Engelsk

At afkode et museum – ikke afvise det

At afkode et museum – ikke afvise det

 

Teaser

Hvordan kan vi fremme elevernes egne interesse i at gå på museum? Vi prøver med  at lære at afkode udstillinger således at eleverne selv kan bedre navigerer i dem  selvstændigt. Dette sker dels hjem og dels på studierejse.

Partnerskab

Langkær Gymnasium og Aarhus Bymuseum (begge institutioner eksisterer ikke længere)

Fag

Dansk, Engelsk, Historie, Mediefag

Produktkrav

reportager fra eleverne fra besøgene

Opgaver

Hver klasse fik til opgave, at dække følgende opgaver gruppevis:

1. Hvordan var dagen?
2. Anmelde udstillingen
3. Gennemgå hvilke spørgsmål man som klasse skulle have med til at forstå og anmelde en anden udstilling.
3. Evaluere dagens faglig resultat.
Produkterne kunne være i mange forskellige former men dog digitalt.

 

Museets Materialer

Århus Bymuseums faste udstilling, samt” Landsudstillingen 1909″ udstillingen.

3.a. “Coprpus Culturae  ” udstillingen .  http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_events&task=view_detail&Itemid=26&agid=192&bar=1&lang=da

Skitser og planer for udstillingerne

Lærerens Materialer

Avisomtale af Landsudstillingen 1909 – både den oprindelige og Århus Bymuseums jubilæets udstilling.

Kapitel 3 af Museumsgrundbogen, Thorhauge og Larsen, Systime 2008
Forskelligt stof til studierejser i London, Sarajevo og Rom
Globalisering og kulturmøder

Globalisering og kulturmøder

Partnerskab

Randers Statsskole og Randers Kulturhistorisk Museum

Fag

Dansk, engelsk, historie (AT5)

Årgang

2.x 

 

Fokus på metoder og intro til videnskabsteori.

1. Introduktion til diskursteori og – analyse af materialer om Karikaturtegningerne fra Jyllandsposten
2. Introduktion til Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød
3. Introduktion til socialkonstruktivismen og positivismen.
4. Møde med forskellige fagligheder på Kulturhistorisk Museum – med fokus på samspil mellem forskellige metoder, når en udstilling som ”På klimaets betingelser” konstrueres. Hvilke diskurser bliver synlige, hvilke forsvinder?
5. I grupper vælger eleverne materialer (artikler) og analyserer dem ud fra kommunikations- og diskursteorier.
6. Vejledning i synopsisskrivning med fokus på metoder og videnskabsteori.

HF på Museum – “museologi light”

HF på Museum – “museologi light”

 

Teaser

2 HF skal på studietur i Skotland. Klassen skal besøge en række museer, og arbejde med de ting, de finder ud af dér. Hvordan er det nu lige, man gør? Hvilke slags museer er der, og hvad kan de tilbyde den besøgende?

For at være godt rustet til oplevelserne, bruger vi ½ dag på Skive Museum og Skive Kunstmuseum til at snakke museologi, lave analyser, fremlægge for hinanden osv.

 

Partnerskab

Skive Gymnasium og HF og Muserum tidl. Museum Salling

Fag

Engelsk, Kultur- og samfundsfaggruppe

Årgang og evt. studieretning

2 HF

September: besøg på Skive Museum/Skive Kunstmuseum – oplæg ved Mette Dyrberg og lærere, arbejde individuelt og i små grupper, fremlæggelser på stedet.

Oktober: studietur til Edinburgh, Skotland med fagene ks og engelsk. Vi besøger både kulturhistoriske museer og kunstmuseer.
Kursisterne har forskellige (bitte)små skriveopgaver undervejs (f.eks. “skriv 10 adjektiver om…”, notér titel, kunstner, årstal på et udvalgt værk/en udvalgt genstand, og skriv 3 linier om, hvad du finder interessant ved den”).

Efter hjemkomsten viderebehandles noterne – vi diskuterer museernes formidlingsmetoder, og der er krav om aflevering af forskellige typer tekster – fra spøgelseshistorier og fiktive “dagbogsnotater” f.eks. anno 1297 over digte til sagprosatekster om udvalgte museumsgenstande – altsammen på engelsk, selvfølgelig.

Produktkrav

mdtl oplæg, skriveopgaver i engelsk

Opgaver

På museet inden turen var opgaven at vælge et værk ud, lave en beskrivelse af værket, forklare hvorfor det blev valgt, og “digte en historie” henover det, for så at fremlægge mdtl for de andre foran værket. Hjemme, effter turen til Skotland, var skriveopgaverne flg.:

2q – Writing Tasks – Edinburgh/Scotland 2010   round 2

 

Please choose two of the following assignments. Write two individual texts, and hand both of them in (in one file) on October 28 (via lectio). Remember to mark clearly what assignments you have chosen. If you have relevant pictures, feel free to include them in your assignment.

The assignments must be based on notes from different experiences (i.e.: not two texts written on the basis of the same notes).

1. On the basis of your notes from Monday (Ghost Tour), write a short “ghost story”. Length of the story: about 200 words. Hand in your original notes with the story.

2. On the basis of your notes from Monday (Ghost Tour), write a short “story from the past”. Length of the story: about 200 words. Hand in your original notes with the story.

3. On the basis of your notes from Edinburgh Castle, write the text in a tourist leaflet about the Castle – aimed at teenagers. The text should attempt to convince the readers that Edinburgh Castle is worth a visit. Hand in your original notes with the text. Length: about 200 words.

4. On the basis of your notes from Edinburgh Castle, imagine that you were a person (soldier, maid, Queen, whatever…) living there some hundred years ago. Write an entry in that person’s diary: “Dear Diary, today I…” Length: about 200 words. Hand in your original notes with the text.

5. On the basis of your notes from the National Museum of Scotland write a description of the thing you chose and give your views on its relation to Scottish identity. Length: about 200 words. Hand in your original notes with the text.

6. On the basis of your notes from the National Museum of Scotland write a piece of fiction in which you tell the story of how the thing you chose was used in an actual situation (or perhaps how it was made, by whom, how?).. Length: about 200 words. Hand in your original notes with the text.

7. On the basis of your notes from Wednesday (Highlands >< Edinburgh), write a poem in which you focus on the different experiences of being in the City of Edinburgh and in the Highlands. Length: at least 20 lines. Hand in your original notes with the poem.

8. On the basis of your notes from Wednesday (Highlands >< Edinburgh), write a love poem in which you use the two settings, either literally or as symbolic pictures of the kind of love you describe. Length: at least 20 lines. Hand in your original notes with the poem.

Galleri

Hvad er kunsten værd?

Hvad Er Kunsten værd?

 

Teaser

Spørgsmålet: Hvad er Kunsten værd? er et spørgsmål som er nok så kompliceret at besvare.

Derfor søgte vi at indkredse hvordan man bla. kan søge at besvare det og belyse det ud fra tre forskellige synsvinkler nemlig: v.h.a. fagene: engelsk/humaniora, samfundsfag/samfundsvidenskab og matematik/naturvidenskab i samarbejde med Horsens Kunstmuseum.

 

Partnerskab

Tørring Gymnasium og Moesgård Museum

Fag

Almen studieforberedelse, Engelsk, Matematik, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 


 

Forløbet blev afviklet som et AT-forløb midtvejs i 1g mellem fageneMatematik, samfundsfag og engelsk.

 

Efter et indledende besøg i Horsens hvor eleverne blev introduceret til
Horsens Kunstmuseums historie, samling og arkitektur samt til Galleri Franz
Petersens Kvium udstilling blev eleverne kort introduceret til de enkelte
fags metoder på Tørring Gymnasium. Herefter deltes eleverne op i grupper
klasseveis og de blev tildelt en opgave hver (se nedenfor). Eleverne fik 3
lektioner ét i hvert fag til at løse opgaven og lærerne fungerede som
vejlederer i denne fase.
Herefter fremlagde de tre grupper som ikke havde et spørgsmål der
specifikt rettede sig mod Horsens Kunstmuseum på Tørring Gymnasium, hvor
de tre lærere var tilstede samtidig og efterfølgende gav respons. Endelig
fremlagde de sidste 4 grupper på Horsens Kunstmuseum for de andre grupper
klassevis og til sidst kunne eleverne stille spørgsmål til et panel
bestående af Helle Frost (byrådsmedlem i Horsens byråd), Jørgen Rasmussen
(rektor for Det Jyske Kunstakademi) og Lone Schubert (museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum)..


 

Produktkrav

Se under de enkelte opgaver

Opgaver

Hvad Er Kunsten Værd?

1. Redegør for sammensætningen af Horsens Kunstmuseum (HK) indtægter.

Argumenter for det ønskelige og nødvendige i Horsens Kommunes støtte til HK.

Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på kommunens støtte?

Litteratur:

Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum

Horsens Kommunes Hjemmeside.

Samf. Bøger.

Produktkrav: PPP med grafiske illustrationer. Formuler 3-5 spørgsmål til kommunalpolitikkerne.

Fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.

Partnergruppe: Gr.7 Kommenter gruppe 1s spørgsmål.


2. Hvilken rolle spiller Statens Kunstråd og Statens Kunstfond for kunsten i Danmark

Argumenter imod offentlig støtte til kunsten. Inddrag økonomiske og ideologiske grunde.

(inddrag Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”)

Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på statsstøtten?

Litteratur:

(museumsloven kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802

Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ 

Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum

Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.

Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”

Produktkrav: 1a:Fremlæggelse via PPP d. 2/12 i 2 lektion på TG.

1e: Fremlæggelse via PPP d. 3/12                    på TG.

Partnergruppe:Gr 6 Opponentgruppe.

3. Redegør for kulturminister Carina Christensens syn på kunstpolitikken i Danmark og hvilken rolle kulturministeriet spiller.

(Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009)

Argumenter for eksistensen af et kulturministerium i en moderne velfærdsstat.

Diskuter hvilken rolle kulturministeren skal spille.

(Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”)

Litteratur:

Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009

Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

Samf bøger. 

Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP d.2/12 2 lektion på TG

1e. Fremlæggelse v.h.a. PPP d. 3/12                 på TG.

Partnergruppe Gr. 5 Opponentgruppe.

4. Hvad koster Michael Kviums kunst nu i forhold til tidligere?

Analyser et af hans værker med brug af relevant faglig terminologi.

Diskuter hvilke faktorer der indvirker på prisfastsættelsen af kunstværkerne.

Litteratur:

KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.

Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.

Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.

E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.

http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2

Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.

Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse foran Kviumværker på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.

Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.

Partnergruppe: Gr. 1 Fotografisk dokumentation af fremlæggelsen samt resume af analysen af værket.

5. Beskriv og analyser  Horsens Kunstmuseums rum med  særlig henblik på hvorledes rum og værker virker sammen i rum i henholdsvis ny og gammel afdeling på Horsens Kunstmuseum.

(Brug materialet om rum klassifikation samt arket om arkitekturanalyse)

Argumenter for at kunstens værdi højnes ved at være placeret i rummene på Horsens Kunstmuseum. Inddrag principper bag ophængningen for at fremme værkernes sikkerhedsmæssige, æstetiske og oplevelsesmæssige udtryk.

Diskuter ud fra artiklen ”Museer –er de til kunst eller wellness” om   museumrummenes ide, funktion og muligheder i historisk perspektiv.

Litteratur:

Arkene om rumklassifikation.

Ark om arkitekturanalyse.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-

21.

Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999

Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.

http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/

Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.

Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12 i de relevante rum.

Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.

Partnergruppe: Gr. 2 Videooptagelse af gruppe 5s fremlæggelse.

6. Redegør for hvilken kunst Horsens Kunstmuseum samler på og giv eksempler på det.

Argumenter for hvordan kunsten på museet giver ”stof til eftertanke og nye tanker ”*og betydningen heraf for individet såvel som samfundet. .Giv eksempler og analyser dem.

-”Vi har et problem med, at en tredjedel af danskerne ikke har noget som helst forhold til kunst …”** – Angiv argumenter for at flere får et forhold til kunst og diskuter mulighederne for det herunder kulturkanonens betydning for det..

*Claus Hagendorn-Olsen ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 21.

**Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009

Litteratur:

KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)

Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.

Forordet til Kulturkanonen.

Produktkrav Mundtlig fremlæggelse foran værkerne på Horsens Kunstmuseum d. 4 /12.

Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.

Partnergruppe: Gr. 3 Fotodokumentation af gr. 6s fremlæggelse. Resume af fremlæggelsen.

7. Redegør for ”armslængdeprincippet”.

Argumenter for og imod ”armslængdeprincippet”. Find både ideologiske og økonomiske    argumenter.

Vurder partiernes placering/holdninger i forhold til ”armslængdeprincippet” .

* Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009

Litteratur:

(Museumsloven kap 1.3 og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802

Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.

Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),

Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP på TG d. 2/12 2 lektion.

1e: Fremlæggelse v.h.a PPP på TG d. 3/12

Partnergruppe: Gr. 4 Opponentgruppe.

 

Museets Materialer

Se nedenfor under lærerens materialer

 

Lærerens Materialer

Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum

Horsens Kommunes Hjemmeside.

Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”

Museumsloven (kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802

Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ 

Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum

Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.

Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”

Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009

Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.

Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.

Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.

E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.

http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2

Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.

Arkene om rumklassifikation.

Ark om arkitekturanalyse.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-

21.

Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999

Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.

http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/

Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.

Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)

Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.

Forordet til Kulturkanonen.

Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09

http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html

L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.

Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),

 

Identities

Identities

 

Teaser

Klassen arbejder med “Identities” i forskellige dele af den engelsksprogede verden – kunstmuseets udstilling “In Spite of Me” passer som fod i hose til en afrunding på emnet – så den kigger vi nærmere på!

 

Partnerskab

Skive Gymnasium og HF og Muserum tidl. Museum Salling

Fag

Engelsk

Årgang og evt. studieretning

3.g

Klasssen har besøgt Skive Kunstmuseum som afslutning på et  længerevarende projektforløb med gruppearbejde omkr forskellige lande/tekster, fremlæggelse for klassen, og opsamling på Skive Kunstmuseum en formiddag. 

På museet besøgte klassen udstillingen IN SPITE OF ME,  hvor interaktive værker af Kassandra Wellendorf & Simon Løvind, Shelly Silver og Laura Erber blev brugt som afsæt for en videre diskussion af, hvordan identitetsdannelse finder sted i et krydsfelt mellem krop og sprog, mellem “mig” og “de andre”, og mellem en privat og en offentlig identitet.
Som altid bidrog Mette Dyrberg fra museet med gode og igangsættende input.

Produktkrav

mdtl diskussion på engelsk

Opgaver

 

In Spite of Me –  Intrface/3d – English and Art Nov 24 2010

Laura Erber: THE BOOK OF SILHOUETTES

Kassandra Wellendorf & Simon Løvind: SLEEPING OBSTACLES

Shelly Silver: WHAT I AM LOOKING FOR

While looking at/interacting with the three works of art, please consider how each of them can be said to work with IDENTITY as a theme.

You may want to consider aspects such as

– personal vs. cultural identity
– private vs. public identity
– the function of language..

– but feel free to include other aspects!

Take notes, and be ready to take part in a short discussion of these three works of art at around 10:40.

Museets Materialer

Udstillingen In Spite of Me – Se forløbsbeskrivelsen

Lærerens Materialer

Tekster i engelsk fra Australien, Indien, Sydafrika, Kenya og Canada – alle med fokus på identitetsdannelse i et land, der har været påvirket af den engelske kolonimagt – og dermed det engelske sprog.

Galleri

3d på Skive Kunstmuseum

Kærlighed og familieliv

Kærlighed og familieliv

 

Teaser

 

Tværfagligt forløb mellem dansk og engelsk i en 1.g klasse i efteråret 2010 og foråret 2011

Et forsøg på at give eleverne en forståelse for historien med nedslag i tiden fra 1700 tallet og op til i dag med fokus på det 20. århundrede og starten af det 21. århundrede

 

Partnerskab

Viborg Handelsgymnasiun og Viborg Stiftsmuseum (2010-2011)

Fag

Dansk, Engelsk

Årgang og evt. studieretning

1.g

Eleverne valgte perioderne: !880érne, 1930érne, 1950érne, 1970érne, 2000 og fremtiden.

Beskrivelse:

Tværfagligt forløb mellem dansk og engelsk i en 1.g klasse i efteråret 2010 og foråret 2011

Et forsøg på at give eleverne en forståelse for historien med nedslag i tiden fra 1700 tallet og op til i dag med fokus på det 20. århundrede og starten af det 21. århundrede

Overordnet tema: Kærlighed og familieliv

Engelsk

Robert Burns: A red, red Rose (1796)

Robert Browning: My last Duchess (1842)

Sean O´Faolain: The woman who married Clark Gable ((1932)

Decades: The Fifties (fremlæggelser- eleverne finder en væsentlig begivenhed, som fandt sted i 50érne og finder musik og billeder)

1. Raine: Amo ergo sum (1952)

Decades: The Sixties  s. 4-34 (fremlæggelser)
R. Meyers: Puppy Love is mainly flowers 1969

Decades: The Seventies s. 4-31- fremlæggelser
Carol Adams and Rae Laurikietis “The glamorization of marriage” (1976)

Decades: The Eighties (i grupper: finder relevante begivenheder og fremlægger dem med musik og billeder)Mary Kay Blakeley: I Do, I Do, I Do (1988)

2. C: Lubenow: “Who needs marriage” (1988)

Decades: the Nineties ( i grupper finder man relevante begivenheder og skriver en ”rigtig” avisartikel med billeder og god layout)

Tekster i dansk:

  • Introduktion til projektet (se udleverede ppt) om den feudale familie, den borgerlige familie, den senmoderne familie.
  • Billeder og malerier, som viser familiens udvikling
  • Folkevisen: Ebbe Skammelsen
  • Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen
  • Uddrag af Ibsen: ”Et dukkehjem”
  • Harald Herdal: Af ”Man skal jo leve” (1934)
  • Bror Bernild http://www.kulturplakaten.dk/bror-bernild-udstiller-pa-museet-for-fotokunst/
  • Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
  • Peter Seeberg: Patienten(1950-erne)
  • Svend Åge Madsen: ”Noget går gennem byen” (1969)
  • Vita Andersen: Af Tryghedsnarkomaner (1977)
  • Michael Strunge: DIGTE
  • Peer Hultberg: Af Byen og Verden
  • LOC: Undskyld (nullerne)

 

Afleveringer: 

(1) Fortæl om din familie i mindst 3 generationer – og –

(2) Lav en sammenlignende billedanalyse af mindst to af de billeder, der ligger i dette ppt. Perspektiver til den tid, billedet er malet/taget i.

 

I forbindelse med udstillingen ”Familieliv”  på Stiftsmuseet fik eleverne følgende opgave:

  • Vælg jeres” rum” (tid)
  • Tag billeder af tingene i rummet
  • Find oplysninger om tingene
  • Karakteriser familien og deres liv her
  • Hvordan levede familien ? De unge? Hvad talte de om?
  • Præsenter jeres oplæg som en artikel/ en pp præsentation med lyd og billeder/ en radioudsendelse/
  • en podcast
  • Skriv et brev fra en af personerne i fortiden til en af jer (ud i fremtiden)

Billeder fra virkeligheden kan findes på: http://www.danskebilleder.dk

På museet:

I starten af skoleåret blev eleverne, som en optakt til deres INTRFACE år, inviteret til to dages introduktion til museumsbegrebet og kulturarvsbegrebet. Tirsdag og onsdag i uge 37 så derfor således ud:

 

Eleverne fik en ny forståelse for museet som administrativ-, formidlings- og forskningsinstitution. Det var vores håb, at denne viden kunne hjælpe dem, når de skulle i gang med at bruge udstillingerne som et nyt læringsmiljø for temaet FAMILIELIV.

På grund af alvorlig sygdom blev forbindelsen mellem museum og gymnasieklasse sat på standby henover vinteren, men i foråret besøgte klassen selv de faste udstillinger ”Familien i det 20. århundrede” og ”Aftensselskab – Viborg Stuen”.

I uge 19 optrådte to af museets medarbejdere som censorer ved elevernes mundtlige fremlæggelser af deres opgaver. Udover at repræsentere en anden faglighed var museets rolle også at bemærke hvorvidt og hvordan den viden eleverne kunne hente på museet blev brugt. Grupperne fik en individuel feedback af lærer og museumsfolk lige efter fremlæggelserne.

 

Produktkrav

se under beskrivelse

Opgaver

se under beskrivelse

 

Museets Materialer

Se under beskrivelse

Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?

Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?

 

Teaser

Hvad er kulturarven og hvem bestemmer over den? Hvordan kan museerne tiltrække nye besøgende?
Museerne i samfundet, kulturpolitik og befolkningens kulturforbrug.
I engelsk fokuseres der på Parthenon-konflikten mellem The British Museum i London og det nye Parthenonmuseum i Athen.
Oldtidskundskab fokuserer på den antikke skulptur og museernes udstillingsprincipper. Samfundsfag fokuserer på kulturarven som politisk slagord, spørgsskemaundersøgelse om museumsbrug (kvantitativ metode).

 

Partnerskab

Viby Gymnasium og HF og Antikmuseet

Fag

Engelsk, Museologi, Oldtidskundskab, Samfundsfag (AT)

Årgang og evt. studieretning

2.g

Program for AT-projekt i 2.g

Program på Antikmuseet: to dage.

Første dag:TING og BETYDNING

Øvelse: Hvad er en genstand og hvad kan den fortælle?

Vi har fundet nogle originale genstande frem, og de deles i op i 3-4 grupper, som får hver deres genstand og leger ”hvad er det”.

Præsentation af nogle eksempler på genstande i museet samling

Eksempler på både en god antik historie og en moderne aktualitet.

Centrale spørgsmål: Hvor kommer genstanden fra?

Hvilken betydning havde den i antikken?

Hvordan kan vi sige noget om det?

Hvordan er den endt som kulturarv?

Hvilken betydning har den i dag?

 

Gruppeøvelse: Lær Antikmuseet at kende

Arbejdsgrupperne arbejder med et opgavesæt.

 

Øvelse: Vis mig din sko og jeg fortæller hvem du er.

 

Grupper vælger deres genstand ud.

De syv grupper præsenterer meget kort deres genstand og grunden til de har valgt den.

Anden dag: BETYDNING og FORTÆLLING

Grupperne arbejder med den udvalgte genstand. Der sættes 7 arbejdskupeer op, hvor I kan sidde med jeres bærbare computere.Vinkel: hvilken historie kunne man fortælle om genstanden, så den bliver interessant. Hvordan skal det præsenteres?

Øvelser om storytelling

Grupperne arbejder videre med deres historie.

Grupperne fremlægger det foreløbige arbejde for hinanden og får feedback fra de andre.

Tredje dag: GENSTANDSFORTÆLLINGER på skolen

Lav produktet færdig. Præsentation på skolen, arbejde på skolen. Man kunne godt tage noget ed fra museet (få genstande). Mulighed for teknisk hjælp med præsentation.

Opstilling af udstilling i samlingssalen.

Den følgende uge: præsentation af noget af udstillingen på morgensamlingen (5-7 minutter)

I forbindelse med studieturen til London besøges British Museum, The Imperial War Museum, Tate Modern og Shakespeare’s Globe. Alle steder forholder eleverne sig til museernes målgrupper og udstillingsprincipper.

Produktkrav

EN UDSTILLING I SAMLINGSSALEN OM DE UDVALGTE GENSTANDE, HVOR I FÅR FORTALT DEN HISTORIE, SOM I SYNES GØR TINGEN SÅ LEVENDE SOM MULIGT! IKKE ALLE TING KAN SLÆBES MED UD PÅ SKOLEN, SÅ I MÅ BENYTTE VIDEO, POWER POINT OSV. TIL AT PRÆSENTERE DEM. UDSTILLINGEN KOMMER TIL AT STÅ I SALEN FRA DEN 30. NOVEMBER TIL DEN 2. DECEMBER – OG DELE VIL OGSÅ BLIVE UDSTILLET PÅ ANTIKMUSEET!

Opgaver

eriode, de er ansvarlige for. Gruppen skal forberede en fremlæggelse for resten af klassen af ca. 20 min varighed.

I skal lave en
a.) Præsentation og en analyse af jeres værker.

Og I skal til sidst i fremlæggelsen
b.) samle op på jeres periodes typiske stiltræk.

(Se fx analysemodellen på http://www.viby-gym.dk/bp/Oldtidskundskab.htm eller bagest i Oldtidens Grækenland.)

Lærerens Materialer

Oldtidskundskab
Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”. ”Fig.” henviser til Bender/Bundgaard Rasmussen, Oldtidens Grækenland. Der findes i de fleste tilfælde bedre fotografiske gengivelser, og de fleste kan findes på nettet.

Engelsk Se den vedhæftede forløbsplan og links under “forløbsbeskrivelse”.

Samfundsfag Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”.
Samfundsvidenskabelig metode

Kulturarv – hvad er det?
Materiale i kopi.
Kulturarv-et nyt politisk slagord. Information.dk
Kulturarv-et identitetspolitisk konfliktfelt. Historie-online.dk
Kulturarvstyrelsens hjemmeside. www.kulturarv.dk

Hvad er et museum?
Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum, Systime 2008, s. 33 – 45

Hvem går på museum?
www.kum.dk
Kulturvaneundersøgelsen 2004

Indsamling af data – kvalitativ og kvantitativ metode
Per Henriksen mfl.: Fold dig ud i Samfundsfaglige metoder s.13-31.

Afsluttende diskussion
Politiken 2/12: Kulturen skal ud i indkøbscentrene og kulturen skal ud og møde borgerne.

Galleri


2.c, Viby Gymnasium på Antikmuseet, Aarhus Universitet.

Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?

Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?

 

Teaser

Hvad skal vi med et kunstmuseum? – Hvilken samfundsfunktion udfylder museet? Hvordan kan man formidle disse ting og hvordan formidle kunstoplevelsen?

Forløbet har fokuseret på at give eleverne en bevidsthed om, hvordan – især moderne – kunst spiller en rolle i vores samfund. På museet og i de to fag (engelsk og samfundsfag) er der arbejdet med oplæg, diskussioner, skriveopgaver, powerpoints mm. En del af elevernes arbejder har efterfølgende fundet plads på museets hjemmeside.

 

Partnerskab

Skive Gymnasium og HF og Muserum tidl. Museum Salling

Fag

Engelsk, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet har varet fra medio oktober til primo december 2009.

Start med eftermiddag på museet, hvor forløbet blev introduceret, og hvor kunstmuseets formidlingsinspektør introducerede til museets samlinger og diskuterede kunstmuseets rolle med eleverne. Herefter start på individuelt arbejde ud fra udvalgte værker.

Engelsk: skriftligt arbejde med formidling af museets rolle via museets hjemmeside (inkl. løbende mailkontakt mellem eleverne og formidlingsinspektøren), samt med egne skønlitterære tekster (digte) med afsæt i oplevelsen af individuelle kunstværker. Desuden også evaluering af forløbet på engelsk.

Mundtligt: Diskussion af sagprosatekster om kunst og kunstens rolle, samt analyse af digte skrevet ud fra bestemte kunstværker. Øvelse (på engelsk) i grupper med diskussion af udstillingsprincipper, kommunikationsstrategi og planlægning af udstilling – afsæt i Museumsgrundbogen..

Samfundsfag: se under ”opgaver”.

Opfølgende besøg på museet i forbindelse med en ny udstilling med moderne kunst (Rasmus Bjørn: City Life) såvel som en samlet afsluttende præsentation og diskussion med deltagelse af de involverede samt museets leder og skolens rektor.

Produktkrav

digt (eng), sagprosatekst (eng), ppt, eval (eng)

Opgaver

Engelsk:

Udover tekstanalyser og øvelser på klassen har der været flg. skriftlige opgaver:

1. Processkrivning på museet – indsamling af indtryk og ideer til senere brug, med udgangspunkt i selvvalgt kunstværk (eleven arbejder på engelsk):

a)      lav en kort beskrivelse af centrale elementer i værket (gerne mindst 4-5 stykker) – hvad enten de er figurative eller bare form eller farve

b)      for hvert af de elementer, du har på din liste, skriver du 3- 5 adjektiver og 3-5 verber, der beskriver elementet/hvad ”det gør”.

c)      Formuler nogle sætninger, der udtrykker din reaktion på værket – hvilke tanker gør du dig om værkets udtryk, om de følelser, det evt. sætter i gang hos dig, om det faktum, at værket vises på et kunstmuseum…(> sammenkædning med samf – delen).

2. Digt til billede:

I første del af din tekst skal indgå ”billeddannende” beskrivelser af de væsentlige elementer i kunsværket – Læseren skal altså kunne danne sig et billede af (dele af) værket, men du skal ikke nødvendigvis stræbe efter en samlet beskrivelse af værket – bare de elementer, du har hæftet dig ved.. Hertil bruger du pkt. a) og b) fra noterne.

I anden del af din tekst skal ”digtes en historie” over værket – hvad er det, værket fortæller om, hvad er der måske sket ”lige for lidt siden”/kommer der til at ske ”om lidt”? Hvilken atmosfære er der i værket? Også her skal du tænke på dit ordvalg, og gøre det så billeddannende som muligt. Hertil bruger du (dele af) pkt. c).

I sidste del af din tekst skal du ”træde ud af billedets verden” og blive beskuer på museum: når du går fra værket og videre i udstillingen, eller ud fra museet, hvad tænker du så på? (Hertil bruger du også pkt. c).

3. Gruppevis arbejde med elementer fra museets hjemmeside:

grupperne fordeler områderne imellem sig, diskuterer og skriver introduktion til disse på engelsk. Vær opmærksom på jeres målgrupper. Koordiner indholdet i de enkelte gruppers arbejde, så teksterne ikke overlapper. Undervejs kan Mette Dyrberg kontaktes, hvis der er punkter, I gerne vil have uddybet.

4. En evaluering af Intrfaceforløbet på engelsk.

Samfundsfag:

Med udgangspunkt i Pia Kjærsgaards debatindlæg om begrænsninger i kulturstøtte og kvaliteten af moderne kunst, samt Bjørn Nørgaards respons (og andre), er det opgaven at identificere og redegøre for forskellige opfattelser af kulturens rolle i samfundet, herunder særligt det offentliges rolle (statsstøtte, kommunal støtte).

Herefter skal egne erfaringer fra besøg på SNYK, herunder analysen af udvalgte kunstværker, inddrages i en diskussion af kulturpolitik. Herunder særligt fokus på politikernes rolle i tildeling af kulturstøtte, samt afsluttende med lokal debat om investering i SNYK og kulturens rolle for skive i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Museets Materialer

Besøg i kunstmuseets udstillinger:

  • særudstillingen ”The Exquisite Capabilities of the Flying Carpet” med værker af Mie Olise: maleri, video og installation.
  • udstillingen ”Aftryk” med fotografiske værker fra kunstmuseets egen samling, bl.a. værker af Søren Lose, Per Bak Jensen og Erik Steffensen.

Lærerens Materialer

Fælles:

Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at Læse et Museum (2009): Kapitel 2, kapitel 3, samt side 104 – 111

Samfundsfag:

”Jeg kunne være en god kulturminister” Politiken | 04.08.2009 | Kultur | Side 1 | 1281 ord | artikel-id: e19e1e7c

”Pia Kjærsgaard sætter sig på kulturmidler” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 924 ord | artikel-id: e19e7c8f

”Nyskabende kunstnere er venstreorienterede” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 1679 ord | artikel-id: e19e7c99

”Interview: Det var aldrig gået uden den parterede hest” Politiken | 16.08.2009 | Kultur | Side 1 | 3518 ord | artikel-id: e1a1ef71

”Nyt museum” Skive Folkeblad | 02.11.2009 | 1. sektion | Side 11 | 845 ord | artikel-id: e1bfa7fa

”Skive skal have skarpere profil” Skive Folkeblad | 11.11.2009 | 1. sektion | Side 8 | 414 ord | artikel-id: e1c33746

”Den nye økonomi- med passionen som drivkraft” af Christer Sturmark, Forlaget Fremad, s. 15-29.

Engelsk:

Britannica Concise Encyclopedia: conceptual art:

Forum/Conceptart.org.
http://www.conceptart.org/forums/archive/index.php/t-110.html

Modern Art
http://www.freerepublic.com/focus/f-chat/1421637/pos

The Importance of Visiting Museums and Galleries
http://www.howtodothings.com/travel/the-importance-of-visiting-museums-and-galleries

Poesi
fra: M & P Benton: Double Vision (1990):

J.O. Taylor: Van Gogh, Cornfield with Crows (1990)
F. Barker: Just Passing (1990)
C. Rowbotham: The Artist, Arles, 1890 (1990)
W.H.Auden: Musée des Beaux Arts (1990)
F. Adcock: Leaving the Tate (1990)

Billeder: Van Gogh: Cornfield with Crows (1890) Breughel: The Fall of Icarus (1558)

Galleri

Senmoderne Fortællinger i Tekst og Billeder.

Senmoderne Fortællinger i Tekst og Billeder.

 

Teaser

Med udgangspunkt i Nina Sten-Knudsen udstillingen: “Fear and Love” på Horsens Kunstmuseum  har vi i fagene billedkunst, spansk og engelsk arbejdet med den senmoderne fortælleform i tekst og billeder.
Spørgsmålet har været at finde frem til , hvorledes man i en senmoderne og globaliseret verden  fordøjer erfaringer og opnår erkendelse.

 

Partnerskab

Tørring Gymnasium og Moesgård Museum

Fag

Billedkunst, Engelsk, Spansk

 

 

Nina Sten Knudsen udstillingen: “Fear and Love” er i princippet fortløbende fortællinger i tekst og billeder om kunstneren?beskueren?vores tid? -Men hvert “afsnit” i beretningen hænger sjældent logisk sammen med det foregående “afsnit”; -snarere er det et dramatisk afsæt derfra. I tilgift indeholder  hvert “afsnit” tillige mangen en krydsreference til europæisk såvel som andre kulturers kunsthistorie, litteraturhistorie m.v. . -Således at fortællingerne snarere ender med at være et labyrintisk patchwork i beskuerens hoved end en fortløbende logisk fortælling.

I engelsk arbejdede eleverne med referencerne i ovennævnte udstilling til Virginia Woolfs forfatterskab og fortælleteknik bla. til begrebet: “stream of consciousness”. Eleverne lavede en ppp for SP- og Bk-eleverne .

I billedkunst arbejdede eleverne med referencerne til bla. renæssancekunst, barok kunst og Nina Sten-Knudsens særegne senmoderne visualiseringsform. Eleverne lavede en ppp for SP-og EN-eleverne.

Spanskeleverne havde en latinamerikansk indgang til samarbejdet, idet de først studerede det mexicanske kunstnerpar Diego Rivera og Frida Kahlo’s liv og værker. (En mindre kobling til Nina Sten-Knudsen er hendes to mexicansk inspirerede værker i “Fear and Love”). Eleverne lavede herefter egne værker, inspireret af spanske og latinamerikanske kunstneres værker eller latinamerikansk kunsthåndværk. Alle værker skulle forsynes med en titel/lille historie på spansk a la NSK. Herefter blev eleverne samlet i grupper der skulle binde de arbitrære værker sammen i en fælles fortælling, som endelig skulle præsenteres for Bk- og EN-eleverne. Ud over den kreative arbejdsproces har eleverne skullet arbejde med formidling fra fremmedsproget spansk.

Selve udstillingen blev indledningsvist præsenteret for os via museets udstillingskatalog om udstillingen og midt i forløbet var vi på museet hvor vi fik en rundvisning tilrettelagt som en del af forløbet.

Ideen med de forskellige elevoplæg fra de forskellige fag var at eleverne skulle ende med at kunne sanse, forstå  og videre formidle senmoderne fortællingers karakteristika. D.v.s. 1) de mange historiske lag og  kulturelle resonansrum på tværs af globussen, der indgår i fortællingerne og 2) fortællingernens irrationelle, labyrintiske patchworksagtige form.


Produktkrav

Se ovenfor.

Opgaver

Se ovenfor.

 

Museets Materialer

 

Lærerens Materialer

Virginia Woolf: Mrs Dalloway, The Waves.
The Hours, DVD.
Biografisk viden om Virginia Woolf.
m.m.

Johannes Vermeer, Geografen,
Courbet: Bonjure Monsieur Courbet
Viden om rumskabelse i renæssance, barok og samtidig billedkunst.
m.m.

Marianne Havsteen, Estíbaliz Hernandez Marquinez: Frida Kahlo y Diego Rivera
Frida, DVD