Fysik

Atombomben – og det der fulgte

Atombomben – og det der fulgte

 

Teaser

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

(omskr. fra Stenomusen juni 2009)

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.


Produktkrav

Multimedia produkter, køleskabspoesi

Opgaver

Kommer

 

Museets Materialer

Kommer

 

Lærerens Materialer

Kommer

 

Galleri

Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.

Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.

Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

 

Teaser

Problemformulering: Hvordan skaffede man de nødvendige ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Dansk, Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

 

Problemformulering: Hvordan fik man fat i (?) sine ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

Emner:

  1. Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion.
  2. Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker, og hvad er strøm?
  3. Udviklingen af motoren.
  4. Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har de?
  5. Drikkevand i Horsens …..
  6. Fabriksproduktion i Horsens – Præsentation af en fabrik (?)
  7. Arbejderboliger under den industrielle revolution(?)
  8. Sociale levevilkår under den industrielle revolution(?)
  9. Socialdemokratiet og Fagbevægelsen i Horsens (?)

 

Fagligt fokus i dette forløb:

 

I historie: Den industrielle revolution i Horsens ca. 1870-1900 (?), herunder politiske, økonomiske og sociale forhold.

 

I fysik: Dampmaskinens udvikling, kraftværker i Horsens – kampen mellem jævn- og vekselstrøm, vandkraftværker.

 

I kemi: Elektrokemi – batterier.

 

I dansk: Det sproglige stofområde: Layout og journalistisk sprog med henblik på at udarbejde udstillingsplancher.

 

Produkt: Grupperne skal udarbejde udstillingsplancher, der skal præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet torsdag d. 31. marts 2011 kl. 16.00, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede bliver inviterede.

 Arbejdsformer: Klasseundervisning, Projektarbejde.

Produktkrav

Plancher og mundtlig fremlæggelse på museet.

Opgaver

Fernisering 

Evaluering:

Hver gruppe får af sine faglærere en skriftlig evaluering af sit produkt og sin præsentation på ferniseringsdagen.

 

I vurderingen indgår bl.a.:

–         Det faglige indhold: At det valgte område præsenteres fagligt korrekt.

–         Den skriftlige formidling/Udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteres appetitvækkende og tilgængeligt – målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer.

–         Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidler sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster.

 

 

Fra genstand til genfortælling

Fra genstand til genfortælling

 

Teaser

Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

1.g


 

Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.

Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.

Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.


Produktkrav

Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.

Opgaver

Arkitekturopgave til Trelleborg:

 

Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:

 

https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/

http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox

http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/

https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm

https://dac.dk/viden/vikingetid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/

https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU

 

Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).

Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.

God fornøjelse!

 

Dansk og Trelleborg

I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.

Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.

Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.

Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil.  Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.

Overvejelser til gruppen:

  • Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
  • Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
  • Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
  • Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
  • Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
  • Inddrage viden fra museet.

Kreativ formidling (inspiration):

  1. Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
  2. Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
  3. Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
  4. Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
  5. Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
  6. Jeres bud

 

Kurateringsopgave:

Lav jeres egen udstilling til et museum.

Formål:

At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.

Proces:

1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.

2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.

Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.

3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.

God fornøjelse!

Gruppe 1: ressourcer

Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.

Vikingehuset:

Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”

skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.

For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter

Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt

Volden:

Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.

Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden

Gruppe 2: Datering

Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.

Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ

Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.

  1. Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
  2. Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
  3. Beregn forholdet .

I bjergarter forefindes Rb-87.

  1. Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
  2. Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?

Hvor stort forholdet  er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet   være forskellig på forskellige geografiske steder.

I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.

  1. Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
  2. Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
  3. Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været

 

 

 

Museets Materialer

 

Lærerens Materialer

 

 

 

 

Galleri

Eleverne udregner, hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 1: elever udregner hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 2: kropslig beskrivelse af radioaktivt henfald

billede 3: retning af quiz til sidst

billede 4: illustration til brug under Gruppe 1 opgave “Vikingehuset”

Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)

Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)

 

Teaser

Overgangen fra håndværk til industri i Danmark – specielt mhp udviklingen i Horsens.
Hvad karakteriserer den industrielle produktionsmåde? Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser fik industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk?
Hvordan virker dampmaskinen? Hvorfor satte den gang i industrielle udvikling?
Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Hvordan præsenteres museet udadtil?

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Fysik, Historie, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 


 

Forløbet var et AT-forløb i en 1.g-klasse.
De to første dage var faglig påklædning på gynmasiet, de sidste tre dage foregik på Danmarks Industrimuseum.

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller, en makrohistorikerrolle og et reklamehold:

Teknikere
·         Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik): Udstilling: Maskinhallen.
·         Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt (fysik, historie): Udstilling: Maskinhallen, træskoværksted, maskinværksted.

Mikrohistorikere
·         Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens (historie, samfundsfag): Udstilling: Bryggeriet.
·         Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie, samfundsfag): Udstilling: Træskoværkstedet.

Makrohistorikere
·         Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger. Faner, billeder m.m.

Reklameholdet:

Rolle 6: De syv musicalelever skal udforme nogle reklamer for de andre gruppers podcasts og for museet som sådan. Disse reklamer kan være (vil blive anvendt i praksis, hvis kvaliteten er høj nok):

1.   En 12 sekunders radioreklame til Radio Horsens.

2.   En biograftrailer til brug i den nye biograf i museet.

3.   En reklame i billeder og lyd på Horsens Industrimuseums hjemmeside.

4.   En reklame i papir til ophæng på Horsens Industrimuseum.

5.   En reklame på Intrface-projektets hjemmeside.

6.   En reklame til brug på en fællessamling på Horsens Gymnasium.

Tilknyttet grafiker på Industrimuseet.

 

Alle grupper beskæftiger sig med museologi: (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).

– AnalyseK af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., f.eks. hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles.

– Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?


Produktkrav

Produktkrav: En podcast som formidler en udstilling eller en genstand på museet. Blev fremført for en 2.g-klasse og resten af klassen. Endvidere vil produktet blive brugt af Industrimuseet, hvis kvaliteten er høj nok.

Opgaver

Overordnet problemformulering:

Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

Delemner / problemstillinger:

1)Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens

Hvad karakteriserer den industrielle produktion og produktionsmåde? Sammenlign med produktionen forud for industrialiseringen.

2) Hvad er baggrunden for /forudsætninger for industrialiseringen? Teknologi, kapital, arbejdskraft, urbanisering, markedsøkonomi.

Hvilke former for industri findes i Horsens

3) Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk? Inddrag eventuelt eksempler fra Horsens.

4) Hvordan virker dampmaskinen? Hvordan kunne den sætte gang i den industrielle udvikling?

5) Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet? Hvordan præsenteres museet udadtil?

 

Museets Materialer

Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.

 

Lærerens Materialer

Samfundsfag:

Materiale – og emner:

Det moderne samfund – økonomisk, socialt, politisk

Jens Bencke og Flemming Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.13-26, se også oversigt over samfundstyper s.10-11

Det senmoderne samfund – økonomisk og socialt

Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.26-32 minus boks s.28-29, 34, 39-43

Politiske kendetegn ved det senmoderne samfund er gennemgået i efteråret 2009, efter

J. Bencke og Fl. Schmidt: Danskerne og samfundet (2008)

Globalisering: Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (2008), s.154-159, 162

Livsformer (gennemgået efterår 2009)

Ideologier (gennemgået efterår 2009), evt. suppleres med Lise Hansen: Hvorfor mener de det?, s.81-88

Arbejde og arbejdsliv i det senmoderne samfund

Maria B. Bundgaard m.fl.: Sociologisk set (Systime 2009), s.26-31

Morten H. Thorndal: Sociologi ABC (Columbus 2009), s.70-77, 187-188 (R. Sennett og U. Beck), s.170-171 (det moderne og det postmoderne)
Kristiansen og Bülow (red.): SamfNU, (Systime 2008), s. 26-34

Historie:

Materiale om industrialiseringen:

Olav A. Abrahamsen m.fl.: ”Portal 1 – Verden før 1914. (2006). S. 100, 104-07.

Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. (1981). S. 15-19, 59-67 kilder.

Flemming Schmidt m.fl.: ”Portal. Danmarkshistorie. (2008). S. 156-61 (i uddrag).

Materiale om industrialiseringen i Horsens:

J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S. Om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007. ( M&J Industries A/S. Danmarks Industrimuseum. Horsens 2007). S. 27-30.

Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens”, Industrimuseet. (Fakta mangler).

Fysik:

Finn Elvekjær, Børge Degn Nielsen: “Fysikkens verden 1”, (Gad 1994), s. 76-81, 92-94, 106-119

Keld Nielsen: “Skruen uden ende”, (Teknisk Forlag 1990), s. 77-90

Henry Nielsen: “Fysikken og den industrielle revolution”, (Forlaget HOW 1987), s. 31-50, 120-124

Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

 

Teaser

Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

1.g

Studieretning: Ma A Fy B / Bi B

Timeramme: 16 blokke á 90 minutter

Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

1)      Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2)      Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3)      Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4)      Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5)      Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:

Teknikere
·         Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
·         Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)

Mikrohistorikere
·         Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
·         Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)

Makrohistorikere
·         Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
·         Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.

 

Museets Materialer

Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.

Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk

 

Lærerens Materialer

Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.

 

Galleri

Her kan du lytte til gruppernes podcasts:

Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre


Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.

Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.

Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.

Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.

Hvordan formidles industrialiseringen til en 4.klasse?

Hvordan formidles industrialiseringen til en 4.klasse?

 

Teaser

Formålet er at formidle til en 4. klasse, hvordan dampmaskinen virker og hvilken betydning den havde for samfundsudviklingen. Forløbet tager udgangspunkt i dampmaskinen og hvordan den bruges i industriel sammenhæng og hvilken betydning denne industrielle udvikling får for levevilkårene og samfundet generelt.

Fra træskomagerens tælgehest til træskokopimaskinen, fra hestevognen på de hullede veje til lastbilen på asfsaltvejen, fra at leve på landet til et liv i byen er blandt emnerne, som eleverne formidlede om.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

1g

Klassen blev inddelt i 6 grupper, som fik en af de seks nedenstående opgaver ( se under opgaver). De skulle nu formidle deres opgave på 7-8 min. med udgangspunkt i en museumsgenstand eller udstilling. Eleverne skulle selv lave en evaluering af deres oplæg til 4.klassen.

Produktkrav

Mundtlig formidling til en 4. klasse

Opgaver

Gruppe 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen

Gruppe 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt

Gruppe 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
– Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
Gruppe 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder
Gruppe 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark
Gruppe 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Museets Materialer

Genstande og udstillinger på Danmarks Industrimuseum:

Træskoværkstedet
Maskinværkstedet
Arbejderbolig fra 1890
Vognmuseet
Frichs dampmaskinen
Billeder og modeller af Horsens fabrikker
Telefonudstilling

Lærerens Materialer

Fysik

Ud over almindeligt lærebogsstof om gasser:”Skruen uden ende”, af Henry Nielsen m.fl s. 77 – 89
“Fysikken og den industrielle revolution”, af Henry Nielsen, s.31-50 + s. 120-124

 

Konservering og udstilling – et tværfagligt projektforløb med historie, fysik og kemi

Konservering og udstilling – et tværfagligt projektforløb med historie, fysik og kemi

 

Teaser

Kan dine elever lave en museumsudstilling, der både formidler genstandenes historie og via anvendelse af naturvidenskabelige principper sikrer deres bevarelse?

 

Partnerskab

Rødkilde Gymnasium, Vejle Konserveringscenter og Horsens Museum

Fag

Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

2.g, fysik og kemi på B-niveau

Forløbsbeskrivelse:

Eleverne skal udarbejde et forslag til, hvordan en række genstande fra Horsens Museum kan udstilles. I deres forslag skal de både sikre en god historieformidling og bevarelsen af de udstillede genstande. I almindelige lektioner introduceres eleverne først for den relevante baggrundsviden i historie, kemi og fysik. Derefter besøges samme dag Konserveringscenter Vejle og Horsens Museum. På Konserveringscenter Vejle gives der hhv. et indblik i de problemstillinger en konservator kan stå overfor i forbindelse med udstilling af genstande. På Horsens Museum præsenteres eleverne for de genstande, de skal arbejde med og de får mulighed for at foretage målinger på museets lyskilder, montreglas, fugtniveau osv.

I de efterfølgende lektioner arbejder eleverne i de tre fag med at udvikle deres ide til en udstilling. Der foretages forskellige naturvidenskabelige eksperimenter, der kan underbygge ideens anvendelighed og der udarbejdes en poster der præsentere ideen.

Produktkrav

Produktkrav: I skal udarbejde et forslag til, hvordan en række genstande fra Horsens Museum kan udstilles. I jeres forslag skal I både sikre en god historieformidling og bevarelsen af de udstillede genstande. For at dokumentere jeres besvarelse af opgaven skal I udforme en poster med følgende indhold: 1. En kort præsentation af den opgave I er blevet stillet 2. En præsentation af jeres løsning på opgaven – dvs. et forslag til hvordan genstandene fra Horsens museum kan udstilles, så der både tages hensyn til den historiske formidling og til bevarelsen af genstandene 3. En faglig forklaring på, hvorfor jeres løsningsforslag er godt. Herunder skal I komme ind på a. Jeres faglige viden om de problemstillinger der er forbundet med at udstille genstande b. En faglig argumentation for, at jeres løsningsforslag imødekommer disse problemstillinger c. Hvis I har lavet eksperimentelle undersøgelser, der kan understøtte jeres argumentation, skal resultaterne af disse også præsenteres på posteren

Opgaver

https://drive.google.com/file/d/1Wl9YfpYIGlGodxFkDSLjk7o_s5JEXC7t/view?usp=sharing

https://drive.google.com/file/d/14b9YRQiKPwgHq1UEa3JJVMFLczO_hOZL/view?usp=sharing

 

Museets Materialer

Lærerens Materialer

Præsentation af projekt for elever: https://docs.google.com/presentation/d/1tCQU5f2qedC9SLrpLN4C66hhyRXIPB47sDpcgQI41SE/edit?usp=sharing

Historie:

Til lærerne:

Ole Strandgaard: Museumsbogen: praktisk museologi, Hikuin, 2010

Til eleverne:

  1. Thorhauge m.fl.: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum.Systime, 2008 s. 11-13, 33-40, 121-131

Desuden anvendtes artikler fra Horsens museum og MoK om de fund eleverne arbejdede med.

Fysik:

Traditionelt lærebogsmateriale om lys og bølger, afstandskvadratloven, den fotoelektriske effekt.

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Mål_og_vægt/lux

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Mål_og_vægt/lumen

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Belysning/lysstrøm

https://www.youtube.com/watch?v=2y_xuiXRqoU

Ole Strandgaard: Museumsbogen: praktisk museologi, Hikuin, 2010, s. 258-262 + 275-283

 

Kemi:

Kemi med fokus på redox-processer:

Lærebøger: Basiskemi C af Mygind, Nielsen og Axelsen: s. 173-177 og Basiskemi B af Mygind, Nielsen og Axelsen: s. 186-187

Nøgleord: Metallernes spændingsrække (Basiskemi C) og Lambert Beers lov (Basiskemi B)

Øvelsesvejledning (jernsøm i forskellige miljøer):

https://docs.google.com/document/d/1W1ezI6PGCxF-6621aPvNHREzqKDE-2QiaDDxQpom9fQ/edit

 

Verdensbilleder – renæssancen

Verdensbilleder – renæssancen

 

Teaser

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Almen studieforberedelse, Billedkunst, Dansk, Filosofi, Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

 


 

Klassetrin: 1.g grundforløb
Forløb: Almen studieforberedelse

Timeramme: 15 lektioner


 

Produktkrav

Oplæg, powerpointpræsentationer

Opgaver

Billedjagtopgaver (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Powerpoint Quiz   (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)

Egå – AT 2 opgaver Steno Museet

INTRODUKTION

Ekskursion til Steno Museet  – Verdensbilleder

Elevoplæg om Verdensbilleder

Gruppe 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede.

Ved Stonehenge-montren:

Giv en kort indledning (højst 1 min) om et af de ældste stenmonumenter i verden, formentlig brugt til astronomiske observationer. Læs på nettet hjemmefra eller sæt dig ind i det der står på planchen når I er derinde.

Ved planchen om det ægyptiske verdensbillede:

– Forklar hvordan verdens opretholdelse og himmellegemernes bevægelse styres af guder

– Bemærk tryk på inderside af kistelåg. Kombineret stjerneur og kalender, 2100 f.kr.

– 36 uger hver på 10 døgn (dertil kommer 5 skuddøgn) – hvorfor havde man det?

– Udpeg diagonaler i kalenderen, som viser hvornår en given dekan står op. Hvad er afbildet vandret og hvad er afbildet lodret?

– Hvad med tempelloftet?

– Se på vanduret – kan holdet eller I forklare hvordan det virker?

Ægyptisk vandur

Gruppe 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul.

Ved plancherne i hjørnet:

Forklar babylonernes verdensbillede ud fra disse stikord, som stammer fra plancherne på museet.

– Jorden er flad.

– Lertavlerne kan forudsige formørkelser endnu den dag i dag.

– Præcise regnskaber til forudberegning af udvalgte positioner.

– Hvor ved vi det fra? 500 tekster skrevet med kiler på lertavler.

– 1200 tekster = astronomiske dagbøger

– Havde de instrumenter til deres observationer (f. eks. gradinddelte instrumenter)?

– Observationsdagbog fra 325 f. kr. viser astronomiske iagttagelser, vejret, markedspriser og historiske begivenheder.

– De fleste iagttagelser angik månen.

Babylonerne og horoskoper læs den fri oversættelse, som hænger derinde.

Gruppe 3: Det græske verdensbillede.

Eleverne skal forklare:

– Det græske og herunder det aristoteliske verdensbillede

– Grækernes argumentation for at jorden er en kugle.

– Udvikling af sigteinstrumenter.

– Ptolemaios”””” skrift Almagest (den jævne cirkelbevægelse og Mars”””” retrograde bevægelse = løbe baglæns).
Hvorfor ser det ud som om Mars nogle gange løber baglæns? – hvordan kan det forklares med epicykler? Men hvilket verdensbillede forklarer retrograderne uden at bruge epicykler?
Hent inspiration fra: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Modeller/Epicykel.html
http://www.cozmo.dk/naturfil.html.

Gruppe 4 . Renæssance kunst I – det gyldne snit

Find først renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her planchen om det gyldne snit.

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i planchen og det, I har læst hjemme:

– Forklare om Fibonacci talrækken og det gyldne snits rolle i matematikken og i billedkunsten

– Kort fortælle om hvad Luca Paciolis ”Divina Proportione fra 1509 er.

– Vise det gyldne snit i Leonardo da Vincis illustrationer til dette værk (se illustration 1 på bagsiden: pentagrammet og et dodekaederet)

– Beskrive det gyldne snits 3 betydninger – som skønhedsparameter, som udtryk for noget guddommeligt, og som udtryk for en naturvidenskabelig orden.

– Vise hvorledes det gyldne snit anvendes i billedkunsten i Boticellis billede af Venus”””” (skønhedens) Fødsel (se illustration 2 på bagsiden – medbring selv et print heraf til oplægget, for billedet er IKKE på selve på STENO-udstillingen)

Illustrationer, der relaterer til det gyldne snit: Illustration 1 og 3 ER VIST på udstillingen

Illustration 1: Fra planche på udstillingen:

Eksempler på Leonardo da Vincis illustrationer til Luca Paciolis ”Divina Proportione” fra 1509.

Øverst: Pentagram (Vis de gyldne snit i dette pentagram)

Nederst: et regulært polyeder (Påpeg fx at det er en tredimensionel form sammensat af ene pentagrammer)
Illustration 2:
Sandro Botticelli:
Venus”””” Fødsel, ca. 1485
(LM medbringer kopier til alle grupper)

Læs fx om billedets gyldne snit her: http://www.egaa-gym.dk/billedkunst/formel_billedanalyse/index2-en.htm#gs

Illustration 3 (findes på udstillingsplanchen)

Jacopo de Barbari: Portræt af Luca Pacioli.

Gruppe 5. Renæssancemaleriet og Centralperspektivet

Find Renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her plancherne, der angår CENTRALPERSPEKTIVET

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i plancherne og det, I har læst hjemmefra:

– Forklare tegnereglerne for centralperspektivisk rumkonstruktion (jf. planchen Perspektivets Matematik), inkl. begreberne synslinier, synspyramide, forsvindingspunkt. (se illustration 1 på bagsiden)

– Udpege perspektivisk rumkonstruktion (fx forsvindingspunkt og synslinier i Sandro Botticellis maleri ”Bebudelsen”, 1489 (se illustration 2 på bagsiden. Maleriet er udstillet på planchen ”Perspektivet”)

– Påpege hvorledes principperne for centralperspektivisk rumkonstruktion (ill. 1) gør sig gældende i:

o Bordpladens overfladedekoration (se illustration 3 på bagsiden)

o Opstillingen med et kvadrat og en TEGNING af et kvadrat. (se illustration 4a+b på bagsiden)

Illustration 1: Principper for centralperspektivisk rumkonstruktion:

(Tekst og illustrationer Fra planchen ”Perspektivets matematik”

Perspektivtegning bygger på en matematisk model, der blev opstillet i 1435 af arkitekten Leon Battista Alberti. Alberti forestillede sig en iagttager, der ser på en genstand med ET øje. Dette øje opfattes som et punkt, hvortil lyset kommer ad rette linier, kaldet synslinier.

Synslinierne fra genstanden til øjet danner en synspyramide med øjet som toppunkt . Også i antikken brugte man begrebet synspyramide eller synskegle.

.Albertis nye ide var at definere billedet af den betragtede genstand som snittet mellem synspyramiden og billedfladen. Ud fra denne model udledte han selv og andre regler for, hvordan et perspektivisk billede konstrueres.

Kunstnere og matematikere savnede en matematisk begrundelse for, at tegnereglerne var rigtige. Begrundelsen fik de i år 1600, hvor der blev skabt en matematisk teori der kunne forklare alle reglerne.Den matematiske teori gav bl.a. bevis for, at linier vinkeltret på en lodret billedflade skal tegnes med retning mod samme punkt.

Dette punkt kaldes for hovedforsvindingspunktet og ligger i samme højde som øjet.

En tænkt linie fra øjet vinkelret på billedfladen skærer fladen i hovedforsvindingspunktet.

Billedets horisont dannes af en vandret linie gennem hovedforsvindingspunktet.

Illustration 2: Fra planchen Illustration 3: Bordpladedekoration
”Perspektivet” på udstillingen: (bordet findes på udstillingen)
Sandro Botticelli: Bebudelsen. 1489 Herunder er bordpladen – set fra 3 forskellige synsvinkler

Illustration 4.a+b (opstilling, der findes på udstillingen)

På udstillingen findes en glasplade, hvorpå der er TEGNET en perspektivisk tegning af et kvadrat på en gennemsigtig glasplade. Tegningen er lavet vha. de tegneregler, der beskrivers på planchen ”centralperspektivets matematik”. Bag pladen står en rigtig (3-dimensionel kube), og foran er der vist et hul, man skal kigge igennem, for at synslinien får den 2 dimensionelle tegning og den 3 dimensionelle form til at være identiske.

Venstre: (set fra skrå synsvinkel =>Tegning og form falder ikke sammen
Højre: set gennem ”sigtekornet =>

Tegning og form falder sammen

Gruppe 6: Kopernikus og renaissancen.

Eleverne skal forklare:

– Det middelalderlige verdensbillede.

– Renæssance.

– 1543 nyt verdensbillede Kopernikansk overfor det gamle verdensbillede.

– Det gamle verdensbillede er det middelalderlige verdensbillede, som har fået tilføjet krystalhimmelen.

– Det tychoniske system, inkl. Murkvadrant.

Holdleder på hold:

Du får alt materialet til besøget på så du kan overblikslæse på det. Du skal ikke selv holde oplæg.

Det bliver dit ansvar:

– at samle gruppen, så de er klar til fremlæggelsen på det aftalte tidspunkt

– at indlede med at fortælle hvilke oplæg der vil komme, mens du peger rundt for at forklare hvor i salen det foregår

– at give ordet til første gruppe og sørge for at der bruges 5- max 8 min i deres område inklusiv spørgsmål fra de andre.

– at få holdet med til næste sted og give ordet til næste gruppe osv.

Kort fortalt er det dig der sørger for at tidsplanen holder og at oplæggene kædes sammen.

I forberedelsestiden skal du gå en rundtur i udstillingen, så du ved hvor de forskellige grupper har deres oplæg.

Gruppeoplæg som eleverne skal forberede til ekskursionen til Steno Museet i f m AT2 Verdensbilleder – Renæssance

 

Museets Materialer

Steno plancher Verdensbilleder (find link til billeder af disse plancher under Forløbsbeskrivelsen ovenfor)

Udstillingen

 

Lærerens Materialer

Forløbsmateriale materiale samlet, herunder opgaver
Forløbsmateriale på Steno Museets hjemmeside
Planchefotos og tekster fra Steno Museet
Billedjagt Opgaver
Powerpoint quiz

Vikingetiden og deres skibe

Vikingetiden og deres skibe

 

Teaser

Hvordan formidler man den viden, som man har om Vikingetiden til en 5. klasse? Hvorfra har man den viden?

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium og Vikingeskibsmuseet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

 

1.g  MA-Fy-Ke og MA-BT-Fy

Eleverne deles i 6 grupper med hvert deres emne:
1) vikingetidens symbolverden
2) navigation
3) ressourcer og teknikken bag skibet
4) Hvor ved vi det fra? Datering og konservering af det fundne.
5) vikingernes motivation og drivkraft for at drage ud
6) Sagaer. Fortæller sagaerne sandheden?
Ved brug af museets resourcer og baggrundsopgaver skal de formidle deres emne til en 5. klasse. Her skal de tage udgangspunkt ien museumsgenstand. Til formidlingen skal de have lavet 2 sider skriftligt undervisningsmateriale med naturvidenskabeligt/ matematisk indhold.

Produktkrav

Mundtlig formidling til 5. klasse med udgangspunkt i en museumsgenstand.