Biologi

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

 

Teaser

Undersøg 2 middelalder skeletter med henblik på at bestemmer personens alders ved dødsøjeblikket, personens køn og højde. Og undersøg ligeledes skelettet for trauma der kunne give en indsigt i personens liv, ernæringstilstand og eventuelle sygdomme.
Det er en hands-on oplevelse af de allerbedste.
Forløbet kan stå som et alenestående biologisk forløb eller kombineres med bioetik, gravskikke gennem tiden og/eller religion

 

Partnerskab

EUC Vest og Sydvestjyske Museer

Fag

Biologi, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

 


 

naturvidenskab med biologi på B eller A niveau, 2. og 3 års elever

Knogleundersøgelsen indgår som et led i et overordnet forløb om knogler. Knogler beskrives som organsystem af underviser. Hererfter besøger eleverne Esbjerg Museeum til et foredrag omkring antropologisk biologi som et arkeologisk redskab, og gravskik gennem tiden fra Stenalder til Middelalder. Ved besøget på museet diskuteres etik i det at undersøge menneskerester fra individer der ikke har invilliget i at blive undersøgt / og i det hele taget ‘gravet op’. Eleverne får efter foredraget 2 Middelalderskellet med hjem til skolen og disse undersøges over flere lektioner (forløb ca 4-5 lektioner af 45 min). Afhængig af fagene der er involveret i projektet, ender eleverne op med at lave en videnskabelig rapport over undersøgelsen, en etisk debat, en museums folder eller lignende. Knogleundersøgelsen kunne ligeledes anvendes i et CSI regi eller lign.


Produktkrav

rapport, folder, etisk debat

Opgaver

Forlægget til knogleundersøgelse og teoretisk materiale kan fås fra Esbjerg Museum eller ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk

Museets Materialer

Foredrag omkring antropologisk biologi og gravskik gennemtiden aftales med Esbjerg Museum

Lærerens Materialer

Materialet er omfattende og kan erhverves ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk.

Galleri

Danmark dejligst – hvordan?

Danmark dejligst – hvordan?

 

Teaser

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen.

 

Partnerskab

Viborg Gymnasium og HF og Skovgaard Museet

Fag

Billedkunst, Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra at være en underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu kunne hverken fyrsteportrættet eller historiemaleriet udtrykke essensen af national identitet. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen. Hvorfor var det på lige dét tidspunkt vigtigt, at vise Danmark så dejligt som muligt? Naturen, landskabet og særligt bøgeskoven bliver hos P.C. Skovgaard ikke blot portrætter af naturen men også eksponent for den nationalliberale bevægelse blandt politikere, videnskabsmænd og kunstnere, der baner vejen for et spirende folkestyre. Udstillingens bærende tema ”Skovens demokratiske rum” fremhæver dette aspekt i Skovgaards landskabsmalerier.

P.C. Skovgaard var del af kredsen af borgere, præster og videnskabsmænd, der arbejdede for et folkestyre i Danmark. Et eksempel: Udvalgte landskabsmalerier af P.C. Skovgaards kan tolkes som billeder på den danske nationalstats demokratiseringsproces i 1800-tallet. Landskabsmalerierne repræsenterer således meget andet end bøgetræer og skovsøer. P.C. Skovgaards landskaber er dybt forankrede i bestræbelserne på at visualisere det danske folks nationalkarakter. Dette er synligt gennem hans malerier fra ture rundt i Danmark, der bl.a. skildrer egnes særlige karakteristika. Af og til var oldtidens mindesmærker i fokus, men i mange stemningsfyldte værker fremstiller P.C. Skovgaard naturen og landskabet som politiske, romantiske og religiøse spejlbilleder på menneskets eksistens.

Udstillingen Danmark dejligst viser mange forskellige bud på, hvordan P.C. Skovgaard opfattede Danmark som dejligst. Disse præsenteres i ovennævnte temaer. I forhold til Intrface-samarbejdet med VGHF er tanken at Skovgaard Museet kan supplere og gennem udstillingen bidrage til elevernes 1.g – opgave. Til hvert tema har museet udvalgt ét værk som repræsentativt. Undervisningsmaterialerne tænkes sammensat af følgende muligheder, der kan kombineres:

  1. Omvisning: Klassen kommer til en omvisning af ca. en times varighed. Efter en 20 minutters introduktion til udstillingens 5 temaer er eleverne blevet bekendte med de hovedværker, der er udvalgte som repræsentative for udstillingens enkelte temaer. Klassen deles i 5 grupper, der nu fordyber sig i 1.g-opgavens valgte temaer: En eller to grupper arbejder med skovens demokratiske rum, en gruppe arbejder med natursyn, en gruppe arbejder med kønsroller osv. Hver gruppe tager udgangspunkt i ét værk. Efter 15 minutters arbejde ud fra et spørgeark, fremlægger grupperne for hinanden og suppleres af formidleren. Omvisningen giver alle elever mulighed for en god og overordnet introduktion til forskellige aspekter af det romantiske landskab.
  2. Breve. Til alle temaer får eleverne adgang til originale breve i kopi og transskription som 1. håndskilde til værket. Museet udvælger en række breve, der direkte gennem kunstnerens egne ord eller gennem personer tæt på kunstneren (malerkolleger, familie, mæcener) – udtrykker holdninger til og tanker omkring de udvalgte temaer for 1.g.-opgaven.
  3. Rådgivning: En opgave for eleverne kan være at formulere minimum et relevant spørgsmål, de ønsker besvaret af en kunsthistoriker på museet. Dermed motiveres eleverne til aktivt at bruge museet i forbindelse med opgaven. De får ansigt på en medarbejder og får personlig service i forhold til deres egen opgave. Museets medarbejdere skal ikke fungere som opgavevejledere, men som fagkonsulenter for de unge. Eleverne kan henvende sig med kunstspecifikke spørgsmål og få hjælp og inspiration til at arbejde videre. Den egentlige opgavevejledning foregår naturligvis i gymnasiets regi

Fem tilgange til om dansk national romantik

Billedhenvisninger: Der kan downloades pdf””er med alt materiale samt billedgengivelser i feltet OPGAVER under dette felt

Natursyn:

P.C. Skovgaard var tidligt knyttet til en af de væsentligste danske naturvidenskabelige forskere, hans senere svigerfar Joakim  Frederik Schouw. P.C. Skovgaard illustrerede omkring i 1849 en af Schouws senere botaniske afhandlinger. Man opfattede et naturvidenskabeligt blik som en forudsætning for at skabe kunsten.

Værker:

Udsigt over havet fra Møns Klint, 1850, Skovgaard Museet, inv. nr. 19.426

Dette vue fra en skrænt ved Møns Klint var et yndet motiv i tiden. Det blændende højlys på Sommerspiret i baggrunden fremstiller klinten som en smuk genstand frem for vild natur. Bøgetræernes svale skygge modsvarer den skarpe sommervarme.

Udsigt over havet fra Taleren på Møns Klint, 1851. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum

Her synes Skovgaard at have fokus på den oldgamle klints mægtighed. Det stejle fald ned mod kysten kan nok skabe sug i maven, men i baggrunden tager det spejlblanke hav lidt af dramatikken.

Køn og identitet:

Kønsdifferencer, som de kommer til udtryk i samtiden. Kvinder og børn blev oftest skildret i rekreative og familieorienterede situationer.

Værker:

Stuen i Vejby, 1842,Skovgaard Museet, inv. nr. 14.563

Skovgaard malede ofte små skitseagtige fremstillinger af daglige situationer i selskab med familien. Her er det kunstnerens mor og søster Wilhemine samt jomfru Broe, der sysler med broderi o. l. i kunstnerens barndomshjem.

En sommerdag, 1846, tilhører Horsens Kunstmuseum

Billedet fremstiller næsten en genre-scene, hvor børnene leger i forgrunden, mens kvinderne pakker madkurven ud og mændene arbejder i baggrunden, alt iscenesat i et idyllisk sommerlandskab.

Det demokratiske landskab.

Det nationalromantiske landskab, hvor fokus på den særligt danske natur udtrykker Danmarks identitetsdannelse som nationalstat med et nyt folkestyre på vej.

Værker:

Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen 1857. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Iselingen var samlingssted for tidens åndsliv, digtere, musikere og nationalliberale politikere, f.eks. C.C. Hall, D.G. Monrad, Orla Lehmann og Carl Plough.

Parti fra udkanten af Tisvilde Skov, 1845, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.175

Værket var Skovgaards afgangsværk fra Kunstakademiet. I årene forinden tiltager den politiske uro i store dele af Europa. Den politiske situation i Danmark var tiltagende urolig og det spejler sig bl.a. i værkets vejrlig, hvor uvejret strides med et kig til den håbefulde blå himmel.

Politisk propaganda.

Iscenesættelse af den danske natur med fremstilling af det danske landskab som det ideale landskab. Skovgaard har valgt motiver og historiske bygningsværker fra forskellige steder i landet.

Værker:

Højerup Kirke er næsten skjult bag vild natur, mens udsigten fra Frederiksborg Slot viser en menneskeskabt slotspark). Hvilke bygninger er repræsenterede? Kirken (religionen), tårnet (Danmarks oldtid), Frederiksborg slot (kongemagten) og hvilken betydning får naturen i forhold til de valgte bygningsværker?

Trilogien Højerup Kirke ved Stevns Klint, Gåsetårnet i Vordingborg (begge tilhører Statens Museum for Kunst) og Udsigt fra Frederiksborg Slot (tilhører Ordrupgaard Malerisamling).

Serien er malet til P.C. Skovgaards onkel som udsmykning i anledning af onklens bryllup. Kombinerer studierne af betydningsfulde bygningsværker i Danmark med karakteristikker af den danske natur. Overvejelser i forbindelse med serien er naturens tilstand (vild eller ”tæmmet”) i samspil med den åndshistoriske udvikling i Danmark, nærmest som en hyldest til nationen Danmark. Serien er samlet set et kraftigt signal om en opfattelse af den danske natur og kultur som noget ganske særligt.

Religiøs vækkelse: Det metafysiske og religiøse aspekt af romantikken.

Den danske bøgeskov som en åndelig katedral, hvor eksistentielle refleksioner kan finde sted. Skovgaard var inspireret af den Europæiske romanticisme, men naturfilosofi og Guds tilstedeværelse i naturen var i høj grad presserende emner i tidens åndsdebat.

Værker:

Skovsø i måneskin, 1837, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.294

Den unge Skovgaard forener her den guddommelige og jordiske natur i den himmelske månes spejlbillede i den lille skovsø, der dermed antager næsten overjordisk karakter.

Børn i Skovbrynet ved Nysø, 1868. Skovgaard Museet, inv. nr. 09.558

Da Skovgaard maler dette billede er det blot en måned efter at hans elskede kone Georgia døde i barselsseng. Her viser han sin afdøde hustru med børnene i en natur, hvor træerne breder sig som kirkehvælv over dem og lyset netop fokuseres i græsset lige foran Georgia og datteren Susette.

Konsekvenser af udretning og tilbagesnoning af Skjern Å

Konsekvenser af udretning og tilbagesnoning af Skjern Å

 

Teaser

1. hf klasse deltog med naturvidenskabelig faggruppe hvor fagene biologi, kemi og naturgeografi indgår.
Klassen havde arbejdet med de grundlæggende begreber indenfor økologi, kemiske stoffer og landskabsdannelser inden vi tog på ekskursion til mange lokaliteter ved Skjern Å og til museet i Skjern, og så hvordan teorien passede med naturen.
Naturvejleder og museumleder for museet deltog i ekskursionen og fortalte og forklarede om det vi så.

 

Partnerskab

Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum

Fag

Biologi, Kemi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe

Årgang og evt. studieretning

1.hf

 

I naturvidenskabelig faggruppe skal fagene biologi, kemi og naturgeografi arbejde sammen.
I biologi har kursisterne arbejdet med de økologiske grundbegreber, fotosyntese og respiration, fødekæder, stofkredsløb.
I kemi har de lært om atomer, molekyler og ionforbindelser, især med henblik på de biologisk interessante stoffer.
I naturgeografi er der blevet arbejdet med kortlæsning, landskabsdannelse, natursyn.

Da de grundlæggende faglige forudsætninger var på plads tog vi på Ekskursion til Skjern Å, hvor vi så på landskabsdannelsen, hvor åen lå før udretning og tilbagesnoning, dyre- og planteliv, Provstgårds hus, naturcenter, fugletårn, samt museet i Skjern som fortæller om projektet med udretningen af åen i 1960’erne og tilbagesnoningen som startede i slutningen af 1990’erne og blev færdig i 2003.

Kursisterne arbejdede efterfølgende i grupper om et delemne – nævnt under opgaver.
De udarbejdede power point præsentationer som skal fremvises på museet i Skjern til foråret 2010.

Produktkrav

Power point præsentationer

Opgaver

Klassen valgte et af følgende emner og arbejdede i grupper:

Næringssalte – Udvaskning før og efter udretning/tilbagesnoning af åen

Laks – Laksebestanden før og nu, Åen ledes udenom Hestbæk sø

Odder – Odderbestanden før og nu

Provstgårds hus – At leve af naturen

Fugle – Fuglebestanden før og nu

Landskabet – Udvikling af landskabet, Aflejring af partikler ved å-mundingen

Ringkøbing Fjord – Konsekvenser af udretning af åen

Naturligt eller menneskeskabt landskab – Hvad ville der ske hvis området ikke blev plejet

Natursyn og anvendelse af Skjern enge – Tivoli kontra natur

Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken

Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken

 

Teaser

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.

 

Partnerskab

Ikast-Brande Gymnasium og HF og Textilforum

Fag

Almen studieforberedelse, Biologi, Dansk, Musik

Årgang og evt. studieretning

 

 

AT 7 i en 3.g.

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.

Naturbeskrivelsen i de romantiske værker:

Folkevisen: Elverskud (linjen fra fortiden)
Romantikken
Blicher: Kjæltrineliv, 1829
Digte: Fædrelandssange, naturlyrik ( Staffeldt, oehlenschlæger, H.C.Andersen, Grundtvig, Ingemann)
Guldaldermaleriet contra hjemstavnsmaleriet:
Fokus på den nationalistiske kontekst
Fokus på det guddommelige

Fokus på idealiseringen
(skitsen versus færdige billede)
Fokus på naturen/landskabet (Lundbye, Rørdam, Eckersberg, Skovgård)
Fokus på maleriet før 1820 : tidløs og idealiserende – organismetanken
Fokus på maleriet efter 1820: egen samtid, virkelighed – det nære, velkendte, dagligdag, familieliv, landskab (øko. krise, Biedermeier, vindue.motivet)

Materialer til download:
Dansk identitet: /uploads/Inge Jensen/Dansk identitet.
Det aabne land – heden: Det åbne land
Heden fra Natur og Museum: /uploads/Inge Jensen/Heden fra Natur og Museum.pdf
Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling: Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling
Hedens kultur og natur: Hedens kultur og natur

Det jyske landskab i 1800 tallet (ppt): Det jyske landskab
Romantikken- biologi: Romantikken – biologi


Produktkrav

Problemformulering, synopsis, talepapir

Opgaver

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870. I skal være opmærksomme på, at man i andre lande har en anden periodeafgrænsning.

I skal udforme en problemformulering og en synopsis; den skal afleveres og I skal ud fra denne kunne udarbejde et talepapir som grundlag for den mundtlige eksamen.

I har sikkert alle en idé om, hvad romantik er. Det er to lys på et bord, det er solnedgang over havet mens man holder sin kæreste i hånden osv. – men det er også en periodebetegnelse indenfor kunst og kultur (opfattet i bred forstand). Vi har valgt, at I især skal fokusere på natursynet og nationalfølelsen, og det skyldes, at det kan rumme mange fag og områder. I skal indkredse den ideologi, der ligger bag og analysere nogle af de konkrete udformninger, der findes.
I skal også trække perspektiver til i dag. Hvor og hvordan ser man ( noget af) det romantiske natursyn i 2009? Og hvilken betydning har det og har det haft for Danmark og danskere? Har det nogle konsekvenser i dag.

I skal vælge et eller flere eksempler. Eksemplerne skal afspejle Jeres studieretning.

I skal anvende viden og metoder fra alle tre fag

Museets Materialer

Foredrag v. Museumsinspektør Søren Poulsen, Klosterlund Museum (se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)

Lærerens Materialer

Litt.: http://www.guldalder.dk/show.asp?id=14

(se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)

Litteratur:

Bencard, Mogens (red.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen. Gyldendal 1996.
Larsen, Gunnar (red). Geologien. Naturen i Danmark bind II. Gyldendal 2006.
Nørrevang & Meyer, Torben J. (red). Hede, Overdrev og Eng. Danmarks Natur bind 7. Politikens Forlag 1970.
Rehfeldt, Nina: Heden og skoven. Natur og Museum 24. Årgang, nr. 2. Naturhistorisk Museum 1985.
Strandberg, Morten (red). Hedens kultur og natur. Forlaget Rhodos 1998.
Sørensen, Gert Lynge. Det begyndte på Kongenshus. En fortælling om hedens natur, kultur og opdyrkning. Nyt nordisk forlag 2003.
Vestergaard, Peter (red). Det åbne land. Naturen i Danmark bind III. Gyldendal 2007.

Linksamling hede
Naturtid 23-08-2008 kl 18.10 : Randbøl hede http://www.dr.dk/DR2/Naturtid/

Oversigtsartikel http://da.wikipedia.org/wiki/Hede

Artikel om lyngbladbillen fra Aktuel Naturvidenskab http://viden.jp.dk/binaries/an/8329.pdf

Skov og naturstyrelses hjemmesider med alsidig information om forskellige naturtyper http://www.skovognatur.dk/

Oversigt over hedens plante- og dyreliv http://www.naturturist.dk/hederne/himmerland.htm

Link til en afgørelse fra Naturklagenævnet gående på et afslag om udvidelse af en svineproduktion tæt på et hedeområde omfattet af Naturfredningslovens § 3. http://www2.nkn.dk/afg-2007/NKN-34-00018.pdf

Links til sider om romantikken

http://fc.toender-gym.dk/~fm/1800tal/begivenh/romantik.htm

http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/inspiration/epoke/romantik/index.html

http://www.silkeborg-gym.dk/index.php?id=929

Linksamling: Natur og naturopfattelse

Apropos – Natur og kultur – debatprogram på P1

http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/09/14084157.htm

Natursyn – en definition

http://www.friluftsraadet.dk/files/pdf/Natursyn.pdf

Landbrug og vandmiljø

Landbrug og vandmiljø

Teaser

Vores natur lider desværre ofte under den forurening som kommer fra vore byer, industrier og landbrug. Dette emne giver eleverne et indblik i landbrugets udvikling og hvilke miljømæssige udfordringer den har givet. Eleverne lærer om, hvad forurening er, hvordan man kan måle den. På en måned skal eleverne uddannes til at blive miljøbiologer.

 

Partnerskab

Rønde Gymnasium og Dansk Landbrugsmuseum

Fag

Biologi

Årgang og evt. studieretning

 

 

Eleverne får en grundlæggende geografisk, biologisk og kemisk viden om et økosystem og om landbrugets udvikling. De lærer om forskellige forureningstyper, årsager til forurening og hvordan man kan måle dem. Herefter anvender eleverne teorien på en sø i naturen og argumenterer skriftligt for deres vurdering af søens forureningstilstand. Eleverne besøger landbrugsmuseet Gl. Estrup, hvor de arbejder med landbrugets udvikling og betydningen af våde enge.

Produktkrav

Skriftlige opgaver og mundtlig årsprøve

Opgaver

Eleverne skriver en miljøvurdering af en sø, hvor de redegør for hvilke kemiske og biologiske undersøgelser de har foretaget, mulige årsager til forurening og løsningsforslag.

Eleverne kunne til årsprøven i Naturvidenskabeligt Grundforløb vælge delemner ud, skrive en opgave og forsvare den til mundtlig eksamen. Her er 2 eksempler:

A.Landbrug og vandmiljø – gødning 

1. Forklar kort princippet i fotosyntesen.

Hvad skal en plante bruge for at vokse ?

Hvor får den disse ting fra ?

Hvad en landmand kan gøre for at øge udbyttet fra marken ?

2. Gør rede for landbrugets udvikling siden 1950. Inddrag tabellen ”hovedtal for landbrugsudviklingen” på side 134 i Naturgeografikompendiet. Kom herunder ind på landmændenes  brug ad gødning og forklar den specialisering der er sket. Inddrag besøget på Gl. Estrup.

3. Diskuter, hvordan landbrugets udvikling har påvirket vandmiljøet. Inddrag din miljørapport.

Du skal i besvarelsen af spørgsmålene anvende figurer og tabeller fra kompendierne. Du må gerne selv finde relevante figurer og tabeller.

B. Landbrug og vandmiljø – våde enge (fag : Biologi, Naturgeografi)

1. Forklar kort princippet i fotosyntesen.

Hvad skal en plante bruge for at vokse ?

Hvor får den disse ting fra ?

Hvad en landmand kan gøre for at øge udbyttet fra marken ?

2. Forklar udvalgte dele af landbrugets udvikling og den specialisering, der er sket siden 1970. Giv eksempler på hvordan det specialiserede landbrug har påvirket miljøet. Inddrag    besøget på Gl. Estrup. og kom herunder ind på engenes rolle.

3. Diskuter, hvordan landbrugets udvikling har påvirket vandmiljøet. Inddrag din miljørapport.

Du skal i besvarelsen af spørgsmålene anvende figurer og tabeller fra kompendierne. Du må gerne selv finde relevante figurer og tabeller.

Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse

Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse

Teaser

Marts 2011 havde 1. A og 1. D fra Teknisk Skole, Christiansbjerg, fernisering på miniudstillingen “Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse” på Naturhistorisk Museum, Aarhus. Målet var at eleverne via et biologisk og aktuelt emne kom bag om museet og fik indblik magasiner, forskning, formidling og udstillingsdesign. Elevernes opgave var at de i samarbejde skulle lave en lille sammenhængende udstilling med informationsmateriale og gerne med dokumentations- og pressegruppe ind over.

Partnerskab

Århus Tekniske Skole og Naturhistorisk Museum

Fag

Biologi, Dansk, Kommunikation/IT

 

 

Udstilling i et afsnit af udstillingsrummet på 2. sal i blå sekskantede montre samt podie med udvalgte dyr

Mandag den 7. marts kl. 12.20-14.25: Pernille introducerer/præsenterer Naturhistorisk Museum og projektet på Teknisk Gymnasium. Museumssøjler (samle, bevare, forske og forklare/formidle) – hvad laver en forsker, hvad laver en formidler, hvilke krav er vi underlagt som statsanerkendt museum, hvad er samlinger m.m.

Torsdag den 10. marts kl. 9-14: Morten og Pernille holder faglig biodiversitetsdag for eleverne på Naturhistorisk Museum. Foredrag om biodiversitet, praktisk arbejde, rundvisning i magasiner

Biologiopgave på museet

Mandag den 14. marts: Jan og Theis holder faglig udstillingsformidlingsdag for eleverne. Oplæg om udstillingsformidling. Eleverne præsenteres for udstillinger på museet – den gode historie/hvad skal udstillingen kunne, målgrupper, udvælgelse og præsentation af genstande, rum, design, åben/lukket udstilling, lys, lyd interaktivitet, digital formidling og meget mere.

Udstillingsansvarlig og designeren fortæller om at bruge rummet, materialer, enkelhed, fokus og alt det der skal til for at lave en god udstilling. Gerne også noget om, hvad man ikke skal gøre…

Jan fortæller om menneskeskelettet – og dårligt design

Eleverne sættes på opgaven ”Jagten på det skøre, vilde og det meget underlige”

Perioden 15.- 24. marts Eleverne arbejder ud fra deres oplægsbeskrivelse. Christina, Grethe, Jan Rasmus og Theis hjælper eleverne og lærerne i forhold til deres problemstillinger med hensyn til genstande, lys, plancher og videodokumentation.

Torsdag den 24. marts kl. 12.30-15 og fredag den 25. marts kl. 10-15 opstilling af udstilling og sidste tough.

Torsdag den 25. marts kl. 15.30-17.00: Fernisering og reception for museets ansatte og inviterede klasser med sodavand og chips.

Produktkrav

Udstilling, informationsfolder og gerne en digital præsentation.

Opgaver

Udstilling
Informationsmateriale
Dokumentation af processen

Tørvens historie, kemi og biologi

Tørvens historie, kemi og biologi

Teaser

Tværfagligt forløb i biologi A og kemi B i samarbejde med Klosterlund Museum . Vi var på besøg på Museet en hel dag og havde inden arbejdet med lidt teori om tørv samt med kemiske processer. I forhold til kemi fik eleverne således omsat teoretisk stof til praksis, og i forhold til biologi fik eleverne et første idntryk af grundlæggende økologiske principper, som skal være udgangspunktet for klassens videre arbejde med &# sdf s

 

Partnerskab

Ikast-Brande Gymnasium og HF og Textilforum

Fag

Biologi, Kemi

 

 

“Tørvens historie, kemi og biologi” er gennemført i 2c i studierretningsfagene biologi A og kemi B i samarbejde med Klosterlund Museum.

Formål:
– at gøre teoretisk stof praksisnært og eksperimentelt
– at vise hvordan museets viden sammen med den gymnasiale fagnære viden kan give en bred forståelse af et emne og dermed sætte et snævert emne ind i en større sammenhæng
– at skabe en “alternativ” undervisningssituation, hvor det praksisnære og oplevelsesdimensionen er i centrum
– at skabe et konkret udgangspunkyt for undervisningen i økologi, som tager afsæt i tørv

Program for heldagsbesøg på Klosterlund Museum
– Oplæg ved Søren om tørvemoserne og tørvegravningens kulturhistoriske dimensioner
– Ud i tørvemosen (observere, indsamle, teste)
– Vandanalyser
– Frokost med lam fra sydeovnen
– Lave tørv
– Museets udstillinger med relevans for tørven

Forberedelse til besøget:
– forskellige kemiske reaktioner
– teori om forskellige økologiske aspekter omkring tørvemosen (tørv, tørvemos næringsstofforhold, pH, konserverende effekt)

Efter besøget:
– 2 lektioner i kemi omkring de kemiske analyser
– 2 lektioner i biologi omkring mikroskopi, dataopsamling, journalskrivning

Produktkrav

Journal i kemi og journal i biologi

Opgaver

Biologijournalen:
1. Hvordan opstår en tørvemose?
2. Hvilke planter er karakteristiske for tørvemosen?
3. Mikroskopi af tørvemos: tegn og forklar
4. Hvordan er de abiotiske faktorer (her kemiske faktorer: pH, fosfat, nitrat) i tørvemosen teoretisk og i virkeligheden?
5. Hvordan er de tilsvarende faktorer i Bølling Sø?
6. Forklar hvorfor tørvemosen og Bølling Sø ikke har de samme abiotiske forhold
7. Hvad e