Dansk

10. klasses brobygning i Historie og dansk

10. klasses brobygning i Historie og dansk

 

Teaser

Fortælleform formidling B&O Johannes Buchholtz Struers historie lokale kunstnere

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

 

Hele brobygningsforløbet havde et fælles tema: “Struer i verden”

Indenfor denne ramme undersøgte eleverne i fagene historie og dansk hvordan Struers kulturliv og historie formidles på Struer museum.

Fagene historie og dansk bidrog med en dobbelttime.

Dobbelttimen indledtes med fokus på Struer Statsgymnasium anno 1955 ud fra en gammel skolefilm. Eleverne arbejdede derefter med gruppearbejde på museet. Timen afsluttes med plenum om spørgsmålene samt en evaluering af Struer museums formidling.

Produktkrav

Gruppebesvarelser af spørgsmål

Opgaver

Struer i verden

 

1. Struers historie

A: Oprindelse:

a) hvilken begivenhed sætter for alvor gang i Struers udvikling til by?

b)Hvilke erhverv dominerer i den første udvikling af byens historie? (Nævn 3, der er typiske)

B. Struer i verden

c) nævn mindst 2 produkter fra Struer, der har gjort byen kendt i verden.

d) nævn en person, der har gjort Struer kendt  i verden.

 

2. Forfatteren Johannes Buchholtz

a) hvornår levede han

b) hvilket erhverv havde han udover at være forfatter?

c) hans hjem var samlingssted for en række kendte kunstnere, nævn 3:

d) vurdér den betydning det kan have haft for Struer, at han boede i byen

 

3. Lokale kunstmalere

a) nævn 3 lokale kunstmalere

b) hvilke billedmotiver maler de mest (nævn 2)

c) hvor mange billeder har Struer Museum af kunstmaleren, der malede gymnasiets maleri?

 

4. Byskriverens skærm

a) nævn en berømt dansker, der var med til Oddesundbroens indvielse i 1938

b)hvad viser opslaget ”Et statsgymnasium bliver til” fra 1938?

c) hvilke oplysninger findes om gymnasiet under årstallet 1948?

d) hvem har lavet kunstværket, der blev opstillet på gågaden i 1990’erne?

5. B&O afdelingen

a) hvornår startede B&O og hvad var det første produkt?

b) Nævn mindst 5 forskellige produkter fra B&O

c) hvornår blev det første fjernsyn fremstillet til salg?

d) hvad er B&O’s produkter mest kendt for?

e)hvornår blev B&O’s første fladskærms TV produceret?

 

6. Museets fortælleform

a) I hvilken afdeling fungerer fortællingen bedst? Begrund.

b) I hvilken afdeling synes I, der er mangler? Fortæl evt. hvilke:

c) Hvordan fungerer museets opbygning/arkitektur?

d) find eksempler på museets brug af moderne teknologi og vurder

Museets Materialer

Den permanente udstilling samt Byskriver

Lærerens Materialer

Erling Høiberg: Struer Gymnasium 1938-88,Bogtrykkergården 1988
Skolefilm 1955, redigeret af Erling Smith

 

Årsprøve 1g (2012)

Årsprøve : trediverne

 

Teaser

landliv, byliv, politik, uddannelse,skole, litteratur, udstilling, interview, videoproduktion, Struer, Nazisme, Demokrati

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g (2012)

 

 

Årsprøve 1.g

Historie/Dansk i samarbejde med Struer Museum.

 

Prøveformen tager udgangspunkt i prøveformen til studentereksamen i historie:

– Materialet er 10-15 siders ukendt prøvemateriale, der skal have tilknytning til det gennemgåede.

– Forberedelsestiden er til studentereksamen 24 timer, men I får 3 dage, da der også lægges et museumsfagligt- og et danskfagligt aspekt ind (Miniudstilling og videoproduktion)

– Til studentereksamen skal I selv komme med et 10 minutters oplæg om de vigtigste problemstillinger i materialet sammenholdt med det gennemgåede – her erstattes det med en 5-10 minutters videopræsentation, hvor materialets vigtigste problemstillinger fremstilles med inddragelse af relevant supplerende materiale, som I selv finder, eller bruger af det gennemgåede stof i dansk og historie

– Herefter følger en eksamination i form af en dialog mellem gruppen og lærerne og censor om emnet generelt og videoen og udstillingen(Museumsinspektør Jesper Bækgaard er censor)

 

Produkterne indgår i museets sommerudstilling i tidslinjen på følgende måde:

  1. Der stilles et Tv-apparat op på tidslinjen mellem 1930 og 1940, hvor det vil være muligt for gæsterne at se videoerne
  2. Der er plads til at udstille genstande i tilknytning til videoerne i midten af lokalet.

 

  1. Lodtrækning om emnerne foregår fredag den 1/7

Produktkrav

mundtlig årsprøve med udgangspunkt i en udarbejdet video om det udtrukne emne samt elevernes egen del af en museumsudstilling om trediverne.

Opgaver

Emner fordelt ved lodtrækning, som ved en mundtlig eksamen:

1. Livet på landet og i provinsbyen (Struer) i 1930’erne.

2. Børns og unges vilkår i 1930’erne.

3. Kvindeliv, kønsroller og arbejdsliv i 1930’erne.

4. Uddannelse, opdragelse og skolegang i 1930’erne.

5. Krise og dagligdag i 1930’erne.

6. Kulturliv og politik i 1930’erne.

 

Museets Materialer

Genstande og billeder fra depoterne.

Udstillingen udgjorde en del af tidslinjen om Struers historie.
Vejledning af museets personale.
Museumsinspektor Jesper Bækgaard fungerede som censor ved årsprøven, der foregik på museet.

 

Lærerens Materialer

15 sider ulæste tekster i dansk og historie, ligesom ved mundtlig eksamen i historie.

Eleverne bidrog selv med relevant materiale fra familiernes gemmer til udstillingen.

 

At afkode et museum – ikke afvise det

At afkode et museum – ikke afvise det

 

Teaser

Hvordan kan vi fremme elevernes egne interesse i at gå på museum? Vi prøver med  at lære at afkode udstillinger således at eleverne selv kan bedre navigerer i dem  selvstændigt. Dette sker dels hjem og dels på studierejse.

Partnerskab

Langkær Gymnasium og Aarhus Bymuseum (begge institutioner eksisterer ikke længere)

Fag

Dansk, Engelsk, Historie, Mediefag

Produktkrav

reportager fra eleverne fra besøgene

Opgaver

Hver klasse fik til opgave, at dække følgende opgaver gruppevis:

1. Hvordan var dagen?
2. Anmelde udstillingen
3. Gennemgå hvilke spørgsmål man som klasse skulle have med til at forstå og anmelde en anden udstilling.
3. Evaluere dagens faglig resultat.
Produkterne kunne være i mange forskellige former men dog digitalt.

Museets Materialer

Århus Bymuseums faste udstilling, samt” Landsudstillingen 1909″ udstillingen.

3.a. “Coprpus Culturae  ” udstillingen .  http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_events&task=view_detail&Itemid=26&agid=192&bar=1&lang=da

Skitser og planer for udstillingerne

Lærerens Materialer

Avisomtale af Landsudstillingen 1909 – både den oprindelige og Århus Bymuseums jubilæets udstilling.

Kapitel 3 af Museumsgrundbogen, Thorhauge og Larsen, Systime 2008
Forskelligt stof til studierejser i London, Sarajevo og Rom

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

 

Teaser

Indre mission Andelsbevægelse Johannes Buchholtz Vilhelm Beck Folkelige bevægelser Grundtviganisme Udviklingen på landet i perioden 1800-1900

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

Almenstudieforberedelse 3.g

 

 

Emnebeskrivelse og emnevalg til eleverne:

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Materiale:

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: Kopieret materiale om andelsbevægelsen & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Produktkrav

Ca. 10 minutters videodokumentar om emne til brug for byskriveren på museet

Videoen skal indeholde:

A. Kort præsentation af den kulturhistoriske baggrund for det valgte emne ud fra det udleverede materiale.(De folkelige bevægelser generelt og holdningerne til dem)

B. Grupperne vælger ét af nedenstående emner og laver en videodokumentar om det.

Emneliste:

Kirkelivet i Struer – bygningen af kirken

Modtagelsen af Buchholtz debutroman: Egholms Gud og Buchholtz status som forfatter

Portræt af Vilh. Beck – Indre Missions formand

Tranbergs minde (Historien om det hus, der gik fra at være missionshus til rock-cafeen Jay-Jays, nu lukket)

Indre Mission i Struer og omegn

Grundtvigianismen i Struer og omegn

Andelsbevægelsen lokalt

Portræt af en lokal Avis – dens  behandling af det overordnede emne (Årstallet vælger eleverne selv)

Produktkrav

Videodokumentar til Struer Museums’s hjemmeside samt evt. til “Byskriver”

Opgaver

 

Emnevalg:

  1. Buchholtz’ status som forfatter – modtagelsen af debutromanen:
  2. Indre Mission i lokalområdet
  3. 3. Portræt af Vilh. Beck
  4. Tranbergs minde
  5. Portræt af en lokal avis

Data mm skal indsamles og drejebog til selve videoproduktionen laves i god tid, så der er tid til det tekniske.

Gruppearbejdsregler:

Faste rutiner og elevroller:

  1. I gruppearbejde skal der uddeles følgende roller, som går på skift hver dag:
  2. Ordstyrer – alle skal til orde, og man når frem til konklusionen/produktet/svarene i fællesskab (der skal herske enighed)
  3. Referent
  4. Tidtager (sørger for at planen for dagen overholdes)
  5. Faglig garant (holder fokus på at deres arbejdes seriøst med opgaven, ikke for megen udenomssnak)
  6. I gruppen skal der udarbejdes følgende elementer:
  7. Overordnet arbejdsplan
  8. Gruppedagbog/logbog
  9. Hver dag gøres der status (hvor lang er vi nået indtil nu), og der laves en specifik arbejdsplan for den/de enkelte timer, der er i gang
  10. Arbejdsplanen, logbogen og det udarbejdede gruppearbejde/notater lægges ud på lectio hver dag, så alle har adgang til al relevant materiale, så der kan arbejdes videre trods enkelte elevers fravær

Museets Materialer

Arkivmateriale fra lokalhistorisk arkiv
Lokalaviser fra 1890-1920
Museets genstandssamling af Johannes Buchholtz liv og levned
Buchholtz hus
Billedmateriale
dokumenter fra andre lokalmuseer i nærområdet

Lærerens Materialer

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: http://www.danmarkshistorien.dk/pdf/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ (andelsbevægelse) & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse s. 168-183 (samt selvvalgt materiale fra bogen) samt Tidsskriftartiklen: Religion og Hartkorn af Hans Kirk (1926)

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Atombomben – og det der fulgte

Atombomben – og det der fulgte

 

Teaser

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

(omskr. fra Stenomusen juni 2009)

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi

 

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.

Produktkrav

Multimedia produkter, køleskabspoesi

 

Galleri

Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.

Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.

Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.

(alle billeder taget fra Stenomusen juni 2009)

Byens Puls

Byens Puls

 

Teaser

Byens Puls er titlen på en særudstilling på Kulturhistorisk Museum Randers, hvor udstillingsteksterne, som er skrevet af forfatteren Carsten René Nielsen, sammen med udstillingens tableaux, er grundlag for elevernes analyse- og fortolkningsarbejde.
At analysere og fortolke hvordan en udstillingstekst forholder sig til den del af udstillingen, som den siger noget om, er et koncept, der kan genbruges på alle typer museer.

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk

BYENS PULS er et intrface projekt og er blevet til i samarbejde med Kulturhistorisk Museum i Randers

Der etableres arbejdsgrupper i forbindelse med museets udstilling BYENS PULS og Carsten René Nielsens kortprosatekster, som er UDSTILLINGSTEKSTER til Byens Puls.

Udstillingen er bygget op om Carsten René Nielsens tekster. Hver gruppe koncentrerer sig om sin tildelte tekst og det tableaux, som teksten forholder sig til på museet.
Hver gruppe skal tage et billede af sin del af udstillingen og skal gennemgå/analysere og fortolke teksten og indtale den.
Derefter mødes eleverne med Carsten René Nielsen. Han deltager i timerne en dag sammen med museumsinspektør Helle Lebahn og trainee Pia. Eleverne skal lave et interview med ham. Sammen fortolker eleverne og Carsten René Nielsen den tekst, som han har med til dem: ”Telefonboksen”, 2010. Denne tekst indgår også i udstillingen på museet.
Interviewet skal munde ud i en anmeldelse til AMTSAVISEN, museets hjemmeside, skolens hjemmeside etc.

Titel på gruppernes tekst:
ØSTERVOLD
SYNDEN
HJEMMELAVET
NADVER
HJUL
NATURLIGVIS
SJÆLE
ERINDRINGEN
LYSET

En elev i klassen fotograferer løbende projektet og leverer fotos til artiklen til Amtsavisen

Produktkrav

Foto, interview og anmeldelse

Opgaver

Gruppeopgaver:
1) Den tildelte udstilling fotograferes.
2) Den tildelte udstillingstekst og udstillingens tableau analyseres.
3) Udstillingsteksten fortolkes og fortolkningen indtales.
4) Interview af udstillingsteksternes forfatter Carsten René Nielsen forberedes.
5) Udstillingsteksten “Telefonboksen” fortolkes i samarbejde med Carsten René Nielsen.
6) Interviewet bruges som grundlag for en anmeldelse af udstillingen Byens Puls til Amtsavisen m.fl.

Museets Materialer

Udstillingen Byens Puls
Udstillingstekster af Carsten René Nielsen

Lærerens Materialer

Udstillingen Byens Puls
Udstillingstekster af Carsten René Nielsen

Galleri

Her er nogle billeder fra forløbet. Og her er der et link til elevanmeldelsen af udstillingen “Byens Puls” på Kulturhistorisk Museum Randers, som Randers Amtsavis fik til brug i avisen:/uploads/Sally/anmeldelseafbyenspuls.doc

Da Viborg blev moderne

Da Viborg blev moderne

 

Teaser

Eleverne i en 2.g klasse på Viborg Tekniske Gymnasium (htx) skulle i fagene dansk og teknologihistorie arbejde med emnet industrialisering og det moderne gennembrud med fokus på Viborgs egen udvikling og historie.
Omdrejningspunktet var Danmarks første bil, Brems-bilen, som står på Viborg Stiftsmuseum.

Eleverne skulle opbygge en udstilling om industrialiseringen og Brems-bilen under overskriften “Da Viborg blev moderne”, som blev indviet ved en festlig fernisering på museet.

Se reklamefilm for Bremsbilen her: http://www.youtube.com/watch?v=j9-LuMGqLMs

 

Partnerskab

Viborg Tekniske Gymnasium og Viborg Museum

Fag

Dansk, Teknologihistorie

Årgang og evt. studieretning

2.g

 

 

Hele forløbet foregik i Viborg Museums lokaler.

Forløbet startede med introduktion til museernes rolle i samfundet. Eleverne blev præsenteret for de forskellige funktioner på Viborg Stiftsmuseum: Arkivet, konservatoren, arkæologerne, administrationen/pr-afdelingen, udstillingstilrettelæggerne og registreringen/magasinet. Introduktionen foregik over 2 halve skoledage.

Eleverne fik en introduktion til perioden af lærerne. Den omhandlede de politiske og samfundsøkonomiske forandringer i sidste halvdel af 1800-tallet, samt problemstillinger som fx sociale forhold, kvindens stilling og religion, der blev sat til debat i tidens kunst og litteratur.
Desuden blev eleverne undervist i at skrive udstillingstekster og filmproduktion.

Herefter blev klassen inddelt i 6 teams, som fik hver sin opgave i forberedelsen af udstillingen:
– Presseteam (PR-arbejde for udstillingen, finde sponsorer mv.)
– Udstillingsteam, Brems-bilen (udvælge arkivalier og fortælle historien om Brems-bilen)
– Udstillingsteam, Viborg (udvælge arkivalier, der fortæller historien om Viborg omkring år 1900)
– Reklamefilmsteam (reklamefilm for Brems-bilen)
– Videoteam, Brems-bilens historie
– Videoteam, tilblivelsen af udstillingen “Da Viborg blev moderne”

Efterfølgende arbejdede eleverne i deres teams med vejledning fra museets medarbejdere og lærerne.

Forberedelsen af udstillingen og ferniseringen strakte sig over 10 moduler á 90 minutter.
Produktkrav
Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.

Produktkrav

Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.

Opgaver

 

Gruppe A

•     Udvælge temaer og materialer til udstillingen om Brems-bilen. 

•     Skrive tematekster og billedtekster til udstillingen

På baggrund af indholdet i mappen skal I overveje, hvordan I  vil formidle historien om Brems­

bilen. I  kan blandt andet inddrage følgende overvejelser: 

•     Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer? 

•     Hvordan skal forholdet væremellem billeder og arkivalier? 

•     Hvordan præsenterer man bedst materialet i  rammerne?

Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekantmodellen skrive tematekster til temarammerne og forklarende

tekster/billedtekster til det udstillede materiale.

Undervejs skal I koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder:

•     blive enige om et samlet layout – dette kan potentielt også koordineres med presseteamet 

•     fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalcn

Gruppe B

•     Layoute  en udstillingsplakat i Microsoft Publisher. 

•     Udarbejde en pressemeddelelse til offentligheden. 

•     Skrive, designe og udsende  en invitation til udstillingen. 

•     Valgfri opgave: event eller andet fx på Hjultorvet.


Deadlines og ressourcer
 

•     Inden I går i  gang  med opgaverne skal I beslutte, hvordan  I  vil anvende gruppens ressourcer. 

Vil det være  bedst at dele opgaverne mellem  jer, så nogle  får ansvaret for plakat,  imens andre  tager  fat på pressemeddelelse og invitation? 

•     I projektmappen finder  I  eksempler på  plakater, pressemeddelelser, invitationer m.m.

Gruppe C

•      Præsentere en film om  produktionen af Bremsbilen. (Se mappen).

Gruppe D

•     Producere en film om  tilblivelsen af jeres  udstilling “Da  Viborg  blev moderne” 

•     Inden I går i gang  med opgaverne skal I beslutte, hvordan I vil anvende gruppens ressourcer. 

Hvordan  vil det være  bedst  at dele opgaver mellem  jer? 

•     I projektmappen findes materiale, I måske  kan bruge.

Gruppe E 

•     I opbygger en udstilling, der har byens forandring og industrialisering af produktionen som temaer. 

•     Et deltema kan være, at I udvælger billeder, hvormed I viser forandringer i  bybilledet som følge af industrialiseringen 1890-1920. 

•       Et andet tema kan vise udviklingen fra håndværk til industriproduktion med fabriksdrift, arbejdsdeling, teknologi, arbejdsforhold osv. 

Hoved- og billedtekster skal lede publikum på sporet af jeres budskaber i udstillingen. 

På baggrund af fotos og genstande skal I overveje, hvordan I vil formidle historien om “Da

Viborg blev moderne”.  I kan blandt andet overveje: 

•     Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer?

•     Hvordan skal forholdet være mellem billeder og tekst?

•     Hvordan præsenterer man bedst billederne i  rammer?  

Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekanten skrive tematekster til temarammerne og forklarende tekster/billedtekster til det udstillede materiale. 

Undervejs skal l  koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder: 

•     Blive enige om et samlet layout –  dette kan eventuelt også koordineres med presseteamet.

•     Fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalen

Museets Materialer

Arkivalier:
Brems’ Motorvogn
Cykeldele
Emaljeskilt fra Jakob Brems forretning
Cykelemblem: ”Brems cykler Viborg-Koling”
Pengeskab
Cykel
Transmissions-system
Motor til transmissions-systemet
Brems’ tegninger
Aviser årg. 1900
Værktøj, maskiner
Søm, skruer m.m.
Filebænk med skruetvinge
Fotografier
Leksika om Viborg

Ole Strandgaard: Museumsbogen, Hikuin, 2010. Kap. 13: Skriften på væggen

Lærerens Materialer

PowerPoint om perioden udarbejdet af lærerne i dansk og teknologihistorie
Danskdelen var udformet på baggrund af Jørn Jacobsen og Conni Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914. Systime, 2011.

Dansk:
Forord til Kulturministeriets Kulturkanon, Politikens Forlag, 2006.
Johs. V. Jensen: uddrag af: Maskinerne. 1900.
Georg Brandes: Indledning til Emigrantlitteraturen, 1871.
Hans Veirup: Klart og enkelt – Kort og godt. Sproglige råd til den fagmand, der skriver til gud og hvermand. Systime, 1998. S. 21-27.
Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality. Systime, 2004. S. 11-25.

Teknologihistorie:
Keld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. Nyt Teknisk Forlag, 2005. Kap. 4-6.
Film: De skabte Danmark. Bonden og fabrikanten. DR.

Danmark dejligst – hvordan?

Danmark dejligst – hvordan?

 

Teaser

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

 

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen.

 

Partnerskab

Viborg Gymnasium og HF og Skovgaard Museet

Fag

Billedkunst, Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra at være en underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu kunne hverken fyrsteportrættet eller historiemaleriet udtrykke essensen af national identitet. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen. Hvorfor var det på lige dét tidspunkt vigtigt, at vise Danmark så dejligt som muligt? Naturen, landskabet og særligt bøgeskoven bliver hos P.C. Skovgaard ikke blot portrætter af naturen men også eksponent for den nationalliberale bevægelse blandt politikere, videnskabsmænd og kunstnere, der baner vejen for et spirende folkestyre. Udstillingens bærende tema ”Skovens demokratiske rum” fremhæver dette aspekt i Skovgaards landskabsmalerier.

P.C. Skovgaard var del af kredsen af borgere, præster og videnskabsmænd, der arbejdede for et folkestyre i Danmark. Et eksempel: Udvalgte landskabsmalerier af P.C. Skovgaards kan tolkes som billeder på den danske nationalstats demokratiseringsproces i 1800-tallet. Landskabsmalerierne repræsenterer således meget andet end bøgetræer og skovsøer. P.C. Skovgaards landskaber er dybt forankrede i bestræbelserne på at visualisere det danske folks nationalkarakter. Dette er synligt gennem hans malerier fra ture rundt i Danmark, der bl.a. skildrer egnes særlige karakteristika. Af og til var oldtidens mindesmærker i fokus, men i mange stemningsfyldte værker fremstiller P.C. Skovgaard naturen og landskabet som politiske, romantiske og religiøse spejlbilleder på menneskets eksistens.

Udstillingen Danmark dejligst viser mange forskellige bud på, hvordan P.C. Skovgaard opfattede Danmark som dejligst. Disse præsenteres i ovennævnte temaer. I forhold til Intrface-samarbejdet med VGHF er tanken at Skovgaard Museet kan supplere og gennem udstillingen bidrage til elevernes 1.g – opgave. Til hvert tema har museet udvalgt ét værk som repræsentativt. Undervisningsmaterialerne tænkes sammensat af følgende muligheder, der kan kombineres.

1. Omvisning: Klassen kommer til en omvisning af ca. en times varighed. Efter en 20 minutters introduktion til udstillingens 5 temaer er eleverne blevet bekendte med de hovedværker, der er udvalgte som repræsentative for udstillingens enkelte temaer. Klassen deles i 5 grupper, der nu fordyber sig i 1.g-opgavens valgte temaer: En eller to grupper arbejder med skovens demokratiske rum, en gruppe arbejder med natursyn, en gruppe arbejder med kønsroller osv. Hver gruppe tager udgangspunkt i ét værk. Efter 15 minutters arbejde ud fra et spørgeark, fremlægger grupperne for hinanden og suppleres af formidleren. Omvisningen giver alle elever mulighed for en god og overordnet introduktion til forskellige aspekter af det romantiske landskab.

2. Breve: Til alle temaer får eleverne adgang til originale breve i kopi og transskription som 1. håndskilde til værket. Museet udvælger en række breve, der direkte gennem kunstnerens egne ord eller gennem personer tæt på kunstneren (malerkolleger, familie, mæcener) – udtrykker holdninger til og tanker omkring de udvalgte temaer for 1.g.-opgaven.

3. Rådgivning: En opgave for eleverne kan være at formulere minimum et relevant spørgsmål, de ønsker besvaret af en kunsthistoriker på museet. Dermed motiveres eleverne til aktivt at bruge museet i forbindelse med opgaven. De får ansigt på en medarbejder og får personlig service i forhold til deres egen opgave. Museets medarbejdere skal ikke fungere som opgavevejledere, men som fagkonsulenter for de unge. Eleverne kan henvende sig med kunstspecifikke spørgsmål og få hjælp og inspiration til at arbejde videre. Den egentlige opgavevejledning foregår naturligvis i gymnasiets regi

Fem tilgange til om dansk national romantik

Billedhenvisninger: Der kan downloades pdf””er med alt materiale samt billedgengivelser i feltet OPGAVER under dette felt

Natursyn: P.C. Skovgaard var tidligt knyttet til en af de væsentligste danske naturvidenskabelige forskere, hans senere svigerfar Joakim  Frederik Schouw. P.C. Skovgaard illustrerede omkring i 1849 en af Schouws senere botaniske afhandlinger. Man opfattede et naturvidenskabeligt blik som en forudsætning for at skabe kunsten.

Værker:

Udsigt over havet fra Møns Klint, 1850, Skovgaard Museet, inv. nr. 19.426

Dette vue fra en skrænt ved Møns Klint var et yndet motiv i tiden. Det blændende højlys på Sommerspiret i baggrunden fremstiller klinten som en smuk genstand frem for vild natur. Bøgetræernes svale skygge modsvarer den skarpe sommervarme.

Udsigt over havet fra Taleren på Møns Klint, 1851. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum

Her synes Skovgaard at have fokus på den oldgamle klints mægtighed. Det stejle fald ned mod kysten kan nok skabe sug i maven, men i baggrunden tager det spejlblanke hav lidt af dramatikken.

Køn og identitet: Kønsdifferencer, som de kommer til udtryk i samtiden. Kvinder og børn blev oftest skildret i rekreative og familieorienterede situationer.

Værker:

Stuen i Vejby, 1842,Skovgaard Museet, inv. nr. 14.563

Skovgaard malede ofte små skitseagtige fremstillinger af daglige situationer i selskab med familien. Her er det kunstnerens mor og søster Wilhemine samt jomfru Broe, der sysler med broderi o. l. i kunstnerens barndomshjem.


En sommerdag
, 1846, tilhører Horsens Kunstmuseum

Billedet fremstiller næsten en genre-scene, hvor børnene leger i forgrunden, mens kvinderne pakker madkurven ud og mændene arbejder i baggrunden, alt iscenesat i et idyllisk sommerlandskab.

Det demokratiske landskab: Det nationalromantiske landskab, hvor fokus på den særligt danske natur udtrykker Danmarks identitetsdannelse som nationalstat med et nyt folkestyre på vej.

Værker:

Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen 1857. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Iselingen var samlingssted for tidens åndsliv, digtere, musikere og nationalliberale politikere, f.eks. C.C. Hall, D.G. Monrad, Orla Lehmann og Carl Plough.

Parti fra udkanten af Tisvilde Skov, 1845, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.175

Værket var Skovgaards afgangsværk fra Kunstakademiet. I årene forinden tiltager den politiske uro i store dele af Europa. Den politiske situation i Danmark var tiltagende urolig og det spejler sig bl.a. i værkets vejrlig, hvor uvejret strides med et kig til den håbefulde blå himmel.

Politisk propaganda: Iscenesættelse af den danske natur med fremstilling af det danske landskab som det ideale landskab. Skovgaard har valgt motiver og historiske bygningsværker fra forskellige steder i landet.

Værker:

Højerup Kirke er næsten skjult bag vild natur, mens udsigten fra Frederiksborg Slot viser en menneskeskabt slotspark). Hvilke bygninger er repræsenterede? Kirken (religionen), tårnet (Danmarks oldtid), Frederiksborg slot (kongemagten) og hvilken betydning får naturen i forhold til de valgte bygningsværker?

Trilogien Højerup Kirke ved Stevns Klint, Gåsetårnet i Vordingborg (begge tilhører Statens Museum for Kunst) og Udsigt fra Frederiksborg Slot (tilhører Ordrupgaard Malerisamling).

Serien er malet til P.C. Skovgaards onkel som udsmykning i anledning af onklens bryllup. Kombinerer studierne af betydningsfulde bygningsværker i Danmark med karakteristikker af den danske natur. Overvejelser i forbindelse med serien er naturens tilstand (vild eller ”tæmmet”) i samspil med den åndshistoriske udvikling i Danmark, nærmest som en hyldest til nationen Danmark. Serien er samlet set et kraftigt signal om en opfattelse af den danske natur og kultur som noget ganske særligt.

Religiøs vækkelse: Det metafysiske og religiøse aspekt af romantikken.

Den danske bøgeskov som en åndelig katedral, hvor eksistentielle refleksioner kan finde sted. Skovgaard var inspireret af den Europæiske romanticisme, men naturfilosofi og Guds tilstedeværelse i naturen var i høj grad presserende emner i tidens åndsdebat.

Værker:

Skovsø i måneskin, 1837, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.294

Den unge Skovgaard forener her den guddommelige og jordiske natur i den himmelske månes spejlbillede i den lille skovsø, der dermed antager næsten overjordisk karakter.

Børn i Skovbrynet ved Nysø, 1868. Skovgaard Museet, inv. nr. 09.558

Da Skovgaard maler dette billede er det blot en måned efter at hans elskede kone Georgia døde i barselsseng. Her viser han sin afdøde hustru med børnene i en natur, hvor træerne breder sig som kirkehvælv over dem og lyset netop fokuseres i græsset lige foran Georgia og datteren Susette.

Danmark som koloni- og slavemagt

Danmark som koloni- og slavemagt

 

Teaser

2 1. g klasser fra Københavns åbne Gymnasium inddrog Arbejdemuseets udstilling “Stop slaveri!” i forberedelse til og skrivning af den obligatoriske dansk/historieopgave.

 

Partnerskab

Arbejdermuseet i København og Københavns åbne Gymnasium

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

To 1.g.klasser gennemgik et forløb om den dansk kolonitid og var i den forbindelse på Arbejdermuseet to gange. Første gang var en guidet rundvisning arrangeret af museets medarbejdere og anden gang en lærerstøttet fokuseret tilgang til udvalgte temaer belyst af udstillingen, hvor alle tog udgangspunkt i perspektivering gennem nutidens slavelignende forhold som udstiilingen præsenterede den.

Efterfølgende skrev begge klasser danskhistorieopgave med inddragelse af eller perspektivering til udstillingen, endel af dokumentationen bestod fx. i at eleverne inddrog fotos fra udstillingen.

3.fase i samarbejdet består af et koncentrat af elevernes brug af udstillingen i artikelform til medlemsbladet “Arbejdermuseets venner”.

Produktkrav

Individuel opgaveskrivning

Opgaver

En opgave på 5-8 sider om et tema i den danske koloni- og slaverihistorie med inddragelse af Arbejdermuseets udstilling “Stop slaveri”

Museets Materialer

Udstillingen “Stop slaveri”, http://www.arbejdermuseet.dk/udstillinger/stop-slaveri/

Lærerens Materialer

http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/
Halberg, R. Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, Gymnasieportalen(Lix)
danmarkshistorien.dk
Rigsarkivet /de vestindiske øer https://www.virginislandshistory.org
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/

P.S.

Samarbejdet med Arbejdermuseet blev formidlet gennem skoletjenestens medarbejdere Linda M. Nørgård og Ane Riis Svendsen som både praktisk og undervisningsmæssigt gjorde det muligt at inspirere og motivere 50 1.g elever fra Københavns åbne Gymnasium til at se og bearbejde udstillingen “Stop slaveri” og inddrage den i opgaveskrivning. Samarbejdet fortsætter med Rikke Halberg, medforfatter til Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, som udgjorde en væsentlig del af materialet som eleverne inddrog ii opgaveskrivningen. Både elever og undertegnede skylder stor tak for det inspirerende og ganske underholdende samarbejde.
Det konkrete mål med at få danskhistorieopgaven i kassen kombineret med det fleksible og konstruktive samarbejde motiverede eleverne til en fokuseret indsats, hvilket medførte nogle fine opgaver hvor det fagligt historiske blev suppleret med en museal og en aktuel tilgang.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

 

Teaser

Problemformulering: Hvordan skaffede man de nødvendige ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Dansk, Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

 

 

 

Problemformulering: Hvordan fik man fat i (?) sine ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

Emner:

  1. Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion.
  2. Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker, og hvad er strøm?
  3. Udviklingen af motoren.
  4. Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har de?
  5. Drikkevand i Horsens …..
  6. Fabriksproduktion i Horsens – Præsentation af en fabrik (?)
  7. Arbejderboliger under den industrielle revolution(?)
  8. Sociale levevilkår under den industrielle revolution(?)
  9. Socialdemokratiet og Fagbevægelsen i Horsens (?)

 

Fagligt fokus i dette forløb:

 

I historie: Den industrielle revolution i Horsens ca. 1870-1900 (?), herunder politiske, økonomiske og sociale forhold.

 

I fysik: Dampmaskinens udvikling, kraftværker i Horsens – kampen mellem jævn- og vekselstrøm, vandkraftværker.

 

I kemi: Elektrokemi – batterier.

 

I dansk: Det sproglige stofområde: Layout og journalistisk sprog med henblik på at udarbejde udstillingsplancher.

 

Produkt: Grupperne skal udarbejde udstillingsplancher, der skal præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet torsdag d. 31. marts 2011 kl. 16.00, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede bliver inviterede.

 

Arbejdsformer: Klasseundervisning, Projektarbejde.

Produktkrav

Plancher og mundtlig fremlæggelse på museet.

Opgaver

Fernisering på museet

Evaluering:

Hver gruppe får af sine faglærere en skriftlig evaluering af sit produkt og sin præsentation på ferniseringen d. 31. marts.

 

I vurderingen indgår bl.a.:

Det faglige indhold: At det valgte område præsenteres fagligt korrekt.

Den skriftlige formidling/Udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteres appetitvækkende og tilgængeligt – målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer.

Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidler sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster.

Forløb og idekatalog med inddragelse af Museum Lolland-Falster.

Forløb og idekatalog med inddragelse af Museum Lolland-Falster.

 

Teaser

Kronologiforløb i dansk og historie på stx

 

Partnerskab

Ikke oplyst

Fag

Dansk, Historie

 

1) Vikingetid og middelalder 800-1500

Vikingetid:
Dansk: Ca. år 1000: Ældre Edda Vølvens spådom

Historie: Den store Jellingesten og Widukind om Harald Blåtands dåb.

Museets bidrag:

7 runesten, skibsbegravelser

Gennemgang af runetekster og deres betydning og evt. snak om hvorledes man har brugt runer i Norden. (i Norge har man f.eks. eksempler på runebeskeder om at nu skal manden komme hjem fra kroen- ca.1300 mener jeg)

Middelalder:

Dansk: 1200-tallet (930-1030 sagatiden) Sagalæsning:   Njals Saga

Historie: Fortalen til Jyske Lov (1241)

Museets bidrag: Landskabslovene: Lollandske vilkår (ca. 1400)

Sammenlign Jyskelov med Lollands vilkår og vores moderne lov.

 

2) Rennæsance, reformation og enevælde 1500-1780

Rennæssance og reformationen:

Dansk: Martin Luther: Vor Gud han er saa fast en borg (1529)

Historie: Christian IIs håndfæstning (1513)

Museets bidrag:

Nykøbing Slot (Bygget før 1253)
Lille afstikker til 1708 og Zar Peter den Stores besøg på Zarens Hus.

Enevælden:

Dansk: Leonora Christina: Jammersminde

Historie: Kongeloven (1665)

Museets bidrag:

Leonora Christine – Maribo og Jammersminde.

Eleonora Christinas klostertid i Maribo 1685-98 med gravsten og ”Jammersminde”.

3) Fra oplyst enevælde til demokrati 1780-1870

Oplyst enevælde:

Historie: Frihedsstøtten, evt. kort over Nr. Ørslev bys jorder og Ole Willumsens mindesten.

Dansk: Adam Oehlenschläger Guldhornene (1803)

Museets bidrag: Mønsterudskiftningen og udflytningen af grevskabet Christianssæde 1780’erne

Læhegnene, afvanding og skovene, nye dyrkningsmetoder og et nyt kulturlandskab – afsæt i de gamle godskort kombineret med en vandring i landskabet ved Virket (Falster). Litteratur mangler.

Demokrati:

Romantismen (ca.1830-1850)Emil Aarestrup: Til en veninde (1838)

Historie: Danmarks riges Grundlov af 5. juni 1849.

Museets bidrag: Nystedtur til Emil Aarestrups hus

 

4) Det moderne Danmark bliver til 1870-1960

Dansk: Georg Brandes: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur.

Historie: Program for den internationale arbejderforening for Danmark 1872.

Museets bidrag: Polakkaserne,    Holeby eller Sakskøbing sukkerfabrik,    Arbejderboliger, fattighjem, Lokomotivfabrik i Maribo (Vulcan) med arbejderboliger. Remissen i Maribo der ligger inde med lokomotiver

 

Ekskursionsmål (6 timer):
Rewentlow-Museet Pederstrup
Polakkasernen ved Holeby
Udskiftningstur til Nr. Ørslev

Fra genstand til genfortælling

Fra genstand til genfortælling

 

Teaser

Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.

Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.

Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.

Produktkrav

Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.

Opgaver

Arkitekturopgave til Trelleborg:

 

Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:

 

https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/

http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox

http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/

https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm

https://dac.dk/viden/vikingetid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/

https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU

 

Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).

Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.

God fornøjelse!

 

Dansk og Trelleborg

I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.

Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.

Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.

Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil.  Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.

Overvejelser til gruppen:

  • Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
  • Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
  • Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
  • Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
  • Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
  • Inddrage viden fra museet.

Kreativ formidling (inspiration):

  1. Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
  2. Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
  3. Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
  4. Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
  5. Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
  6. Jeres bud

 

Kurateringsopgave:

Lav jeres egen udstilling til et museum.

Formål:

At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.

Proces:

1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.

2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.

Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.

3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.

God fornøjelse!

Gruppe 1: ressourcer

Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.

Vikingehuset:

Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”

skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.

For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter

Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt

Volden:

Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.

Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden

Gruppe 2: Datering

Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.

Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ

Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.

  1. Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
  2. Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
  3. Beregn forholdet .

I bjergarter forefindes Rb-87.

  1. Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
  2. Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?

Hvor stort forholdet  er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet   være forskellig på forskellige geografiske steder.

I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.

  1. Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
  2. Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
  3. Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været

  

Galleri

Eleverne udregner, hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 1: elever udregner hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 2: kropslig beskrivelse af radioaktivt henfald

billede 3: retning af quiz til sidst

billede 4: illustration til brug under Gruppe 1 opgave “Vikingehuset”

Globalisering og kulturmøder

2.x Randers Statsskole skoleåret 

 

AT5 Globalisering og kulturmøder (30 lektioner).

Deltagende fag: Dansk, engelsk, historie.

Fokus på metoder og intro til videnskabsteori.

1. Introduktion til diskursteori og – analyse af materialer om Karikaturtegningerne fra Jyllandsposten
2. Introduktion til Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød
3. Introduktion til socialkonstruktivismen og positivismen.
4. Møde med forskellige fagligheder på Kulturhistorisk Museum – med fokus på samspil mellem forskellige metoder, når en udstilling som ”På klimaets betingelser” konstrueres. Hvilke diskurser bliver synlige, hvilke forsvinder?
5. I grupper vælger eleverne materialer (artikler) og analyserer dem ud fra kommunikations- og diskursteorier.
6. Vejledning i synopsisskrivning med fokus på metoder og videnskabsteori.

Herregårdsliv og formidling

Herregårdsliv og formidling

 

Teaser

Eleverne fra Paderup Gymnasium blev stillet over for den opgave ved hjælp af forskelligt kildematerialer fra 1600-tallet til 1920 at skulle sætte sig ind i herregårdslivets forskellige aspekter og derefter fremstille et formidlingsprodukt, der kunne vække unges interesse for at opleve og lære om herregårdslivet.

 

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

AT forløb AT3

 

Mødet mellem elever og museum

Forløbet indledtes med en tur til Gammel Estrup, hvor elevernes umiddelbare oplevelse af museet dannede grundlag for deres vurdering af museets kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper. Eleverne var før besøget blevet introduceret til udstillingsprincipperne; affektiv, didaktisk og æstetisk. Dertil skulle eleverne komme med deres bud på, hvorledes museet kunne forbedre sin formidling med en ung målgruppe for øje. Der måtte gerne tænkes ud over det umiddelbart mulige.

Faglig viden og begreber

Næste skridt var at etablere faglig viden og begreber til det videre arbejde.
I historie blev der arbejdet med herregården som centrum for den danske adel fra middelalderen til lensafløsningen.
I dansk blev der arbejdet med begreber og modeller indenfor faktaformidling, særligt var der fokus på at skelne mellem traditionel nyhedsformidling og New Journalisme. Der blev arbejdet eksemplarisk med aktuelle tekster. Eleverne fik til opgave at skrive en nyhedsartikel over fortællingen om Adam, Eva og syndefaldet. Endvidere blev eleverne præsenteret for ”podcast” samt et redigeringsprogram til selv at indspille og redigere lydfiler.
Endelig fik eleverne introduktion til billedanalyse i forbindelse med portrætmalerier. Der blevet taget udgangspunkt i portrætter fra Gammel Estrups samling.

Eleverne og museet samarbejder

I forbindelse med AT-forløb skulle eleverne arbejde med formidling af Gammel Estrups skriftlige kilder, interiør og portrætmalerier. Der var blevet tilrettelagt 8 kildepakker med hver deres overskrift:

1. 1612-13 Kalmarkrigen.  Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel.
2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne.
3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring.
4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund! – Benedicte Margrethe Brockdorff.
5. Adelsmændene –  kongens ambassadører i ’den store verden’.
1771 Christen Skeels død i Skt. Petersborg.
6. Luksusfælden!/Den vilde greve Jørgen Scheel.
7. De tjenende.
8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafløsningen

Hver kildepakke indeholdt kilder fra Gammel Estrup (skriftlige samt materialer fra udstillingsrummene) og supplerende materiale om perioden, begivenheden eller temaet.

Eleverne var på førstedagen på Gammel Estrup, hvor de efter endnu en lille rundtur blev inddelt i 8 gruppe. Hver gruppe fik en kildepakke og dertil til opgave at skulle videreformidle kildepakkernes indhold. Grupperne blev opfordret til at tænke ”ud af boksen” i forhold til formidlingens form, men blev samtidig opfordret til at benytte podcast som produktform.

Efter at have undersøgt kilderne blev grupperne samme dag tilknyttet en ekspert fra museet, der kunne hjælpe med at give mere baggrundsviden, opklare spørgsmål, hjælpe med at finde yderligere kildemateriale, finde genstande eller kostumer.

Herfra arbejde eleverne de næste par dage videre med deres erobring af museets viden og videreformidling af denne. Alt efter gruppernes behov arbejdede de på Paderup Gymnasium eller på Gammel Estrup. De havde både mulighed for at søge hjælp hos lærerne og museets personale.

Endelig blev der fremvist otte formidlingsprodukter, der alle var podcasts kombineret med en billedside i form af enten billeder eller filmklip. Produkternes varierede i form, der var dagbogsberetninger, dokumentar, eventyr, krydsklipning, suspense, underlægningsmusik, rekonstruktioner, citater fra kilder m.m.

Afrunding

Opfølgende blev eleverne bedt om at aflevere:
1) manuskript til deres produkt (podcast),
2) kommentarer til arbejdet med kilderne samt kildeliste og
3) uddybelse af deres formidlingsstrategi og
4) evaluering af forløbet.

Produktkrav

Podcast

Opgaver

I. TUREN GÅR TIL GAMMEL ESTRUP

Første møde med Gl. Estrup Herregårdsmuseum

Program:
·         Rundvisning ved gravkapellet ved Auning Kirke
·         Rundvisning på Gammel Estrup
·         Elevarbejde på Gammel Estrup

Fokuspunkter:
·         Gammel Estrup som herregård
·         Gammel Estrups kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper

Forberedelse:
·         Besøg hjemmesiden www.gammelestrup.dk og læs om museet.
·         Læs det vedhæftede materiale om gravkapellet ved Auning Kirke og materialet om museumskommunikation og udstillingsprincipper.
·         Vil du vide mere om Auning Kirke kan ud besøge hjemmesiden: http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

II AT3: HERREGÅRDSLIV (da-hi)

Oversigt over emner og materialer til grupperne:

1. 1612-13 Kalmarkrigen.  Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel

kilde 20, Personalia fra Jørgen Skeels ligprædiken 1633[1]

Uddrag fra Eskes dagbog (“Opsummering Eske Brok om Kalmarkrigen”; en oversigt i punktform over indholdet i dagbogen vedr. Kalmarkrigen skrevet af Claus Sørensen, renæssancearkæolog.)

Andre kilder: Renæssancebygningen, rustning og portrætter i renæssancesalen

Supplerende materiale:
N. J. Israelsen m. fl., Gammel Estrup, Randers 1993
s. 61 – 71
B. Scocozza, Christian 4., Kbh 1988
om Kalmarkrigen s. 67 – 85
(B. Scocozza,Ved afgrundens rand: 1600 – 1700. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie,
om Kalmarkrigen s. 56 – 71.

2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne
1677 Birgitte Rosenkrantz sygeleje, død og begravelse 1677 belyst af

følgende kilder:

kilde 21, Personalia fra Birgitte Rosenkrantz ligprædiken 1677

kilde 8, Lejlighedsvers fra svoger Erik Rosenkrantz og 4 nevøer 1677

Andre kilder: Kapellet, Rødestuen og dobbeltportrættet i Rødestuen

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
L. B. Jensen, Kapellet på Gammel Estrup. To generationer og deres religiøse motiver, Herregårdshistorie 4, Gammel Estrup 2009
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige pigeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986
s. 17 – 21

3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring

1674: Jørgen Skeels dannelsesrejse, hvor han bl.a. deltog i den danske prins Jørgens følge til England og i brylluppet mellem   prinsen og den engelske prinsesse Anna belyst af følgende kilder:
kilde 23, Uddrag fra Jørgen Skeels ligprædiken 1695 (fra side 167)

Andre kilder: Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrætter i Røde Stue, Blå tårnværelse og Scheelkabinettet

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige drengeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986, s. 17 – 21

4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund!
1691 Brylluppet mellem Jørgen Skeel og Benedicte Margrethe Brockdorff belyst af følgende kilder

kilde 23 Jørgen Skeel ligprædiken 1695 side 171

kilde 9 Lejlighedsvers ved Benedicte Margrethe Brockdorff og Jørgens Skeels bryllup 1691

Andre kilder: Epitafiet i Auning Kirke, Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrættet i Blå tårnværelse

1718 Det unge par flytter ind på Gammel Estrup og nyindretter i barokstil

Kilde 10 breve fra mor Benedicte Margrethe Brockdorff til søn Christen Skeel

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
Historier om Benedicte Margrethe Brockdorff kan findes på reventlowernes genealogiske side www.reventlow.dk
Gravmælet er  bl.a. beskrevet i pjecen fra Auning Kirke, 

http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

5. Adelsmændene –  kongens ambassadører i ’den store verden’

1771 Christen Skeels død i Skt Petersborg
Kilde 12, sygdomsjournal oversat fra fransk

Kilde 25, rejseplan fra Riga til Skt Petersborg

(Simon Vikjær er ved at renskrive sladderhistorien fra 1830 om giftmordet. Han sender det.)

Andre kilder:

Portrætter og interiører i Store Kabinet.

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
C. Due-Nielsen, Dansk Udenrigspolitiks historie, bind 2. Revanche og neutralitet648 – 1814, Kbh 2005
s. 234 – 236; 318 – 347
L. B. Struwe, Da Danmark skulle blive en stormagt – gesandt Christen Scheel i Rusland i A. Amdissen, Historier fra Herregården, Gammel Estrup 2005
Katharine d. Store. Eng dokumentar/DR2 12.01.2002 (50 min)

6. Luksusfælden!/Den vilde greve

Den vilde greve 1770-1825

kilder:
13 og 14 samt et uddrag fra auktionskataloget ved konkursen over hans rariteter (ca 4 sider ud af de 148 med bøger og billeder).

Portrætmaleri af J.S. i rum nr. 24 og hustruen på nr. 25

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, http://runeberg.org/dbl/ (mangler)
Matthiessen, Hugo, En greve: Jørgen Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825), 1954
M. Flindtholm, ”Den vilde greve” Jørgen Scheel, Årskrift 1987, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.

7. De tjenende

Kilde: Ottilies værelse

Supplerende materiale:
O Højrup, Herregårdsliv 6, Tjenerskabet, Kbh 1982 (I får et eksemplar eller to af denne)
A. Hoff, Storkøbmanden og hans undergivne – Gerhdt de Lichtenberg som husbond og patron overfor sine fæstebønder og tjenestefolk, i Herregårdshistorie 3, Gammel Estrup 2008
M. Aa. Andersen, Ottilies værelse, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007
K. V. Jespersen, Man fyrer ikke sine folk, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007

8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafsløsningen

1925 Uttenthals gave, i forbindelse med lensafløsningen opløser familien ejendommen efter 600 år med herremænd på Gammel Estrup.

Kilde: Helene Kjærbøl, Gaven fra Uttental, Gammel Estrup 2005

Andre kilder:

Klunkestuen 2. sal; portrætter i gangen 2. sal; portræt i butikken.

Supplerende materiale:
J. Laursen, Adelskultur i en moderne tid i O. Høiris m.fl., Modernitetens verden, Århus 2009
C. P. Rasmussen, Mellem grundlov og lensafløsning og
C. P. Rasmussen, Storlandbrugets storhedstid i B. Andersen m.fl., Herregårdenes Indian Summer, Skippershoved 2006
O. Højrup, Herregårdsliv 7, Herskabet, Kbh 1982

 

[1] Kildenumrene henviser til kildepakke fra Gl. Estrup Herregårdsmuseum

 

Lærerens Materialer

Kommenteret litteraturliste:

Dansk:

Thorhauge, Sally & Ane Hejlskov Larsen (2009): Museumsgrundbogen, s. 53-59,119-127, Systime.
Fokus på affektiv, didaktisk og æstetisk museumsformidling

Olsson, Henning (2009): Ryd forsiden, s. 44-54, Dansklærerforeningen.
Fokus på de fem nyhedskriterier

Pedersen, Rie: Fortællende journalistik, s. 12-17, 22-26, 29-32, 33-35, 43-44, 46-49
Fokus på skønlitterære virkemidler: fortæller/synsvinkel, dialog, scener, detalje, sprog, komposition

Olsen, Mimi (mfl.) 2009: Levende billeder, s. 34-37, Systime
Fokus på synkron og asynkron lyd, musik og lydeffekter

www.avisnet.dk: Avisens genre: Nyhedshistorien og Nyhedstrekanten
         Fokus på komposition

Handout med modellen: HEY YOU SEE SO

 

Galleri

 

Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?

Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?

 

Teaser

Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion

 Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.

På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).

De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).

De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.

De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.

 

Produktkrav

AT-synopser og egne tekster om døden

Opgaver

Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op

 

Lærerens Materialer

Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm

 

Galleri

3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.

 

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

 

Teaser

Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 


 

Klassetrin: 1.g
Studieretning: Ma A Fy B / Bi B

Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter

Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

1)      Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2)      Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3)      Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4)      Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5)      Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:

Teknikere
·         Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
·         Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)

Mikrohistorikere
·         Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
·         Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)

Makrohistorikere
·         Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
·         Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.

 

 

Museets Materialer

Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.

Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk

 

Lærerens Materialer

Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.

 

Galleri

Her kan du lytte til gruppernes podcasts:

Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre


Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.

Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.

Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.

Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.

 

Kærlighed og familieliv

Kærlighed og familieliv

 

Teaser

 

Tværfagligt forløb mellem dansk og engelsk i en 1.g klasse i efteråret 2010 og foråret 2011

Et forsøg på at give eleverne en forståelse for historien med nedslag i tiden fra 1700 tallet og op til i dag med fokus på det 20. århundrede og starten af det 21. århundrede

 

Partnerskab

Viborg Handelsgymnasiun og Viborg Stiftsmuseum (2010-2011)

Fag

Dansk, Engelsk

Årgang og evt. studieretning

1.g

Eleverne valgte perioderne: !880érne, 1930érne, 1950érne, 1970érne, 2000 og fremtiden.

Beskrivelse:

Tværfagligt forløb mellem dansk og engelsk i en 1.g klasse i efteråret 2010 og foråret 2011

Et forsøg på at give eleverne en forståelse for historien med nedslag i tiden fra 1700 tallet og op til i dag med fokus på det 20. århundrede og starten af det 21. århundrede

Overordnet tema: Kærlighed og familieliv

Engelsk

Robert Burns: A red, red Rose (1796)

Robert Browning: My last Duchess (1842)

Sean O´Faolain: The woman who married Clark Gable ((1932)

Decades: The Fifties (fremlæggelser- eleverne finder en væsentlig begivenhed, som fandt sted i 50érne og finder musik og billeder)

1. Raine: Amo ergo sum (1952)

Decades: The Sixties  s. 4-34 (fremlæggelser)
R. Meyers: Puppy Love is mainly flowers 1969

Decades: The Seventies s. 4-31- fremlæggelser
Carol Adams and Rae Laurikietis “The glamorization of marriage” (1976)

Decades: The Eighties (i grupper: finder relevante begivenheder og fremlægger dem med musik og billeder)Mary Kay Blakeley: I Do, I Do, I Do (1988)

2. C: Lubenow: “Who needs marriage” (1988)

Decades: the Nineties ( i grupper finder man relevante begivenheder og skriver en ”rigtig” avisartikel med billeder og god layout)

Tekster i dansk:

  • Introduktion til projektet (se udleverede ppt) om den feudale familie, den borgerlige familie, den senmoderne familie.
  • Billeder og malerier, som viser familiens udvikling
  • Folkevisen: Ebbe Skammelsen
  • Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen
  • Uddrag af Ibsen: ”Et dukkehjem”
  • Harald Herdal: Af ”Man skal jo leve” (1934)
  • Bror Bernild http://www.kulturplakaten.dk/bror-bernild-udstiller-pa-museet-for-fotokunst/
  • Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
  • Peter Seeberg: Patienten(1950-erne)
  • Svend Åge Madsen: ”Noget går gennem byen” (1969)
  • Vita Andersen: Af Tryghedsnarkomaner (1977)
  • Michael Strunge: DIGTE
  • Peer Hultberg: Af Byen og Verden
  • LOC: Undskyld (nullerne)

 

Afleveringer: 

(1) Fortæl om din familie i mindst 3 generationer – og –

(2) Lav en sammenlignende billedanalyse af mindst to af de billeder, der ligger i dette ppt. Perspektiver til den tid, billedet er malet/taget i.

 

I forbindelse med udstillingen ”Familieliv”  på Stiftsmuseet fik eleverne følgende opgave:

  • Vælg jeres” rum” (tid)
  • Tag billeder af tingene i rummet
  • Find oplysninger om tingene
  • Karakteriser familien og deres liv her
  • Hvordan levede familien ? De unge? Hvad talte de om?
  • Præsenter jeres oplæg som en artikel/ en pp præsentation med lyd og billeder/ en radioudsendelse/
  • en podcast
  • Skriv et brev fra en af personerne i fortiden til en af jer (ud i fremtiden)

Billeder fra virkeligheden kan findes på: http://www.danskebilleder.dk

På museet:

I starten af skoleåret blev eleverne, som en optakt til deres INTRFACE år, inviteret til to dages introduktion til museumsbegrebet og kulturarvsbegrebet. Tirsdag og onsdag i uge 37 så derfor således ud:

 

Eleverne fik en ny forståelse for museet som administrativ-, formidlings- og forskningsinstitution. Det var vores håb, at denne viden kunne hjælpe dem, når de skulle i gang med at bruge udstillingerne som et nyt læringsmiljø for temaet FAMILIELIV.

På grund af alvorlig sygdom blev forbindelsen mellem museum og gymnasieklasse sat på standby henover vinteren, men i foråret besøgte klassen selv de faste udstillinger ”Familien i det 20. århundrede” og ”Aftensselskab – Viborg Stuen”.

I uge 19 optrådte to af museets medarbejdere som censorer ved elevernes mundtlige fremlæggelser af deres opgaver. Udover at repræsentere en anden faglighed var museets rolle også at bemærke hvorvidt og hvordan den viden eleverne kunne hente på museet blev brugt. Grupperne fik en individuel feedback af lærer og museumsfolk lige efter fremlæggelserne.

 

Produktkrav

se under beskrivelse

Opgaver

se under beskrivelse

Museets Materialer

Se under beskrivelse

 

Krigen 1864

Krigen 1864

 

Teaser

1864 popup Monrad grænser Slesvig Holsten Dybbøl Dannevirke forlader baglader Grundtvig

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

 

POPUP-aktivitet:

 

Krigen 1864 nationalt og lokalt.

Underemner:

Krigen på makroplan – hvorfor opstod den? hvorfor tabte DK?

Krigen 1864 og Struer (EHO’s artikel, samt artiklerne fra Konkordia)

Hvorfor og hvordan påvirkedes lokalsamfundet

Krigen 1864 og Århus (Johan Bender: breve fra Aarhus Katedralskole)

Hvorfor og hvordan påvirkedes lokalsamfundet

Krigens betydning kulturelt, nationalt og politisk. (fortolkning af krig: efterladte, skyld,virkninger)
Efterbehandling: 1864 kan være et emne i forbindelse med dansk-historieopgaven

Den vindende video, lavet med udgangspunkt I Viggo Hørups tekst Krig og fred (1892) fra Johan Benders “Krigen”, s. 80-81
POPUP 1864 lavet af Jonas, Mads, Supawitt og William fra 1a

Produktkrav

Produktkrav: en video, hvor eleverne frit i grupperne kan vælge form (fra traditionel dokumentar til dokudrama). Konkurrence: De 5 bedste videoer udvælges. Disse videoer bliver lagt på Youtube, udstilles på Tøjhusmuseet og andre relevante museer (Svendborg, Fregatten Jylland osv I tilknytning til forløbet skal vi også lave en lille udstilling, hvortil vi låner noget materiale fra tøjhusmusset enten f.eks. ved indgangspartiet til vandrehallen og/eller på museet Og en station i kantinen med mad fra tiden og retter fra soldatens kogebog.

Opgaver

www.Danmarkshistorien.dk

1) Hvilke områder er med i “Danmark” da krigen indledes?

2) Hvilke interesser har Danmark i hertugdømmerne?

3) Hvorfor kan der ikke nås til enighed ved fredsforhandlingerne i 1855?

4) Hvorfor ansporer ” Novemberforfatningen” til modstand fra eksempelvis de tyske (forbunds)stater

5) Hvordan starter krigen

6). Hvordan forløb krigen

7). Hvilke forslag var i spil i fredsforhandlingerne?

8). Hvilke slag er væsentlige for forløbet af fredsforhandlingerne

7). Hvordan blev krigen afsluttet?

Johnny Thiedecke: Den politiske optakt

1) hvorfor kan det, at “Danmark ” og Slesvig skal have en og samme forfatning skabe splid med Tyskland ?

2) Hvad har Danmark skrevet under på i Londontraktaten af 1852

3) Hvorfor vælger Danmark at ville gennemføre “Novemberforfatningen”

4) Hvordan stiller det internationale samfund sig til, at Danmark kommer i krig med Bismarck

5) Hvad resulterer konflikten i?

Hvem havde ansvaret for rømningen af Dannevirke?

1) hvorfor bliver Dannevirke rømmet

2) Hvordan beskrives general de Meza, kongen og D.G. monrad

3) Hvem har ansvaret for rømningen?

4) Var det retfærdigt at general de Meza “blev gået”

Vurderinger

Lav kildekritiske analyser af kilderne

1) hvordan vurderer hhv Søren Sørensen og Jens Engberg konsekvensen af krigen?

2) Hvordan forklarer de krigens udfald

3) Hvad er læren som dansken måtte uddrage af krigen i 1864 i følge Jens Engberg

4) Var Det i følge Søren Søndergård nødvendigt, at Danmark drog i krig

5) Hvis ja hvorfor, hvis nej hvorfor ikke

D.G.Monrad

Lav kildekritiske analyser af kilden

Hvordan forklarer D.G. Monrad afskedigelsen af general de Meza

Hvor vigtig betragter han “Dannevirke” som forsvarsværn

1864 kilder + billedmateriale

Lav kildekritiske analyser af kilderne

Beskriv krigen set fra soldaternes synsvinkel

Hvilke forhold lever soldaterne under

Hvordan opleves krigen lokalt

Karakteriser modparten i krigen ud fra kilderne

Metaspørgsmål

1) hvilken slags krig er krigen i 1864

2) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark op til og under krigen i 1864

3) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark efter nederlaget?

4) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark i følge Anders Fogh – tekst i introbogen

5) Hvilken udenrigspolitik fører vi i dag

Museets Materialer

Fra Tøjhusmuseets formidlingsafdeling:
Kopier af: Vilhelm Rosenstand “Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864” fra 1894 (bemærk tendens i at det er malet 30 år efter slaget) og Martin Bigum “National Retreat” fra 1996, som er en nyfortolkning af Rosenstands maleri. )

Forskellige rekvisitter fra Tøjhusmuseet bl.a. uniformshatte (danske og tyske) og soldaterkogebog.
Besøg af 2 museumsinspektører, som ydede konsulentbistand direkte til eleverne og I samarbejde med Struer Statsgymnasium.

Struer museum: Arrangerede udstilling på museet I samarbejde med elever og bidrog også med rekvisitter, rådgivning og kulisser til videooptagelse. Udvælgensen af de bedste videoværker foregik I samarbejde med Struer museum.

Lærerens Materialer

Følgende materialer indgår i projektet. (Nogen læses på klassen, resten skal I selv, med vejledning, sætte Jer ind i i grupperne)
Danskfaglige tekster:
Herman Bang: Tine (1 kapitel)
Hvem var Mallebrok?(børnesang)
Brat af slaget rammet ( Paludan-Müller 1864)
Det haver så nyligen regnet (digt Johan Ottosen)
Nationen i chok (Johnny Thiedecke: For Folk og Fædreland )
Billedmateriale s. 54,55,58,59
Malerier, træsnit (-info fra Nationalmuseets formidlingsafdeling: De to malerier, som vi bruger i undervisningen af Vilhelm Rosenstand “Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864” fra 1894 (bemærk tendens i at det er malet 30 år efter slaget) og Martin Bigum “National Retreat” fra 1996, som er en nyfortolkning af Rosenstands maleri. ) –træsnit: Stormen på Dybbøl set med tyske øjne (s. 58)
Krigen 1864 og Struer (Af Erling Høiberg)
Erindringer fra Konkordia : ” Da Østrigerne skød på Struerbåden Konstancia” og ” Da fjenden var i Struer”
Kogebog for soldaten i felten
Historiefaglige tekster:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/
Johnny Thiedecke: For Folk og Fædreland :
Den politiske optakt
Hvem havde ansvaret for rømningen af Dannevirke
Vurderinger af krigen i 1864 og dens konsekvenser (Søren Sørensen og Jens Engberg)
Billedmateriale s. 54,55,58,59
Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866:
Tilbagetoget fra Dannevirke den 5. februar 1864 (s. 140-141)
Uddrag af D.G. Monrads efterladte redegørelse (om rømningen af Dannevirke)
Portrætter: General Meza og Statsminister D.G.Monrad
Krigen 1864 og Struer (Af Erling Høiberg)

Galleri

vindervideo

 

Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken

Kulturlandskaber – naturlandskaber i romantikken

 

Teaser

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.

 

Partnerskab

Ikast-Brande Gymnasium og HF og Textilforum

Fag

Almen studieforberedelse, Biologi, Dansk, Musik

Årgang og evt. studieretning

 


 

AT 7 i en 3.g.

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870.

Naturbeskrivelsen i de romantiske værker:

Folkevisen: Elverskud (linjen fra fortiden)
Romantikken
Blicher: Kjæltrineliv, 1829
Digte: Fædrelandssange, naturlyrik ( Staffeldt, oehlenschlæger, H.C.Andersen, Grundtvig, Ingemann)
Guldaldermaleriet contra hjemstavnsmaleriet:
Fokus på den nationalistiske kontekst
Fokus på det guddommelige

Fokus på idealiseringen
(skitsen versus færdige billede)
Fokus på naturen/landskabet (Lundbye, Rørdam, Eckersberg, Skovgård)
Fokus på maleriet før 1820 : tidløs og idealiserende – organismetanken
Fokus på maleriet efter 1820: egen samtid, virkelighed – det nære, velkendte, dagligdag, familieliv, landskab (øko. krise, Biedermeier, vindue.motivet)

Materialer til download:
Dansk identitet: /uploads/Inge Jensen/Dansk identitet.
Det aabne land – heden: Det åbne land
Heden fra Natur og Museum: /uploads/Inge Jensen/Heden fra Natur og Museum.pdf
Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling: Heden i kunst, litteratur og folkelig fortælling
Hedens kultur og natur: Hedens kultur og natur

Det jyske landskab i 1800 tallet (ppt): Det jyske landskab
Romantikken- biologi: Romantikken – biologi


Produktkrav

Problemformulering, synopsis, talepapir

Opgaver

Det overordnede emne for dette AT-forløb er romantikkens natursyn og nationalfølelse. I Danmark definerer man romantikken som en periode mellem ca. 1800 og 1870. I skal være opmærksomme på, at man i andre lande har en anden periodeafgrænsning.

I skal udforme en problemformulering og en synopsis; den skal afleveres og I skal ud fra denne kunne udarbejde et talepapir som grundlag for den mundtlige eksamen.

I har sikkert alle en idé om, hvad romantik er. Det er to lys på et bord, det er solnedgang over havet mens man holder sin kæreste i hånden osv. – men det er også en periodebetegnelse indenfor kunst og kultur (opfattet i bred forstand). Vi har valgt, at I især skal fokusere på natursynet og nationalfølelsen, og det skyldes, at det kan rumme mange fag og områder. I skal indkredse den ideologi, der ligger bag og analysere nogle af de konkrete udformninger, der findes.
I skal også trække perspektiver til i dag. Hvor og hvordan ser man ( noget af) det romantiske natursyn i 2009? Og hvilken betydning har det og har det haft for Danmark og danskere? Har det nogle konsekvenser i dag.

I skal vælge et eller flere eksempler. Eksemplerne skal afspejle Jeres studieretning.

I skal anvende viden og metoder fra alle tre fag

 

Museets Materialer

Foredrag v. Museumsinspektør Søren Poulsen, Klosterlund Museum (se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)

 

Lærerens Materialer

Litt.: http://www.guldalder.dk/show.asp?id=14

(se vedh. materialer under Forløbs beskrivelse ovenfor)

Litteratur:

Bencard, Mogens (red.): Krydsfelt – Ånd og natur i Guldalderen. Gyldendal 1996.
Larsen, Gunnar (red). Geologien. Naturen i Danmark bind II. Gyldendal 2006.
Nørrevang & Meyer, Torben J. (red). Hede, Overdrev og Eng. Danmarks Natur bind 7. Politikens Forlag 1970.
Rehfeldt, Nina: Heden og skoven. Natur og Museum 24. Årgang, nr. 2. Naturhistorisk Museum 1985.
Strandberg, Morten (red). Hedens kultur og natur. Forlaget Rhodos 1998.
Sørensen, Gert Lynge. Det begyndte på Kongenshus. En fortælling om hedens natur, kultur og opdyrkning. Nyt nordisk forlag 2003.
Vestergaard, Peter (red). Det åbne land. Naturen i Danmark bind III. Gyldendal 2007.

Linksamling hede
Naturtid 23-08-2008 kl 18.10 : Randbøl hede http://www.dr.dk/DR2/Naturtid/

Oversigtsartikel http://da.wikipedia.org/wiki/Hede

Artikel om lyngbladbillen fra Aktuel Naturvidenskab http://viden.jp.dk/binaries/an/8329.pdf

Skov og naturstyrelses hjemmesider med alsidig information om forskellige naturtyper http://www.skovognatur.dk/

Oversigt over hedens plante- og dyreliv http://www.naturturist.dk/hederne/himmerland.htm

Link til en afgørelse fra Naturklagenævnet gående på et afslag om udvidelse af en svineproduktion tæt på et hedeområde omfattet af Naturfredningslovens § 3. http://www2.nkn.dk/afg-2007/NKN-34-00018.pdf

Links til sider om romantikken

http://fc.toender-gym.dk/~fm/1800tal/begivenh/romantik.htm

http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/inspiration/epoke/romantik/index.html

http://www.silkeborg-gym.dk/index.php?id=929

Linksamling: Natur og naturopfattelse

Apropos – Natur og kultur – debatprogram på P1

http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/09/14084157.htm

Natursyn – en definition

http://www.friluftsraadet.dk/files/pdf/Natursyn.pdf

Lommevideo til Holstebro Kunstmuseums hjemmeside

Lommevideo til Holstebro Kunstmuseums hjemmeside

 

Teaser

En kort lommevideofilm til Holstebro Kunstmuseums hjemmeside, som fortæller om/formidler et af museets værker eller museet som institution (det at samle) til en specifik målgruppe

 

Partnerskab

Holstebro Handelsskole og Holstebro Kunstmuseum

Fag

Afsætning, Dansk

Projektets tidsforbrug er (ca.): 12 uv-timer pr. fag.

Uge 1 Intro: Oplæg om: Hvad er et museum/hvad er en samling. De fem søjler – museumserfaringer hos eleverne, forsøg med lommevideoer: præsentation af en genstand.
Afsætningslæreren arbejder med målgrupper.

Uge 2
Museumsinspektøren introducerer udstillingerne evt. på museet – med lærerne.
Klassen laver foreløbig analyse af museets fysiske præsentation/lys, rum etc. ved museumsinspektøren.

Uge 3 Arbejde med projektet:
Afsæntingslæreren gennemgår brugerundersøgelserne fra museet i klassen og 4-p’er.
Dansklæreren arbejder med hjemmesideanalyse og lommevideo.

Uge 4
Dansklæreren med klassen på museet, hvor museumsinspektøren holder oplæg om billederne og kunstnerne. Herefter vælger grupperne kunstner/værk.
De resterende timer med lærerne i denne uge kan eleverne tage ned på museet og arbejde. Museumsinspektøren tager imod og hjælper.

Uge 5
Her arbejder klassen hjemme – museumsinspektøren deltager i noget af undervisningen på skolen.
Resten af ugen arbejdes videre med projektet.

Uge 6
Grupperne fremlægger deres projekter for lærerne og museumsinspektøren. Der udpeges en vindergruppe. Filmene sendes til museet og lægges op på museets hjemmeside.

 

Produktkrav

Se nedenfor

Opgaver

Hver gruppe skal lave en rapport og en lommevideo.
1) Analyser og vurder museets nuværende markedsføring på deres to platforme: hjemmeside og skriftligt materiale etc.).
2) Analyser museets publikumssammensætning og målgrupper.
3) Formuler strategier, der kan tiltrække nogle af de målgrupper som museet har svært ved at tiltrække.
4) Producer en lommevideo (ca. 1 – 2 min.) til museets hjemmeside, ud fra et på forhånd udvalgt og analyseret værk i museets samling. Videoen skal være tydeligt målrettet en bestemt målgruppe jvnf. ovenstående punkt.
5) Fremlæg rapport/resultater og konklusioner og videoen for lærere og museumsinspektør.
6) Lommevideoen afleveres til museet.
7) Lærere og museumsinspektør udpeger en vinder!

Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden

 

Teaser

Kulturhistorisk Museum Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i, dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk, Historie, Museologi

Mellemkrigstiden. Dansk-historieopgaven

Danskdelen:
1. Introduktion til perioden se www.goldendays.dk, faktalink på konferencen og læs i Litteraturens Veje.
2. Fokus på temaer i 20´erne: kaos, usikker søgen efter ny identitet (efter 1. verdenskrig), teknikbegejstring, fart og tempo.
3. Fokus på temaer i 30´erne: barndommen, seksualiteten, arbejdsløshed, nazisme
4. Fokus på ekspressionisme, surrealisme, realisme: Tom Kristensen, Emil Bønnelykke, Gustaf Munch-Petersen, Salvador Dali, Garcia Lorca, Hans Kirk, H.C.Branner, Bertolt Brecht.
5. Individuelle valg af områder, konkrete materialer til analyse.
6. Vejledning (18 elever skrev i dansk).

Kulturhistorisk museum i Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i (se bilag), dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.

Produktkrav

Dansk-historie opgave

 

Museets Materialer

De Buhlske Stuer
Arkiverne på museet (om Randers og Randers Statsskole i 1930erne)

 

Lærerens Materialer

www.goldendays.dk
Litteraturens Veje

 

 

Museet som virksomhed

Museet som virksomhed

 

Teaser

Et tværfagligt projekt om museet som virksomhed. Eleverne skal opstille budget, lave værker og udstilling og opstille dele af en markedsføringsplan.

 

Partnerskab

Tradium HHX Randers og Randers Kunstmuseum

Fag

Afsætning, Dansk, Virksomhedsøkonomi

Årgang og evt. studieretning

 

Produktkrav

Synopsis og præsentation

Opgaver

I skal i dansk, afsætning og VØ i uge 4+5 arbejde med at lave en udstilling om emnerne kærlighed, vand, inferno, identitet, nuet, erindring, ild, salt, familie, paradis i grupper. I må selv vælge mellem de nævnte emner. Udstillingen skal være åbningsudstillingen på det nye kunstmuseum i Randers.

Dansk:
1. Virtuel udstilling om emnet
· egne fotos
· egne collager
· malerier(kunstbilleder) og/eller fotos
· videofilm
· lyd

2. Konkrete værker
· egne tableauer (opstillinger)
· egne malerier, fotostater, grafik
· installationskunst
· collager

I kan frit inddrage alle former for kunstværker i jeres udstilling, men I skal kunne argumentere for jeres valg, jf. krav til fremlæggelse nedenfor.

Afsætning:
Målgruppe for det nye kunstmuseum og dermed jeres udstilling:
· Et konkret forslag til målgruppevalg. Her SKAL Mosaic-metoden anvendes[1], dvs. at der skal henvises til de udvalgte conzoom-TYPER. I finder et oversigtskort her: http://www.conzoom.eu/map/Default.aspx#

Markedsføring over for den valgte målgruppe:
· Hvilke promotionformer ønsker I at gøre brug af?
· Opstilling af en medieplan[2]. Hvornår skal der indrykkes i hvilke medier?
· Et kreativt reklameforslag (fx video, lyd, trykt annonce, web, duft, smag mv.).
· Et navn og gerne et logo til museet – det signal, navnet udsender, skal gerne ramme flest mulige samt differentiere museet i forhold til andre museer.

Gældende for alle punkterne er, at I skal kunne argumentere for jeres valg og udformning.

Virksomhedsøkonomi:
 · Omkostningsbudget for det nye kunstmuseums første år. Husk alle relevante omkostninger, inddel dem i variable og kapacitetsomkostninger.
· Budget for omkostningerne til markedsføringen af jeres udstilling

Tid til rådighed:

11 lektioner (-: Til fremlæggelse: 20 min. pr. gruppe + 10 min. til evaluering

Til fremlæggelsen:
· Forklar værkerne (analyse: hvad fortæller de og hvordan?)
· Forklar udstillingsprincipper + kommunikationsstrategier (hvis deres udstilling var en del af et hele) – inddrag jeres overvejelser i forbindelse med emnet (hvordan præsenterer I det for museumsgæsten?)
· Formidling i promotionmateriale. Jeres overvejelser i forbindelse sproglige og visuelle virkemidler samt målgruppevalget.

Præsentation af medieplanen:
Udtillinger sættes op på museet
Fremlæggelser for klassen + lærere (20 min. pr. gr.+ 10 min. til evaluering)
Reception (klasserne imellem + eventuelle forældre) + pressen

Skriftligt:
Synopsis (gruppevis) om overvejelser i forhold til
-medieplan,
-målgruppebeskrivelse
-budget
-regnskab
-udstillingsprincip
-kommunikationsstrategier
-virkemidler i promotionmateriale (sprog + visuelle virkemidler)

[1] http://toolbox.systime.dk/index.php?id=630
[2] Jfr. S. 322 i lærebogen.

Museets Materialer

Se projektbeskrivelsen.

Lærerens Materialer

Se projektbeskrivelsen.

Galleri

   

Museum – hvad er det?

Museum – hvad er det?

 

Teaser

Eleverne skal opleve museet som et sted med en samling, der præsenterer én tolkning af verden, som er bestemt af samlingens karakter og formidlingen af samlingen.
Forløbet skal give eleverne indsigt i og viden om principperne for museernes opbygning og
virksomhed, hvordan samlingerne formidles, og hvordan museet markedsføres.
Forløbet skal munde ud i en analyse af museets markedsføring og eleverne skal udarbejde forslag til, hvordan museet kan formidles til unge på deres egen alder.

 

Partnerskab

Holstebro Handelsskole og Holstebro Kunstmuseum

Fag

Afsætning, Dansk, Virksomhedsøkonomi

Målgruppe

Elever i Handelsgymnasiet.

Beskrivelse
Formålet med undervisningsforløbet er at give eleverne indsigt i

  • hvad et museum er
  • hvordan museerne udvælger genstande til samlingerne
  • hvordan museerne præsenterer og formidler deres samlinger
  • hvordan museerne markedsfører sig
  • museernes og kunstens økonomi

 

Undervisningsforløbet fokuserer specielt på

  • at et museum er en samling
  • at en samling er én beskrivelse af – eller én bestemt synsvinkel på – virkeligheden
  • hvordan museet formidler sin samling og til hvem museets formidling henvender sig til
  • hvordan museets formidlings- og markedsførings strategi forholder sig til museets faktiske publikumssammensætning.

Undervisningsforløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en formidlings- og markedsføringsstrategi til museet for deres egen målgruppe.

Undervisningsforløbet involverer forskellige fags faglighed, og er derfor velegnet til tværfaglige forløb som AT (Almen studieforberedelse) eller projektforløb.

Forløbet er – med særligt fokus på markedsføring og publikum – udviklet til HHX. Skal forløberne anvendes af STX og HF, kan forløbets Del 2 udskiftes et forløb, der har fokus analyse af museets formidlingsstrategier. Forløbet kan her afsluttes med et projektarbejde, der fokuserer på formidling til de unges egen aldersgruppe.

Varighed
Der skal afsættes 8-10 lektioner til forløbet. Dertil kommer elevernes eget arbejde.

Lærere
Fra Handelsgymnasiet: Dansk/kulturfagslærer, virksomhedsøkonomilærer, markedsføringslærer.
Fra Museet: Museets formidlingsmedarbejder.

Forløb

Del 1 – Introduktion til museet.

Lektion 1.
Besøg på Museet.

Velkomst ved museets formidler.
Da man må gå ud fra, at flertallet af eleverne ikke har besøgt museet på egen hånd og drevet af egen interesse før, indledes forløbet med et besøg på museet, hvor eleverne skal opleve museet på deres egne præmisser. For give besøget struktur udstyres eleverne med er spørgeark, som stiller en række spørgsmål til eleverne som skal henleder deres opmærksomhed på ting, de skal være opmærksomme på. Eleverne svarer på de enkelte spørgsmål, og bedes gemme deres besvarelse idet de skal indgå i næste lektion.

Materiale: Spørgeark. Dokument 1.

Lektion 2.
Bearbejdning af museumsbesøget.

Museets formidler og klassens lærer gennemgår sammen med eleverne museumsbesøget i lektion 1 og elevernes besvarelse af spørgeskemaet.
Elevernes iagttagelser diskuteres.

Lektion 3.
Museum – hvad er det?

Gennemgang af museets 5 søjler v. museets formidler.
Indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling

Materiale: PowerPoint

Lektion 4.
Genbesøg på museet – se museet med nye øjne.

Eleverne får til opgave, at samle materiale – foldere, fotos mv. – der fortæller om hvordan museet markedsfører sig. Materialet skal bruges i det efterfølgende gruppearbejde.

Del 2 – analyse af museets markedsføring.

Lektion 5.
Gruppearbejde. Eleverne deles op i grupper, der analyserer museets markedsføring set i forhold til museets publikum og særligt i forhold til egen aldersgruppe.

Materiale: Museets hjemmeside, foldere, pressemeddelelser, mv. samt den nationale brugerundersøgelses resultat for museet og den nationale brugerundersøgelse. Opgaveformulering.

Lektion 6.

Fremlæggelse og diskussion af gruppearbejdet.

Lektion 7.
Museets økonomi.
Museets formidler i samarbejde med skolens lærer i virksomhedsøkonomi.

Materiale: Museets regnskab for det/de seneste regnskabsår.

Del 3 – Projektarbejde

Lektion 8.
Gruppearbejde

Eleverne udarbejder forslag til hvordan museet kan markedsføre sig i forhold til elevernes egen aldersgruppe f.eks. i form af video, hjemmeside, formidling af museet til de 16-22 årige. Dokument 2.

Lektion 9.

Grupperne fremlægger deres forslag for lærere og musees formidler.

Diskussion af forslagene.

 

Alternativt forløb – proimært rettet mod stx.:

Del 2 – analyse af museets formidling

Lektion 5.
Gruppearbejde.

Eleverne deles op i grupper, der arbejder med museets formidlingsstrategi. Analyse af museets skiltning, tekster, udstillingspraksis, hjemmeside mv.

Hvilken formidlingsstrategi benytter museet sig af – og hvordan kunne man gøre alternativt.

Materiale: Museets skiltning, tekster, fotos fra museet mv.

Lektion 6.
Fremlæggelse og diskussion af gruppearbejdet.

Lektion 7.
Museets samling og udstillingspolitik.
Orientering ved museets formidler
Materiale: Udstillingsprogrammer fra museet.

Del 4 – Projektarbejde

Lektion 8.
Gruppearbejde

Eleverne udarbejder forslag til hvordan museet kan formidle sin samling til elevernes egen aldersgruppe f.eks. i form af video, hjemmeside, formidling af museet til de 16-22 årige.

Lektion 9.
Grupperne fremlægger deres forslag for lærere og museet.

Diskussion af forslagene.

 

Opgaver

Spørgeark/Dokumednt 1

Velkommen til Holstebro Kunstmuseum.
Dette ark skal hjælpe jer til at være opmærksom på nogle grundlæggende forhold ved Holstebro Kunstmuseum og ved museer generelt. Læs spørgsmålene igennem og noter jeres overvejelser.

Næste gang vi mødes gennemgår og diskuterer vi jeres svar.

Det ydre
Kan man, når man står på forpladsen, se hvad det er for en bygning, og hvad bygningen rummer?
Hvilke signaler sender museets facade?

Arkitektur
Hvilke rum og rumfunktioner består museet af?
Hvilken type rum dominerer?

Genstandene
Hvilke typer genstande vises der på museet?
Genstandene er grupperet/opstillet på bestemte måder. Kan I se efter hvilke principper genstandene er grupperet?
Hvad er det der styrer opstillingen?
Hvordan er genstandene iscenesat?
Er der nogle genstande, der er gjort noget særligt ud af – hvordan og hvorfor?
Kan I finde ud af, hvordan genstandene er erhvervet?

Information
Hvordan informerer museet om genstandene?
Hvad mener I om teksterne – er de til at forstå?

Kunstnerne
Hvor mange kunstnere er der pt. udstillet på museet?
Hvem er udstillet med flest værker?
Kender I nogle af kunstnerne i forvejen? Og i givet fald hvem?
Hvem er den yngste kunstner i museet – og hvem er den ældste?
Hvor gamle er de værker, der er udstillet på museet?

Formål
Overvej hvorfor vi har museer?
Overvej hvad formålet er med et museum?
Hvor mange mennesker tror I der kommer på Holstebro Kunstmuseum på ét år 

Indtryk
Hvad har gjort mest indtryk på jer?
Hvad var smukkest – hvad var grimmest?
Er der noget I slet ikke forstår?
Er det første gang du er på Holstebro Kunstmuseum?
Hvis du har været her før, i hvilken sammenhæng var det?
Ville du komme her igen? Eller hvad skulle der til, for at du igen ville komme her?


Dokument 2
HJEMMESIDE TIL HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM.
Forslag til vinkler og ideer til en hjemmeside til Holstebro Kunstmuseum.

Skal der være en side/link på Facebook?
Hvad med musik/Farver og grafik?
Skal der indlægges levende billeder?
Skal der lægges en debat om kunstens rolle og berettigelse
Skal der være konkurrencer
Skal erhvervsliv og museumsvirksomhed blandes samme på siden
Skal der være interviews med ansatte fra museetSkal der ligge interviews med unge-gamle-børn-kvinder-mænd, der har en mening om museet
Skal der være få eller mange billeder på sitet
Skal det være enkelt at navigere rundt
Skal der være blog-mulighed
Skal der være mange eller få oplysninger – ting på siden
Skal der være links til andre ting i byen eller andet
Skal der være en diskussion om noget, der vedrører museet eller brugerne eller begge dele på sitet
Skal det være underholdende eller oplysende eller begge dele – eller noget andet

Fortsæt selv listen med brainstorm i gruppen – og find frem til de områder I skal have arbejdet igennem!

 

Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse

Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse

 

Teaser

Marts 2011 havde to 1.g klasser fra Teknisk Skole, Christiansbjerg, fernisering på miniudstillingen “Når naturen forandrer sig – biodiversitet i bevægelse” på Naturhistorisk Museum, Aarhus. Målet var at eleverne via et biologisk og aktuelt emne kom bag om museet og fik indblik magasiner, forskning, formidling og udstillingsdesign. Elevernes opgave var at de i samarbejde skulle lave en lille sammenhængende udstilling med informationsmateriale og gerne med dokumentations- og pressegruppe ind over.

 

Partnerskab

Århus Tekniske Skole og Naturhistorisk Museum

Fag

Biologi, Dansk, Kommunikation/IT

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

Udstilling i et afsnit af udstillingsrummet på 2. sal i blå sekskantede montre samt podie med udvalgte dyr

Museet introducerer/præsenterer Naturhistorisk Museum og projektet på Teknisk Gymnasium. Museumssøjler (samle, bevare, forske og forklare/formidle) – hvad laver en forsker, hvad laver en formidler, hvilke krav er vi underlagt som statsanerkendt museum, hvad er samlinger m.m.

Lærerne holder faglig biodiversitetsdag for eleverne på Naturhistorisk Museum. Foredrag om biodiversitet, praktisk arbejde, rundvisning i magasiner

Biologiopgave på museet:

Lærerne holder faglig udstillingsformidlingsdag for eleverne. Oplæg om udstillingsformidling. Eleverne præsenteres for udstillinger på museet – den gode historie/hvad skal udstillingen kunne, målgrupper, udvælgelse og præsentation af genstande, rum, design, åben/lukket udstilling, lys, lyd interaktivitet, digital formidling og meget mere.

Udstillingsansvarlig og designeren fortæller om at bruge rummet, materialer, enkelhed, fokus og alt det der skal til for at lave en god udstilling. Gerne også noget om, hvad man ikke skal gøre…

Museet fortæller om menneskeskelettet – og dårligt design

Eleverne sættes på opgaven ”Jagten på det skøre, vilde og det meget underlige”

Eleverne arbejder ud fra deres oplægsbeskrivelse. Museet hjælper eleverne og lærerne i forhold til deres problemstillinger med hensyn til genstande, lys, plancher og videodokumentation.

Opstilling af udstilling og sidste tough.

Fernisering og reception for museets ansatte og inviterede klasser med sodavand og chips.

Produktkrav

Udstilling, informationsfolder og gerne en digital præsentation.

Opgaver

Udstilling
Informationsmateriale
Dokumentation af processen

National identitet

National identitet

 

Teaser

Hvordan kan er sted som Skibelund Krat gøres aktuel og atter danne ramme om aktiviteter for gamle som unge. Hvad er og hvordan skabes en national identitet, og hvordan fastholder man den i en periode, hvor den udfordres?

 

Partnerskab

Vejen Gymnasium og Museet på Sønderskov

Fag

Dansk, Historie

 

Forløbets fokus var på grænseområdet ved Kongeåen i tiden efter 1864. Inden for museets ansvarsområde befinder sig den store mindelund Skibelund Krat, der netop spillede en vigtig rolle i forbindelse med tiden efter grænsedragningen ved Kongeåen. Krattes placering gjorde det muligt at skue ud over Kongeådalen mod det tabte land. Det var derfor oplagt at inddrage mindelunden i forløbet.

I forberedelsen til forløbet udvalgte museet og Vejen Gymnasium i samarbejde baggrundsmateriale og kildemateriale. I forbindelse med udvælgelse af kilder og besøgssted blev det besluttet, at klasserne skulle have nogle værktøjer til at analysere kilder. Museets inspektør for nyere tid besøgte derfor klasserne og underviste dem i kildesøgning og historiebrug, samt arbejdede med en udvalgt kilde i gruppearbejde og i plenum. Kilden var en avisartikel af C. Flor fra 1865, der handler om runologi, runesten og stensætninger som et særligt dansk træk. Kilden dannede sammen med baggrundsstof af bl.a. Inge Adriansen rammen for besøget i Skibelund Krat.
I Skibelund Krat fik eleverne en omvisning, hvor fokus var på kampen for at definere og bibeholde en dansk national identitet både nord og syd for Kongeåen. Stensætninger og mindesten blev diskuteret i forhold til historiebrug og den læste kilde. Herefter tog klasserne til Museet på Sønderskov for at arbejde videre med brugen af Skibelund Krat i nutiden. Konkret handlede det om, hvordan krattet endnu en gang kunne udgøre et samlingspunkt for unge som gamle. Benspændet var, at krattet er meget historisk ladet, og derfor skulle eleverne være bevidste om, at nogle handlinger og aktiviteter kunne risikere at støde folk. Med andre ord skulle elevernes arbejde tage højde for den historiske hukommelse stedet repræsenterer. Eleverne fremlagde efterfølgende deres produkter for hinanden i matrixgrupper.
Faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid, indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Tidsforbrug:8 moduler, herunder en dag til ekskursion til Skibelund Krat og arbejde på museet med ideudvikling.
Inden ekskursionen arbejder eleverne med demokratiudvikling, 1864 – sønderjylland, grænser, gårdmænd, arbejdere og arbejdsbevægelse.
Museet afholder en time på gymnasiet om kildesøgning og historiebrug.

Produktkrav

Produktet havde form af synopsis, og tog hensyn til Skibelunds Krats historie. Fremlæggelser af produkter foregik i matrixgrupper.

Opgaver

Ved museets undervisning arbejder klassen videre med en skriftelig kilde, som de har arbejdet med i timen inden. Klassen får præsenteret redskaber til at søge kildemateriale og de skal selv prøve at finde den kilde, de arbejder med. Klassen bliver introduceret til basal historiebrug og skal bruge denne viden på kilden. Elevernes resultater diskuteres i plenum. Ved besøget i Skibelund Krat skal eleverne se sammenhængen mellem den kilde de arbejdede med i timen og Krattet. De skal forstå stedets historie og de skal undersøge Krattets historiebrug. På museet arbejder eleverne i grupper, hvor deres opgave er at ideudvikle på en nutidig brug af Skibelund Krat. Hvordan kan stedet og dets historie gøres aktuel og tiltrækkende for unge og gamle? 

Museets Materialer

Museet finder kildemateriale, som gennemgås med lærerne. Skibelund Krat inddrages. Museet stiller rum og materiale til rådighed ved gruppearbejde. Kilder som blev brugt i undervisningen: C. Flor: “De Danske Runemindesmærker, forklarede af P. G. Thorsen (Anmeldt af C. Flor)”, Illustreret Tidende, KBH 31. juli, 1864. Ludvig Schrøder: ”Skibelunds saga”, 27. august 1899 Jacob Appel: Tale i Skibelund Krat, 15. juli 1920 Marie Simonsen: ”Grundlovsfesten i Skibelund Krat”, 5. juni 1920 

Lærerens Materialer

Fokus 2, s. 88-103 (+ evt. nogle sider i det efterfølgende kapitel), kopi om erindringssteder (Inge Adriansen) Som optakt angående national identitet/nationalsange brugte vi: Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen Mast (1779) Adam Oehlenschläger: Fædrelands-sang (1819) Steen Steensen Blicher: Kjær est du Fødeland, sødt er dit Navn (1814) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) Af det kildemateriale, som Museet på Sønderskov havde fundet angående krattet, anvendte vi: Ludvig Schrøder: ”Skibelunds saga”, 27. august 1899 Jacob Appel: Tale i Skibelund Krat, 15. juli 1920 Marie Simonsen: ”Grundlovsfesten i Skibelund Krat”, 5. juni 1920

 

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv

 

Teaser

Hvordan fortæller man historien om sig selv? Hvilke teknikker kan tages i brug for at formidle erindringer fra ens fortid? Hvordan iscenesættes en identitet? Og hvordan iscenesættes en kulturs identitet – på et museum?

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

2.g (2008-2009)

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv.

1. Skriv max.10 linjer om din første skoledag (eller det første, du husker fra skolen). Du skal læse din erindring op for klassen, og vi analyserer med fokus på tema og fortælleteknik.
2. Karakteriser Mathildes fortælleteknik (kompendium). Hvilke temaer fokuserer hun på? Hvilket billede tegner hun af sig selv? (dannelsesrejsen)Tag notater til Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium). Vi læser de resterende selvbiografier op og karakteriserer dem.
3. Redegørelse for hvad det senmoderne er i denne sammenhæng (Giddens). Brainstorm på selviscenesættende genrer i TV, på nettet og i litteraturen (fx Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor”).
4. Hvad er immateriel kulturarv? Hvem indsamler den? Hvor udstilles den? I hvilken form?
5. Den biografiske metode og nærlæsning introduceres. Hvor lidt/meget viden om forfatteren skal der til for at man kan tale om biografisk metode?
6. Tag notater til “Selvbiografi og identitet” (indtil selvbiografi og barndom). Tag notater til Christina Hesselholdt: “Hovedstolen” ud fra arbejdsspørgsmål (kompendium)
7. Vi undersøger www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser og leg med identiteter. Analyse af (barndoms)fotos.
8. Diskussion af sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium). Hvor går grænsen for hvad man kan tillade sig at skrive om andre mennesker. Inddragelse af eksempler fra sladderpressen.
9. Historisk perspektiv: ”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan ”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium) analyseres med henblik på temaer og fortælleteknik. Hvilke forskelle er der i selviscenesættelsens former i romantikken, realismen og postmodernismen?
10. Diskussion af ”Hvem ejer kulturarven” med inddragelse af Museumsgrundbogen (s.63ff).

Produktkrav

Selvbiografi

Opgaver

Se forløbsbeskrivelsen ovenfor!

Museets Materialer

En hvilkensomhelst udstilling.
Museet som kulturindsamlende, kulturbevarende og kulturfortolkende institution.

Lærerens Materialer

Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium).
Giddens
“Selvbiografi og identitet” (kompendium).
Christina Hesselholdt: “Hovedstolen”
www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser .
Sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium).

”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan
”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium)
”Hvem ejer kulturarven?” , Museumsgrundbogen, Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008 (s.63ff).

Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden

Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden

 

Teaser

Thy-lejren
Kvinder
Hippier
kulturrevolution
Ungdomsoprør
kvindekamp
Hippie Ove

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

Kulturrevolution i Danmark efter 1945

Optakt til samarbejde imellem Struer Museum og Struer Statsgymnasium.

“Den bærbare lyd”

Lokalhistorisk café på Struer Museum

Eleverne var reportere og skulle som led i et danskfagligt forløb om “New Journalism” skrive en reportage hvor de skulle iagttage såvel form som indhold.  Link til stil: /uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Stil.pdf

I sammenhæng hermed deltog eleverne i historie i 2 rundvisninger samt foredrag om museologi på musseet ved Sara Jensen. Som optakt til forløbet om museologi var klassen på studietur til Prag, hvor eleverne besøgte nationalmuseet.

Som forberedelse til AT-forløbet har fagene historie og dansk sideløbende gennemgået 2 baggrundsforløb: dansk  og historie
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Historie.pdf
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Dansk.pdf

AT-forløbet:

60’erne – Kultur- og samfundsændringer

– lokalt – nationalt – og internationalt

Emner:

Hvad skete nationalt og internationalt? Hvordan påvirkede det lokalt? Hvorfor? Hvorfor ikke?

1. Skolen – studenteroprøret

2. Kønsroller

a) rødstrømper og andre kvindegrupper

b) kvinder på arbejdsmarkedet – arbejdsliv

3. Thylejren –  Christiania – alternative livsformer – storfamilie – kollektiver.

4. Unge og ungdomskulturer – hippier og andre ungdomsgrupper – både politiske, kulturelle og sociale

 

Kulturlivet i Struer (Fælles indslag for alle grupper ud fra aviser – elever vælger selv fokus)

– Hvad gik der i biografen?

– Diskoteker?

– Kunstfonddebat?  Rindalisme?

– Kunsteksperimenter.

– Hvilke forfattere omtales i avisen/holdt foredrag i Struer

– Find evt. selv et andet kulturelt fokus ud fra aviserne eller jeres interviews

Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/

video 1:


Produktkrav

Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen. 2. Video/Podcasting: 3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. 4. Fernisering på museet om fredagen kl. 13.00

Opgaver

1. Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen.

2. Video/Podcasting: Indslag (TV-reportage 5-1o minutter) om det valgte emne efter modellen:

Det er nu 40 år siden – – – :

– præsentation af gamle billeder, filmklip, avisudklip

– interviews med dem, der har oplevet det

– lydklip fra dengang (evt. musik)

– genstande fra dengang

– betydningen

– forskellen på Struer – Danmark – verden

Osv.

3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. Lnk til Byskriveren – se under Struers historie, årstallet 1967

 

 Fremlæggelse: Fernisering på museet kl. 13.00

 

Museets Materialer

Udstillingsgenstande
Aviser fra 68-73
Brug af mediecenteret
Brug af lokalhistorisk arkiv
Byskriveren
Kommunikation
Udstillingslokale

 

Lærerens Materialer

Sally Thorhauge m.fl. Museumsbogen
Anne Okkels Olsen m.fl. Når lyset bryder frem
metodemateriale (f.eks. interviewteknik)
Kühle: Danmarkshistorie efter 1945
Litteraturhistorie: Fra runer til graffiti
Kvinder på B&O fra tidsskriftet FRAM
Årsskrifter og skoleblade fra Struer Statsgymnasium
Studenterfotos fra perioden
Skolefilm fra 1955
diktafoner
digitalkameraer

 

Galleri

Omtale i Dinby: http://www.dinby.dk/struer/struer-museum-og-struer-statsgymnasium-er-med-i-intrface-et-samarbejde-mellem-gymnasier-og-mu
Avisartikel om projektet – her den elektroniske udgave. Dagbladet Struer blev inviteret og kom og fotograferede og interviewede eleverne undervejs i projektet.

Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/

Den fysiske udstilling med fernisering: Museumsdirektør Torben Holm fra Struer museum byder velkommen til de mange gæster.

Elevernes produkter/udstillinger: her er Byskriveren ved at blive justeret af en tekniker og udstillingen om Thylejren finpudses af Emma.

De sidste informationer findes inden fremlæggelsen på museet – og der fortælles og gæsterne lyttede interesseret

Også pladesamlingen kom på udstilling – mannequindukken fik en mere autentisk sweater på efter konsultation med museet – sammenlign selv med billedet fra avisen. nedenunder

Verdensbilleder – renæssancen

Verdensbilleder – renæssancen

 

Teaser

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Almen studieforberedelse, Billedkunst, Dansk, Filosofi, Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

 


 

Klassetrin: 1.g grundforløb
Forløb: Almen studieforberedelse

Timeramme: 15 lektioner


 

Produktkrav

Oplæg, powerpointpræsentationer

Opgaver

Billedjagtopgaver (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Powerpoint Quiz   (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)

Egå – AT 2 opgaver Steno Museet

INTRODUKTION

Ekskursion til Steno Museet  – Verdensbilleder

Elevoplæg om Verdensbilleder

Gruppe 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede.

Ved Stonehenge-montren:

Giv en kort indledning (højst 1 min) om et af de ældste stenmonumenter i verden, formentlig brugt til astronomiske observationer. Læs på nettet hjemmefra eller sæt dig ind i det der står på planchen når I er derinde.

Ved planchen om det ægyptiske verdensbillede:

– Forklar hvordan verdens opretholdelse og himmellegemernes bevægelse styres af guder

– Bemærk tryk på inderside af kistelåg. Kombineret stjerneur og kalender, 2100 f.kr.

– 36 uger hver på 10 døgn (dertil kommer 5 skuddøgn) – hvorfor havde man det?

– Udpeg diagonaler i kalenderen, som viser hvornår en given dekan står op. Hvad er afbildet vandret og hvad er afbildet lodret?

– Hvad med tempelloftet?

– Se på vanduret – kan holdet eller I forklare hvordan det virker?

Ægyptisk vandur

Gruppe 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul.

Ved plancherne i hjørnet:

Forklar babylonernes verdensbillede ud fra disse stikord, som stammer fra plancherne på museet.

– Jorden er flad.

– Lertavlerne kan forudsige formørkelser endnu den dag i dag.

– Præcise regnskaber til forudberegning af udvalgte positioner.

– Hvor ved vi det fra? 500 tekster skrevet med kiler på lertavler.

– 1200 tekster = astronomiske dagbøger

– Havde de instrumenter til deres observationer (f. eks. gradinddelte instrumenter)?

– Observationsdagbog fra 325 f. kr. viser astronomiske iagttagelser, vejret, markedspriser og historiske begivenheder.

– De fleste iagttagelser angik månen.

Babylonerne og horoskoper læs den fri oversættelse, som hænger derinde.

Gruppe 3: Det græske verdensbillede.

Eleverne skal forklare:

– Det græske og herunder det aristoteliske verdensbillede

– Grækernes argumentation for at jorden er en kugle.

– Udvikling af sigteinstrumenter.

– Ptolemaios”””” skrift Almagest (den jævne cirkelbevægelse og Mars”””” retrograde bevægelse = løbe baglæns).
Hvorfor ser det ud som om Mars nogle gange løber baglæns? – hvordan kan det forklares med epicykler? Men hvilket verdensbillede forklarer retrograderne uden at bruge epicykler?
Hent inspiration fra: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Modeller/Epicykel.html
http://www.cozmo.dk/naturfil.html.

Gruppe 4 . Renæssance kunst I – det gyldne snit

Find først renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her planchen om det gyldne snit.

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i planchen og det, I har læst hjemme:

– Forklare om Fibonacci talrækken og det gyldne snits rolle i matematikken og i billedkunsten

– Kort fortælle om hvad Luca Paciolis ”Divina Proportione fra 1509 er.

– Vise det gyldne snit i Leonardo da Vincis illustrationer til dette værk (se illustration 1 på bagsiden: pentagrammet og et dodekaederet)

– Beskrive det gyldne snits 3 betydninger – som skønhedsparameter, som udtryk for noget guddommeligt, og som udtryk for en naturvidenskabelig orden.

– Vise hvorledes det gyldne snit anvendes i billedkunsten i Boticellis billede af Venus”””” (skønhedens) Fødsel (se illustration 2 på bagsiden – medbring selv et print heraf til oplægget, for billedet er IKKE på selve på STENO-udstillingen)

Illustrationer, der relaterer til det gyldne snit: Illustration 1 og 3 ER VIST på udstillingen

Illustration 1: Fra planche på udstillingen:

Eksempler på Leonardo da Vincis illustrationer til Luca Paciolis ”Divina Proportione” fra 1509.

Øverst: Pentagram (Vis de gyldne snit i dette pentagram)

Nederst: et regulært polyeder (Påpeg fx at det er en tredimensionel form sammensat af ene pentagrammer)
Illustration 2:
Sandro Botticelli:
Venus”””” Fødsel, ca. 1485
(LM medbringer kopier til alle grupper)

Læs fx om billedets gyldne snit her: http://www.egaa-gym.dk/billedkunst/formel_billedanalyse/index2-en.htm#gs

Illustration 3 (findes på udstillingsplanchen)

Jacopo de Barbari: Portræt af Luca Pacioli.

Gruppe 5. Renæssancemaleriet og Centralperspektivet

Find Renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her plancherne, der angår CENTRALPERSPEKTIVET

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i plancherne og det, I har læst hjemmefra:

– Forklare tegnereglerne for centralperspektivisk rumkonstruktion (jf. planchen Perspektivets Matematik), inkl. begreberne synslinier, synspyramide, forsvindingspunkt. (se illustration 1 på bagsiden)

– Udpege perspektivisk rumkonstruktion (fx forsvindingspunkt og synslinier i Sandro Botticellis maleri ”Bebudelsen”, 1489 (se illustration 2 på bagsiden. Maleriet er udstillet på planchen ”Perspektivet”)

– Påpege hvorledes principperne for centralperspektivisk rumkonstruktion (ill. 1) gør sig gældende i:

o Bordpladens overfladedekoration (se illustration 3 på bagsiden)

o Opstillingen med et kvadrat og en TEGNING af et kvadrat. (se illustration 4a+b på bagsiden)

Illustration 1: Principper for centralperspektivisk rumkonstruktion:

(Tekst og illustrationer Fra planchen ”Perspektivets matematik”

Perspektivtegning bygger på en matematisk model, der blev opstillet i 1435 af arkitekten Leon Battista Alberti. Alberti forestillede sig en iagttager, der ser på en genstand med ET øje. Dette øje opfattes som et punkt, hvortil lyset kommer ad rette linier, kaldet synslinier.

Synslinierne fra genstanden til øjet danner en synspyramide med øjet som toppunkt . Også i antikken brugte man begrebet synspyramide eller synskegle.

.Albertis nye ide var at definere billedet af den betragtede genstand som snittet mellem synspyramiden og billedfladen. Ud fra denne model udledte han selv og andre regler for, hvordan et perspektivisk billede konstrueres.

Kunstnere og matematikere savnede en matematisk begrundelse for, at tegnereglerne var rigtige. Begrundelsen fik de i år 1600, hvor der blev skabt en matematisk teori der kunne forklare alle reglerne.Den matematiske teori gav bl.a. bevis for, at linier vinkeltret på en lodret billedflade skal tegnes med retning mod samme punkt.

Dette punkt kaldes for hovedforsvindingspunktet og ligger i samme højde som øjet.

En tænkt linie fra øjet vinkelret på billedfladen skærer fladen i hovedforsvindingspunktet.

Billedets horisont dannes af en vandret linie gennem hovedforsvindingspunktet.

Illustration 2: Fra planchen Illustration 3: Bordpladedekoration
”Perspektivet” på udstillingen: (bordet findes på udstillingen)
Sandro Botticelli: Bebudelsen. 1489 Herunder er bordpladen – set fra 3 forskellige synsvinkler

Illustration 4.a+b (opstilling, der findes på udstillingen)

På udstillingen findes en glasplade, hvorpå der er TEGNET en perspektivisk tegning af et kvadrat på en gennemsigtig glasplade. Tegningen er lavet vha. de tegneregler, der beskrivers på planchen ”centralperspektivets matematik”. Bag pladen står en rigtig (3-dimensionel kube), og foran er der vist et hul, man skal kigge igennem, for at synslinien får den 2 dimensionelle tegning og den 3 dimensionelle form til at være identiske.

Venstre: (set fra skrå synsvinkel =>Tegning og form falder ikke sammen
Højre: set gennem ”sigtekornet =>

Tegning og form falder sammen

Gruppe 6: Kopernikus og renaissancen.

Eleverne skal forklare:

– Det middelalderlige verdensbillede.

– Renæssance.

– 1543 nyt verdensbillede Kopernikansk overfor det gamle verdensbillede.

– Det gamle verdensbillede er det middelalderlige verdensbillede, som har fået tilføjet krystalhimmelen.

– Det tychoniske system, inkl. Murkvadrant.

Holdleder på hold:

Du får alt materialet til besøget på så du kan overblikslæse på det. Du skal ikke selv holde oplæg.

Det bliver dit ansvar:

– at samle gruppen, så de er klar til fremlæggelsen på det aftalte tidspunkt

– at indlede med at fortælle hvilke oplæg der vil komme, mens du peger rundt for at forklare hvor i salen det foregår

– at give ordet til første gruppe og sørge for at der bruges 5- max 8 min i deres område inklusiv spørgsmål fra de andre.

– at få holdet med til næste sted og give ordet til næste gruppe osv.

Kort fortalt er det dig der sørger for at tidsplanen holder og at oplæggene kædes sammen.

I forberedelsestiden skal du gå en rundtur i udstillingen, så du ved hvor de forskellige grupper har deres oplæg.

Gruppeoplæg som eleverne skal forberede til ekskursionen til Steno Museet i f m AT2 Verdensbilleder – Renæssance

 

Museets Materialer

Steno plancher Verdensbilleder (find link til billeder af disse plancher under Forløbsbeskrivelsen ovenfor)

Udstillingen

 

Lærerens Materialer

Forløbsmateriale materiale samlet, herunder opgaver
Forløbsmateriale på Steno Museets hjemmeside
Planchefotos og tekster fra Steno Museet
Billedjagt Opgaver
Powerpoint quiz

Vikingetiden og deres skibe

Vikingetiden og deres skibe

 

Teaser

Hvordan formidler man den viden, som man har om Vikingetiden til en 5. klasse? Hvorfra har man den viden?

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium og Vikingeskibsmuseet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

 


 

1.g  MA-Fy-Ke og MA-BT-Fy

Eleverne deles i 6 grupper med hvert deres emne:
1) vikingetidens symbolverden
2) navigation
3) ressourcer og teknikken bag skibet
4) Hvor ved vi det fra? Datering og konservering af det fundne.
5) vikingernes motivation og drivkraft for at drage ud
6) Sagaer. Fortæller sagaerne sandheden?
Ved brug af museets resourcer og baggrundsopgaver skal de formidle deres emne til en 5. klasse. Her skal de tage udgangspunkt ien museumsgenstand. Til formidlingen skal de have lavet 2 sider skriftligt undervisningsmateriale med naturvidenskabeligt/ matematisk indhold.

Produktkrav

Mundtlig formidling til 5. klasse med udgangspunkt i en museumsgenstand.