning og udgravninger i denne forbindelse?
Partnerskab
Vesthimmerlands Gymnasium og Vesthimmerlands Museum
Fag
Almen sprogforståelse, Historie, Matematik
Årgang og evt. studieretning
AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik
Idegrundlag:
Forløbet var et AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik. Arkæologi indgik som en naturlig del af forløbet og styrkede den tværfaglige profil. Forløbet indeholdt derfor dels to fag-faglige dele (historie og matematik), samt en museologisk/arkæologisk del.
Alternativt kan forløbet anvendes i starten af 1.g i historie-undervisningen, hvor et af de obligatoriske emner er Danmarks fødsel. Dog med en mindre tidsramme.
Hensigten med den tværfaglige del i matematik/historie var at karakterisere borgenes struktur og opstille en behovsmodel: Hvis man har kunnet bygge ringborge, hvilken praktisk/anvendt matematik har der så været tale om – og hvordan ser den matematik ud i dag.
Hensigten med den fag-faglige matematikdel: I det konkrete forløb arbejdede matematik (B-niveau i 1.g) primært med opstilling af en geometrisk model for Trelleborg bestående af koncentriske cirkler, indskrevne kvadrater og viden om primært ensvinklede og kongruente trekanter. Modellen blev så kontrolleret med målinger fra Trelleborg og skulle derfor søges verificeret ved besøg på to ringborge. I AT sammenhæng er det således empirien (de faktiske opmålinger) og opstilling af den matematiske model med forudsætninger og kritik, som er i fokus. Afslutningsvist regnede eleverne på vinkler i forbindelse med borgene ved brug af trigonometri i retvinklede trekanter.
Aggersborg og Fyrkat er to vikingeborge, hvoraf den første ligger i Vesthimmerlands Museums ansvarsområde, og det var derfor naturligt at tage på besøg på disse borge for at foretage konkrete opmålinger. Da stolpehullerne er bedst bevarede på Fyrkat, og der er opført en rekonstruktion af et Fyrkathus, vil det være mest naturligt med et besøg på Fyrkat, men Aggersborg er interessant pga. dimensionerne og de mere historiske teorier.
Metodisk åbner forløbet for en mere eksperimenterende induktiv matematisk tilgang, men kan senere udvides med deduktive elementer. Dertil den nævnte modelleringsproces.
Forløbet kan tilpasses forskellige faglige matematik niveauer. På C-niveau kan man primært koncentrere sig om at måle og være praktisk orienterede, mens man på B og specielt A-niveau kan arbejde mere analytisk med observationerne og opstille en mere teoretisk synsvinkel på borgenes matematik.
Hensigten med den fag-faglige vinkel i historie: Borgene befinder sig i perioden mellem historisk og forhistorisk tid. De skriftlige kilder til denne periode af Danmarkshistorien er meget sparsomme og gode til kildekritiske studier. Siden borgene blev opdaget er der blevet fremsat forskellige teorier omkring deres funktion og dermed deres tidsmæssige placering i danmarkshistorien. Såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund har været i centrum for denne diskussion blandt historikerne. Samarbejdet med Vesthimmerlands Museum giver eleverne mulighed for at blive bekendt med, hvordan man arkæologisk indsamler viden, og hvordan denne viden omsættes af historikerne. Museet foretager for tiden udgravninger fra vikingetiden, som var genstand for dette samarbejde. Endvidere kunne vi i samarbejdet trække på museets samlinger og aktuelle fund fra Næsby.
Ved at se på de teorier der er udviklet gennem tiden, får eleverne indsigt i, at historien ikke er en til tider given størrelse, men at forståelsen af den forandrer sig hele tiden. På det metodiske plan vil de få en fornemmelse af, hvordan teorier skabes og, hvordan man ved deduktion ud fra disse teorier kan verificere, falsificere og i det hele taget stille spørgsmålstegn ved antagelserne. Hvordan en teori, selv om den senere viser sig at være falsk, har bidraget til undersøgelser, der bringer en videre og giver en ny viden.
Kombination af mange typer af kilder kan være med til at skabe et puslespil, der giver os en ide om vikingetiden og bygningen af borgene. Netop mødet med museet, arkæologerne og de originale genstande gav eleverne en forståelse for kompleksiteten i det museale arbejde, hvor flere fagligheder og videnskabelige metoder skal arbejde sammen om at opnå nye resultater.
Arbejdsplan:
Tidsramme: 22 modulers AT-tid (1 times varighed) og et bidrag på 10 modulers historieundervisningstid (1 times varighed).Forudsætning i matematik: eleverne kender til trigonometri i den retvinklede trekant.
Introduktionsfase i historie:
1. time: Indledning om vikingetiden generelt
2. time: Eleverne overbevises om teori 1. Opstilling af skema med teori og empiri. Eksempel på skema hertil til slut i dokumentet. Både tomt og med udfyldning for 1. teori.
3. time: Eleverne overbevises om teori 2. Opstilling af skema med teori og empiri
4. time: Eleverne overbevises om teori 3. Opstilling af skema med teori og empiri
5. time: Eleverne overbevises om teori 4. Opstilling af skema med teori og empiri
Efter således at have opnået en passende forståelse for, at der er mange teorier om det samme emne og at en teori udvikles over tid tages fat på det egentlige arbejde i AT-ugen.
Efterbehandling efter AT-ugen:
Uge 12: 2. lektioner: Foredrag ved arkæolog Bjarne Henning Nielsen om nyere tids vikingeforsknings påvirkning af teorier om Trelleborgene. Dialog med eleverne om teoriens holdbarhed.
Uge 12: 1 lektion: Lykkehjulet færdiggøres og justeres i forhold til foredraget om onsdagen. Afprøvning.
Uge 13: 1 lektion: Lykkehjulet indvies på Vesthimmerlands Museum – en sekvens til You Tube optages af mediefags eleverne. Mundtlig evaluering af forløbet på museet. Senere skriftlig evaluering pr. mail til Broder Berg
Gruppedannelse:
Grupperne var inddelt, således at hver gruppe havde en billedkunstelev til rådighed til udformning af ”lagkageskiverne” til lykkehjulet. Endvidere var der taget hensyn til elevernes styrker i forhold til de to deltagende fag.
En gruppe bestod af mediefagselever, som havde en ekstra opgave, nemlig at filme videodagbogen med en Ipad – se følgende link :
Link http://youtu.be/EBssLJgaWT0
Læse RAPPORT om hele forløbet her: RAPPORT
Produktkrav
Forløbet blev afsluttet med, at eleverne i samarbejde med skolens pedel udarbejde et lykkehjul med form som vikingernes skjold. På en cirkulær form indrettes 30 lagkagebrikker. Hver lagkagebrik repræsenterer en kilde og en præsentation af denne (fundsted, ca. datering, et billede el. lign). Eleven skal så, hvis brikken bliver udtrukket i lykkehjulet, kunne gøre rede, hvilken betydning brikken har i besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. På et separat ark har eleverne i grupper så formuleret en besvarelse af lagkagebrikkens betydning i teorierne om borgene. Disse blev lamineret og medfølger lykkehjulet. Lykkehjulet opstilles på Vesthimmerlands Museum. Indsæt billede af lykkehjul Endvidere producerede mediefags eleverne i klassen en YouTube-dagbog med underliggende tale som dokumentation for forløbet.
Opgaver
Eleverne skulle opstille og tegne en geometrisk model over Trelleborg, som skulle anvendes til sammenligning af borgenes geometriske konstruktioner, herunder forskelle og ligheder.
Endvidere blev der i forbindelse med historiegennemgangen af teorierne anvendt emperi/teori-skemaer. Nedenfor ses et eksempel på et sådant for en af teorierne.
Arbejdsseddel til de laminerede forklaringskort til lykkehjulet:
Arbejdsseddel til kilderne, som lamineres til understøttelse af Lykkehjulet.
I skal skriftligt formidle hvorledes jeres kilde er blevet brugt i forbindelse med diskussionen om borgenes funktion og bygherre. Bemærk at en kilde kan være brugt flere gange i forskellige sammenhæng. Gør noget ud af forklaringerne. Det er ikke godt nok at lave copy paste fra tabellerne.
Derudover skal der foretages kildekritik af kilderne, som også skal formidles skriftligt. Nogle af stederne hvor kilderne optræder, er der fulgt op med kildekritiske overvejelser, men det er meningen at I skal lave lidt efterforskning omkring kilderne. Omkrig kildekritik kan I anvende afsnittet i Fokus 1. Husk ved de skriftlige kilder at skrive de personoplysninger, som er nødvendige for at lave kildekritik.
Til hver af jeres kilder skal der farvelægges en ”lagkageskive”. På lagkageskiven skal det klart fremgå, hvad det er for en kilde. Det gøres med skrift og illustration. Husk i denne forbindelse at jeres meterværk måske kommer i avisen.
Derudover skal I lave jeres egen teori omkring borgenes funktion og bygherre. Teorien skal underbygges med kilderne i det omfang det er muligt. Hvor der ikke er kilder til rådighed, er det den gode argumentation for jeres hypotese der tæller. Fantasifulde tolkninger som UFOér osv., vil vi gerne skånes for.
Kildens – anvendelse. Kildekritik
Museets Materialer
Faste udstillinger fra oldtid til nyere tid, genstande fra magasin og konservator, kopier af våben, ringbrynje, hjelm.
Lærerens Materialer
Materialer til eleverne:
Matematik:
Claus Glunk m.fl.: ”Q.E.D- Platon og Euklid tegner og fortæller”. Gyldendal 2006 s. 70 (sætning 1.29)
Jens Carstensen og Jesper Frandsen: Mat 1. Systime 1997 s. 81-83 (kongruenssætningerne)+ s. 99 (egenskaber ved parallelogram)
Egen note om koncentriske cirkler.
Knud Erik Nielsen og Esper Fogh: ”Vejen til Matematik AB1” s. 126-127 (areal af trekant), s. 131-132 (ensvinklede trekanter) s. 138-139 (transversaler) og baggrundsmateriale om trigonometri i retvinklede trekanter s. 238-243 (primært tan(v))
Kompendium om Trelleborg modellen med udgangspunkt i nu nedlagt hjemmeside: http://home3.inet.tele.dk/pmh/Trelle. s. 1-8
Spørgsmål til materialet kan henvendes til DN@vhim-gym.dk
Historie:
Poul Nørlunds teori fra 1948: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 126-128. i uddrag.
Olauf Olsens teori 1962: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979. s. 129-140 (i uddrag)
Tage E. Christiansen teori 1970: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 140-148. i uddrag.
Bjørn Svensson teori 1973: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 153-157. i uddrag.
Olaf Olsen teori 1980: Olaf Olsen. Tanker i tusindåret. Skalk december 1980
Tage E Christiansen teori 1982: Tage E Christiansen. Trelleborgs Alder. Arkæologisk Datering. Aarbøger Nordisk Oldkyndighed og Historie 1982. KBH. 1984 i uddrag.
Else Roesdahl teori: af Else Roesdahl: Vikingernes verden, 7. udgave 2001, s. 151ff i uddrag.
Jens Ulriksen: Aggersborgs forsvarsværkerAarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1993. s. 181-203. i uddrag.
Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Et kongeligt borganlæg fra middelalderen ved Aggersborg. Årbog for Vesthimmerlands Museum. 2009 s. 37-45.
Af Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Ælnod: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979.
Saxo: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 125.
Uddrag af den angelsaksiske krønike, i Vikingerne i England, udg. af The Anglo-Danish Viking Project 1981. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-980-1066/?pdf=1&cHash=19dd57df7b965e51691373a3ff9f7e6a
Adam af Bremen om Sven Tveskægs oprør: Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal1965. s. 63-64
Widukinds Sachserkrønike: Kong Henriks Tog mod Chnuba. Hans Død 2. Juli 936. I.P Jacobsen. Kbh: 1910 s.60-61.
Tietmar af Merseburg. Om danernes “mark” ca. 975. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 51.
Thietmar af Merseburg: Om et dansk oprør 983. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 52
Bischofs Bernward von Hildesheim: Et hedensk tilbagefald ca. 1000.
Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 68
Materialet haves sammenklippet med arbejdsspørgsmål og kan evt. fremsendes. JK@vhim-gym.dk
Lærerens materialer:
Skemaer til bearbejdning af teorierne og den bagvedliggende empiri: se link “SKEMA lærerens materiale” nederst i Forløbsbeskrivelse (ovenfor)
Skema med lektionsplan:se link “SKEMA lektionsplan” nederst i Forløbsbeskrivelse ovenfor
Galleri
Fra ferniseringen af Lykkehjulet på Vesthimmerlands Museum
1.g elever fra Vesthimmerlands Gymnasium i gang med opmåling af ringborgen
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Teaser
Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Klassetrin: 1.g
Studieretning: Ma A Fy B / Bi B
Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter
Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?
1) Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2) Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3) Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4) Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5) Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:
Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)
Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)
Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
· Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.
Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.
Museets Materialer
Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.
Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk
Lærerens Materialer
Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.
Galleri
Her kan du lytte til gruppernes podcasts:
Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre
Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.
Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.
Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.
Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.
Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken
Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken
Teaser
Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.
Partnerskab
Ikast-Brande Gymnasium og HF og Textilforum
Fag
Almen studieforberedelse, Biologi, Dansk, Musik
Årgang og evt. studieretning
AT 7 i en 3.g.
Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.
Naturbeskrivelsen i de romantiske værker:
Folkevisen: Elverskud (linjen fra fortiden)
Romantikken
Blicher: Kjæltrineliv, 1829
Digte: Fædrelandssange, naturlyrik ( Staffeldt, oehlenschlæger, H.C.Andersen, Grundtvig, Ingemann)
Guldaldermaleriet contra hjemstavnsmaleriet:
Fokus på den nationalistiske kontekst
Fokus på det guddommelige
Fokus på idealiseringen
(skitsen versus færdige billede)
Fokus på naturen/landskabet (Lundbye, Rørdam, Eckersberg, Skovgård)
Fokus på maleriet før 1820 : tidløs og idealiserende – organismetanken
Fokus på maleriet efter 1820: egen samtid, virkelighed – det nære, velkendte, dagligdag, familieliv, landskab (øko. krise, Biedermeier, vindue.motivet)
Materialer til download:
Dansk identitet: /uploads/Inge Jensen/Dansk identitet.
Det aabne land – heden: Det åbne land
Heden fra Natur og Museum: /uploads/Inge Jensen/Heden fra Natur og Museum.pdf
Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling: Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling
Hedens kultur og natur: Hedens kultur og natur
Det jyske landskab i 1800 tallet (ppt): Det jyske landskab
Romantikken- biologi: Romantikken – biologi
Produktkrav
Problemformulering, synopsis, talepapir
Opgaver
Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870. I skal være opmærksomme på, at man i andre lande har en anden periodeafgrænsning.
I skal udforme en problemformulering og en synopsis; den skal afleveres og I skal ud fra denne kunne udarbejde et talepapir som grundlag for den mundtlige eksamen.
I har sikkert alle en idé om, hvad romantik er. Det er to lys på et bord, det er solnedgang over havet mens man holder sin kæreste i hånden osv. – men det er også en periodebetegnelse indenfor kunst og kultur (opfattet i bred forstand). Vi har valgt, at I især skal fokusere på natursynet og nationalfølelsen, og det skyldes, at det kan rumme mange fag og områder. I skal indkredse den ideologi, der ligger bag og analysere nogle af de konkrete udformninger, der findes.
I skal også trække perspektiver til i dag. Hvor og hvordan ser man ( noget af) det romantiske natursyn i 2009? Og hvilken betydning har det og har det haft for Danmark og danskere? Har det nogle konsekvenser i dag.
I skal vælge et eller flere eksempler. Eksemplerne skal afspejle Jeres studieretning.
I skal anvende viden og metoder fra alle tre fag
Museets Materialer
Foredrag v. Museumsinspektør Søren Poulsen, Klosterlund Museum (se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)
Lærerens Materialer
Litt.: http://www.guldalder.dk/show.asp?id=14
(se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)
Litteratur:
Bencard, Mogens (red.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen. Gyldendal 1996.
Larsen, Gunnar (red). Geologien. Naturen i Danmark bind II. Gyldendal 2006.
Nørrevang & Meyer, Torben J. (red). Hede, Overdrev og Eng. Danmarks Natur bind 7. Politikens Forlag 1970.
Rehfeldt, Nina: Heden og skoven. Natur og Museum 24. Årgang, nr. 2. Naturhistorisk Museum 1985.
Strandberg, Morten (red). Hedens kultur og natur. Forlaget Rhodos 1998.
Sørensen, Gert Lynge. Det begyndte på Kongenshus. En fortælling om hedens natur, kultur og opdyrkning. Nyt nordisk forlag 2003.
Vestergaard, Peter (red). Det åbne land. Naturen i Danmark bind III. Gyldendal 2007.
Linksamling hede
Naturtid 23-08-2008 kl 18.10 : Randbøl hede http://www.dr.dk/DR2/Naturtid/
Oversigtsartikel http://da.wikipedia.org/wiki/Hede
Artikel om lyngbladbillen fra Aktuel Naturvidenskab http://viden.jp.dk/binaries/an/8329.pdf
Skov og naturstyrelses hjemmesider med alsidig information om forskellige naturtyper http://www.skovognatur.dk/
Oversigt over hedens plante- og dyreliv http://www.naturturist.dk/hederne/himmerland.htm
Link til en afgørelse fra Naturklagenævnet gående på et afslag om udvidelse af en svineproduktion tæt på et hedeområde omfattet af Naturfredningslovens § 3. http://www2.nkn.dk/afg-2007/NKN-34-00018.pdf
Links til sider om romantikken
http://fc.toender-gym.dk/~fm/1800tal/begivenh/romantik.htm
http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/inspiration/epoke/romantik/index.html
http://www.silkeborg-gym.dk/index.php?id=929
Linksamling: Natur og naturopfattelse
Apropos – Natur og kultur – debatprogram på P1
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/09/14084157.htm
Natursyn – en definition
http://www.friluftsraadet.dk/files/pdf/Natursyn.pdf
Galleri
Museumsformidling af lyd
Museumsformidling af lyd
Teaser
Innovatiion lyd B&O eksperimenter interview fysik dansk historie museum
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Almen studieforberedelse
Årgang og evt. studieretning
Innovativt AT: I AT-læreplanen står der: ”Bedømmelsen af elevens kompetence til at udarbejde et innovativt løsningsforslag sker på baggrund af elevens begrundelse for forslagets værdi for andre og elevens argumentation for, hvordan det tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt”. Ugeplan: Mandag: 7.55-9.00: Foredrag i festsalen om innovation i AT. Derefter ideudvikling i lokale B212. 9-10: Velkomst på Struer Museum og foredrag om B&O produkter og lyd med bl.a. Ronnie Kaas 10-11.20: Præsentation af Struer Museums samling og materiale om lyd, som der skal tages udgangspunkt i. Jesper Bækgaard fortæller om museets behov. 11.50-15.10: Gruppearbejde om projektets ide og forberedelse af spørgsmål til folkeskoleeleverne. Tirsdag: 7.55-11.20: interviews med folkeskoleelever på Parkskolen 11.50-15.10: Ideudvikling af projekterne Onsdag 7.55-11.20: Ideudvikling. Endelig problemformulering præsenteres klokken 9-9.30 12-13.30: Mulighed for konsulenthjælp af medarbejder ved Struer Museum 13.10-15: Projekterne videreudvikles Torsdag: 8-11.20: Videreudvikling af projekter og synopsis 11.50-15.10: Færdiggørelse af produktet og produktion af Synopsis med metode og idébeskrivelse. Fredag: 9.00-9.30: Gr. 1 fremlægger på Struer Museum 9.30-10.00: Gr. 2 fremlægger på Struer Museum 10.00-10.30 Gr. 3 fremlægger på Struer Museum 10.30-11.00: Gr. 4 fremlægger på Struer Museum 11.00- 11.30: Gr. 5 fremlægger på Struer Museum 11.30-12.00: Gr. 6 fremlægger på Struer Museum.
Produktkrav
Eleverne bestemmer helt selv valg af genstande og fremstillingsformer. Museet ser gerne, at produktet får et liv i det virtuelle rum. Skriftligt udarbejdes en synopsis efter ministeriets disposition med særlig vægt på et afsnit om metodevalg og et afsnit om ideerne med projektet. Evaluering: Projekterne fremlægges gruppevis om fredagen for repræsentanter for Struer Museum og faglærerne. (½ time på gruppe). Tidspunktet kan ses i Lectio. Synopsen afleveres i Lectio senest fredag kl. 14.
Opgaver
Eleverne skal udarbejde et produkt og/eller et gennemarbejdet forslag (planche eller model), der viser, hvordan man kan udnytte museets materialer, både det historiske(i form af udviklingen af radioer, grammofoner, højttalere) og det fysiske (hvad er lyd? hvordan opfattes den? osv.). Projektet skal rettes mod en bestemt målgruppe (aldersgruppen 5.-6. klasse) sprogligt og indholdsmæssigt (danskfagligt)
Museets Materialer
Struer Museum arbejder på at lave udstillinger, events og anden formidling af lyd. Museet er bl.a. ved at få lavet en meget stor model af et øre, som det vil være muligt at gå ind i, og de vil gerne lave udstillinger, hvor museumsgæsterne har mulighed for at eksperimentere med lyd på forskellige måder og endelig har museet en stor samling af B&O produkter, der kan være med til at vise den historiske udvikling af lyden og dens formidling. Under forløbet fik eleverne en rundvisning og introduktion til det der foreløbigt var kreeret. Desuden foredrag og rundvisning i den faste B&O-udstilling. Individuel Vejledning af grupperne undervejs i processen.
Lærerens Materialer
Historie: FRAM 1991. Struer og den vide verden af Thomas Bloch Ravn (om B&O’s historie) interview af 5.- og 6.-klasseselever på Parkskolen KIE-model – introduktion og brug af metoden fysik: teori om lyd og lydbølger dansk: argumentationsmodeller, beregning af LIX mm
Galleri
Rundvisning og Fremlæggelser
TV’S BETYDNING I Danmark – historisk kulturelt og sociologisk (specielt med hensyn til familien) – ca.1960-88
TV’S BETYDNING I Danmark – historisk kulturelt og sociologisk (specielt med hensyn til familien) – ca.1960-88
Teaser
JORDSKREDSVALG TV B&O AT FAMILIELIV BYUDVIKLING MENINGSDANNELSE UNGDOMSKULTUR UNGDOMSTV
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Almen studieforberedelse
Årgang og evt. studieretning
TV’S BETYDNING I Danmark – historisk kulturelt og sociologisk (specielt med hensyn til familien) – ca.1960-88
Ud fra det overordnede emne og det udleverede basismateriale skal I vælge en sag, som I skal undersøge og diskutere med udgangspunkt i fagene dansk og historie.
I skal udarbejde en synopsis, hvor I anvender metoder og viden fra begge fag.
Ud over det udleverede materiale, skal I selv inddrage empirisk materiale om den valgte sag. (interviews, genstande, medieklip, øjenvidneskildringer mm)
Fra læreplanen:
Synopsen skal indeholde:
– titel og angivelse af fagkombination
– problemformulering
– præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
– diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
– konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
– en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
– litteraturliste
– en perspektivering til studierapporten.
Afsnittet: – konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål udarbejdes som TV-dokumentar på 10-15 minutter og den skriftlige synopsis skal derfor kun fylde 1-3 sider.
Produktkrav
Skriftlig Synopsis suppleret af en videodokumentar
Opgaver
I skal udarbejde en synopsis, hvor I anvender metoder og viden fra begge fag.
Ud over det udleverede materiale, skal I selv inddrage empirisk materiale om den valgte sag. (interviews, genstande, medieklip, øjenvidneskildringer mm)
Fra læreplanen:
Synopsen skal indeholde:
– titel og angivelse af fagkombination
– problemformulering
– præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
– diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
– konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
– en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
Eksempler på ”sager”
Historiske ”sager”
Jordskredsvalget 1973- og TV
Tvs betydning for familieliv i Danmark
Byudvikling i Struer set i lyset af B&O
TV’s betydning for den politiske meningsdannelse
TV’s betydning for opinionsdannelse (f.eks. Vietnam-krigen)
TVs betydning for ungdomskulturen
Tværfaglige ”sager”
Historisk undersøgelse af danske tv-seriers grad af realisme i perioden (f.eks.krøniken, huset på Christianhavn)
TV-avisen
Danske ”sager”
Udvalgte forfatteres behandling af TV
Leif Panduro’s TV-spil
Børne- og ungdomsTV
TV- sport
Reklamer for TV
TV- underholdning
Museets Materialer
Gamle fotos
B&O reklamefoldere
Museets egne udstillinger om TV’s udvikling
Foredrag om B&O af Ronnie Kaas
Konferencerum
Kontakt mulighed til museet og lokalhistorisk arkiv
Beovision 600_1973
Capri TV 510 K_1959
Beovision MX 2000- 1987
Lærerens Materialer
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation…
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvad-har-fjernsynet-vist-os-1962/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bang-olufsen-b-o/?pdf=1&cHash=7ae209…
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tv-1930/
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19460/tiaarsovers86.pdf
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19520/tiaarsovers70.pdf
http://www.dr.dk/Bonanza/index.htm
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jordskredsvalget-i-1973/
De 4 gamle partier – partimønster.docx
Grupper og emner AT7.doc
AT7 3a.doc
Beovision 600_1973.pdf
Horisont TV_1962.pdf
Capri TV 510 K_1959.pdf
Beovision MX 2000_ 1987.pdf
tv 3a.pdf
TV-Alexander.docx
Grupper og emner AT7.doc
Tilværelsesvilkår og opfattelser 1945.docx (Kühle: Danmark – historie-samfund)
Foromtale af Ronnie Kaas
Galleri
Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden
Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden
Teaser
Thy-lejren
Kvinder
Hippier
kulturrevolution
Ungdomsoprør
kvindekamp
Hippie Ove
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
Kulturrevolution i Danmark efter 1945
Optakt til samarbejde imellem Struer Museum og Struer Statsgymnasium.
“Den bærbare lyd”
Lokalhistorisk café på Struer Museum
Eleverne var reportere og skulle som led i et danskfagligt forløb om “New Journalism” skrive en reportage hvor de skulle iagttage såvel form som indhold. Link til stil: /uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Stil.pdf
I sammenhæng hermed deltog eleverne i historie i 2 rundvisninger samt foredrag om museologi på musseet ved Sara Jensen. Som optakt til forløbet om museologi var klassen på studietur til Prag, hvor eleverne besøgte nationalmuseet.
Som forberedelse til AT-forløbet har fagene historie og dansk sideløbende gennemgået 2 baggrundsforløb: dansk og historie
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Historie.pdf
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Dansk.pdf
AT-forløbet:
60’erne – Kultur- og samfundsændringer
– lokalt – nationalt – og internationalt
Emner:
Hvad skete nationalt og internationalt? Hvordan påvirkede det lokalt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
1. Skolen – studenteroprøret
2. Kønsroller
a) rødstrømper og andre kvindegrupper
b) kvinder på arbejdsmarkedet – arbejdsliv
3. Thylejren – Christiania – alternative livsformer – storfamilie – kollektiver.
4. Unge og ungdomskulturer – hippier og andre ungdomsgrupper – både politiske, kulturelle og sociale
Kulturlivet i Struer (Fælles indslag for alle grupper ud fra aviser – elever vælger selv fokus)
– Hvad gik der i biografen?
– Diskoteker?
– Kunstfonddebat? Rindalisme?
– Kunsteksperimenter.
– Hvilke forfattere omtales i avisen/holdt foredrag i Struer
– Find evt. selv et andet kulturelt fokus ud fra aviserne eller jeres interviews
Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/
video 1:
Produktkrav
Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen. 2. Video/Podcasting: 3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. 4. Fernisering på museet om fredagen kl. 13.00
Opgaver
1. Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen.
2. Video/Podcasting: Indslag (TV-reportage 5-1o minutter) om det valgte emne efter modellen:
Det er nu 40 år siden – – – :
– præsentation af gamle billeder, filmklip, avisudklip
– interviews med dem, der har oplevet det
– lydklip fra dengang (evt. musik)
– genstande fra dengang
– betydningen
– forskellen på Struer – Danmark – verden
Osv.
3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. Lnk til Byskriveren – se under Struers historie, årstallet 1967
Fremlæggelse: Fernisering på museet kl. 13.00
Museets Materialer
Udstillingsgenstande
Aviser fra 68-73
Brug af mediecenteret
Brug af lokalhistorisk arkiv
Byskriveren
Kommunikation
Udstillingslokale
Lærerens Materialer
Sally Thorhauge m.fl. Museumsbogen
Anne Okkels Olsen m.fl. Når lyset bryder frem
metodemateriale (f.eks. interviewteknik)
Kühle: Danmarkshistorie efter 1945
Litteraturhistorie: Fra runer til graffiti
Kvinder på B&O fra tidsskriftet FRAM
Årsskrifter og skoleblade fra Struer Statsgymnasium
Studenterfotos fra perioden
Skolefilm fra 1955
diktafoner
digitalkameraer
Galleri
Omtale i Dinby: http://www.dinby.dk/struer/struer-museum-og-struer-statsgymnasium-er-med-i-intrface-et-samarbejde-mellem-gymnasier-og-mu
Avisartikel om projektet – her den elektroniske udgave. Dagbladet Struer blev inviteret og kom og fotograferede og interviewede eleverne undervejs i projektet.
Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/
Den fysiske udstilling med fernisering: Museumsdirektør Torben Holm fra Struer museum byder velkommen til de mange gæster.
Elevernes produkter/udstillinger: her er Byskriveren ved at blive justeret af en tekniker og udstillingen om Thylejren finpudses af Emma.
De sidste informationer findes inden fremlæggelsen på museet – og der fortælles og gæsterne lyttede interesseret
Også pladesamlingen kom på udstilling – mannequindukken fik en mere autentisk sweater på efter konsultation med museet – sammenlign selv med billedet fra avisen. nedenunder
- Der fortælles om processen
- Vi stiller op for fotografen og projektet!
Verdensbilleder – renæssancen
Verdensbilleder – renæssancen
Teaser
Partnerskab
Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet
Fag
Almen studieforberedelse, Billedkunst, Dansk, Filosofi, Fysik, Historie
Årgang og evt. studieretning
Klassetrin: 1.g grundforløb
Forløb: Almen studieforberedelse
Timeramme: 15 lektioner
Produktkrav
Oplæg, powerpointpræsentationer
Opgaver
Billedjagtopgaver (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Powerpoint Quiz (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Egå – AT 2 opgaver Steno Museet
INTRODUKTION
Ekskursion til Steno Museet – Verdensbilleder
Elevoplæg om Verdensbilleder
Gruppe 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede.
Ved Stonehenge-montren:
Giv en kort indledning (højst 1 min) om et af de ældste stenmonumenter i verden, formentlig brugt til astronomiske observationer. Læs på nettet hjemmefra eller sæt dig ind i det der står på planchen når I er derinde.
Ved planchen om det ægyptiske verdensbillede:
– Forklar hvordan verdens opretholdelse og himmellegemernes bevægelse styres af guder
– Bemærk tryk på inderside af kistelåg. Kombineret stjerneur og kalender, 2100 f.kr.
– 36 uger hver på 10 døgn (dertil kommer 5 skuddøgn) – hvorfor havde man det?
– Udpeg diagonaler i kalenderen, som viser hvornår en given dekan står op. Hvad er afbildet vandret og hvad er afbildet lodret?
– Hvad med tempelloftet?
– Se på vanduret – kan holdet eller I forklare hvordan det virker?
Ægyptisk vandur
Gruppe 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul.
Ved plancherne i hjørnet:
Forklar babylonernes verdensbillede ud fra disse stikord, som stammer fra plancherne på museet.
– Jorden er flad.
– Lertavlerne kan forudsige formørkelser endnu den dag i dag.
– Præcise regnskaber til forudberegning af udvalgte positioner.
– Hvor ved vi det fra? 500 tekster skrevet med kiler på lertavler.
– 1200 tekster = astronomiske dagbøger
– Havde de instrumenter til deres observationer (f. eks. gradinddelte instrumenter)?
– Observationsdagbog fra 325 f. kr. viser astronomiske iagttagelser, vejret, markedspriser og historiske begivenheder.
– De fleste iagttagelser angik månen.
Babylonerne og horoskoper læs den fri oversættelse, som hænger derinde.
Gruppe 3: Det græske verdensbillede.
Eleverne skal forklare:
– Det græske og herunder det aristoteliske verdensbillede
– Grækernes argumentation for at jorden er en kugle.
– Udvikling af sigteinstrumenter.
– Ptolemaios”””” skrift Almagest (den jævne cirkelbevægelse og Mars”””” retrograde bevægelse = løbe baglæns).
Hvorfor ser det ud som om Mars nogle gange løber baglæns? – hvordan kan det forklares med epicykler? Men hvilket verdensbillede forklarer retrograderne uden at bruge epicykler?
Hent inspiration fra: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Modeller/Epicykel.html
http://www.cozmo.dk/naturfil.html.
Gruppe 4 . Renæssance kunst I – det gyldne snit
Find først renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her planchen om det gyldne snit.
På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i planchen og det, I har læst hjemme:
– Forklare om Fibonacci talrækken og det gyldne snits rolle i matematikken og i billedkunsten
– Kort fortælle om hvad Luca Paciolis ”Divina Proportione fra 1509 er.
– Vise det gyldne snit i Leonardo da Vincis illustrationer til dette værk (se illustration 1 på bagsiden: pentagrammet og et dodekaederet)
– Beskrive det gyldne snits 3 betydninger – som skønhedsparameter, som udtryk for noget guddommeligt, og som udtryk for en naturvidenskabelig orden.
– Vise hvorledes det gyldne snit anvendes i billedkunsten i Boticellis billede af Venus”””” (skønhedens) Fødsel (se illustration 2 på bagsiden – medbring selv et print heraf til oplægget, for billedet er IKKE på selve på STENO-udstillingen)
Illustrationer, der relaterer til det gyldne snit: Illustration 1 og 3 ER VIST på udstillingen
Illustration 1: Fra planche på udstillingen:
Eksempler på Leonardo da Vincis illustrationer til Luca Paciolis ”Divina Proportione” fra 1509.
Øverst: Pentagram (Vis de gyldne snit i dette pentagram)
Nederst: et regulært polyeder (Påpeg fx at det er en tredimensionel form sammensat af ene pentagrammer)
Illustration 2:
Sandro Botticelli:
Venus”””” Fødsel, ca. 1485
(LM medbringer kopier til alle grupper)
Læs fx om billedets gyldne snit her: http://www.egaa-gym.dk/billedkunst/formel_billedanalyse/index2-en.htm#gs
Illustration 3 (findes på udstillingsplanchen)
Jacopo de Barbari: Portræt af Luca Pacioli.
Gruppe 5. Renæssancemaleriet og Centralperspektivet
Find Renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her plancherne, der angår CENTRALPERSPEKTIVET
På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i plancherne og det, I har læst hjemmefra:
– Forklare tegnereglerne for centralperspektivisk rumkonstruktion (jf. planchen Perspektivets Matematik), inkl. begreberne synslinier, synspyramide, forsvindingspunkt. (se illustration 1 på bagsiden)
– Udpege perspektivisk rumkonstruktion (fx forsvindingspunkt og synslinier i Sandro Botticellis maleri ”Bebudelsen”, 1489 (se illustration 2 på bagsiden. Maleriet er udstillet på planchen ”Perspektivet”)
– Påpege hvorledes principperne for centralperspektivisk rumkonstruktion (ill. 1) gør sig gældende i:
o Bordpladens overfladedekoration (se illustration 3 på bagsiden)
o Opstillingen med et kvadrat og en TEGNING af et kvadrat. (se illustration 4a+b på bagsiden)
Illustration 1: Principper for centralperspektivisk rumkonstruktion:
(Tekst og illustrationer Fra planchen ”Perspektivets matematik”
Perspektivtegning bygger på en matematisk model, der blev opstillet i 1435 af arkitekten Leon Battista Alberti. Alberti forestillede sig en iagttager, der ser på en genstand med ET øje. Dette øje opfattes som et punkt, hvortil lyset kommer ad rette linier, kaldet synslinier.
Synslinierne fra genstanden til øjet danner en synspyramide med øjet som toppunkt . Også i antikken brugte man begrebet synspyramide eller synskegle.
.Albertis nye ide var at definere billedet af den betragtede genstand som snittet mellem synspyramiden og billedfladen. Ud fra denne model udledte han selv og andre regler for, hvordan et perspektivisk billede konstrueres.
Kunstnere og matematikere savnede en matematisk begrundelse for, at tegnereglerne var rigtige. Begrundelsen fik de i år 1600, hvor der blev skabt en matematisk teori der kunne forklare alle reglerne.Den matematiske teori gav bl.a. bevis for, at linier vinkeltret på en lodret billedflade skal tegnes med retning mod samme punkt.
Dette punkt kaldes for hovedforsvindingspunktet og ligger i samme højde som øjet.
En tænkt linie fra øjet vinkelret på billedfladen skærer fladen i hovedforsvindingspunktet.
Billedets horisont dannes af en vandret linie gennem hovedforsvindingspunktet.
Illustration 2: Fra planchen Illustration 3: Bordpladedekoration
”Perspektivet” på udstillingen: (bordet findes på udstillingen)
Sandro Botticelli: Bebudelsen. 1489 Herunder er bordpladen – set fra 3 forskellige synsvinkler
Illustration 4.a+b (opstilling, der findes på udstillingen)
På udstillingen findes en glasplade, hvorpå der er TEGNET en perspektivisk tegning af et kvadrat på en gennemsigtig glasplade. Tegningen er lavet vha. de tegneregler, der beskrivers på planchen ”centralperspektivets matematik”. Bag pladen står en rigtig (3-dimensionel kube), og foran er der vist et hul, man skal kigge igennem, for at synslinien får den 2 dimensionelle tegning og den 3 dimensionelle form til at være identiske.
Venstre: (set fra skrå synsvinkel =>Tegning og form falder ikke sammen
Højre: set gennem ”sigtekornet =>
Tegning og form falder sammen
Gruppe 6: Kopernikus og renaissancen.
Eleverne skal forklare:
– Det middelalderlige verdensbillede.
– Renæssance.
– 1543 nyt verdensbillede Kopernikansk overfor det gamle verdensbillede.
– Det gamle verdensbillede er det middelalderlige verdensbillede, som har fået tilføjet krystalhimmelen.
– Det tychoniske system, inkl. Murkvadrant.
Holdleder på hold:
Du får alt materialet til besøget på så du kan overblikslæse på det. Du skal ikke selv holde oplæg.
Det bliver dit ansvar:
– at samle gruppen, så de er klar til fremlæggelsen på det aftalte tidspunkt
– at indlede med at fortælle hvilke oplæg der vil komme, mens du peger rundt for at forklare hvor i salen det foregår
– at give ordet til første gruppe og sørge for at der bruges 5- max 8 min i deres område inklusiv spørgsmål fra de andre.
– at få holdet med til næste sted og give ordet til næste gruppe osv.
Kort fortalt er det dig der sørger for at tidsplanen holder og at oplæggene kædes sammen.
I forberedelsestiden skal du gå en rundtur i udstillingen, så du ved hvor de forskellige grupper har deres oplæg.
Gruppeoplæg som eleverne skal forberede til ekskursionen til Steno Museet i f m AT2 Verdensbilleder – Renæssance
Museets Materialer
Steno plancher Verdensbilleder (find link til billeder af disse plancher under Forløbsbeskrivelsen ovenfor)
Udstillingen
Lærerens Materialer
Forløbsmateriale materiale samlet, herunder opgaver
Forløbsmateriale på Steno Museets hjemmeside
Planchefotos og tekster fra Steno Museet
Billedjagt Opgaver
Powerpoint quiz
Galleri
Videnskab på herregården
Videnskab på herregården
Teaser
Tidens videnskab har altid fascineret herregårdens beboere. I dette innovative forløb mellem Paderup Gymnasium og Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, skal eleverne beskæftige sig med videnskab i et herregårdshistorisk perspektiv, fra renæssancens alkymi, til oplysningstidens opfindelser.
Partnerskab
Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet
Fag
Almen studieforberedelse
Årgang og evt. studieretning
Der skal tilrettelægges en permanent formidling om videnskab på herregården, som besøgende på museet kan opleve. Udstillingen skal berøre de bagvedliggende europæiske strømninger, der ligger til grund for videnskabsinteressen på de danske herregårde.
Produktkrav
Innovativt produkt og AT synopsis
Opgaver
Det endelige produkt skal tage højde for en række benspænd
- Der skal være et element eller en aktivitet i formidlingen der henvender sig til børn og unge
- Vores brugerundersøgelser viser, at gæsterne anser museumsbesøg for at være en social aktivitet.Formidlingen må derfor ikke begrænse de besøgendes sociale omgang, ved eksempelvis at låse dem individuelt til en computerskærm eller en audioguide.
- Projektet skal kunne lade sig gøre økonomisk og i overensstemmelse med naturens love.
Produktet skal indeholde en synopsis samt en produktbeskrivelse, hvor et visuelt element
viser, hvordan I vil formidle videnskaben på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
Museets Materialer
Museet stiller personale, rum, genstande, bøger og kilder til rådighed for eleverne.
Lærerens Materialer
Innovativt undervisningsmateriale.