Historie

10. klasses brobygning i Historie og dansk

10. klasses brobygning i Historie og dansk

 

Teaser

Fortælleform formidling B&O Johannes Buchholtz Struers historie lokale kunstnere

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

 

Hele brobygningsforløbet havde et fælles tema: “Struer i verden”

Indenfor denne ramme undersøgte eleverne i fagene historie og dansk hvordan Struers kulturliv og historie formidles på Struer museum.

Fagene historie og dansk bidrog med en dobbelttime.

Dobbelttimen indledtes med fokus på Struer Statsgymnasium anno 1955 ud fra en gammel skolefilm. Eleverne arbejdede derefter med gruppearbejde på museet. Timen afsluttes med plenum om spørgsmålene samt en evaluering af Struer museums formidling.

Produktkrav

Gruppebesvarelser af spørgsmål

Opgaver

Struer i verden

 

1. Struers historie

A: Oprindelse:

a) hvilken begivenhed sætter for alvor gang i Struers udvikling til by?

b)Hvilke erhverv dominerer i den første udvikling af byens historie? (Nævn 3, der er typiske)

B. Struer i verden

c) nævn mindst 2 produkter fra Struer, der har gjort byen kendt i verden.

d) nævn en person, der har gjort Struer kendt  i verden.

 

2. Forfatteren Johannes Buchholtz

a) hvornår levede han

b) hvilket erhverv havde han udover at være forfatter?

c) hans hjem var samlingssted for en række kendte kunstnere, nævn 3:

d) vurdér den betydning det kan have haft for Struer, at han boede i byen

 

3. Lokale kunstmalere

a) nævn 3 lokale kunstmalere

b) hvilke billedmotiver maler de mest (nævn 2)

c) hvor mange billeder har Struer Museum af kunstmaleren, der malede gymnasiets maleri?

 

4. Byskriverens skærm

a) nævn en berømt dansker, der var med til Oddesundbroens indvielse i 1938

b)hvad viser opslaget ”Et statsgymnasium bliver til” fra 1938?

c) hvilke oplysninger findes om gymnasiet under årstallet 1948?

d) hvem har lavet kunstværket, der blev opstillet på gågaden i 1990’erne?

5. B&O afdelingen

a) hvornår startede B&O og hvad var det første produkt?

b) Nævn mindst 5 forskellige produkter fra B&O

c) hvornår blev det første fjernsyn fremstillet til salg?

d) hvad er B&O’s produkter mest kendt for?

e)hvornår blev B&O’s første fladskærms TV produceret?

 

6. Museets fortælleform

a) I hvilken afdeling fungerer fortællingen bedst? Begrund.

b) I hvilken afdeling synes I, der er mangler? Fortæl evt. hvilke:

c) Hvordan fungerer museets opbygning/arkitektur?

d) find eksempler på museets brug af moderne teknologi og vurder

 

Museets Materialer

Den permanente udstilling samt Byskriver

 

Lærerens Materialer

Erling Høiberg: Struer Gymnasium 1938-88,Bogtrykkergården 1988
Skolefilm 1955, redigeret af Erling Smith

Århus by som pensum
Årsprøve: Trediverne

Årsprøve : Trediverne

 

Teaser

landliv, byliv, politik, uddannelse,skole, litteratur, udstilling, interview, videoproduktion, Struer, Nazisme, Demokrati

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g (2012)

 

 

Årsprøve 1.g

Historie/Dansk i samarbejde med Struer Museum.

 

Prøveformen tager udgangspunkt i prøveformen til studentereksamen i historie:

– Materialet er 10-15 siders ukendt prøvemateriale, der skal have tilknytning til det gennemgåede.

– Forberedelsestiden er til studentereksamen 24 timer, men I får 3 dage, da der også lægges et museumsfagligt- og et danskfagligt aspekt ind (Miniudstilling og videoproduktion)

– Til studentereksamen skal I selv komme med et 10 minutters oplæg om de vigtigste problemstillinger i materialet sammenholdt med det gennemgåede – her erstattes det med en 5-10 minutters videopræsentation, hvor materialets vigtigste problemstillinger fremstilles med inddragelse af relevant supplerende materiale, som I selv finder, eller bruger af det gennemgåede stof i dansk og historie

– Herefter følger en eksamination i form af en dialog mellem gruppen og lærerne og censor om emnet generelt og videoen og udstillingen(Museumsinspektør Jesper Bækgaard er censor)

 

Produkterne indgår i museets sommerudstilling i tidslinjen på følgende måde:

  1. Der stilles et Tv-apparat op på tidslinjen mellem 1930 og 1940, hvor det vil være muligt for gæsterne at se videoerne
  2. Der er plads til at udstille genstande i tilknytning til videoerne i midten af lokalet.

 

  1. Lodtrækning om emnerne foregår fredag den 1/7

Produktkrav

mundtlig årsprøve med udgangspunkt i en udarbejdet video om det udtrukne emne samt elevernes egen del af en museumsudstilling om trediverne.

Opgaver

Emner fordelt ved lodtrækning, som ved en mundtlig eksamen:

1. Livet på landet og i provinsbyen (Struer) i 1930’erne.

2. Børns og unges vilkår i 1930’erne.

3. Kvindeliv, kønsroller og arbejdsliv i 1930’erne.

4. Uddannelse, opdragelse og skolegang i 1930’erne.

5. Krise og dagligdag i 1930’erne.

6. Kulturliv og politik i 1930’erne.

 

Museets Materialer

Genstande og billeder fra depoterne.

Udstillingen udgjorde en del af tidslinjen om Struers historie.
Vejledning af museets personale.
Museumsinspektor Jesper Bækgaard fungerede som censor ved årsprøven, der foregik på museet.

 

Lærerens Materialer

15 sider ulæste tekster i dansk og historie, ligesom ved mundtlig eksamen i historie.

Eleverne bidrog selv med relevant materiale fra familiernes gemmer til udstillingen.
At afkode et museum – ikke afvise det

At afkode et museum – ikke afvise det

 

Teaser

Hvordan kan vi fremme elevernes egne interesse i at gå på museum? Vi prøver med  at lære at afkode udstillinger således at eleverne selv kan bedre navigerer i dem  selvstændigt. Dette sker dels hjem og dels på studierejse.

Partnerskab

Langkær Gymnasium og Aarhus Bymuseum (begge institutioner eksisterer ikke længere)

Fag

Dansk, Engelsk, Historie, Mediefag

Produktkrav

reportager fra eleverne fra besøgene

Opgaver

Hver klasse fik til opgave, at dække følgende opgaver gruppevis:

1. Hvordan var dagen?
2. Anmelde udstillingen
3. Gennemgå hvilke spørgsmål man som klasse skulle have med til at forstå og anmelde en anden udstilling.
3. Evaluere dagens faglig resultat.
Produkterne kunne være i mange forskellige former men dog digitalt.

 

Museets Materialer

Århus Bymuseums faste udstilling, samt” Landsudstillingen 1909″ udstillingen.

3.a. “Coprpus Culturae  ” udstillingen .  http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_events&task=view_detail&Itemid=26&agid=192&bar=1&lang=da

Skitser og planer for udstillingerne

Lærerens Materialer

Avisomtale af Landsudstillingen 1909 – både den oprindelige og Århus Bymuseums jubilæets udstilling.

Kapitel 3 af Museumsgrundbogen, Thorhauge og Larsen, Systime 2008
Forskelligt stof til studierejser i London, Sarajevo og Rom
AT innovation: Flere unge besøgende på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

AT innovation: Flere unge besøgende på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

 

Teaser

Hvad skal der til for at få flere unge til at tage på museum?

Det var spørgsmålet for året et AT innovationsforløb på Paderup Gymnasium. Forløbet blev planlagt og gennemført i samarbejde med Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

For både elever, lærer og museum var det en rigtigt god oplevelse, med nogle meget engagerede og interesserede unge mennesker, der kom med mange kreative og innovative bud på hvordan man får flere unge på museum.

 

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Almen studieforberedelse, Historie

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet varede to uger. Første uge startede med at eleverne blev introduceret til innovation og kastede sig over en række innovative øvelser. Det skulle forberede dem på selv at finde en innovativ løsning på forløbets problemstilling. I den første uge besøgte vi Gammel Estrup – Herregårdsmuseet og tilbragte to dage på museet. Her blev vi modtaget med kaffe og te, fik en herlig rundvisning og endda kage om eftermiddagen – alt sammen noget eleverne satte stor pris på.
Målet for første uge af forløbet var at eleverne må en innovativ måde skulle få flere unge til at besøge Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. De skulle også skrive problemformuleringen til deres AT synopsis.

Anden uge af forløbet havde eleverne igen en dag på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, og de havde meget travlt med at gøre deres innovative ide og deres AT synopsis færdig. Om fredagen fik eleverne mulighed for at præsentere deres innovative ide for to medarbejdere fra Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Eleverne satte stor pris på at de igennem hele forløbet havde kontakt med personale på museet, og de fik svar på de spørgsmål de havde. De valgte selv hvilke fag de ville bruge til projektet. Alle valgte historie som det ene fag og kombinerede det med et andet fag, bl.a. idræt, samfundsfag, drama og dansk.

Eleverne havde mange innovative løsninger. Nogle af løsningerne hang rigtigt godt sammen med Gammel Estrup som museum – f.eks. ideen om at give gæsterne mulighed for at være køkkenpige eller greve for en dag eller den ide, hvor Jan Gintberg skal lave stand up-show om Gammel Estrups historie. Andre løsninger havde ikke helt så meget med Gammel Estrup at gøre. Nogle elever foreslog at holde sportsdag eller fredagsbar på Gammel Estrup, hvilket museet måske ikke helt var med på.

Alt i alt var det en rigtigt godt forløb som både museet, lærerne og især eleverne fik rigtigt meget ud af.

Produktkrav

Innovativt produkt og AT synopsis

Opgaver

Ingen særlige opgaver i forløbet.

 

Museets Materialer

Museet stillede personale, rum, genstande, bøger og kilder til rådighed for eleverne.

 

Lærerens Materialer

Kopier fra bøger om Danmarkshistorie, med særligt fokus på adelens historie og betydning.
Materiale om innovation. Innovationskuffert med små opgaver.

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse – metoder - holdninger.

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

 

Teaser

Indre mission Andelsbevægelse Johannes Buchholtz Vilhelm Beck Folkelige bevægelser Grundtviganisme Udviklingen på landet i perioden 1800-1900

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

Almenstudieforberedelse 3.g

 

 

Emnebeskrivelse og emnevalg til eleverne:

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Materiale:

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: Kopieret materiale om andelsbevægelsen & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Produktkrav

Ca. 10 minutters videodokumentar om emne til brug for byskriveren på museet

Videoen skal indeholde:

A. Kort præsentation af den kulturhistoriske baggrund for det valgte emne ud fra det udleverede materiale.(De folkelige bevægelser generelt og holdningerne til dem)

B. Grupperne vælger ét af nedenstående emner og laver en videodokumentar om det.

Emneliste:

Kirkelivet i Struer – bygningen af kirken

Modtagelsen af Buchholtz debutroman: Egholms Gud og Buchholtz status som forfatter

Portræt af Vilh. Beck – Indre Missions formand

Tranbergs minde (Historien om det hus, der gik fra at være missionshus til rock-cafeen Jay-Jays, nu lukket)

Indre Mission i Struer og omegn

Grundtvigianismen i Struer og omegn

Andelsbevægelsen lokalt

Portræt af en lokal Avis – dens  behandling af det overordnede emne (Årstallet vælger eleverne selv)

Produktkrav

Videodokumentar til Struer Museums’s hjemmeside samt evt. til “Byskriver”

Opgaver

 

Emnevalg:

  1. Buchholtz’ status som forfatter – modtagelsen af debutromanen:
  2. Indre Mission i lokalområdet
  3. 3. Portræt af Vilh. Beck
  4. Tranbergs minde
  5. Portræt af en lokal avis

Data mm skal indsamles og drejebog til selve videoproduktionen laves i god tid, så der er tid til det tekniske.

Gruppearbejdsregler:

Faste rutiner og elevroller:

  1. I gruppearbejde skal der uddeles følgende roller, som går på skift hver dag:
  2. Ordstyrer – alle skal til orde, og man når frem til konklusionen/produktet/svarene i fællesskab (der skal herske enighed)
  3. Referent
  4. Tidtager (sørger for at planen for dagen overholdes)
  5. Faglig garant (holder fokus på at deres arbejdes seriøst med opgaven, ikke for megen udenomssnak)
  6. I gruppen skal der udarbejdes følgende elementer:
  7. Overordnet arbejdsplan
  8. Gruppedagbog/logbog
  9. Hver dag gøres der status (hvor lang er vi nået indtil nu), og der laves en specifik arbejdsplan for den/de enkelte timer, der er i gang
  10. Arbejdsplanen, logbogen og det udarbejdede gruppearbejde/notater lægges ud på lectio hver dag, så alle har adgang til al relevant materiale, så der kan arbejdes videre trods enkelte elevers fravær

Museets Materialer

Arkivmateriale fra lokalhistorisk arkiv
Lokalaviser fra 1890-1920
Museets genstandssamling af Johannes Buchholtz liv og levned
Buchholtz hus
Billedmateriale
dokumenter fra andre lokalmuseer i nærområdet

 

Lærerens Materialer

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: http://www.danmarkshistorien.dk/pdf/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ (andelsbevægelse) & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse s. 168-183 (samt selvvalgt materiale fra bogen) samt Tidsskriftartiklen: Religion og Hartkorn af Hans Kirk (1926)

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Atombomben – og det der fulgte

Atombomben – og det der fulgte

 

Teaser

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

(omskr. fra Stenomusen juni 2009)

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.


Produktkrav

Multimedia produkter, køleskabspoesi

Opgaver

Kommer

 

Museets Materialer

Kommer

 

Lærerens Materialer

Kommer

 

Galleri

Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.

Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.

Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.

Ballistik og Bunkere

Ballistik og Bunkere

 

Teaser

Et forløb hvor vi var ude opmåle bunkere, beregnede skudfelter, fik indblik i den menige tyske soldats dagligdag, snakkede med en førende bunkersspecialist (og spiste madpakker i hans sommerhus).

 

Partnerskab

Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum

Fag

Historie, Matematik (2013)

Årgang og evt. studieretning

 

I ugen op til fik klassen en hurtig gennemgang af 2. verdenskrigs forløb og besættelsen set fra et tysk og et dansk perspektiv.I selve AT-ugen blev afviklet efter følgende plan:

Mandag
1-6 lektion: Historie. Bunkersbyggeriet belyst ved videomateriale, skriftlige kilder og Bent Baagø Anthonisens redegørelse

Tirsdag
hele dagen: Ekskursion med deltagelse af Peter Carstensen fra museet og Bent Baagø Anthonisen.
Stauning Kanonbatteriet. – Rundvisning PC + opmåling af bunkere
Ringkøbing Saalfelds Bunker – Rundvisning BBA
Houvig Kryle og Ringelnatter (og Bents sommerhus) – Rundvisning BBA + opmåling af bunkere

  •  Fokuspunkter for dagen var:

    Opmåling af skydeskår

  • Overslagsregning
  •  Indsamling af billedmateriale til Screencasts
  •  Tage noter

Onsdag:
Udarbejde problemformuleringer

Torsdag:
Synopser – afleveres elektronisk

Fredag:
1-6 Udarbejde screencast.
7-11 lektion: showtime og evaluering. Peter Carstensen fra museet deltog.

En mere udspecificeret beskrivelse er blevet udarbejdet efter at forløbet er blevet gennemført flere gange:

Læringsforudsætninger: 
– Eleverne skal have kendskab til forløbet i 2.verdenskrig set fra et tysk og et dansk
perspektiv. Eleverne skal også have et kendskab til overslagsregning samt generelt
matematisk forståelse.
Rammefaktorer:
– Forløbet er planlagt i en AT-uge, hvilket var udgangspunktet for de læreprocesser, eleverne
skulle igennem.
– Eleverne skulle ud fra emnet selv udarbejde problemstillinger til det videre arbejde.
Produktkravet til eleverne var et screencast på cirka 5 minutter.
Mål
– Forløbet tager udgangspunkt i mål fra AT-forløb, historie og matematik B. Følgende pinde
indgik i forløbet:
– Mål for AT-forløb
– Historiefaglige mål
– Matematikfaglige mål (Matematik B)
o Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
o Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette
grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge
resultatet heraf
o Perspektivere sagen
o Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i
forhold til den konkrete sag
o Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære
videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
o Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til
eksempler på brug af historien
o Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
o Demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder,
herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks
problemstilling
o Demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske,
videnskabelige og kulturelle udvikling
Indhold:
– Mandag (6 lektioner): Historie. Bunkersbyggeriet belyst ved videomateriale, skriftlige kilder
og Bent Baagø Anthonisens redegørelse.
– Tirsdag (hele dagen): Ekskursion med deltagelse af Peter Carstensen fra museet og Bent
Baagø Anthonisens. Turen gik til:
– Fokus punkter for dagen:
o Stauning Kanonbatteri – Rundvisning af PC + opmåling af bunkere
o Ringkøbing Saalfelds Bunker – Rundvisning BBA
o Houvig Kryle og Ringelnatter – Rundvisning BBA + opmåling af bunkere
o Opmåling af skydeskår
o Overslagsregning
o Indsamling af billedmateriale til Screencasts
o Tage notater
– Onsdag (6 lektioner): Udarbejde problemformulering
– Torsdag (6 lektioner): Synopser
– Fredag (11 lektioner): lektion 1-6: Udarbejde Screencast. Lektion 7-11: Showtime og
evaluering. Peter Carstensen fra museet deltog.
Læreprocessen:
– Eleverne skulle igennem deres synopse og Screencast vise den læreringsproces, der har
fundet sted. Løbende diskussioner med rundvisere og lærere samt elevernes egne notater
medvirkede til en refleksion over elevernes forståelse af emnet Ballistik og bunkere.
Evaluering:
– Eleverne præsenterede deres Screencast og synopser for Peter Carstensen, lærere og
klassen. Efterfølgende var der en dialog omkring opbygning af forløbet og ugen.

Produktkrav

Screencast ca. 5 minutter.

Opgaver

Eleverne definerede selv deres problemstillinger under det overordnede emne.

Museets Materialer

Saalfelds Bunker – udstilling på Ringkøbing Museum

Lærerens Materialer

Anthonisen, Bent Baagø: Fæstningsværker fa Nymindegab til Thyborøn. Ringkøbing 2011

Frederiksen, Peter: Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime 2004

DVD: Bunkerne i Vestjylland. TV Midt Vest.

DVD: Danmarks historie 1939-42. I krigens skygge. Substanz.

Avisartikler om Saalfelds bunker

Lomholt, Orbit, MAT C

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

 

Teaser

Undersøg 2 middelalder skeletter med henblik på at bestemmer personens alders ved dødsøjeblikket, personens køn og højde. Og undersøg ligeledes skelettet for trauma der kunne give en indsigt i personens liv, ernæringstilstand og eventuelle sygdomme.
Det er en hands-on oplevelse af de allerbedste.
Forløbet kan stå som et alenestående biologisk forløb eller kombineres med bioetik, gravskikke gennem tiden og/eller religion

 

Partnerskab

EUC Vest og Sydvestjyske Museer

Fag

Biologi, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

Naturvidenskab med biologi på B eller A niveau, 2. og 3 års elever

Knogleundersøgelsen indgår som et led i et overordnet forløb om knogler. Knogler beskrives som organsystem af underviser. Hererfter besøger eleverne Esbjerg Museeum til et foredrag omkring antropologisk biologi som et arkeologisk redskab, og gravskik gennem tiden fra Stenalder til Middelalder. Ved besøget på museet diskuteres etik i det at undersøge menneskerester fra individer der ikke har invilliget i at blive undersøgt / og i det hele taget ‘gravet op’. Eleverne får efter foredraget 2 Middelalderskellet med hjem til skolen og disse undersøges over flere lektioner (forløb ca 4-5 lektioner af 45 min). Afhængig af fagene der er involveret i projektet, ender eleverne op med at lave en videnskabelig rapport over undersøgelsen, en etisk debat, en museums folder eller lignende. Knogleundersøgelsen kunne ligeledes anvendes i et CSI regi eller lign.

Produktkrav

rapport, folder, etisk debat

Opgaver

Forlægget til knogleundersøgelse og teoretisk materiale kan fås fra Esbjerg Museum eller ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk

 

Museets Materialer

Foredrag omkring antropologisk biologi og gravskik gennemtiden aftales med Esbjerg Museum

 

Lærerens Materialer

Materialet er omfattende og kan erhverves ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk.

 

Galleri

Danmark dejligst – hvordan?
Danmark som koloni- og slavemagt

Danmark som koloni- og slavemagt

 

Teaser

2 1. g klasser fra Københavns åbne Gymnasium inddrog Arbejdemuseets udstilling “Stop slaveri!” i forberedelse til og skrivning af den obligatoriske dansk/historieopgave.

 

Partnerskab

Arbejdermuseet i København og Københavns åbne Gymnasium

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

 

To 1.g.klasser gennemgik et forløb om den dansk kolonitid og var i den forbindelse på Arbejdermuseet to gange. Første gang var en guidet rundvisning arrangeret af museets medarbejdere og anden gang en lærerstøttet fokuseret tilgang til udvalgte temaer belyst af udstillingen, hvor alle tog udgangspunkt i perspektivering gennem nutidens slavelignende forhold som udstiilingen præsenterede den.

Efterfølgende skrev begge klasser danskhistorieopgave med inddragelse af eller perspektivering til udstillingen, endel af dokumentationen bestod fx. i at eleverne inddrog fotos fra udstillingen.

3.fase i samarbejdet består af et koncentrat af elevernes brug af udstillingen i artikelform til medlemsbladet “Arbejdermuseets venner”.

Produktkrav

Individuel opgaveskrivning

Opgaver

En opgave på 5-8 sider om et tema i den danske koloni- og slaverihistorie med inddragelse af Arbejdermuseets udstilling “Stop slaveri”

 

Museets Materialer

Udstillingen “Stop slaveri”, http://www.arbejdermuseet.dk/udstillinger/stop-slaveri/

 

Lærerens Materialer

http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/
Halberg, R. Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, Gymnasieportalen(Lix)
danmarkshistorien.dk
Rigsarkivet /de vestindiske øer https://www.virginislandshistory.org
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/

P.S.

Samarbejdet med Arbejdermuseet blev formidlet gennem skoletjenestens medarbejdere Linda M. Nørgård og Ane Riis Svendsen som både praktisk og undervisningsmæssigt gjorde det muligt at inspirere og motivere 50 1.g elever fra Københavns åbne Gymnasium til at se og bearbejde udstillingen “Stop slaveri” og inddrage den i opgaveskrivning. Samarbejdet fortsætter med Rikke Halberg, medforfatter til Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, som udgjorde en væsentlig del af materialet som eleverne inddrog ii opgaveskrivningen. Både elever og undertegnede skylder stor tak for det inspirerende og ganske underholdende samarbejde.
Det konkrete mål med at få danskhistorieopgaven i kassen kombineret med det fleksible og konstruktive samarbejde motiverede eleverne til en fokuseret indsats, hvilket medførte nogle fine opgaver hvor det fagligt historiske blev suppleret med en museal og en aktuel tilgang.

Dansk identitet og nationale symboler

Dansk identitet og nationale symboler

 

Teaser

I 1.b har eleverne arbejdet med emnet dansk identitet og nationale symboler, og vi har i undervisningen snakket om, hvad der skal til for at formidle historie på en interessant måde, samt hvad der ud fra elevernes egne erfaringer har været gode versus dårlige museumsoplevelser. Vi har sammen sat os ind i kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper samt set på, hvordan man kan analysere et museum på museumsniveau, udstillingsniveau og genstandsniveau. D. 25. marts 2010 skulle vi så afprøve vores teoretiske viden på noget reelt – nemlig Skanderborg Museum, Frihedsmuseet i Skanderborg, Skanderborg Historiske Arkiv samt Skanderborg Museums magasin. Eleverne var på forhånd blevet delt op i grupper, og hver gruppe havde så ansvar for at undersøge sit område, f.eks. valg af kommunikationsstrategi, udstillingsprincippet bag de konkrete udstillinger, brug af plancher, brug af montre m.m.

 

Partnerskab

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum

Fag

Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet om Dansk identitet og nationale symboler startes op.
Tekst: Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Gad. 2002. s. 8-12 (Danmark og den danske identitet).
Vi taler på klassen om, hvad det vil sige at være dansker, hvad der er dansk, hvad der ens nationale identitet, hvilke nationale symboler vi kender, og hvordan disse bruges i sange, fortællinger, erindringer, myter m.m. /

Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 15-17 (nationale symboler). Vi taler på klassen om, hvilke erfaringer eleverne har med at besøge nationale symboler samt gå på museer, og vi diskuterer, hvad der er gode versus dårlige måder at udstille på. /

Eleverne inddeles i grupper og bruger en lektion på at læse teksten til deres egen gruppe samt forberedde gruppefremlæggelse for resten af klassen.
Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 127-129 + 168-172 (Dannebrog), s. 173-175 + 208-209 (nationalsang)
Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind II.s. 13-20 (kulturelle kerneområder), s. 54-57 (sproget), s. 123-125 + 135-139 (gravhøje og stendysser), s. 481-500 (Niels Ebbesen) /

Vi taler om begrebet nationalisme og brug af nationale symboler i nutiden set i lyset af globalisering, multikulturalisme, værdikamp m.m. Helt aktuelt kan vi inddrage debatten om billedet af Jellinge-stenen med Kristus forrest i vores pas. Eleverne arbejder derefter videre med deres gruppefremlæggelser og overvejer deres formidling. Hver gruppe har selv aftalt lektie til timen. Alle 6 gruppers disposition for deres fremlæggelse skal ligge på hi-konferencen inden timens slutning, så resten af klassen kan orientere sig inden fremlæggelsen i de 2 næste lektioner. /

Gruppefremlæggelser (gerne med inddragelse af powerpoint) (to lektioner):
1) Dannebrog. 2) Nationalsang. 3) Kulturelle kerneområder. 4) Sproget. 5) Gravhøje og stendysser. 6) Niels Ebbesen. /


Museologi
 (tre lektioner). Tekst: Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum. Systime. 2008.
– s. 5-13, 33, 40-43. Eleverne opstiller og udfylder et skema, så de kan få overblik over de forskellige begreber, strategier og principper, som nævnes i bogen. /
– s. 47-59, 95-111. /
–  s. 115-131. Vi forbereder vores museumssafari, snakker om arbejdsspørgsmålene, som eleverne gruppevis skal besvare undervejs. /


Museums-safari
 (fem lektioner).
– Skanderborg Museum. Eleverne får en introduktion til museet og dets virke ved museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen. Museumsdirektør Helle Reinholdt fortæller om baggrunden for opbygningen af museets permanente udstilling og kort om den særudstilling, der er ved at blive bygget op. Eleverne går selv gennem den permanente udstilling og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Museum. Eleverne når frem til udstillingen om jernalder og stenalder. Museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen fortæller om arkæologi. Redskabsfremvisning med genstande fra museets samling. /
– Frihedsmuseet. Introduktion til museet ved arkivar Leif Juul Pedersen, som fortæller om indhold og udstillingsopbygning. Eleverne går selv rundt og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Historiske Arkiv. Introduktion til arkivarbejdet ved arkivar Leif Juul Pedersen. Eleverne deles i mindre grupper, der efter tur kommer ser avissamlingen, undersøger Skanderborgs udvikling via gamle bykort samt prøver at søge i billeddatabasen. /
– Skanderborg Museums magasin. På magasinet ledes eleverne ind i hold og orienteres af museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen om magasinets opbygning. /

Opsamling på vores museums-safari. Hver gruppe har inden timens start lagt deres spørgsmål og svar ind på historie-konferencen, og de enkelte grupper gennemgår og uddyber deres svar. Vi ser på de svar, som grupperne er kommet frem til. Tekst: Nils Jørgen Rasmussen (red.): Skanderborg – kalejdoskopisk set – 1908-2008. Skanderborg Museumsforening. 2008. s. 14-22 (Skanderborg Museums historie) /

Produktkrav

Skriftlige besvarelse af arbejdsspørgsmål på museumssafari samt mundtlig fremlæggelse af disse kombineret med yderligere overvejelser, iagttagelser og refleksioner.

Opgaver

ARBEJDSSPØRGSMÅL til MUSEUMSSAFARIEN

Gruppe 1:

Fokus: Museet generelt – museumsniveau.

1) Hvordan placerer Skanderborg Museum sig i sin ydre fremtoning i forhold til sine omgivelser?

2) Hvordan præsenterer Skanderborg Museum sig selv, når man træder indenfor som gæst? Hvilket indtryk giver museets indre fremtoning? Hvilket indtryk ønsker museet at give via museumsbutikken, plakater og brochurer? Virker det efter hensigten?

3) Hvad var Skanderborg Museums bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

4) Hvad var Frihedsmuseets bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

5) Hvad var Skanderborg Historisk Arkivs bygning brugt til, inden de blev omdannet til arkiv? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

6) Hvad var Skanderborg Museums magasin brugt til, inden de blev omdannet til magasin? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?

Gruppe 2:

Fokus: Museet generelt – udstillingsniveau.

1) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ligger til grund for den permanente udstilling på Skanderborg Museum? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

2) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i særudstillingen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

3) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i museumscafeen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.

4) Hvilke generelle udstillingsprincipper er brugt på Skanderborg Museum? Lægges der mest vægt på det didaktiske, det affektive eller det æstetiske? Hvordan kommer det til udtryk? Er det godt eller skidt? Beskriv.

5) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi er den dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?

6) Hvilket overordnet grundlæggende udstillingsprincip er det dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?

Gruppe 3:

Fokus: Montreopbygning – udstillingsniveau.

1) Hvor er montrerne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet?

2) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?

3) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?

4) Hvor er montrerne på Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet?

5) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?

6) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?

Gruppe 4:

Fokus: Plancheopbygning – udstillingsniveau.

1) Hvor er plancherne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres fysiske placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?

2) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?

3) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?

4) Hvor er plancherne i Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?

5) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?

6) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?

Gruppe 5:

Fokus: Den permanente udstilling – historiesyn og samfundslag.

1) Hvad er emnet for den permanente udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?

2) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i samfundet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?

3) Hvilket historiesyn er den permanente udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?

4) Hvad er emnet for Frihedsmuseet udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?

5) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i forhold til emnet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?

6) Hvilket historiesyn er Frihedsmuseets udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?

Gruppe 6:

Fokus: Den permanente udstilling – personer og genstande.

1) Hvilke konkrete personer er taget med i den permanente udstilling på Skanderborg Museum, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?

2) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?

3) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?

4) Hvilke konkrete personer er taget med i udstillingen på Frihedsmuseet, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?

5) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?

6) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?

Gruppe 7:

Fokus: Skanderborg Slot + Niels Ebbesen.

1) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Skanderborg Slot, og hvad ligger til grund for denne placering?

2) Hvilke genstande har man valgt at udstille i forhold til Skanderborg Slot? Hvad har man fravalgt?

3) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?

4) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Niels Ebbesen, og hvad ligger til grund for denne placering?

5) Hvad har museet valgt at udstille i forhold til Niels Ebbesen? Hvad har man fravalgt?

6) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?

Lærerens Materialer

* Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Gad. 2002. s. 8-12 (Danmark og den danske identitet)
* Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 15-17 (nationale symboler), s. 127-129 + 168-172 (Dannebrog), s. 173-175 + 208-209 (nationalsang)
* Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind II.s. 13-20 (kulturelle kerneområder), s. 54-57 (sproget), s. 123-125 + 135-139 (gravhøje og stendysser), s. 481-500 (Niels Ebbesen)
* Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum. Systime. 2008. s. 5-13, 33, 40-43, 47-59, 95-111, 115-131 (4 typer webmuseer, museumsanalyse med museumsniveau, udstillingsniveau og genstandsniveau, 4 kommunikationsstrategier, forskellige historiske tidsperioder og forskellige måder at systematisere og at udstille genstande på, 3 udstillingsprincipper)
* Nils Jørgen Rasmussen (red.): Skanderborg – kalejdoskopisk set – 1908-2008. Skanderborg Museumsforening. 2008. s. 14-22 (Skanderborg Museums historie)

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

 

Teaser

Problemformulering: Hvordan skaffede man de nødvendige ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Dansk, Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

 

 

 Problemformulering: Hvordan fik man fat i (?) sine ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

 

Emner:

  1. Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion.
  2. Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker, og hvad er strøm?
  3. Udviklingen af motoren.
  4. Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har de?
  5. Drikkevand i Horsens …..
  6. Fabriksproduktion i Horsens – Præsentation af en fabrik (?)
  7. Arbejderboliger under den industrielle revolution(?)
  8. Sociale levevilkår under den industrielle revolution(?)
  9. Socialdemokratiet og Fagbevægelsen i Horsens (?)

 

Fagligt fokus i dette forløb:

 

I historie: Den industrielle revolution i Horsens ca. 1870-1900 (?), herunder politiske, økonomiske og sociale forhold.

 

I fysik: Dampmaskinens udvikling, kraftværker i Horsens – kampen mellem jævn- og vekselstrøm, vandkraftværker.

 

I kemi: Elektrokemi – batterier.

 

I dansk: Det sproglige stofområde: Layout og journalistisk sprog med henblik på at udarbejde udstillingsplancher.

 

Produkt: Grupperne skal udarbejde udstillingsplancher, der skal præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet torsdag d. 31. marts 2011 kl. 16.00, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede bliver inviterede.

 

Arbejdsformer: Klasseundervisning, Projektarbejde.

Produktkrav

Plancher og mundtlig fremlæggelse på museet.

Opgaver

Fernisering på museet

Evaluering:

Hver gruppe får af sine faglærere en skriftlig evaluering af sit produkt og sin præsentation på ferniseringen d. 31. marts.

 

I vurderingen indgår bl.a.:

Det faglige indhold: At det valgte område præsenteres fagligt korrekt.

Den skriftlige formidling/Udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteres appetitvækkende og tilgængeligt – målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer.

Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidler sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster.

Det er ikke din skyld!

Det er ikke din skyld!

 

Teaser

Kvindemuseet  i Århus åbnede i efterårsferien 2010 dørene for en særudstilling med titlen ”Det er ikke din skyld”.  Udstillingen handlede om overgreb og voldtægt – et alvorligt og tabubelagt emne.

Udstillingen skulle bl.a. henvende til unge og derfor kontaktede Kvindemuseet sig allerede i foråret 2010 til vores skole med henblik på at lade nogle elever arbejde i en workshop og bidrage til udstillingen. Men hvordan laver man en udstilling om voldtægt?

 

Partnerskab

Marselisborg Gymnasium og Kvindemuseet

Fag

Historie (2010)

Årgang og evt. studieretning

1.g 

Eleverne arbejdede i billedkunst og historie i workshop med billedkunstnerne Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard. Resultatet blev en ruminstallation, der indgik i udstillingen. Vi var med i alle faser af værkets tilblivelse. Efter diverse input (film, artikler, case-stories, sange m.m.) blev der lavet brainstorms, ideer blev præciseret og bearbejdet for endelig at blive omsat til et visuelt værk, der kort fortalt bestod af en tapetseret væg med forskellige små tekster og udsagn. Bogstaverne blev beklædt med samme tapet, som væggen. Vores tekst gik altså i ét med tapetet og skulle ses fra bestemte vinkler for at den kunne læses. På billedet er vi i gang med at sætte bogstaver på den tapetserede væg.

I udstillingen indgik  også en historisk tidslinje, som vi har bidraget til. Tidslinjen viste bl.a. hvorledes voldtægt og overgreb historisk set og aktuelt er blevet brugt i krigsstrategier. Den gav også et kig ind i retshistorien og voldtægtsofres retstilling gennem tiderne.

Konkret bidrog historie med et historisk blik på køn generelt, der viste eleverne at køn er en historisk konstuktion og dermed foranderlig i tid og rum. En konstruktion der er forskelligt italesat til forskellige tider, men til alle tider en slagmark for magtmanifestationer.

I et lille rum stod to stole, hvor publikum kunne sætte sig og høre forskellige stemmer. Vi hørte politiet, gerningsmanden, offeret, pårørende og folk fra gaden, der udtalte sig om en voldtægtssag.  Det var elever fra klassen, der lagde stemmer til lydoptagelserne.

Det var spændende at arbejde med et emne på den måde og at være med til at lave en ”rigtig” udstilling.  Selvom vi kun var en del af et større team, så gav vi et væsentligt bidrag og det var en meget lærerig oplevelse at være medansvarlige for et værk, der skulle indgå i en ”rigtig” museumsudstilling .

Dette undervisningsforløb tog afsæt i en af museets særudstillinger og derfor er det ikke et undervisningsforløb, der direkte kan anvendes af andre klasser. Men ideen om at lade elever bidrage til opbygningen af særudstillinger, er efter vores opfattelse til stor gavn for både uddannelsesinstitution og museum. Eleverne får et kig ind i en ukendt museumsverden (hvordan laver man en ”rigtig” udstilling?) og museet får en vigtig og inspirerende dialog med et ungt publikum. Kvindemuseet havde gjort brug af Huskunstnerordningen (Statens Kunstråd). Huskunstnerne Tanja Nellemann Poulsen og Grete Aagaard styrede workshoppen og var overordnede tovholdere for projektet. Vi (lærerne) stod dels for den praktiske afvikling i skolens billedkunstlokale og dels for det teoretiske input, der knyttede sig til vores fag (billedkunst og historie)

WORKSHOP – PROGRAM:

NB: FORUD FOR WORKSHOPPEN ER KLASSEN BLEVET UNDERVIST UD FRA DET HISTORISKE MATERIALE I MATRIXGRUPPER MED EFTERFØLGENDE DISKUSSION.

MÅL: AT GØRE ELEVERNE OPMÆRKSOMME PÅ KØNNET SOM EN HISTORISK KONSTRUKTION, DER ER UNDER EVIG FORANDRING – OGSÅ I FORHOLD TIL VOLDTÆGT

DAG 1: INTRODUKTION

Hvem er vi? (Præsentation af lærere og kunstnere og Kvindemuseum)

Se filmen ”Sort høst”  Filmatisering af  romanen  “Fædrene æde druer” af Gustav Wied (Anders Refn 2011)

Casestories

Lave ordpuljer ud fra filmen, artiklerne og casestories. Hvordan sætter vi ord på? Hvordan taler vi om voldtægt/overgreb?

 

DAG 2: ORD

Eleverne vælger 3 ord ud af ordpuljerne/plancherne, som de sætter i forbindelse med voldtægt. Hvilke ord er de vigtigste?

Eleverne  skriver de valgte ord ned på en planche.

  1. runde. Send planchen videre til højre.

Næste gruppe beskriver, hvad de forstår ved de 3 ord og sender videre til gruppen til højre der så beskriver hvad de forstår ved de 3 ord etc. etc.

  1. runde. Når planchen har været hele vejen rundt til hver gruppe, gentages det. Denne gang skal de beskrive ordene igen, men de må IKKE bruge de samme ord til beskrivelse af de 3 ”hovedord”.

De personlige beskrivelser skal omsættes til et mere bredt og generelt udtryk eller opråb. Beskrivelsen kan laves om til en henvendelse eller et spørgsmål eller blot et enkelt ord.

Opsamling:

Vi er nødt til at få snakken i gang om skyld og skam, offentlighed og privathed, synlighed og usynlighed.

 

DAG 3: FIGURER

Tage billeder af hinanden i skolegården- hele kroppen/personen  (husk kamera/mobiltlf. m. kamera)

Kopieres over på transparenter

Tegnes op (vi skal bruge mange overhead-projektorer!)

 

Klippe silhuetter ud og placer foran tapet opklæbet på skumpap

 

 

DAG 4: Besøg på Kvindemuseet.

1: Udstillingsrummet

2: Museets elektroniske undervisningsmateriale

3: Generel snak om emnet/udstillingen med museumsinspektør Merethe Ipsen.

Eleverne deles ind i 3 grupper, der i løbet af vores besøg kommer omkring de tre ovenstående emner.

 

DAG 5-8: FIGURER OG ORD /Praktisk arbejde.

Hver gruppe gruppe har nu valgt en sætning, et digt e.l., der skal overføres til den tapetserede væg. Hvert enkelt bogstav printes ud i nøje udvalgt skrifttype og størrelse og overføres herefter til tapetseret skumpap, der herefter skæres ud med hobbykniv. Til sidst sættesalle bogstaver  op på den tapetserede væg.

Der vælges ét ord, hvor hvert bogstav skal laves i stort 3-dim format. (Eleverne valgte ordet MISTILLID).

Vi får nok kun påbegyndt arbejdet med de store bogstaver. Det er vanskeligt og meget tidskrævende. Det kan færdiggøres af en professionel træskærer – finansieret af Kvindemuseet.

Senere: Vores værk transporteres til Kvindemuseet.

Produktkrav

Udstilling

Opgaver

Praktiske opgaver under fremstillingen af udstillingens elementer

Lærerens Materialer

Historie:

Cain, Signe Kierkegaard: “Apropos voldtægt: Flydende sex”. In: Weekendavisen d. 05-02-2010
Duedal, Poul: “Krop skal der til…Bidrag til stigmatiseringens historie”. In: Rubicon, nr. 2. årg. 13, 2005, p. 65-66
Klausen, Anne-Mette: “Man slår da kvinder”. In: Forum, d. 15-05-02
Pedersen, Birthe: “Myten om den lykkelige hore”. In: Forum, d. 28-04-2000
Pedersen, Birthe: “En pornostjernes advarsel”. In: Forum, d. 15-06-2000
Reinicke, Kenneth: “Kan mænd komme til at voldtag?” In: Dagbladet Information d. 08-11-04
Reinicke, Kenneth: “Voldtægtens kulturelle dimension”. In: Berlingske Tidende d. 08-11-2000
Wivel, Peter: “Når kroppen bliver slagmarken”. In: Politiken, d. 25-11-08

En herskabelig død

En herskabelig død

 

Teaser

Med udgangspunkt i den herskabelige død skal forløbet præsentere eleverne for dødens og begravelsens historie samt herregårdenes og adelens betydning gennem historien.  Fokus ligger på Danmark i perioden 1700 til i dag. Sammen med adelens rolle i samfundet, kommer vi også ind på den samfundsmæssige udvikling fra adelsvælde til enevælde og frem til demokratiets indførelse i 1849 og den sociale ligestilling gennem 1900-tallet.

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Historie

Årgang og evt. studieretning

 

Forud for forløbet arbejder eleverne med et unikt sæt af herregårdshistoriske kilder, som efterfølgende anvendes til løsning af en række opgaver på selve museet. Under besøget på Gammel Estrup arbejder eleverne med konkrete spor fra fortidens gravkultur blandt adelige i Gammel Estrups kapel, gravsætningen i herregårdsskoven samt Auning Kirke. Eleverne skal afslutningsvis fremstille en ligprædiken som er en herremand værdig.

 

Fagligt mål: At analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden, forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Produktkrav

Forløbsrelevante opgaver

Opgaver

Kildearbejde

Museets Materialer

Kildematerialet findes på et Google Drive, der gøres tilgængeligt for underviseren.

Lærerens Materialer

Kildematerialet findes på et Google Drive, der gøres tilgængeligt for underviseren.

Femø Kvindelejr i mikrohistorisk perspektiv

Femø Kvindelejr i mikrohistorisk perspektiv

 

Teaser

Sommeren 1971 blev Femø befolket af nøgne kvinder og det var ikke solskoldning, der gjorde, at de kaldte sig rødstrømper. Det var deres kamp for kvindernes frigørelse og ligestilling.

Femø Kvindelejr er et lokalt klenodie af nationalhistorisk betydning. I sommerne 2009 og 2010 gennemførte Museum Lolland Falster et stort forskningsprojekt omkring Femø Kvindelejrs historie, der mundede ud i særudstillingen “Femø Kvindelejr”.

Med udgangspunkt i Femø Kvindelejrs mikrohistorie uddrages de almenhistoriske aspekter i køns- og seksualpolitik i perioden 1968-2011. Disse aspekter analyseres, diskuteres og perspektiveres samt formidles.

 

Partnerskab

Museum Lolland-Falster

Fag

Historie

Årgang og evt. studieretning

Forløbets omfang: 12 klokketimer

Opstart forløb:

Som introduktion læser eleverne s. 6-21 i udstillingskataloget “Femø Kvindelejr”, (Museum Lolland-Falster, 2010).

Lektion 1-4:
Omvisning i udstillingen Femø Kvindelejr (2 timer + evt. 2 timer transport fra Nykøbing Katedralskole og Nakskov Gymnasium). Omvisningen indeholder to temaer:

1968-oprøret:
Her fortælles om ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, som dannede baggrunden for oprettelsen af Femø Kvindelejr. Vi besøger udstillingens kollektiv og går på gaderne med de demonstrerende rødstrømper. Det hele spejles i kvinderollen fra før 1968 og sættes i perspektiv med ligestillingsproblematikken i dag.

Femø Kvindelejr:
Denne del af omvisningen foregår i museets store udstillingssal, hvor kvindelejren er genskabt. Vi fortæller om etableringen af og formålet med kvindelejren og om hverdagens aktiviteter i lejren. Vi præsenterer også forskellige eksempler på de kvinder, der deltager i lejren og fortæller om den ændring, der er sket i lejrens indhold fra 1971 til i dag.

Herefter fortsættes med to elevaktiviteter. Først et fællesmøde i teltet. Emnet for diskussionen er: Hvad kan vi bruge Femø Kvindelejr og Rødstrømpebevægelsens kvindekamp til i dag? Har bevægelsen og lejren sat sig spor i elevernes hverdag?

Derefter spilles Femø-Spillet, der er udviklet af kvindelejren og giver et lille indtryk af, hvad der foregår på lejren. Spillet afsluttes med en opsamling på, hvilket billede spillet giver af livet på lejren.

Lektion 5 og 6:

Eleverne opdeles i 6 grupper: 2 borgerlige, 2 socialdemokratiske og 2 marxistisk-leninistiske. Med udgangspunkt i litteraturlisten skal eleverne undersøge følgende nyheder: Femø Kvindelejr, Kollektivet Maos lyst, Rødstrømpebevægelsens basisgrupper og debatten omkring fri sex anno 1971.

Lektion 7 og 8:

Tilrettelæggelse af nyhedsudsendelse og paneldebat (argumenter og sprogbrug) herunder udvælgelse af billeder og lydspor (vinkling).

Lektion 9 og 10:

Produktion af nyhedsudsendelse og forberedelse af paneldebat (argumenter og sprogbrug). Produktionen sker via optagelse med mobiltelefon og redigering i Windows Moviemaker på udleveret computer.

Lektion 11 og 12:

Visning af nyhedsudsendelser og afsluttende paneldebat. Perspektiverende diskussion af temaerne i forhold til elevernes egen samtid.

Produktkrav

Moviemaker nyhedsudsendelse anno 1971 samt afsluttende debat mellem repræsentanter fra hhv. borgerlige, socialdemokratiske og marxistisk-leninistiske synvinkler på udvalgte temaer.

Opgaver

Se forløbsbeskrivelse.

Museets Materialer

Femø-spillet

Lærerens Materialer

Udstillingskatalog “Femø Kvindelejr”, (Museum Lolland-Falster, 2010)

Forløb og idekatalog med inddragelse af Museum Lolland-Falster.

Forløb og idekatalog med inddragelse af Museum Lolland-Falster.

 

Teaser

Kronologiforløb i dansk og historie på stx

 

Partnerskab

Museum Lolland-Falster

Fag

Dansk, Historie

1) Vikingetid og middelalder 800-1500

Vikingetid:
Dansk: Ca. år 1000: Ældre Edda Vølvens spådom

Historie: Den store Jellingesten og Widukind om Harald Blåtands dåb.

Museets bidrag:

7 runesten, skibsbegravelser

Gennemgang af runetekster og deres betydning og evt. snak om hvorledes man har brugt runer i Norden. (i Norge har man f.eks. eksempler på runebeskeder om at nu skal manden komme hjem fra kroen- ca.1300 mener jeg)

Middelalder:

Dansk: 1200-tallet (930-1030 sagatiden) Sagalæsning:   Njals Saga

Historie: Fortalen til Jyske Lov (1241)

Museets bidrag: Landskabslovene: Lollandske vilkår (ca. 1400)

Sammenlign Jyskelov med Lollands vilkår og vores moderne lov.

 

2) Rennæsance, reformation og enevælde 1500-1780

Rennæssance og reformationen:

Dansk: Martin Luther: Vor Gud han er saa fast en borg (1529)

Historie: Christian IIs håndfæstning (1513)

Museets bidrag:

Nykøbing Slot (Bygget før 1253)
Lille afstikker til 1708 og Zar Peter den Stores besøg på Zarens Hus.

Enevælden:

Dansk: Leonora Christina: Jammersminde

Historie: Kongeloven (1665)

Museets bidrag:

Leonora Christine – Maribo og Jammersminde.

Eleonora Christinas klostertid i Maribo 1685-98 med gravsten og ”Jammersminde”.

3) Fra oplyst enevælde til demokrati 1780-1870

Oplyst enevælde:

Historie: Frihedsstøtten, evt. kort over Nr. Ørslev bys jorder og Ole Willumsens mindesten.

Dansk: Adam Oehlenschläger Guldhornene (1803)

Museets bidrag: Mønsterudskiftningen og udflytningen af grevskabet Christianssæde 1780’erne

Læhegnene, afvanding og skovene, nye dyrkningsmetoder og et nyt kulturlandskab – afsæt i de gamle godskort kombineret med en vandring i landskabet ved Virket (Falster). Litteratur mangler.

Demokrati:

3) Romantismen (ca.1830-1850)Emil Aarestrup: Til en veninde (1838)

Historie: Danmarks riges Grundlov af 5. juni 1849.

Museets bidrag: Nystedtur til Emil Aarestrups hus

 

4) Det moderne Danmark bliver til 1870-1960

Dansk: Georg Brandes: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur.

Historie: Program for den internationale arbejderforening for Danmark 1872.

Museets bidrag: Polakkaserne,    Holeby eller Sakskøbing sukkerfabrik,    Arbejderboliger, fattighjem, Lokomotivfabrik i Maribo (Vulcan) med arbejderboliger. Remissen i Maribo der ligger inde med lokomotiver

 

Ekskursionsmål (6 timer):
Rewentlow-Museet Pederstrup
Polakkasernen ved Holeby
Udskiftningstur til Nr. Ørslev

 

Fra genstand til genfortælling

Fra genstand til genfortælling

 

Teaser

Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

1.g


 

Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.

Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.

Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.


Produktkrav

Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.

Opgaver

Arkitekturopgave til Trelleborg:

 

Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:

 

https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/

http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox

http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/

https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm

https://dac.dk/viden/vikingetid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/

https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU

 

Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).

Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.

God fornøjelse!

 

Dansk og Trelleborg

I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.

Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.

Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.

Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil.  Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.

Overvejelser til gruppen:

  • Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
  • Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
  • Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
  • Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
  • Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
  • Inddrage viden fra museet.

Kreativ formidling (inspiration):

  1. Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
  2. Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
  3. Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
  4. Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
  5. Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
  6. Jeres bud

 

Kurateringsopgave:

Lav jeres egen udstilling til et museum.

Formål:

At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.

Proces:

1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.

2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.

Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.

3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.

God fornøjelse!

Gruppe 1: ressourcer

Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.

Vikingehuset:

Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”

skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.

For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter

Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt

Volden:

Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.

Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden

Gruppe 2: Datering

Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.

Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ

Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.

  1. Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
  2. Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
  3. Beregn forholdet .

I bjergarter forefindes Rb-87.

  1. Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
  2. Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?

Hvor stort forholdet  er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet   være forskellig på forskellige geografiske steder.

I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.

  1. Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
  2. Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
  3. Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været
Globalisering og kulturmøder

Globalisering og kulturmøder (30 lektioner).

2.x Randers Statsskole skoleåret 2008-2009

Deltagende fag: Dansk, engelsk, historie.

Fokus på metoder og intro til videnskabsteori.

1. Introduktion til diskursteori og – analyse af materialer om Karikaturtegningerne fra Jyllandsposten
2. Introduktion til Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød
3. Introduktion til socialkonstruktivismen og positivismen.
4. Møde med forskellige fagligheder på Kulturhistorisk Museum – med fokus på samspil mellem forskellige metoder, når en udstilling som ”På klimaets betingelser” konstrueres. Hvilke diskurser bliver synlige, hvilke forsvinder?
5. I grupper vælger eleverne materialer (artikler) og analyserer dem ud fra kommunikations- og diskursteorier.
6. Vejledning i synopsisskrivning med fokus på metoder og videnskabsteori.

Herregårdsliv og formidling

Herregårdsliv og formidling

 

Teaser

Eleverne fra Paderup Gymnasium blev stillet over for den opgave ved hjælp af forskelligt kildematerialer fra 1600-tallet til 1920 at skulle sætte sig ind i herregårdslivets forskellige aspekter og derefter fremstille et formidlingsprodukt, der kunne vække unges interesse for at opleve og lære om herregårdslivet.

 

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

AT forløb AT3

 

Mødet mellem elever og museum

Forløbet indledtes med en tur til Gammel Estrup, hvor elevernes umiddelbare oplevelse af museet dannede grundlag for deres vurdering af museets kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper. Eleverne var før besøget blevet introduceret til udstillingsprincipperne; affektiv, didaktisk og æstetisk. Dertil skulle eleverne komme med deres bud på, hvorledes museet kunne forbedre sin formidling med en ung målgruppe for øje. Der måtte gerne tænkes ud over det umiddelbart mulige.

Faglig viden og begreber

Næste skridt var at etablere faglig viden og begreber til det videre arbejde.
I historie blev der arbejdet med herregården som centrum for den danske adel fra middelalderen til lensafløsningen.
I dansk blev der arbejdet med begreber og modeller indenfor faktaformidling, særligt var der fokus på at skelne mellem traditionel nyhedsformidling og New Journalisme. Der blev arbejdet eksemplarisk med aktuelle tekster. Eleverne fik til opgave at skrive en nyhedsartikel over fortællingen om Adam, Eva og syndefaldet. Endvidere blev eleverne præsenteret for ”podcast” samt et redigeringsprogram til selv at indspille og redigere lydfiler.
Endelig fik eleverne introduktion til billedanalyse i forbindelse med portrætmalerier. Der blevet taget udgangspunkt i portrætter fra Gammel Estrups samling.

Eleverne og museet samarbejder

I forbindelse med AT-forløb skulle eleverne arbejde med formidling af Gammel Estrups skriftlige kilder, interiør og portrætmalerier. Der var blevet tilrettelagt 8 kildepakker med hver deres overskrift:

1. 1612-13 Kalmarkrigen.  Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel.
2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne.
3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring.
4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund! – Benedicte Margrethe Brockdorff.
5. Adelsmændene –  kongens ambassadører i ’den store verden’.
1771 Christen Skeels død i Skt. Petersborg.
6. Luksusfælden!/Den vilde greve Jørgen Scheel.
7. De tjenende.
8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafløsningen

Hver kildepakke indeholdt kilder fra Gammel Estrup (skriftlige samt materialer fra udstillingsrummene) og supplerende materiale om perioden, begivenheden eller temaet.

Eleverne var på førstedagen på Gammel Estrup, hvor de efter endnu en lille rundtur blev inddelt i 8 gruppe. Hver gruppe fik en kildepakke og dertil til opgave at skulle videreformidle kildepakkernes indhold. Grupperne blev opfordret til at tænke ”ud af boksen” i forhold til formidlingens form, men blev samtidig opfordret til at benytte podcast som produktform.

Efter at have undersøgt kilderne blev grupperne samme dag tilknyttet en ekspert fra museet, der kunne hjælpe med at give mere baggrundsviden, opklare spørgsmål, hjælpe med at finde yderligere kildemateriale, finde genstande eller kostumer.

Herfra arbejde eleverne de næste par dage videre med deres erobring af museets viden og videreformidling af denne. Alt efter gruppernes behov arbejdede de på Paderup Gymnasium eller på Gammel Estrup. De havde både mulighed for at søge hjælp hos lærerne og museets personale.

Endelig blev der fremvist otte formidlingsprodukter, der alle var podcasts kombineret med en billedside i form af enten billeder eller filmklip. Produkternes varierede i form, der var dagbogsberetninger, dokumentar, eventyr, krydsklipning, suspense, underlægningsmusik, rekonstruktioner, citater fra kilder m.m.

Afrunding

Opfølgende blev eleverne bedt om at aflevere:
1) manuskript til deres produkt (podcast),
2) kommentarer til arbejdet med kilderne samt kildeliste og
3) uddybelse af deres formidlingsstrategi og
4) evaluering af forløbet.

Produktkrav

Podcast

Opgaver

I. TUREN GÅR TIL GAMMEL ESTRUP

Første møde med Gl. Estrup Herregårdsmuseum

Program:
·         Rundvisning ved gravkapellet ved Auning Kirke
·         Rundvisning på Gammel Estrup
·         Elevarbejde på Gammel Estrup

Fokuspunkter:
·         Gammel Estrup som herregård
·         Gammel Estrups kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper

Forberedelse:
·         Besøg hjemmesiden www.gammelestrup.dk og læs om museet.
·         Læs det vedhæftede materiale om gravkapellet ved Auning Kirke og materialet om museumskommunikation og udstillingsprincipper.
·         Vil du vide mere om Auning Kirke kan ud besøge hjemmesiden: http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

II AT3: HERREGÅRDSLIV (da-hi)

Oversigt over emner og materialer til grupperne:

1. 1612-13 Kalmarkrigen.  Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel

kilde 20, Personalia fra Jørgen Skeels ligprædiken 1633[1]

Uddrag fra Eskes dagbog (“Opsummering Eske Brok om Kalmarkrigen”; en oversigt i punktform over indholdet i dagbogen vedr. Kalmarkrigen skrevet af Claus Sørensen, renæssancearkæolog.)

Andre kilder: Renæssancebygningen, rustning og portrætter i renæssancesalen

Supplerende materiale:
N. J. Israelsen m. fl., Gammel Estrup, Randers 1993
s. 61 – 71
B. Scocozza, Christian 4., Kbh 1988
om Kalmarkrigen s. 67 – 85
(B. Scocozza,Ved afgrundens rand: 1600 – 1700. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie,
om Kalmarkrigen s. 56 – 71.

2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne
1677 Birgitte Rosenkrantz sygeleje, død og begravelse 1677 belyst af

følgende kilder:

kilde 21, Personalia fra Birgitte Rosenkrantz ligprædiken 1677

kilde 8, Lejlighedsvers fra svoger Erik Rosenkrantz og 4 nevøer 1677

Andre kilder: Kapellet, Rødestuen og dobbeltportrættet i Rødestuen

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
L. B. Jensen, Kapellet på Gammel Estrup. To generationer og deres religiøse motiver, Herregårdshistorie 4, Gammel Estrup 2009
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige pigeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986
s. 17 – 21

3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring

1674: Jørgen Skeels dannelsesrejse, hvor han bl.a. deltog i den danske prins Jørgens følge til England og i brylluppet mellem   prinsen og den engelske prinsesse Anna belyst af følgende kilder:
kilde 23, Uddrag fra Jørgen Skeels ligprædiken 1695 (fra side 167)

Andre kilder: Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrætter i Røde Stue, Blå tårnværelse og Scheelkabinettet

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige drengeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986, s. 17 – 21

4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund!
1691 Brylluppet mellem Jørgen Skeel og Benedicte Margrethe Brockdorff belyst af følgende kilder

kilde 23 Jørgen Skeel ligprædiken 1695 side 171

kilde 9 Lejlighedsvers ved Benedicte Margrethe Brockdorff og Jørgens Skeels bryllup 1691

Andre kilder: Epitafiet i Auning Kirke, Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrættet i Blå tårnværelse

1718 Det unge par flytter ind på Gammel Estrup og nyindretter i barokstil

Kilde 10 breve fra mor Benedicte Margrethe Brockdorff til søn Christen Skeel

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
Historier om Benedicte Margrethe Brockdorff kan findes på reventlowernes genealogiske side www.reventlow.dk
Gravmælet er  bl.a. beskrevet i pjecen fra Auning Kirke, 

http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

5. Adelsmændene –  kongens ambassadører i ’den store verden’

1771 Christen Skeels død i Skt Petersborg
Kilde 12, sygdomsjournal oversat fra fransk

Kilde 25, rejseplan fra Riga til Skt Petersborg

(Simon Vikjær er ved at renskrive sladderhistorien fra 1830 om giftmordet. Han sender det.)

Andre kilder:

Portrætter og interiører i Store Kabinet.

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
C. Due-Nielsen, Dansk Udenrigspolitiks historie, bind 2. Revanche og neutralitet648 – 1814, Kbh 2005
s. 234 – 236; 318 – 347
L. B. Struwe, Da Danmark skulle blive en stormagt – gesandt Christen Scheel i Rusland i A. Amdissen, Historier fra Herregården, Gammel Estrup 2005
Katharine d. Store. Eng dokumentar/DR2 12.01.2002 (50 min)

6. Luksusfælden!/Den vilde greve

Den vilde greve 1770-1825

kilder:
13 og 14 samt et uddrag fra auktionskataloget ved konkursen over hans rariteter (ca 4 sider ud af de 148 med bøger og billeder).

Portrætmaleri af J.S. i rum nr. 24 og hustruen på nr. 25

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, http://runeberg.org/dbl/ (mangler)
Matthiessen, Hugo, En greve: Jørgen Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825), 1954
M. Flindtholm, ”Den vilde greve” Jørgen Scheel, Årskrift 1987, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.

7. De tjenende

Kilde: Ottilies værelse

Supplerende materiale:
O Højrup, Herregårdsliv 6, Tjenerskabet, Kbh 1982 (I får et eksemplar eller to af denne)
A. Hoff, Storkøbmanden og hans undergivne – Gerhdt de Lichtenberg som husbond og patron overfor sine fæstebønder og tjenestefolk, i Herregårdshistorie 3, Gammel Estrup 2008
M. Aa. Andersen, Ottilies værelse, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007
K. V. Jespersen, Man fyrer ikke sine folk, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007

8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafsløsningen

1925 Uttenthals gave, i forbindelse med lensafløsningen opløser familien ejendommen efter 600 år med herremænd på Gammel Estrup.

Kilde: Helene Kjærbøl, Gaven fra Uttental, Gammel Estrup 2005

Andre kilder:

Klunkestuen 2. sal; portrætter i gangen 2. sal; portræt i butikken.

Supplerende materiale:
J. Laursen, Adelskultur i en moderne tid i O. Høiris m.fl., Modernitetens verden, Århus 2009
C. P. Rasmussen, Mellem grundlov og lensafløsning og
C. P. Rasmussen, Storlandbrugets storhedstid i B. Andersen m.fl., Herregårdenes Indian Summer, Skippershoved 2006
O. Højrup, Herregårdsliv 7, Herskabet, Kbh 1982

 

[1] Kildenumrene henviser til kildepakke fra Gl. Estrup Herregårdsmuseum

 

Lærerens Materialer

Kommenteret litteraturliste:

Dansk:

Thorhauge, Sally & Ane Hejlskov Larsen (2009): Museumsgrundbogen, s. 53-59,119-127, Systime.
Fokus på affektiv, didaktisk og æstetisk museumsformidling

Olsson, Henning (2009): Ryd forsiden, s. 44-54, Dansklærerforeningen.
Fokus på de fem nyhedskriterier

Pedersen, Rie: Fortællende journalistik, s. 12-17, 22-26, 29-32, 33-35, 43-44, 46-49
Fokus på skønlitterære virkemidler: fortæller/synsvinkel, dialog, scener, detalje, sprog, komposition

Olsen, Mimi (mfl.) 2009: Levende billeder, s. 34-37, Systime
Fokus på synkron og asynkron lyd, musik og lydeffekter

www.avisnet.dk: Avisens genre: Nyhedshistorien og Nyhedstrekanten
         Fokus på komposition

Handout med modellen: HEY YOU SEE SO

 

Galleri

 

Hjemmets arne – om boligforhold ca. 1875-2000 (Horsens)
Hvad kan man lære om 1800-tallet i Den Gamle By og hvordan formidles historien?

Hvad kan man lære om 1800-tallet i Den Gamle By og hvordan formidles historien?

 

Teaser

Hvad kan et museum, som en historiebog ikke kan? Hvordan understøtter og uddyber museet undervisningen i klassen?

Hvordan kan man med udgangspunkt i den nære og konkrete historie om mennesket og hverdagen fortælle den store og abstrakte historie om f.eks. industrialiseringen og demokratiets fødsel ?

Hvordan virker formidlingen og hvordan ville et tilsvarende museum, hvor året er 2011, se ud?

Hvordan præsenteres museet udadtil?

 

Partnerskab

Ikke oplyst

Fag

Dansk og/eller historie opgave, Historie

Årgang og evt. studieretning

2.g

Forløbet er et historieforløb i to 2.g-klasser. Det indeholder dels en fag-faglig del og dels en museologisk del:

Hensigten med den fag-faglige historiske del er at udvikle et fleksibelt forløb, der kan tilpasses og gøres relevant i forhold til den enkelte lærers undervisning. Med 1800-tallet bredt ud i 3 dimensioner og med mange oplagte perspektiver kan man knytte museums- og klasseundervisningen tæt sammen, så det, der bliver formidlet i klassen, understøttes og uddybes på museet.

Af faglige kompetencer får eleverne trænet kildekritik på et helt anderledes kildemateriale end de er vant til (udstilllingsgenstande og principper). Der er en pointe med, at de i første besøg møder genstandene induktivt uden foregående viden for derefter at oparbejde mere viden end de faktisk kan få gennem besøgene i udstilllingen. Eleverne oplever så at sige den hermeneutiske spiral på egen læring, og får en følelse af, at historien kan konstrueres mere korrekt ved  at opnå større historisk viden.


Hensigten med den museologiske del er at udvikle et forløb, der skal skærpe elevernes bevidsthed om museers kommunikationsstrategi generelt og – mere specifikt – om, hvordan man netop i Den Gamle By formidler historien. Eleverne skal arbejde med museumshistorie og spørgsmålene: Hvorfor ser Den Gamle By ud som den gør? Hvad er en interiørudstilling og hvad er en genstandsudstilling? Hvilke formidlingsformer indgår og hvordan påvirker de gæsterne? De skal arbejde med spørgsmålet om kulturarv og indsamlingspolitik: Hvad er kulturarv og hvem bestemmer, hvad der defineres som kulturarv? Hvad er museets indsamlingspolitik?

Ekskursion 1 til DGB, 2 moduler. Emne: Danmark i 1800-tallet

Rundvisning og gruppearbejde.
Undervejs tager eleverne billeder af interessante steder, som de synes fungerer godt som interessant formidling af historien.

Klasseundervisning på skolen i ca. 7-9 moduler.

Traditionelt undervisningsforløb i DK i 1800-tallet. (Se to eksempler nedenfor) Inddragelse af billeder og notater fra DGB
Undervisning i museumsanalyse + udstillingsprincipper. 1 modul. (se under “opgaver”)

Ekskursion 2 til DGB, 2 moduler. Emne: Museologi

Oplæg om DGBs historie og udstillingsopbygning + fotosession på egen hånd + rundvisning i Musæum 1927 + oplæg og diskussion om genstande og kulturarv.

Efterbehandling, 1 modul.

Produkt:
Plancher med billeder dels af de tre udstillingsprincipper i DGB, dels af 1800-talsgenstand/interiør + 2010-genstand/interiør.

Nedenfor følger to eksempler på anvendte forløb om 1800-tallet – hvilket som helst forløb man plejer at lave om den periode kan sandsynligvis bruges, hvis kilderne samarbejdes med museumsrundvisningen.


Forløb om Danmark i 1800-tallet, eksempel 1

Formål med forløb:

At koble Danmarkshistorien og et museum. AT arbejde med ”levende ikke-tekstlige kilder”. At arbejde både induktivt og deduktivt.

At få indgående kendskab til Danmarks historie mellem 1800-1900 herunder industrialisering, demokratiet og partisystemets opståen, og de sociale forhold især som de kommer til udtryk i Den gamle by.

Kompetencer. Større metodisk bevidsthed og hvorledes kilder bruges på et museum(museologi). Hvorledes man kan gå på museum og lave museum (studietur) At kunne lave en udstilling selv med kobling til samtid og se og forklare de væsentlige forskelle..

Forløbsplan:


1. Kûhle:DHS side 85-94. Landbruget som lokomotiv. Kilder: Hornemanns tabeller om husmands og gårdmandssønner. (S.Mørch: Danmarkhistorie1880-1960 s 16) Matrikelkort om udstykning

2. Kûhle:DHS. Side 94-105. Gårdejer, sociale skel. Udvandring. Kilder: Skejbyulykken..”Ole sad på en knold…”

3. Kühle: DHS side 105-116. Udvikling i byerne.Tobaksarbejderdrengerindring. (O.Hyldtoft:Det Industrielle DK 1840-1914 s.204ff)

4. Kühle:DHS side 116-127. Arbejderbevægelse: Gimleprogrammet.(Kilder til DKs historie efter 1660 VII side19)

5. Kühle: DHS: Side 128-37. Grundlov og politik. Grundloven.

6. Kühle:DHS. Side 137-144. Partisystem og stat. Partidebat

7. Reserve: Optakt til ekskursion: Tag dine ord og billeder fra 1.ekskursion. Hvad mangler i fht. Det du ved nu ? Hvad ville du lave i dag over samme emne/tema/udstilling/interiør?. Tag billeder af de tre udstillingsgenrer

Forløb om Danmark i 1800-tallet, eksempel 2:

Faglige mål:

− dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie,
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
− formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
− forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
− reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
− bearbejde forskelligartet historisk materiale


Forløbsplan:

1. Grundloven, tre-årskrigen og 1864

Kühle s. 128-134 + 142-144 + grundlovsuddrag

2. Partiernes opståen og forfatningskampen
Kuhle s. 135-142 + Friisberg s. 38-39 + 44

3. Borgerskabet
Anne Løkke, Familieliv i Danmark. S.80-85
Auguste Mussén: ”God Tone i alle Livsforhold” (i Søren Mørch)

4. Borgerskabets kvinder og uddannelse
Berg, Frost og Olsen: Kvindfolk + Lis Jacobsen, kvindelige akademikere.

5. Landbruget i vækst
Kühle s.85-94

6. Landbruget, gårdmænd og fattige, udvandringen
Kühle s.94-104 + evt. De døde børn i Skejby (i Her kommer fra dybet)

7. Industrialiseringen i DK, arbejdernes forhold
 Kühle s. 106-109 + 113-114 + 118-122 + Anne Løkke, Familieliv i Danmark: en ufaglært kvindes erindringer

8. Fagbevægelsen + septemberforliget 1899
Kühle s. 116-118 + 122-127

Produktkrav

Plancher, eventuelt virtuelle. (se under opgaver)

Opgaver

 

1. besøg i Den Gamle By. Fag-faglig historiedel

 

Program:
10.30 -11.45
Rundvisning for første halvdel af klassen.
Gruppearbejde for 2. halvdel.
11.45-12.00 Frokost
12.00.-13.15
Rundvisning 2. halvdel
Gruppearbejde 1. halvdel

Rundvisning, stationer:

1. Indgang til byen
2. Skomager
3. Tobaksværkstedet og –laden
4. Skrædderen
5. Algade og Torvet
6. Købmandsgården
7. Modisten (Hattebutikken)


Gruppearbejde (med nedskrevne præsentationer og opgaver):

1. I gaden Navnløs: Eilschous Boliger/Præsteenken og hendes datter.
2. Vestergade: Håndværkere og småkårsfolk.
3. Vestergade: Apoteket.
4. Algade: Brændevinsbrænderiet
5. Ågade: Dampvæveriet
6. Toldbodgade: Købmandsgården.
7. Søndergade: 1900-tallet og Den Moderne By. Isenkræmmeren og Bogladen . Schous Sæbehus (vinduesudstilling).

 

2. besøg i Den gamle By: Museologi-del


Der er to temaer i spil i den 2. fase (som hænger sammen, men alligevel udmønter sig i to forskellige konkrete opgaver):
For det første formidlingen af 1800-tallet og sammenhængen med vores viden fra undervisningsforløbet + opdateringen til 2010. (fagfagligt)
For det andet museologi generelt og udstillingsprincipper i det konkrete museum, DGB. (Kan også bruges på studieture senere)


Forberedende undervisning  på skolen:

 

Lektie: Museumsgrundbogen s.47-53 + 121-127

1. Klassediskussion af udstillingen i DGB:
Repetere hvad vi så på det første besøg i Den Gamle By. Hvilken slags boliger, hvilken slags virksomheder osv. Med den viden vi har om 1800-tallet efter undervisningsforløbet, hvad kan vi så sige om DGB’s fremstilling af 1800-tallet? Virker den realistisk? Virker den repræsentativ? Mangler der noget? Hvorfor fremstilles tingene som de gør?

2. Gennemgang af museumsanalyse:
Med powerpoint gennemgås de tre stadier i museumsanalysen: genstand, udstilling, museum. Umiddelbart kan vi analysere DGB et stykke ad vejen, men som teksten  lægger op til, kommer man længst, hvis man kan spørge en ansat fra museet. Derfor forbereder vi i grupper spørgsmål til museets ansatte ved 2.besøg: Hvad kunne vi tænke os at vide om, hvilke overvejelser, der ligger til grund for udstillingens udseende? (Alle tre niveauer)

3. Gennemgang af udstillingsprincipper:
Med powerpoint gennemgås de tre udstillingsprincipper: didaktisk, æstetisk og affektiv.
Dernæst vælges i grupper et billede/billeder af et interiør i DGB, som man tog på den første tur. Billedet analyseres:
Hvilke møbler, genstande er der, hvilken stemning er der i rummet osv.
Hvilket udstillingsprincip var det dominerende i netop det rum? (didaktisk, affektivt eller æstetisk)

4. Igangsætning af afsluttende opgave:
Brainstorm i grupperne ud fra det analyserede billede: Hvis man skulle vise et tilsvarende interiør anno 2010, hvordan skulle det så se ud? Møbler, genstande, stemning osv? Det er lektie til sidste time at tage et billede af et tilsvarende anno 2010-interiør. (Butik, virksomhed, stue…) Anbring gerne ekstra genstande i interiøret, som gør det ekstra tydeligt, at vi er i 2010.

Ekskursion til  Den Gamle By.

Kl.8-9: Om Den Gamle By
Anne Marie (Anki) van Dassen, Den Gamle By, holder oplæg om museets historie og grundlaget for, hvordan DGB’s samling og udstilling er bygget op. Dernæst spørgsmål til museumsanalysen fra eleverne.

Kl.9-10: Genstande
Allan Frandsen, Den Gamle By, holder oplæg om genstande. Hvordan indsamler man dem, hvilke indsamler man, hvilke genstande er vigtige, hvilke genstande viser vores kulturarv. Afsluttende: Hvilken genstand ville være helt central at udstille fra 2010? Tag billede af den til fremstilling af plancher.

Kl.10-11: På egen hånd i DGB:
Eleverne går nu i grupper rundt i den gamle by og tager tre billeder, der kan illustrere hvert af de tre udstillingsprincipper didaktisk, æstetisk og affektivt.  De vælger selv hvor, men Anki gør forinden opmærksom på oplagte muligheder i Legetøjsmuseet, Festtøjsudstillingen og Købmandsgården. Desuden bliver alle elever vist rundt i Musæum i 1927 på 3 mindre hold.

Kl.11-11.15: Evaluering
Eleverne udfylder evalueringsskemaer om deres oplevelser i DGB til museets videre brug i udviklingen af undervisningsforløb for ungdomsuddannelserne.

Afsluttende modul på skolen:

Eleverne arbejder i grupper, der hver fremstiller 2 plancher (billeder og tekst) med temaerne:
1. Formidling af fortid og nutid: Interiør fra DGB, nutidigt interiør + genstand
2. Museologi: udstillingsprincipper i Den gamle By

Til planchen om formidling af fortid og nutid har eleverne medbragt billeder (taget på 1.besøg i DGB)  af et selvvalgt 1800-tals interiør, samt af et selvvalgt 2010-interiør, en 2010-genstand.
Til museologi-planchen har eleverne medbragt billeder (taget på 2. besøg i DGB), der er repræsentative for de 3 udstillingsprincipper (didaktisk, affektiv og æstetisk).

(Plancher kan evt. udskiftes med  powerpoint: mere æstetisk og ikke så tidskrævende, men sværere at udstille bagefter)

Andre forslag til produkt:

1)  I  I forlængelse af oplægget på museet om kulturarv kunne man åbne en diskussion om, hvad kulturarv er for eleverne, 2. g’er i 2010. Hvilke genstande fortæller noget om deres egen hverdag og essensen af deres liv? Hvilke genstande ville de selv vælge ud, hvis de skulle deponere noget i en forseglet boks som en hilsen til vore efterkommere? Kunne de blive enige om i fællesskab at deponere 10 genstande? Hvis de er uenige, er det jo blot et bidrag til diskussionen om, hvem vi er og hvad, der skal kunne dokumentere vores identitet.

2)
Eleverne laver en udstilling af de valgte genstande:
En montreudstilling : 28 mobiltlf, pc-ere eller andet.
En interiørudstilling, f.eks. en gymnasieelevs værelse.
I arbejdet med udstillingen bruger eleverne den viden de har fået i DGB om de virkemidler, museet bruger til at iscenesætte fortiden og påvirke gæsterne.

 

Museets Materialer

Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.

Endvidere:

Thomas Bloch Ravn: Den Gamle By. Et vindue til historien. København, 2002.
Thomas Bloch Ravn: To hovedspor. Festskrift for Birgitte Kjær, Århus 2007, side 13-23.
Bo Bramsen: Den Gamle By i Århus. København, 1971.
Thomas Bloch Ravn: Levende Museum. Den Gamle Bys årbog, 2001, side 7-13.
Thomas Bloch Ravn og Allan Leth Frandsen: Den Gamle Bys årbog, 2007. Tema: Den Moderne By.
Thomas Bloch Ravn: Et historisk museum, der arbejder i nutiden med hensyn til femtiden, Den Gamle Bys årbog, 1996, s. 7-14.
Thomas Bloch Ravn: Autenticitet og faglig troværdighed. Den gamle Bys årbog, 2008, s. 7-20.
Lars Vester Jakobsen: Enten – eller. En konservators overvejelser. Den Gamle Bys årbog s. 15-25.
Erik Kjersgaard: Vi samler stadig. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 69-83.
Birgitte Kjær: Et museum bliver til. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 9-32.
Birgitte Kjær og Thomas Bloch Ravn: Tilbage til Peter Holm. Den Gamle Bys årbog, 1998, side 7-13.
Birgitte Kjær og Tove E. Mathiassen: Befolkede rum. Den Gamle Bys årbog, 1995, side 61-86.
Hans Henrik Engqvist: Den Gamle By og dens arkitekter. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 85 –104.
Marianne Bager og Henning Lindberg: Den Gamle By i børnehøjde. Den Gamle Bys årbog, 2002, side 21-29.
Tove E. Mathiassen: Til tjeneste i købmandsgården 1864. Den Gamle Bys årbog, 1999, side 40-47.
Helga Mohr: Brikker til Den Gamle Bys tidligste historie – og kulturhistorien i Danmark. Den Gamle Bys årbog 1996, s. 115-125.
Jens Ingvordsen og Tove E. Mathiassen: Musæum 1927. Den Gamle Bys årbog, 2008 side 31-38.
Henning Spure: Pavillon fra Landsudstillingen tilbage i Århus. Den Gamle Bys årbog, 2003, side 20-28.
Pernille Stensgaard: Teatralsk tidsrejse. Weekendavisen, nr. 27, 4. Juli, 2008.
Upubliceret materiale: Anne Marie van Dassen: ”Den Gamle Bys historie 1909-2009”, materiale til rundvisninger, 2009.

 

Lærerens Materialer

Kühle, Ebbe: Danmark, historie, samfund. Gyldendal 1989. s.85-144
Friisberg, Gregers: Forfatningskampen i Danmark 1866-1901, Gyldendal 1974 s. 44
Løkke, Anne og Jacobsen, Anette: Familieliv i Danmark 1550-2000. Systime 1997. s.80-85 + 215-18
Mørch, Søren m.fl.: Danmarks historie 1880-1960. s. 16 + 164-167
Lis Jacobsen m.fl.: Kvindelige akademikere 1875-1925. Kbh.1925. s.117-121, 125
Berg, Frost og Olsen: Kvindfolk 1. Gyldendal 1984.
Uddrag af Danmarks Riges grundlov 1849, 1866, 1915
Sonne, Jørgen: Her kommer fra dybet, KBH 1976, s.69-71
Hyldtoft, Ole m.fl: Det industrielle Danmark, Systime 1981. s.204-10 i uddrag
Karlson, H: Kilder til Danmarks historie efter 1660, VII, Gyldendal 1970. s.19-21

Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.

Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)

Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)

 

Teaser

Overgangen fra håndværk til industri i Danmark – specielt mhp udviklingen i Horsens.
Hvad karakteriserer den industrielle produktionsmåde? Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser fik industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk?
Hvordan virker dampmaskinen? Hvorfor satte den gang i industrielle udvikling?
Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Hvordan præsenteres museet udadtil?

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Fysik, Historie, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet var et AT-forløb i en 1.g-klasse.
De to første dage var faglig påklædning på gynmasiet, de sidste tre dage foregik på Danmarks Industrimuseum.

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller, en makrohistorikerrolle og et reklamehold:

Teknikere
·         Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik): Udstilling: Maskinhallen.
·         Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt (fysik, historie): Udstilling: Maskinhallen, træskoværksted, maskinværksted.

Mikrohistorikere
·         Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens (historie, samfundsfag): Udstilling: Bryggeriet.
·         Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie, samfundsfag): Udstilling: Træskoværkstedet.

Makrohistorikere
·         Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger. Faner, billeder m.m.

Reklameholdet:

Rolle 6: De syv musicalelever skal udforme nogle reklamer for de andre gruppers podcasts og for museet som sådan. Disse reklamer kan være (vil blive anvendt i praksis, hvis kvaliteten er høj nok):

1.   En 12 sekunders radioreklame til Radio Horsens.

2.   En biograftrailer til brug i den nye biograf i museet.

3.   En reklame i billeder og lyd på Horsens Industrimuseums hjemmeside.

4.   En reklame i papir til ophæng på Horsens Industrimuseum.

5.   En reklame på Intrface-projektets hjemmeside.

6.   En reklame til brug på en fællessamling på Horsens Gymnasium.

Tilknyttet grafiker på Industrimuseet.

 

Alle grupper beskæftiger sig med museologi: (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).

– AnalyseK af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., f.eks. hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles.

– Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?

Produktkrav

Produktkrav: En podcast som formidler en udstilling eller en genstand på museet. Blev fremført for en 2.g-klasse og resten af klassen. Endvidere vil produktet blive brugt af Industrimuseet, hvis kvaliteten er høj nok.

Opgaver

Overordnet problemformulering:

Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

Delemner / problemstillinger:

1)Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens

Hvad karakteriserer den industrielle produktion og produktionsmåde? Sammenlign med produktionen forud for industrialiseringen.

2) Hvad er baggrunden for /forudsætninger for industrialiseringen? Teknologi, kapital, arbejdskraft, urbanisering, markedsøkonomi.

Hvilke former for industri findes i Horsens

3) Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk? Inddrag eventuelt eksempler fra Horsens.

4) Hvordan virker dampmaskinen? Hvordan kunne den sætte gang i den industrielle udvikling?

5) Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet? Hvordan præsenteres museet udadtil?

 

Museets Materialer

Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.

 

Lærerens Materialer

Samfundsfag:

Materiale – og emner:

Det moderne samfund – økonomisk, socialt, politisk

Jens Bencke og Flemming Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.13-26, se også oversigt over samfundstyper s.10-11

Det senmoderne samfund – økonomisk og socialt

Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.26-32 minus boks s.28-29, 34, 39-43

Politiske kendetegn ved det senmoderne samfund er gennemgået i efteråret 2009, efter

J. Bencke og Fl. Schmidt: Danskerne og samfundet (2008)

Globalisering: Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (2008), s.154-159, 162

Livsformer (gennemgået efterår 2009)

Ideologier (gennemgået efterår 2009), evt. suppleres med Lise Hansen: Hvorfor mener de det?, s.81-88

Arbejde og arbejdsliv i det senmoderne samfund

Maria B. Bundgaard m.fl.: Sociologisk set (Systime 2009), s.26-31

Morten H. Thorndal: Sociologi ABC (Columbus 2009), s.70-77, 187-188 (R. Sennett og U. Beck), s.170-171 (det moderne og det postmoderne)
Kristiansen og Bülow (red.): SamfNU, (Systime 2008), s. 26-34

Historie:

Materiale om industrialiseringen:

Olav A. Abrahamsen m.fl.: ”Portal 1 – Verden før 1914. (2006). S. 100, 104-07.

Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. (1981). S. 15-19, 59-67 kilder.

Flemming Schmidt m.fl.: ”Portal. Danmarkshistorie. (2008). S. 156-61 (i uddrag).

Materiale om industrialiseringen i Horsens:

J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S. Om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007. ( M&J Industries A/S. Danmarks Industrimuseum. Horsens 2007). S. 27-30.

Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens”, Industrimuseet. (Fakta mangler).

Fysik:

Finn Elvekjær, Børge Degn Nielsen: “Fysikkens verden 1”, (Gad 1994), s. 76-81, 92-94, 106-119

Keld Nielsen: “Skruen uden ende”, (Teknisk Forlag 1990), s. 77-90

Henry Nielsen: “Fysikken og den industrielle revolution”, (Forlaget HOW 1987), s. 31-50, 120-124

Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.

 

Hvad kan man lære om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum, samt i gymnasiefagene matematik og historie – og hvordan formidles denne v

Om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum

 

Teaser

Hvorfor blev de fire ringborge bygget og under hvilken konge fandt det sted? Hvad siger teorierne og hvad kan vi lære yderligere ved at inddrage et museum og de tilknyttede ressourcepersoner?
Hvilket samspil var der mellem matematik og samfund? Hvordan kan matematik bruges i diskussionen om borgenes anvendelse og centralmagtens status?
Hvordan udvikler fagenes empiri, metode og teori sig – og hvilken rolle spiller museets forskning og udgravninger i denne forbindelse?

 

Partnerskab

Vesthimmerlands Gymnasium og Vesthimmerlands Museum

Fag

Almen sprogforståelse, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik


 

 

Idegrundlag:
Forløbet var et AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik. Arkæologi indgik som en naturlig del af forløbet og styrkede den tværfaglige profil.  Forløbet indeholdt derfor dels to fag-faglige dele (historie og matematik), samt en museologisk/arkæologisk del.
Alternativt kan forløbet anvendes i starten af 1.g i historie-undervisningen, hvor et af de obligatoriske emner er Danmarks fødsel.  Dog med en mindre tidsramme.

Hensigten med den tværfaglige del i matematik/historie var at karakterisere borgenes struktur og opstille en behovsmodel: Hvis man har kunnet bygge ringborge, hvilken praktisk/anvendt matematik har der så været tale om – og hvordan ser den matematik ud i dag.

Hensigten med den fag-faglige matematikdel: I det konkrete forløb arbejdede matematik (B-niveau i 1.g) primært med opstilling af en geometrisk model for Trelleborg bestående af koncentriske cirkler, indskrevne kvadrater og viden om primært ensvinklede og kongruente trekanter. Modellen blev så kontrolleret med målinger fra Trelleborg og skulle derfor søges verificeret ved besøg på to ringborge. I AT sammenhæng er det således empirien (de faktiske opmålinger) og opstilling af den matematiske model med forudsætninger og kritik, som er i fokus. Afslutningsvist regnede eleverne på vinkler i forbindelse med borgene ved brug af trigonometri i retvinklede trekanter.
Aggersborg og Fyrkat er to vikingeborge, hvoraf den første ligger i Vesthimmerlands Museums ansvarsområde, og det var derfor naturligt at tage på besøg på disse borge for at foretage konkrete opmålinger. Da stolpehullerne er bedst bevarede på Fyrkat, og der er opført en rekonstruktion af et Fyrkathus, vil det være mest naturligt med et besøg på Fyrkat, men Aggersborg er interessant pga. dimensionerne og de mere historiske teorier.
Metodisk åbner forløbet for en mere eksperimenterende induktiv matematisk tilgang, men kan senere udvides med deduktive elementer. Dertil den nævnte modelleringsproces.
Forløbet kan tilpasses forskellige faglige matematik niveauer. På C-niveau kan man primært koncentrere sig om at måle og være praktisk orienterede, mens man på B og specielt A-niveau kan arbejde mere analytisk med observationerne og opstille en mere teoretisk synsvinkel på borgenes matematik.

Hensigten med den fag-faglige vinkel i historie: Borgene befinder sig i perioden mellem historisk og forhistorisk tid. De skriftlige kilder til denne periode af Danmarkshistorien er meget sparsomme og gode til kildekritiske studier. Siden borgene blev opdaget er der blevet fremsat forskellige teorier omkring deres funktion og dermed deres tidsmæssige placering i danmarkshistorien. Såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund har været i centrum for denne diskussion blandt historikerne. Samarbejdet med Vesthimmerlands Museum giver eleverne mulighed for at blive bekendt med, hvordan man arkæologisk indsamler viden, og hvordan denne viden omsættes af historikerne. Museet foretager for tiden udgravninger fra vikingetiden, som var genstand for dette samarbejde. Endvidere kunne vi i samarbejdet trække på museets samlinger og aktuelle fund fra Næsby.
Ved at se på de teorier der er udviklet gennem tiden, får eleverne indsigt i, at historien ikke er en til tider given størrelse, men at forståelsen af den forandrer sig hele tiden. På det metodiske plan vil de få en fornemmelse af, hvordan teorier skabes og, hvordan man ved deduktion ud fra disse teorier kan verificere, falsificere og i det hele taget stille spørgsmålstegn ved antagelserne. Hvordan en teori, selv om den senere viser sig at være falsk, har bidraget til undersøgelser, der bringer en videre og giver en ny viden.
Kombination af mange typer af kilder kan være med til at skabe et puslespil, der giver os en ide om vikingetiden og bygningen af borgene. Netop mødet med museet, arkæologerne og de originale genstande gav eleverne en forståelse for kompleksiteten i det museale arbejde, hvor flere fagligheder og videnskabelige metoder skal arbejde sammen om at opnå nye resultater.

Arbejdsplan:
Tidsramme: 22 modulers AT-tid (1 times varighed) og et bidrag på 10 modulers historieundervisningstid (1 times varighed).Forudsætning i matematik: eleverne kender til trigonometri i den retvinklede trekant.
Introduktionsfase i historie:
1. time: Indledning om vikingetiden generelt
2. time: Eleverne overbevises om teori 1. Opstilling af skema med teori og empiri. Eksempel på skema hertil til slut i dokumentet. Både tomt og med udfyldning for 1. teori.
3. time: Eleverne overbevises om teori 2. Opstilling af skema med teori og empiri
4. time: Eleverne overbevises om teori 3. Opstilling af skema med teori og empiri
5. time: Eleverne overbevises om teori 4. Opstilling af skema med teori og empiri
Efter således at have opnået en passende forståelse for, at der er mange teorier om det samme emne og at en teori udvikles over tid tages fat på det egentlige arbejde i AT-ugen.

 

 

Efterbehandling efter AT-ugen:

Uge 12: 2. lektioner: Foredrag ved arkæolog Bjarne Henning Nielsen om nyere tids vikingeforsknings påvirkning af teorier om Trelleborgene. Dialog med eleverne om teoriens holdbarhed.
Uge 12: 1 lektion: Lykkehjulet færdiggøres og justeres i forhold til foredraget om onsdagen. Afprøvning.
Uge 13: 1 lektion: Lykkehjulet indvies på Vesthimmerlands Museum – en sekvens til  You Tube optages af mediefags eleverne. Mundtlig evaluering af forløbet på museet. Senere skriftlig evaluering pr. mail til Broder Berg

Gruppedannelse:

Grupperne var inddelt, således at hver gruppe havde en billedkunstelev til rådighed til udformning af ”lagkageskiverne” til lykkehjulet. Endvidere var der taget hensyn til elevernes styrker i forhold til de to deltagende fag.
En gruppe bestod af mediefagselever, som havde en ekstra opgave, nemlig at filme videodagbogen med en Ipad – se følgende link :

Link  http://youtu.be/EBssLJgaWT0

Læse RAPPORT om hele forløbet her: RAPPORT

SKEMA lærerens materiale

SKEMA lektionsplan


 

Produktkrav

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne i samarbejde med skolens pedel udarbejde et lykkehjul med form som vikingernes skjold. På en cirkulær form indrettes 30 lagkagebrikker. Hver lagkagebrik repræsenterer en kilde og en præsentation af denne (fundsted, ca. datering, et billede el. lign). Eleven skal så, hvis brikken bliver udtrukket i lykkehjulet, kunne gøre rede, hvilken betydning brikken har i besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. På et separat ark har eleverne i grupper så formuleret en besvarelse af lagkagebrikkens betydning i teorierne om borgene. Disse blev lamineret og medfølger lykkehjulet. Lykkehjulet opstilles på Vesthimmerlands Museum. Indsæt billede af lykkehjul Endvidere producerede mediefags eleverne i klassen en YouTube-dagbog med underliggende tale som dokumentation for forløbet.

Opgaver

Eleverne skulle opstille og tegne en geometrisk model over Trelleborg, som skulle anvendes til sammenligning af borgenes geometriske konstruktioner, herunder forskelle og ligheder.
Endvidere blev der i forbindelse med historiegennemgangen af teorierne anvendt emperi/teori-skemaer. Nedenfor ses et eksempel på et sådant for en af teorierne.

Arbejdsseddel til de laminerede forklaringskort til lykkehjulet:

Arbejdsseddel til kilderne, som lamineres til understøttelse af Lykkehjulet.
I skal skriftligt formidle hvorledes jeres kilde er blevet brugt i forbindelse med diskussionen om borgenes funktion og bygherre. Bemærk at en kilde kan være brugt flere gange i forskellige sammenhæng. Gør noget ud af forklaringerne. Det er ikke godt nok at lave copy paste fra tabellerne.
Derudover skal der foretages kildekritik af kilderne, som også skal formidles skriftligt. Nogle af stederne hvor kilderne optræder, er der fulgt op med kildekritiske overvejelser, men det er meningen at I skal lave lidt efterforskning omkring kilderne. Omkrig kildekritik kan I anvende afsnittet i Fokus 1.  Husk ved de skriftlige kilder at skrive de personoplysninger, som er nødvendige for at lave kildekritik.
Til hver af jeres kilder skal der farvelægges en ”lagkageskive”. På lagkageskiven skal det klart fremgå, hvad det er for en kilde. Det gøres med skrift og illustration. Husk i denne forbindelse at jeres meterværk måske kommer i avisen.
Derudover skal I lave jeres egen teori omkring borgenes funktion og bygherre. Teorien skal underbygges med kilderne i det omfang det er muligt. Hvor der ikke er kilder til rådighed, er det den gode argumentation for jeres hypotese der tæller. Fantasifulde tolkninger som UFOér osv., vil vi gerne skånes for.
Kildens – anvendelse. Kildekritik

 

Museets Materialer

Faste udstillinger fra oldtid til nyere tid, genstande fra magasin og konservator, kopier af våben, ringbrynje, hjelm.

 

Lærerens Materialer

Materialer til eleverne:

Matematik:
Claus Glunk m.fl.: ”Q.E.D- Platon og Euklid tegner og fortæller”. Gyldendal 2006 s. 70 (sætning 1.29)
Jens Carstensen og Jesper Frandsen: Mat 1. Systime 1997 s. 81-83 (kongruenssætningerne)+ s. 99 (egenskaber ved parallelogram)
Egen note om koncentriske cirkler.
Knud Erik Nielsen og Esper Fogh: ”Vejen til Matematik AB1” s. 126-127 (areal af trekant), s. 131-132 (ensvinklede trekanter) s. 138-139 (transversaler) og baggrundsmateriale om trigonometri i retvinklede trekanter s. 238-243 (primært tan(v))
Kompendium om Trelleborg modellen med udgangspunkt i nu nedlagt hjemmeside: http://home3.inet.tele.dk/pmh/Trelle. s. 1-8
Spørgsmål til materialet kan henvendes til DN@vhim-gym.dk


Historie:
Poul Nørlunds teori fra 1948: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 126-128. i uddrag.
Olauf Olsens teori 1962: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979. s. 129-140 (i uddrag)
Tage E. Christiansen teori  1970: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 140-148. i uddrag.

Bjørn Svensson teori 1973: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 153-157. i uddrag.

Olaf Olsen  teori 1980: Olaf Olsen.  Tanker i tusindåret. Skalk december 1980
Tage E Christiansen teori 1982: Tage E Christiansen. Trelleborgs Alder. Arkæologisk Datering. Aarbøger Nordisk Oldkyndighed og Historie 1982. KBH. 1984 i uddrag.
Else Roesdahl teori: af Else Roesdahl: Vikingernes verden, 7. udgave 2001, s. 151ff i uddrag.
Jens Ulriksen: Aggersborgs forsvarsværkerAarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1993. s. 181-203. i uddrag.
Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Et kongeligt borganlæg fra middelalderen ved Aggersborg. Årbog for Vesthimmerlands Museum. 2009 s. 37-45.
Af Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Ælnod: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979.
Saxo: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 125.
Uddrag af  den angelsaksiske krønike, i Vikingerne i England, udg. af The Anglo-Danish Viking Project 1981. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-980-1066/?pdf=1&cHash=19dd57df7b965e51691373a3ff9f7e6a

Adam af Bremen om Sven Tveskægs oprør: Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal1965. s. 63-64

Widukinds Sachserkrønike: Kong Henriks Tog mod Chnuba. Hans Død 2. Juli 936. I.P Jacobsen. Kbh: 1910 s.60-61.

Tietmar af Merseburg.  Om danernes “mark” ca. 975. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 51.
Thietmar af Merseburg: Om et dansk oprør 983. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 52
Bischofs Bernward von Hildesheim: Et hedensk tilbagefald ca. 1000.
Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 68

Materialet haves sammenklippet med arbejdsspørgsmål og kan evt. fremsendes.  JK@vhim-gym.dk

Lærerens materialer:
Skemaer til bearbejdning af teorierne og den bagvedliggende empiri: se link “SKEMA lærerens materiale” nederst i Forløbsbeskrivelse (ovenfor)

Skema med lektionsplan:se link “SKEMA lektionsplan” nederst i Forløbsbeskrivelse ovenfor

 

Galleri

Fra ferniseringen af Lykkehjulet på Vesthimmerlands Museum

1.g elever fra Vesthimmerlands Gymnasium i gang med opmåling af ringborgen

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

 

Teaser

Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

Klassetrin: 1.g

Studieretning: Ma A Fy B / Bi B

Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter

Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

1)      Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2)      Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3)      Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4)      Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5)      Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:

Teknikere
·         Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
·         Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)

Mikrohistorikere
·         Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
·         Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)

Makrohistorikere
·         Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
·         Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.

 

 

Museets Materialer

Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.

Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk

 

Lærerens Materialer

Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.

 

Galleri

Her kan du lytte til gruppernes podcasts:

Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre


Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.

Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.

Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.

Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.

Hvordan formidles industrialiseringen til en 4.klasse?

Hvordan formidles industrialiseringen til en 4.klasse?

 

Teaser

Formålet er at formidle til en 4. klasse, hvordan dampmaskinen virker og hvilken betydning den havde for samfundsudviklingen. Forløbet tager udgangspunkt i dampmaskinen og hvordan den bruges i industriel sammenhæng og hvilken betydning denne industrielle udvikling får for levevilkårene og samfundet generelt.

Fra træskomagerens tælgehest til træskokopimaskinen, fra hestevognen på de hullede veje til lastbilen på asfsaltvejen, fra at leve på landet til et liv i byen er blandt emnerne, som eleverne formidlede om.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

1g

Klassen blev inddelt i 6 grupper, som fik en af de seks nedenstående opgaver ( se under opgaver). De skulle nu formidle deres opgave på 7-8 min. med udgangspunkt i en museumsgenstand eller udstilling. Eleverne skulle selv lave en evaluering af deres oplæg til 4.klassen.

Produktkrav

Mundtlig formidling til en 4. klasse

Opgaver

Gruppe 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen

Gruppe 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt

Gruppe 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
– Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
Gruppe 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder
Gruppe 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark
Gruppe 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Museets Materialer

Genstande og udstillinger på Danmarks Industrimuseum:

Træskoværkstedet
Maskinværkstedet
Arbejderbolig fra 1890
Vognmuseet
Frichs dampmaskinen
Billeder og modeller af Horsens fabrikker
Telefonudstilling

 

Lærerens Materialer

Fysik

Ud over almindeligt lærebogsstof om gasser:”Skruen uden ende”, af Henry Nielsen m.fl s. 77 – 89
“Fysikken og den industrielle revolution”, af Henry Nielsen, s.31-50 + s. 120-124

 

Illerup Ådal

Illerup Ådal

 

Teaser

Omkring 1000 krigere på mere end 50 store skibe sejlede i jernalderen fra Norge og Vestsverige ned mod den jyske østkyst. De gik i land og blev slået. Deres udstyr blev herefter ofret i Illerup Ådal ved Skanderborg som tak for sejren. Siden 1950, hvor de første fund blev gjort i Illerup Ådal, er der udgravet ikke færre end 15.000 genstande, som er dele af en jernalderhærs udrustning. Mange års forskningsindsats har gjort det muligt at forklare de enkelte genstande og deres funktion og at rekonstruere krigernes udrustning. Da flere af genstandene, for eksempel sværdklinger, sværdophæng og mønter, er romerske, er fundet samtidig et vidnesbyrd om en tæt kontakt til det mægtige Romerrige; det skandinaviske område var for 1800 år siden en aktiv del af den historiske udvikling i Europa.

Læreplan: Indtil 1453: Danmarks tilblivelse. Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. Opnå indsigt i jernalderens samfund, organisering og den religiøse tankeverden, arbejde med ikke-skriftlige kilder, snuse til arkæologi og museologi, få kendskab til lokalhistorie og eget lokalområde, udvide elevernes historiske bevidsthed.

 

Partnerskab

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum

Fag

Historie

Årgang og evt. studieretning

8 lektioner

A) På klassen:
Ulrik Grubb m.fl.: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gyldendal. 2006. s. 33-44 (romerriget, herunder førromersk og romersk jernalder i Danmark)
Jørgen Ilkjær: Illerup Ådal. Et arkæologisk tryllespejl. Moesgård Museum. 2000. s. 6-19, 48-49 & Våbenofferfundene fra Illerup Ådal. IIlleupprojektet. s. 1-3. (www.illerup.dk)
Planche: Stilling Trehøje, skål (drikkeglas med græsk inskription, bjørnekløer, spillebrikker) & Høvdingens søn (ung mand med rigt udstyr)
Jernalderhæren ved Vædebro. Uddybende projektbeskrivelse. Skanderborg Museum. 2008-2009. s. 1-7
Leksikonartikel om jernalderen
Kort: Illerup Ådals geografiske placering
Jernalderhær fundet i Østjylland. Kristeligt Dagblad 10/7-09
http://alken.dk/vaedebro_udgravning.htm

B) Deltagelse i det regionale arrangement “Krigen i Østjylland” med lokalt udgangspunkt i Illerup Ådal, arrangeret af Kulturring Østjylland og Skanderborg Museum d. 4/9-09. Formidling af jernalderens våbenofringer i Illerup Ådal, workshops, kampteknikker, linjekamp, kamp med hema-maske, sværdprøve på død gris. Vandreture til offer-søen, ære krigsguder med ofret hest, information om fund af gudindestatue sommerens udgravninger af offerfund med skeletter fra unge krigere ved Vædebro ved ådalens udmunding i Mossø.

C) Ekskursion til Skanderborg Museum. Rundvisning på museet, fund, information om arbejde, opgaver, nyeste forskning i Illerup Ådal og omegn.

D) På klassen: Opsamling og mundtlig evaluering.

Produktkrav

Mundtlig fremlæggelse.

Opgaver

Ingen.

Museets Materialer

Arrangement 4/9-09 i Illerup Ådal: Krigen i Østjylland.

Rundvisning på museet og formidling af museets permanente udstilling, museets arbejde samt nyeste viden i forhold til Illerup Ådal.

Lærerens Materialer

Ulrik Grubb m.fl.: Overblik – verdenshistorie i korte træk. Gyldendal. 2006. s. 33-44 (romerriget, herunder førromersk og romersk jernalder i Danmark)
Jørgen Ilkjær: Illerup Ådal. Et arkæologisk tryllespejl. Moesgård Museum. 2000. s. 6-19, 48-49 & Våbenofferfundene fra Illerup Ådal. IIlleupprojektet. s. 1-3. (www.illerup.dk)
Planche: Stilling Trehøje, skål (drikkeglas med græsk inskription, bjørnekløer, spillebrikker) & Høvdingens søn (ung mand med rigt udstyr)
Jernalderhæren ved Vædebro. Uddybende projektbeskrivelse. Skanderborg Museum. 2008-2009. s. 1-7
Leksikonartikel om jernalderen
Kort: Illerup Ådals geografiske placering
Jernalderhær fundet i Østjylland. Kristeligt Dagblad 10/7-09
http://alken.dk/vaedebro_udgravning.htm

Industrialiseringen – globalt og lokalt v. Museum Lolland-Falster

Industrialiseringen – globalt og lokalt

 

Teaser

Forløbet indholder forskellige forslag til at inddrage museerne i en afsøgning af industrialiseringens betydning lokalt på Lolland og Falster.
Vi har opbygget forløbet, så man kan tage delene og selv sammensætte sit eget forløb.
Vi starter med at introducere til industrialiseringens gennembrud, derefter til industrialiseringen i Danmark og derpå lokalt på Lolland og Falster. Derefter følger tre forskellige mindre forløb med hvert deres fokus på henholdsvis Sukkerindustrien, Fra landbysamfund til industrisamfund og Fra jord til bord.

 

Partnerskab

Museum Lolland-Falster

Fag

Historie

Industrialiseringens gennembrud

(5 dobbeltlektioner)
Materiale
Keld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende, Nyt teknisk forlag 2005
Kildesamling se http://skruen.info/uploads/File/Kildesamling_SUE.pdf
Beskrivelse
Industrialiseringen i Danmark kom væsentlig senere end i England. Desuden byggede den på andre primære forudsætninger og kom derfor til at udvikle sig noget anderledes. I den øvelse du skal arbejde med i dag og de kommende 4 dobbeltlektioner skal du forsøge at belyse forskellene i selve forløbet og baggrunden for at konsekvenserne af industrialiseringen fik andre effekter i Danmark end i England.
1. Lav en tidslinje hvor du indsætter bl.a. industrialiseringens start (begrund), den første dampmaskine, den første jernbane og mindst 5 andre elementer ind fir hhv. England og Danmark
2. Redegør for de 3 vigtigste grunde til industrialiseringens gennembrud i England og undersøg om de samme forhold gjorde sig gældende i Danmark ved gennembruddet her.
3. Redegør for situationen i Danmark omkring 1850-1870 mht. økonomi, politik, produktion og hjemmemarked og redegør for hvordan det påvirkede den måde industrialiseringen slog igennem
4. Lav endelig en opgøresel over hvornår de første industrialiseringstendenser viste sig på Lolland Falster. (Husk kildehenvisninger)

Industrialiseringen i Danmark

(4 lektioner à 45 min.)

Materiale

Ebbe Kühle (1997): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal, 2. udgave, s. 106-127 (grundbog)

Beskrivelse

Kapitlet falder i fem afsnit. Eleverne inddeles i grupper og laver powerpoint-fremlæggelser for hinanden om de respektive afsnit. Link inddrages i plenum.

Link

http://www.dr.dk/P1/Serier/Danmarksindustrialisering/ (bruges i uddrag)

eller

(4 lektioner à 65 min.)
Materiale
Ebbe Kühle (1997): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal, 2. udgave, s. 106-127 (grundbog)
Beskrivelse
1. Besøg på Frilandsmuseet i Maribo – se og høre om dampmaskinerne og deres betydning for industrialiseringens gennembrud
2. Kühle s.106-112 Oplæg i 6 grupper ud fra lektien
3. Kühle s.113-115 Spørgsmål til teksten om den frie konkurrence + kilde: Den frie konkurrence på sportsrettigheder i dag
4. Kühle s.116-118 Spørgsmål til teksten og pararbejde med søgning på internettet om Slaget på Fælleden

Industrialiseringen på Lolland

(4 lektioner af 45 min.)
Materiale

Uddrag om Nakskov (eller Maribo, Nykøbing) i 1. udgave af Trap (1858-60) og 4. udgave af Trap (1920-1932)

Gruppeopgave med fremlæggelse

Undersøg ud fra uddraget af Trap Nakskovs (eller Maribos, Nykøbings) udvikling fra ca. 1858 til ca. 1920. Jeres undersøgelse skal belyse:

  • byens fysiske rum (jf. kort)
  • befolkningsforhold
  • boligforhold
  • byens erhvervsliv og industri
  • byens infrastruktur
  • kulturelle forhold

Overvej endvidere hvilke udfordringer byens udvikling har haft for byen og dens indbyggere.

Sukkerindustrien

Danmarks Sukkermuseum
(2 lektioner á 45 min.)
Materiale

Helle Askgaard & Bodil Støvring (1983): Sukker, Systime, s. 48-56

Forberedelsesspørgsmål

  1. Beskriv ud fra tabellerne og figurerne (s. 51-53) henholdsvis sukkerforbruget og sukkerroeproduktionen.
  2. Hvilke forpligtelser har sukkerroedyrkeren (landmanden) og DDS ifølge standardkontrakten (s. 52)?
  3. Hvordan foregik dyrkningen af sukkerroerne?
  4. Hvordan blev roerne transporteret fra landmanden til fabrikken?

Spørgsmålene er tænkt som forberedelse til et evt. besøg på Danmarks Sukkermuseum, Nakskov, men de kan også bruges i forbindelse med den almindelige undervisning. I forbindelse med besøg på museet høre eleverne oplæg om formidling (Hvordan kan Lolland og Falsters industrialisering formidles musealt?) og diskutere hvordan museet har valgt at formidle stoffet. Eleverne skal efterfølgende arbejde med at formidle pløjemobilen på Frilandsmuseet i Maribo.

 

Højbygaard

(3 lektioner à 45 min.)
Materiale

Hanne Christensen (2007): Dansk industri. Sukkerfabrikkerne, Guldborgsund Museum, s. 21-33

Gruppearbejdsspørgsmål

  1. Giv en beskrivelse af brødrene Frederiksen og deres arbejdsmetode. Inddrag evt. internettet.
  2. Hvilke undersøgelser lavede de før etableringen af fabrikken Lolland (senere Højbygaard)?
  3. Hvorfor blev fabrikken placeret ved Holeby?
  4. Hvordan var fabrikken finansieret?
  5. Redegør for fabrikkens organisering, bygninger, produktion og arbejdsforholdene.
  6. Hvorfor gik fabrikken Lolland konkurs?
  7. Find med brug af internettet information om C.F. Tiegen.
  8. Hvilken rolle spillede han i forbindelse med fabrikkens konkurs?

Fortidsminder – so f… what?
(4 lektioner à 45 min.)

Materiale

Hanne Christensen (2007): Dansk industri. Sukkerfabrikkerne, Guldborgsund Museum, s.149-162

Forberedelsesspørgsmål

  1. Hvorfor blev Højbygaard udpeget som industriminde?
  2. Hvad betyder det at være et industriminde?
  3. Hvilke minder har sukkerroeindustrien efterladt?
  4. Overvej hvilken rolle roerne vil spille for Lolland om 20 år.

Individuel opgave om formidling af den lokale industrialisering musealt og værdien af kulturminder

Fra jord til bord
Forløbet er tænkt som tværfagligt med f.eks. biologi, kemi, IT, kommunikation
Eleverne skal lave en præsentation af roens gang fra jord til bord, så man starter med produktionen af roer, høsten, sukkerfremstilling, logistik, salg og reklame.
Eleverne skal lave fotos af artefakter og derpå 3D animationer af forskellige tidstypiske maskiner. Billeder og animationer skal kommenteres og præsenteres.

Fra landsbysamfund til industrisamfund
(9 lektioner à 65 min.)
Materiale

Ebbe Kühle (1997): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal, 2. udgave, s.118-122: Arbejdernes levevilkår
http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/index.html
 – Peder Madsens Gang

Beskrivelse
1. Eleverne deles i seks grupper, der skal arbejde med hver deres del af hjemmesiden: Peder Madsens Gang

Gruppe 1: En skummel og stinkende gyde. Arbejdsspørgsmål 1-3

Gruppe 2: Elendighedens boliger og beboere. Arbejdsspørgsmål til beboerne 1-3

Gruppe 3: Sygdom og død. Arbejdsspørgsmål 1, 2d, 3

Gruppe 4: Prostitution og børns forbudte lege. a. Arbejdsspørgsmål til bordeller og prostituerede 1-3

Gruppe 5: Prostitution og børns forbudte lege. b. Arbejdsspørgsmål til forbudte lege og deres konsekvenser 1-3

Gruppe 6: Peder Madsens gang forsvinder. Arbejdsspørgsmål 1-4

  1. Grupperne fremlægger deres arbejde. Diskussion af formidlingen på hjemmesiden
    3. Kühle s.122-127: Fagbevægelsen

Alle får ét spørgsmål

  1. Hvornår og hvor kom den første store konfrontation mellem arbejder og arbejdsgivere?
  2. Hvad betyder omgangsskrue?
  3. Hvad betyder lock-out?
  4. Hvorfor fik arbejderne støtte af Venstre?
  5. Hvilken udvikling skete der med fagforeningerne i slutningen af 1800-tallet?
  6. Hvad var problemerne med organiseringen af ufaglærte?
  7. Hvorfor ændrede opfattelsen af kvindens rolle sig?
  8. Hvor blev kvinderne ansat?
  9. Hvorfor havde man interesse i at ansætte kvinder og børn frem for mænd?
  10. Hvad var typiske kvindeerhverv?
  11. Hvem passede børnene mens moderen arbejdede?
  12. Hvorfor var det problematisk at organisere kvinderne?
    13. Hvornår dukkede de første kvindelige fagforeninger op?

Se www.pladstilosalle.dk (http://pladstilosalle.dk/lysoverland/index.html)

Gruppeforberedelse. Svarene på spørgsmålene findes på hjemmesiden. Alle skal være klar til at svare på deres gruppes spørgsmål

Gruppe 1. Kulturelle strømninger i slutningen af 1800-tallet

  • Hvad er forskellene på borgerskabets kultur, bondekulturen og arbejderkulturen?
  • Hvad var synet på arbejderne?

Gruppe 2. Arbejderbevægelsens udgivelser og medievirksomhed

  • Hvorfor opretter fagbevægelsen forskellige medier (avis, radio, tv, bøger)?
  • Hvad er indholdet i arbejdersange?

Gruppe 3. Arbejdernes kulturelle foreninger

  • Hvilke kulturelle foreninger oprettede arbejderne?
  • Hvad var formålet med de kulturelle foreninger?

Gruppe 4. Arbejdersport

  • Hvorfor opretter man særlige arbejderidrætsforeninger?
  • Hvad betyder parolen for DUI: Orden – Solidaritet – Venskab?

Gruppe 5. Kommunistisk kultur i 30´erne

  • Hvad betyder kulturradikalisme?
  • Hvem er den mest kendte kommunistiske forfatter i Danmark? (DKP – Danmarks Kommunistiske Parti)

Gruppe 6. Kultur i 30erne

  • Hvilken ændring sker der med partiprogrammet ”Danmark for Folket” fra 1934?
  • Hvad drejer det sig om efter 1938 ifølge bogen ”Arbejderkultur”?

Gruppe 7. Uddannelse

  • Hvad er formålet med arbejderbevægelsens oplysningsarbejde?
  • Hvilke tiltag satte arbejderbevægelsen i gang for at oplyse arbejderne?

Gruppe 8. Film og teater

  • Hvad var budskabet i partifilmene?
  • Hvilken rolle spiller fagbevægelsen for tv, teater og film i dag?

Gruppe 9. Ferie og fritid

  • Hvad indeholder ferieloven af 1938?
  • Hvad var formålet med Dansk Folkeferie?

Gruppe 10. Opbrud – 60erne og frem

  • Hvilke reaktioner kommer der på oprettelsen af Statens Kunstfond i 1965?
  • Hvad er formålet med LO’s kulturpris?
  1. Fremlæggelse af arbejdet med Plads til os alle

    Start på elevernes projekt, hvor de skal formidle landbokulturen ved hjælp af 3 min. videofiler lavet på Frilandsmuseet i Maribo. Eleverne introduceres til projektet og deles i grupper med hvert deres underemne f.eks. skole, kvinders vilkår, boligforhold, byudvikling og med hver deres bygning på museet.
    Eleverne får to lektioner til at arbejde med præsentationen og søge materiale samt lave videoen, der lægges ud på museet hjemmeside. I 7.lektionen præsenterer eleverne deres arbejde for lærer, elever og museets ansatte. Museets ansatte kommenterer og afgøre om videoen er lødig nok og formidle emnet godt nok til at blive liggende på hjemmesiden.8. Eleverne præsenteres for forskellige genstande fra museets samling som de i mindre grupper vælger én ud af at koncentrere sig om. De skal nu lave en kort fængende tekst, der formidler genstanden.
    9. Arbejdet præsenteres på museets hjemmeside

Produktkrav

Individuel aflevering om kulturminder Formidling af genstande på museet Planchepræsentation Oplæg Tidslinjer Arbejdsspørgmsål

Opgaver

Se forløbsbeskrivelsen

Museets Materialer

Dampmaskiner på Frilandsmuseet i Maribo

Lærerens Materialer

Keld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende, Nyt teknisk forlag 2005
Kildesamling se http://skruen.info/uploads/File/Kildesamling_SUE.pdf

Intro i Historie

Intro i Historie

 

Teaser

Teaser: genstande kildetekster historie

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

1.g stx og hf

Forløb: Intro i Historie  

I Struer ligger museet lige ved siden af gymnasiet, derfor er det let at samarbejde. I skoleåret 2012-13 har alle nye klasser i stx og HF været på besøg på Struer Museum i deres første historietime. Vi har 90 minutters lektioner og i forbindelse med præsentation af faget og kildebegrebet i historie gik vi over på museet, hvor vi blev mødt af museumsleder Jesper Bækgaard.

Jesper Bækgaard illustrerede genstandenes betydning gennem en konkurrencelignende øvelse. Flere genstande blev sendt rund ved bordene: Hvad er det? Hvad bruges genstanden til? Hvorfor har museet bevaret genstanden? Derefter gav Jesper Bækgaard eleverne indblik i forskellene på at bruge genstande og skriftlige beretninger som kilder.Til sidst blev eleverne vist rundt på museets udstillinger og i Buchholtz hus.

Arrangementet var centralt arrangeret som en del af introprogrammet og er blevet positivt modtaget af både elever, lærere og museet, der gerne vil have lov til at åbne elevernes øjne for, hvad de laver.

Oplæg til historielærerne:

Den 1. normale historietime (2 moduler) afholdes som skitseret nedenfor i introforløbet:

1.modul 1: Historielæreren introducerer til faget historie og de forskellige materialetyper (skriftlige kilder, fremstillinger, billeder, tabeller, film m.v.

2.modul 2: Klassen og læreren besøger Struer museum, hvor museumsinspektør Jesper Bækgaard vil fortælle om genstande og dets betydning for vores viden om historie. Desuden vil eleverne blive vist rundt i udvalgte områder af museet.

Modulerne planlægges centralt i samarbejde med Jesper Bækgård og vil fremgå af lectio

Materialer: Genstande og udstillinger på museet og i Buchholtz hus

Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie

Produktkrav

Ingen særlige

Opgaver

Lytte, se, lære.

Museets Materialer

Materialer: Genstande og udstillinger på museet og i Buchholtz hus

Lærerens Materialer

Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie

Konservering og udstilling – et tværfagligt projektforløb med historie, fysik og kemi

Konservering og udstilling – et tværfagligt projektforløb med historie, fysik og kemi

 

Teaser

Kan dine elever lave en museumsudstilling, der både formidler genstandenes historie og via anvendelse af naturvidenskabelige principper sikrer deres bevarelse?

 

Partnerskab

Rødkilde Gymnasium, Vejle Konserveringscenter og Horsens Museum

Fag

Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

2.g, fysik og kemi på B-niveau

Forløbsbeskrivelse:

Eleverne skal udarbejde et forslag til, hvordan en række genstande fra Horsens Museum kan udstilles. I deres forslag skal de både sikre en god historieformidling og bevarelsen af de udstillede genstande. I almindelige lektioner introduceres eleverne først for den relevante baggrundsviden i historie, kemi og fysik. Derefter besøges samme dag Konserveringscenter Vejle og Horsens Museum. På Konserveringscenter Vejle gives der hhv. et indblik i de problemstillinger en konservator kan stå overfor i forbindelse med udstilling af genstande. På Horsens Museum præsenteres eleverne for de genstande, de skal arbejde med og de får mulighed for at foretage målinger på museets lyskilder, montreglas, fugtniveau osv.

I de efterfølgende lektioner arbejder eleverne i de tre fag med at udvikle deres ide til en udstilling. Der foretages forskellige naturvidenskabelige eksperimenter, der kan underbygge ideens anvendelighed og der udarbejdes en poster der præsentere ideen.

Produktkrav

Produktkrav: I skal udarbejde et forslag til, hvordan en række genstande fra Horsens Museum kan udstilles. I jeres forslag skal I både sikre en god historieformidling og bevarelsen af de udstillede genstande. For at dokumentere jeres besvarelse af opgaven skal I udforme en poster med følgende indhold: 1. En kort præsentation af den opgave I er blevet stillet 2. En præsentation af jeres løsning på opgaven – dvs. et forslag til hvordan genstandene fra Horsens museum kan udstilles, så der både tages hensyn til den historiske formidling og til bevarelsen af genstandene 3. En faglig forklaring på, hvorfor jeres løsningsforslag er godt. Herunder skal I komme ind på a. Jeres faglige viden om de problemstillinger der er forbundet med at udstille genstande b. En faglig argumentation for, at jeres løsningsforslag imødekommer disse problemstillinger c. Hvis I har lavet eksperimentelle undersøgelser, der kan understøtte jeres argumentation, skal resultaterne af disse også præsenteres på posteren

Opgaver

https://drive.google.com/file/d/1Wl9YfpYIGlGodxFkDSLjk7o_s5JEXC7t/view?usp=sharing

https://drive.google.com/file/d/14b9YRQiKPwgHq1UEa3JJVMFLczO_hOZL/view?usp=sharing

 

 

Museets Materialer

 

Lærerens Materialer

Præsentation af projekt for elever: https://docs.google.com/presentation/d/1tCQU5f2qedC9SLrpLN4C66hhyRXIPB47sDpcgQI41SE/edit?usp=sharing

Historie:

Til lærerne:

Ole Strandgaard: Museumsbogen: praktisk museologi, Hikuin, 2010

Til eleverne:

  1. Thorhauge m.fl.: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum.Systime, 2008 s. 11-13, 33-40, 121-131

Desuden anvendtes artikler fra Horsens museum og MoK om de fund eleverne arbejdede med.

Fysik:

Traditionelt lærebogsmateriale om lys og bølger, afstandskvadratloven, den fotoelektriske effekt.

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Mål_og_vægt/lux

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Mål_og_vægt/lumen

http://denstoredanske.dk/It%2c_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Belysning/lysstrøm

https://www.youtube.com/watch?v=2y_xuiXRqoU

Ole Strandgaard: Museumsbogen: praktisk museologi, Hikuin, 2010, s. 258-262 + 275-283

 

Kemi:

Kemi med fokus på redox-processer:

Lærebøger: Basiskemi C af Mygind, Nielsen og Axelsen: s. 173-177 og Basiskemi B af Mygind, Nielsen og Axelsen: s. 186-187

Nøgleord: Metallernes spændingsrække (Basiskemi C) og Lambert Beers lov (Basiskemi B)

Øvelsesvejledning (jernsøm i forskellige miljøer):

https://docs.google.com/document/d/1W1ezI6PGCxF-6621aPvNHREzqKDE-2QiaDDxQpom9fQ/edit

 

Krigen 1864

Krigen 1864

 

Teaser

1864 popup Monrad grænser Slesvig Holsten Dybbøl Dannevirke forlader baglader Grundtvig

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

 

POPUP-aktivitet:

 

Krigen 1864 nationalt og lokalt.

Underemner:

Krigen på makroplan – hvorfor opstod den? hvorfor tabte DK?

Krigen 1864 og Struer (EHO’s artikel, samt artiklerne fra Konkordia)

Hvorfor og hvordan påvirkedes lokalsamfundet

Krigen 1864 og Århus (Johan Bender: breve fra Aarhus Katedralskole)

Hvorfor og hvordan påvirkedes lokalsamfundet

Krigens betydning kulturelt, nationalt og politisk. (fortolkning af krig: efterladte, skyld,virkninger)
Efterbehandling: 1864 kan være et emne i forbindelse med dansk-historieopgaven

Den vindende video, lavet med udgangspunkt I Viggo Hørups tekst Krig og fred (1892) fra Johan Benders “Krigen”, s. 80-81
POPUP 1864 lavet af Jonas, Mads, Supawitt og William fra 1a

Produktkrav

Produktkrav: en video, hvor eleverne frit i grupperne kan vælge form (fra traditionel dokumentar til dokudrama). Konkurrence: De 5 bedste videoer udvælges. Disse videoer bliver lagt på Youtube, udstilles på Tøjhusmuseet og andre relevante museer (Svendborg, Fregatten Jylland osv I tilknytning til forløbet skal vi også lave en lille udstilling, hvortil vi låner noget materiale fra tøjhusmusset enten f.eks. ved indgangspartiet til vandrehallen og/eller på museet Og en station i kantinen med mad fra tiden og retter fra soldatens kogebog.

Opgaver

www.Danmarkshistorien.dk

1) Hvilke områder er med i “Danmark” da krigen indledes?

2) Hvilke interesser har Danmark i hertugdømmerne?

3) Hvorfor kan der ikke nås til enighed ved fredsforhandlingerne i 1855?

4) Hvorfor ansporer ” Novemberforfatningen” til modstand fra eksempelvis de tyske (forbunds)stater

5) Hvordan starter krigen

6). Hvordan forløb krigen

7). Hvilke forslag var i spil i fredsforhandlingerne?

8). Hvilke slag er væsentlige for forløbet af fredsforhandlingerne

7). Hvordan blev krigen afsluttet?

Johnny Thiedecke: Den politiske optakt

1) hvorfor kan det, at “Danmark ” og Slesvig skal have en og samme forfatning skabe splid med Tyskland ?

2) Hvad har Danmark skrevet under på i Londontraktaten af 1852

3) Hvorfor vælger Danmark at ville gennemføre “Novemberforfatningen”

4) Hvordan stiller det internationale samfund sig til, at Danmark kommer i krig med Bismarck

5) Hvad resulterer konflikten i?

Hvem havde ansvaret for rømningen af Dannevirke?

1) hvorfor bliver Dannevirke rømmet

2) Hvordan beskrives general de Meza, kongen og D.G. monrad

3) Hvem har ansvaret for rømningen?

4) Var det retfærdigt at general de Meza “blev gået”

Vurderinger

Lav kildekritiske analyser af kilderne

1) hvordan vurderer hhv Søren Sørensen og Jens Engberg konsekvensen af krigen?

2) Hvordan forklarer de krigens udfald

3) Hvad er læren som dansken måtte uddrage af krigen i 1864 i følge Jens Engberg

4) Var Det i følge Søren Søndergård nødvendigt, at Danmark drog i krig

5) Hvis ja hvorfor, hvis nej hvorfor ikke

D.G.Monrad

Lav kildekritiske analyser af kilden

Hvordan forklarer D.G. Monrad afskedigelsen af general de Meza

Hvor vigtig betragter han “Dannevirke” som forsvarsværn

1864 kilder + billedmateriale

Lav kildekritiske analyser af kilderne

Beskriv krigen set fra soldaternes synsvinkel

Hvilke forhold lever soldaterne under

Hvordan opleves krigen lokalt

Karakteriser modparten i krigen ud fra kilderne

Metaspørgsmål

1) hvilken slags krig er krigen i 1864

2) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark op til og under krigen i 1864

3) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark efter nederlaget?

4) Hvilken udenrigspolitik fører Danmark i følge Anders Fogh – tekst i introbogen

5) Hvilken udenrigspolitik fører vi i dag

 

Museets Materialer

Fra Tøjhusmuseets formidlingsafdeling:
Kopier af: Vilhelm Rosenstand “Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864” fra 1894 (bemærk tendens i at det er malet 30 år efter slaget) og Martin Bigum “National Retreat” fra 1996, som er en nyfortolkning af Rosenstands maleri. )

Forskellige rekvisitter fra Tøjhusmuseet bl.a. uniformshatte (danske og tyske) og soldaterkogebog.
Besøg af 2 museumsinspektører, som ydede konsulentbistand direkte til eleverne og I samarbejde med Struer Statsgymnasium.

Struer museum: Arrangerede udstilling på museet I samarbejde med elever og bidrog også med rekvisitter, rådgivning og kulisser til videooptagelse. Udvælgensen af de bedste videoværker foregik I samarbejde med Struer museum.

 

Lærerens Materialer

Følgende materialer indgår i projektet. (Nogen læses på klassen, resten skal I selv, med vejledning, sætte Jer ind i i grupperne)
Danskfaglige tekster:
Herman Bang: Tine (1 kapitel)
Hvem var Mallebrok?(børnesang)
Brat af slaget rammet ( Paludan-Müller 1864)
Det haver så nyligen regnet (digt Johan Ottosen)
Nationen i chok (Johnny Thiedecke: For Folk og Fædreland )
Billedmateriale s. 54,55,58,59
Malerier, træsnit (-info fra Nationalmuseets formidlingsafdeling: De to malerier, som vi bruger i undervisningen af Vilhelm Rosenstand “Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18.4.1864” fra 1894 (bemærk tendens i at det er malet 30 år efter slaget) og Martin Bigum “National Retreat” fra 1996, som er en nyfortolkning af Rosenstands maleri. ) –træsnit: Stormen på Dybbøl set med tyske øjne (s. 58)
Krigen 1864 og Struer (Af Erling Høiberg)
Erindringer fra Konkordia : ” Da Østrigerne skød på Struerbåden Konstancia” og ” Da fjenden var i Struer”
Kogebog for soldaten i felten
Historiefaglige tekster:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864/
Johnny Thiedecke: For Folk og Fædreland :
Den politiske optakt
Hvem havde ansvaret for rømningen af Dannevirke
Vurderinger af krigen i 1864 og dens konsekvenser (Søren Sørensen og Jens Engberg)
Billedmateriale s. 54,55,58,59
Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866:
Tilbagetoget fra Dannevirke den 5. februar 1864 (s. 140-141)
Uddrag af D.G. Monrads efterladte redegørelse (om rømningen af Dannevirke)
Portrætter: General Meza og Statsminister D.G.Monrad
Krigen 1864 og Struer (Af Erling Høiberg)

 

Galleri

vindervideo

Kulturarven og Dens Mysterier

Kulturarven og Dens Mysterier

 

Teaser

Hvorledes kan de mange aspekter, der knytter sig til vores kulturarv og de faglige ingredienser, der indgår i dens konkrete bevarelse, læres og anvendes horisontudvidende og innovativt?

 

Partnerskab

Tørring Gymnasium og Konserveringscentret i Vejle

Fag

Historie (2016)

Årgang og evt. studieretning

2.g

Praktiske Oplysninger:

Tidsramme for projektet:

Ekskursionen til Konserveringscentret er d 4 februar.
I timerne op til introduceres projektet og relevante faglige aspekter for at løse opgaven.
I timerne efter og frem til ultimo uge 6 arbejdes der på historierne, der senest afleveres på lectio (under engelsk) fredag 19 februar. (Men gerne fredag d. 12 februar)
D. 23 februar arbejdes der i anden lektion med forberedelser til fremlæggelser for de andre grupper og i tredje og fjerde lektion fremlægges der for hinanden på klassen.

Forløbsplan:

Optakt:

Brainstorme/brainwrite hvad ved vi om detektivgenren

  •  Etablering af detektiv universet/scenariet/genren ved klip fra “Da Vinci”, Sherlock 
Homes, m.f.?
  •  innovation optakt
  •  Besøg på Konserveringscentret ­ udvælge genstande, hente inspiration
  •  Historisk detektivarbejde ­ finde kilder og information om en tidsperioden/historisk 
tematik.
  •  kemisk viden og eksperiment
  •  Innovationsarbejde: morfologi, de bonos 7 hatte, brainwrite

Under Besøget på Konserveringscentret:

I deles ind i 4 grupper som på skift går rundt og ser forskellige afdelinger af Konserveringscentret og her får I indblik i diverse aspekter der indgår i konserveringen/opbevaringen herunder også diverse teknikker og regimer, der benyttes i konserveringsarbejdet.

I må tage billeder til eget brug undervejs. Og det anbefales at I tager en lille blok med til at gøre notater på eller lign. Jeres notater/registreringer bliver guld værd efterfølgende så husk at få taget nogle gode af slagsen.

Efter Besøget på Konserveringscentret:

  • Forarbejde (idegenerering m.v.) laves i grupper (der er de samme grupper som de I er i på Konserveringscentret); efter forarbejdet i grupper er det valgfrit om historien skrives individuelt eller i mindre grupper; som også dannes som man behager.

Produktkrav

En detektiv histoire på engelsk samt fremlæggelse af processen frem mod denne.

Opgaver

A) Krav til elevernes detektivfortælling: 

  •  Detektivhistorien skal skrives på engelsk.
  •  Krav til indhold:
  •  ­historiske begivenheder/tematikker skal bruges som inspiration ­ altså være historisk 
velbegrundet,
  •  ­der er en tydelig anvendelse af kemi som afhængig af sværhedsgraden skal være 
mere eller mindre uddybet
  •  ­detektivgenrens karakteristika skal danne grundlag for krimifortællling. (bilag herom 
foreligger.)
  •  ­iagttagelser/informationer fra besøget på Konserveringscentret skal inddrages
  •  (Krav til sidetal: 5­10 A4­sider.)
  •  Detektivhistorierne afleveres i første omgang på lectio (under engelsk) senest fredag 
d. 19 februar.
  •  Det er naturligvis tilladt at præsentere historien på en papyrusrulle, tykt papir skrevet 
med gotisk skrift eller anden layout i en fysisk udgave; men versionen på lectio skal være efter almindelig standard. Dog naturligvis incl. billeder, illustrationer anagrammer m.v. hvis det er en del af historien.  

 B) Krav til fremlæggelsen for de andre på klassen om slutprodukt og hvordan I kom dertil: Det forberedes i grupper/individuelt på klassen i 2 lektion d. 23 februar og præsenteres i 3 og 4 lektion. (Men det er vigtigt at I samler materiale undervejs for at vise processen i arbejdet.) 

  •  Præsenter jeres fortællingerne for de andre (gruppevis eller individuelt efter hvordan I har arbejdet) og præsenter jeres produkt for de andre. (Arbejder alle individuelt kan det være vi bliver nødt til at dele jer lidt ind, så I kun laver jeres præsentationer for en delmængde af klassen. Det får I besked om når vi kommer dertil.)
  •  I denne præsentation skal indgå skriftlig dokumentation for anvendte/anvendelse af kilder eller historisk tematik og kemisk viden, og I skal lægge vægt på hvordan I har arbejdet innovativt undervejs.
  •  Præsentationsform: Det kan f.eks. være brev, lille film e.v.t. optaget undervejs, rollespil, nyhedsindslag, avisartikel mm., bare I får vist essensen af jeres fortælling og arbejdsprocessen med at nå frem til den.(*I kan låne IPads)

Museets Materialer

Stillede uddannet personale til rådighed i 4 workshops, som eleverne gik rundt til i grupper på skift for at se udstyr, metoder, arvestykker m.v..

Lærerens Materialer

Engelsk: Oplæg om diverse detektivhistorier og deres karakteristika m.h.t. komposition m.v.. Bla. “Sherlock Homes” fortællinger, udsnit af Dan Brown: “The Da Vinci Code”, Agathe Christie historier samt generelle regler om detektiv genren og dens facetter.

Kulturmøder

Kulturmøder

 

Teaser

På Aarhus Katedralskole deltog en 2.g klasse samt to historielærere i samarbejde med Moesgaard Museum i projektet Kulturmøder. I foråret 2009 besøgte eleverne Moesgaard Museum og fik en introduktion til museets arkiv, naturvidenskabelige afdeling, arkæologi og etnografiske afdeling samt en præsentation af museets udstillinger med fokus på udstillingen Fjendens Ansigt om Illerup Ådal, som de havde arbejdet med på skolen.
Projektet afsluttedes med udstillingen Et øjeblik i Afghanistan, som eleverne skabte med genstande fra Moesgaards Unescosamling.

 

Partnerskab

Aarhus Katedralskole og Moesgård Museum

Fag

Historie

1. dag: Undervisning på Aarhus Katedralskole. Introduktion til projektet

2.dag (en uge senere): besøg på Århus Bymuseum

3. dag (en uge senere):  kl. 12-15:  Moesgård Museum bag kulisserne – besøg på museets forskellige afdelinger
Her er programmet for 1. besøg på Moesgård Museum.

AKAT prorgram for 1. besøg på Moesgård Museum

Program for tirsdag 20. januar 2009 kl. 12-15

 

Besøg på Moesgaard Museum af 2.e fra Aarhus Katedralskole

 

Bag Moesgaards maske

 

Kl. 12-12.20: I foredragssalen:

Velkomst og introduktion til museet ved Lene Birgitte Mirland

Kl. 12.20-13: I foredragssalen:

Introduktion til det antikvariske arbejde ved Lars Krantz Larsen. Derefter besøg i arkivet med fremvisning af konkret sag

Kl. 13-13.30: I konserverings- og naturvidenskabelig afdeling:

Introduktion til de to afdelingers arbejde ved Jesper Frederiksen og Peter Mose Jensen. Fremvisning af konkrete sager.

Kl. 13.30-14: I det store særudstillingslokale:

Introduktion til det etnografiske arbejdsområde ved Rane Willerslev

Kl. 14-14.45: I foredragssalen:

Introduktion til Unesco samlingerne og fremvisning af konkret samling ved Thea Skaanes

Kl. 14.45-15: I foredragssalen:

Afrunding på dagen og mulighed for at stille spørgsmål

Umiddelbart herefter 3 dages undervisning på Århus Katedralskole

4. dag (fjorten dage senere) : kl. 12-14:  Udstillingen om fundene fra Illerup Ådal – besøg på museet, snak med udstillingsarkitekten og øvelser
Her er programmet for 2. besøg på Moesgård Museum.

AKAT program for 2. besøg på Moesgård Museum

Program for tirsdag den 17. februar 2009 kl. 12-15

 

2e fra Aarhus Katedralskole på besøg på Moesgaard Museum

 

Udstillingerne på Moesgaard Museum

 

1) Velkomst i foredragssalen

2) På egen hånd i udstillingen

3) Lars Thomsen fortæller om tankerne bag udstillingen: Fjendens Ansigt – Illerup Ådal

4) Udstillingen genses med de nye forudsætninger

5) Eleverne inddeles i 5 grupper, der hver ser en udstilling, som vurderes kvalitativt. Hver gruppe får et digitalkamera, og tager billeder af udstillingernes forskellige elementer, inklusiv dem som de særlig godt kan lide og ikke kan lide.
Resultatet præsenteres i plenum efterfølgende

Umiddelbart herefter i to uger på skolen: Udstillingsopbygning på Århus Katedralskole med brug af genstande fra Unesco-samlingerne

Herefter udstillingsreception på Århus Katedralskole


Produktkrav

Udstilling

Opgaver

Besøg på Moesgaard Museum:

1. Besøg: Moesgaard bag facaden.. Besøg på Moesgaard Museum: arkiv, naturvidenskabelig afdeling, arkæologi, etnografisk afdeling

2. Besøg på Moesgaard: Præsentation af udstillingerne:

Gruppearbejde: spørgsmålsark og fotodokumentation af div. udstillinger:
– Danmarks stenalder
– Grauballemanden – og den magiske mose
– Runehallen og særudstillingen: Fra graffiti til gravskrift
– Illerup Ådal – Laguthewas togt
– Århus i vikingetiden

Her er programmet for 2. besøg på Moesgård Museum (se opgavespørgsmål nedenfor)

Udstillingsprojekt/ det afsluttende elevprodukt:
Et øjeblik i Afghanistan
Elevproduceret udstilling på Aarhus Katedralskole

Udstillingens temaer:

– Køn og kønsroller
– Måltidet og måltidsritualer
– Taliban og religionens indflydelse i hverdagen
– Hverdagsliv: underholdning og leg

Elevernes udstilling blev lavet pba.. genstande fra Moesgaards Unescosamling:

– Afghanistan A, 2 kasser. Indsamlet af Klaus Ferdinand og Asta Olesen , 1966 (1975, 1980), Revideret 1998
Samling af religiøse genstande, klædedragter, genstande til personlig hygiejne, der illustrerer islam rituelt og i hverdagen. Et udvalg af skolemateriale belyser islams indflydelse i undervisningssektoren. Nyere genstande indsamlet 1998
– Afghanistan B, 7 kasser. Indsamlet af Klaus Ferdinand og Asta Olesen 1966-1975-1980. Rev. 1998
Samlingen fokuserer på dagliglivet i afghanske landsbyer og blandt afghanske flygtninge i Pakistan. Omfatter alt fra ganske almindelige hverdagsting til tekstmaterialer, film og dias, der behandler abstrakte politiske og religiøse emner.
Baggrundslitteratur: www.etnografika.dk


AKAT spørgsmål til udstillingerne på Moesgård Museum

Prøv at gå igennem udstillingen, hvad er jeres umiddelbare indtryk?

Hvad handler udstillingen om?

Hvordan er den opbygget og hvilke virkemidler og sprog gør den brug af?

Tag billeder af de elementer, som I særligt godt kan lide og beskriv hvorfor.

Tag billeder af de elementer, som I ikke synes fungerer.

Beskriv hvorfor og evt. hvordan I kunne forestille Jer, at de kunne bliver bedre.

Hvilken inspiration kan I tage med jer til jeres egen udstilling?


AKAT spørgsmål til Illerup Ådal udstillingen Moesgård Museum
Udstillingen: Illerup Ådal – Fjendens Ansigt

1.a Prøv at gå igennem udstillingen, hvad er jeres umiddelbare indtryk?
1.b Hvad er jeres indtryk efter Lars Thomsens gennemgang?

2.a Hvad handler udstillingen om?
2.b. Evt. supplement efter Lars Thomsens gennemgang?

3.a Hvilken type udstilling er der tale om?
3.b Evt. supplement efter Lars Thomsens gennnemgang?

4.a Hvordan er udstillingen opbygget og hvilke virkemidler og sprog gør den brug af ?
4.b Evt. supplement efter Lars Thomsens gennemgang?

Hvilken inspiration kan I tage med jer til jeres egne udstilling?

Museets Materialer

Undervisningsmateriale til Illerup Ådal:
Hemmersam, Karl-Johan (red.): Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske Imperium. Nationalmuseet 2003
s. 6-21: Den romerske ramme

Ilkjær, Jørgen: Mosens Skatkammer. Mellem mennesker og guder i jernalderen. Moesgaard Museum 2004
s. 26-39: Fundene fra Illerup Ådal
s. 51: Det militære hierarki
s. 54-55: Militære signaler
s. 89-90: Status over mosefundsforskningen

Ilkjær, Jørgen: Illerup Ådal – et arkæologisk tryllespejl. Moesgaard Museum 200
s. 136-139: Ofringen
s. 15-23: Historien bag mosefundene

Unesco kasserne:
– Afghanistan A, 2 kasser. Indsamlet af Klaus Ferdinand og Asta Olesen , 1966 (1975, 1980), Revideret 1998
Samling af religiøse genstande, klædedragter, genstande til personlig hygiejne, der illustrerer islam rituelt og i hverdagen. Et udvalg af skolemateriale belyser islams indflydelse i undervisningssektoren. Nyere genstande indsamlet 1998
– Afghanistan B, 7 kasser. Indsamlet af Klaus Ferdinand og Asta Olesen 1966-1975-1980. Rev. 1998
Samlingen fokuserer på dagliglivet i afghanske landsbyer og blandt afghanske flygtninge i Pakistan. Omfatter alt fra ganske almindelige hverdagsting til tekstmaterialer, film og dias, der behandler abstrakte politiske og religiøse emner.
Baggrundslitteratur: www.etnografika.dk

Lærerens Materialer

Introduktionsundervisning/museologi og museumsformidling:
Thorhauge, Sally og Hejlskov Larsen, Ane: Museumsgrundbogen. Kunsten af læse et museum. Systime 2008
s. 11-45: Museets faglighed og funktion
s. 115-135: Hvem bestemmer hvad vi ser?
Ingvordsen, Jens og Englehardt Mathiassen: Den gamle bys Årbog 2008
s. 31-37: Musæum 1927

Galleri

Besøg på Moesgård Museum:

Her er billeder fra elevernes besøg i udstillingen Danmarks Stenalder på Moesgård Museum

Her er billeder fra elevernes besøg i udstillingen Laguthewas Togt.

Her er billeder fra elevernes besøg i udstillingen Runer – fra graffiti til gravskrift

Udstillingen: Et øjeblik i Afghanistan:

Her er introduktionsteksten til elevernes udstilling på Aarhus Katedralskole: Et øjeblik i Afghanistan

Et øjeblik i Afghanistan

Etnografisk udstilling lavet af 2.e på Aarhus Katedralskole i samarbejde med Moesgaard Museum og Intrface. Intrface er et projekt i Region Midtjylland, hvor skoler samarbejder med museer rundt omkring i landet. Formålet er at fremme interessen for museer – især blandt unge. Undervejs i projektforløbet har 2.e besøgt Moesgaard Museum og er blevet indført i museumsvirksomheden og strategien bag formidlingsdelen.

Her er udstillingsskiltet om elevudstillingens tema og opbygning

Udstillingen

På udstillingen kan man se ind i en afghanske stue, der er delt i en kvinde- og mandeafdeling for at vise forskellen mellem de to køn. I stuen er der placeret et dækket spisebord, der danner et billede af det daglige måltid. I baggrunden ses et køkken med diverse redskaber. Det hele er suppleret af forskellige krydderidufte.

 

Følger man udstillingen rundt, bliver man mødt af stemningsbilleder fra det afghanske liv, før man når et bedsted omkranset af billeder fra Mekka og politiske propagandaplakater. Bagerst i udstillingen finder man et typisk udpluk af afghanske underholdningsmedier samt børnelegetøj, der trækker en kontrast mellem dansk og afghansk underholdning.

Udstillingen formidler et udsnit af en række aspekter af den afghanske hverdag. Den indbyder til aktiv deltagelse, vi råder dog ikke gæsterne til smage på genstandene. God fornøjelse!

Her er billeder fra elevernes udstillingsreception på skolen

Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid

Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid

 

Teaser

Forløbet afvikledes i 2. HF i kultur- og samfundsfaggruppen (historie, religion og samfundsfag) som et fællesfagligt områdestudium.

 

Partnerskab

Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum

Fag

Historie, Religion, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet indledtes med klasseekskursion, dels i å-området hvor landskabsdannelsen i de forskellige å-projekter blev forklaret, og dels til Bymuseet i Skjern med en gennemgang af den permanente udstilling om Skjern Å i et historisk perspektiv, afvandingen og udretningen i 1960’erne og genslyngningen af åen og genopretningen af å-området i 1990’erne, afsluttet i 2003.
Museumsleder og naturvejleder varetog den faglige gennemgang under ekskursionen.
Efterfølgende foregik der gruppedannelse og valg ef delemne (se under opgaver).
I løbet af 4 hele dage arbejdede grupperne med deres emner, dels på skolen og dels på forskellige af museets lokationer.
Gruppernes powerpointpræsentationer blev gennemgået på klassen, og senere ved en offentlig præsentation på gymnasiet (sammen med pp-præsentationerne fra 1. HF’s projekt).

Produktkrav

powerpointpræsentationer

Opgaver

Landbrug før ca. 1960 – “Det traditionelle samfund”, engbønder,”det gode og det “onde” vand, hedeopdyrkning, andelsbevægelse
Landbrug ca. 1960-2000 – “Det moderne samfund”, i vækstens vold, industrialisering, korn, forurening
Landbrug efter ca. 2000 – “Det senmoderne samfund”, økologi, bæredygtighed, fritidssamfund
Afvandingsprojekt 1940-1960’erne – politisk proces, debat og interesser, landbrugets samfundsmæssige betydning, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Naturgenopretning 1980-1990’erne – forurening, marginaljord, politisk proces, debat og interesser, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Jagt og fiskeri gennem tiderne som erhverv eller fornøjelse – metoder, udbytte, minoritetsgrupper ved åen, livsformer, Provstgårds Hus, fiskeopdræt, naturpleje, interesseorganisation
Trafik ved åen – veje, færger, vadesteder, broer og jernbaner, skel i landskabet, teknologi, bebyggelse, industrilalisering og dens omkostninger
Fritid ved åen – badning, sejlads, motionsløb, sjældne fugle og planter, livsformer, natursyn, nationalpark og oplevelseslandskab.

 

Lærerens Materialer

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Skjern Å (2005)
Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup: Skjern Å (2007)
Desuden film og kopier, data fra museets samlinger og udstillinger, indsamlet materiale fra feltarbejde, interviews, billedmateriale mv.

 

Lokalhistorie: Skanderborg og omegn

Lokalhistorie: Skanderborg og omegn

 

Teaser

Formål: At samle konkret og direkte anvendeligt materiale til f.eks. dansk/historie-opgave i 2.g, SRP, AT samt såvel enkeltfaglige som flerfaglige forløb.

 

Partnerskab

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum

Fag

Historie

Kildepakke 1

Byudvikling – middelalder til slottes auktion 1766

 

Kildepakke 2a

Byudvikling – Nye tider – 1800 til i dag

 

Kildepakke 2b

Byudvikling – gamle bykort og fotos

 

Kildepakke 2c

Byudvikling – foto og maleri af samme motiv

 

Kildepakke 3

Industri – A. Blom & søn fra værksted til maskinfabrik

 

Kildepakke 4a

Industri – arbejderhistorier lokalt og nationalt

Kildepakke 4b

Industri – personerne bag

 

Kildepakke 5

Middelalder – Kirken og samfundet

 

Kildepakke 6

Middelalder – Munkeliv

 

Kildepakke 7

Middelalder – Myten om Niels Ebbesen

 

Kildepakke 8

Renæssance – Dronning Sofie

 

Kildepakke 9a

Besættelsen – Super sabotøren og den tamme tysker

 

Kildepakke 9b

Besættelsen – Sabotage og schalburgtage

 

Kildepakke 9c

Besættelsen – Flygtningelejren

Magtens bolig – Herregårdens rolle i samfundet

Magtens bolig – Herregårdens rolle i samfundet

 

Teaser

Bag overskriften Magtens bolig gemmer der sig et forløb der knytter bygninger, interiør og de mennesker der boede på Gammel Estrup, til centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien i et diakront perspektiv. Herregårdens mange historier, rum, genstande og portrætter er udgangspunktet for forløbet, hvor eleverne arbejder med den danske adels udviklingshistorie fra renæssancen og frem til lensafløsningslovens indførelse.

 

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Historie

 

 

Som forberedelse til forløbet arbejder eleverne med et unikt sæt af herregårdshistoriske kilder, som efterfølgende anvendes til løsning af en række opgaver på selve museet. Her skal eleverne arbejde med historiske genstande og bygninger på Gammel Estrup som kildetyper, der i kombination med de skriftlige kilder skal give eleverne en sanselig læringsoplevelse præget af høj faglighed og alternative læringsstile. Afslutningsvis skal eleverne fremlægge deres opgavesvar på museet under vejledning af museumsformidleren.

 


Fagligt mål: 
Redegørelse for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Produktkrav

Forløbsrelevante opgaver

Opgaver

Udover de løbende forløbsrelevante opgaver, f.eks. arbejdet med kildematerialet, skal der under forløbet udarbejdes en nekrolog over herremanden Eske Brok, samt løses en opgave på museet med et musealt fokus.

Museets Materialer

Kildematerialet findes på et Google Drive, der gøres tilgængeligt for underviseren.

Lærerens Materialer

Kildematerialet findes på et Google Drive, der gøres tilgængeligt for underviseren.

Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden

 

Teaser

Kulturhistorisk Museum Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i, dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

Mellemkrigstiden. Dansk-historieopgaven

Danskdelen:
1. Introduktion til perioden se www.goldendays.dk, faktalink på konferencen og læs i Litteraturens Veje.
2. Fokus på temaer i 20´erne: kaos, usikker søgen efter ny identitet (efter 1. verdenskrig), teknikbegejstring, fart og tempo.
3. Fokus på temaer i 30´erne: barndommen, seksualiteten, arbejdsløshed, nazisme
4. Fokus på ekspressionisme, surrealisme, realisme: Tom Kristensen, Emil Bønnelykke, Gustaf Munch-Petersen, Salvador Dali, Garcia Lorca, Hans Kirk, H.C.Branner, Bertolt Brecht.
5. Individuelle valg af områder, konkrete materialer til analyse.
6. Vejledning (18 elever skrev i dansk).

Kulturhistorisk museum i Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i (se bilag), dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.


Produktkrav

Dansk-historie opgave

Opgaver

Museets Materialer

De Buhlske Stuer
Arkiverne på museet (om Randers og Randers Statsskole i 1930erne)

Lærerens Materialer

www.goldendays.dk
Litteraturens Veje

Metaller fortæller

Metaller fortæller

 

Teaser

De velbevarede metalfund i IllerupÅdal inspirerede os til et forløb i kemi og historie, hvor vi fokuserer i historie på, hvad fundene fortæller om datiden, og i kemi på, hvordan det kan være, at metallerne er så velbevarede. Vi inddrog eksperimenter i kemi, da vi kom hjem.

 

Partnerskab

Aarhus Katedralskole og Moesgård Museum

Fag

Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

 

Vi har gennemført to forløb.
Forløb 1: Historie startede med teoriforløb om perioden, og vi sluttede af med besøg på Moesgård museum, (2 blokke a 90 min) hvor kemi var med, selv om klassen ikke havde mig til kemilærer. Da vi kom hjem, havde vi en kort evaluering hvor vi samlede kemien op. Besøget på Moesgård omfattede gennemgang i udstillingen om Illerup Ådal  med Museumsinspektør Lene Birgitte Mirland og efterfølgende rundvisning på Naturvidenskabelig afdeling og konserveringsafdelingen med demonstration af mange forskellige effekter og metoder ved konservatorstuderende Anna Tjellden.  Til sidst oplæg om Annas specialeprojekt i Illerup Ådal med gennemgang af de særlige bevaringsforhold ( ingen ilt, ca neutralt pH og høj koncentration af phospat og carbonat) og om museets opgaver og muligheder, herunder udvidelserne i fremtiden.

Forløb 2: Efter en kort introduktion om bevaringsforhold i høj- og lavmoser i en kemitime tog vi til Moesgård (3 blokke a 90 min) Vi startede med teoretisk gennemgang som sidst og delte derefter klassen i to. Begge hold fik rundvisning i Illerup Ådal ved Lene Birgitte  og gennemgang af bevaring i højmose og konservering af Gravballemanden foran montren ved Anna.
Derefter rundvisning i naturvidenskabelig afdeling og konservatorafdelingen igen på to hold, med særlig fokus på metaller og deres bevaring og konservering.
Efter hjemkomsten skrev eleverne gruppesynopser om forskellige emner relateret til besøgets kemidel /og eller historiedel. Eleverne formulerede selv overskrifterne.  Synopserne kommer i galleriet. Nogle af eleverne lavede modelforsøg til illustration af bevaringsforholdene, idet vi satte syltetøjsglas op med spagnum eller buffer med samme pH og organisk stof i form af foden af en fasan ( højmose) og matrice af kombinationer af phosphatbuffer og natriumhydrogencarbonatopløsning med kugler af ståluld. Desuden kontrolforsøg i vandhanevand og demineraliseret vand.
Der var låg på beholderne så ilttilførdslen var begrænset. Desuden kontrolforsøg med vand uden låg.

Produktkrav

synopser

Opgaver

Eleverne formulerede selv titlerne på deres synopser:
Bevaringsforhold i lavmoser (forsøg med ståluld)
bevaringsforhold i højmoser (forsøg med fasanfod)
forskel på bevaring i høj og lavmoser (forsøg med ståluld og forsøg med fasanfod)
er udstilling af gravballemanden etisk i orden?
hvad fortæller fundene fra Illerup Ådal ?

Lærerens Materialer

Materialer egnet til kemilæreren:
Matthiesen, H.; Hilbert,L.R & Gregory,D. 2003: “Siderite as a Corrosion Product on Archeaological Iron from a Waterlogged Enviroment”. Studies in Conservation 48, 2003, pp. 183-194
“Okker- en rigdom af farver” Professer emiritus Jens Thyge Møller, Geologisk Nyt 1/02 pp 10-13
Painter(1991b) carbohydr. Polym. 15, 123-142 og www.borsheim.info/sphagnum.htm
Pauline Asingh: “Grauballemanden, portræt af et Moselig, Moesgård”, Museum/Gyldendal 2009

Jeg har skrevet en note til eleverne, som Kommer i galleriet.

Galleri

Synopser fra eleverne:
Det store slag
Synopsis om spagnum og fasan
Gruppesynopsis om Humanitet og Arkæologi.
Hvorfor er det forskelligt hvad man finder i højmoser og lavmoser
Lavmose – Bevarelse af metal

Forslag til vejledning til c- niveua forsøg
Modelforsøg til illustration af beskyttelse af jern i vandmiljøer.

Note om museumskemi

Der er ikke nogen billeder- de kommer forhåbentlig.

Det store slag – Illerup Ådal

Problemformulering:

Hvad ved vi om slaget ved Illerup Ådal?

Problemstillinger:

1)      Illerup Ådal som en lavmose

2)      Tolkning af fundene

–          Tidspunkt for slagene og de involverede parter

–          Krigsofringerne

Delkonklusioner:

1) Illerup Ådal er en lavmose, dvs. at mosen har en forholdsvis høj pH-værdi, på mellem 6 og 8. Illerup Ådal har et lettere basisk miljø hvilket har betydning for de ting der er blevet bevaret, f.eks. har man fundet knoglerester, metalvåben og træskjolde, men hverken lig, tekstiler eller læder.

2) I Illerup Ådal er der fundet 15.000 våben og andet krigsudstyr. Fundene stammer fra fire store krigsofringer i årene omkring 200, 225, 375, 450 e.kr. Slaget i år 200 e.kr. er det største, da der er fundet flest genstande herfra. Det at mosen gentagne gange er blevet anvendt som offermose med flere års mellemrum, viser at lokalbefolkningen har været den ene part i alle slagene[1].

 

Illerup Ådal mose – farverne markerer områderne med offerfund.

Hvem var fjenden? Ud fra fundene fra slaget omkring år 200 har man identificeret hæren som værende nordisk pga. deres personlige ejendele; stenen brugt i deres fyrtøj kaldet kvartsit findes kun i Skandinavien og man ved at resten af kontinentet på denne tid brugte en anden type fyrtøj, altså måtte de angribende være nordiske. Ydermere har man fundet prægede mønter og krigsudstyr af romersk oprindelse, såsom sværd med romerske gudegraveringer. Da man ved, at der på dette tidspunkt brugtes skandinaviske lejesoldater i romerriget, går man ud fra at nogle af de nordiske krigere tidligere havde været legionærer i den romerske hær. De har herefter hjembragt personlige ejendele af romersk type til Norden.

 

Krigsofringerne foregik ceremonielt ved effektiv ødelæggelse af ALT krigsudstyr; arbejdsheste blev brutalt hakket ihjel – man har fundet et hestekranium med mærker fra tretten forskellige våben – sværd blev bøjet eller hakket i sten, skjoldknopper blev slået ud indefra, hvilket viser at ødelæggelserne ikke er sket i kamp, men som en del af ofringen. Det beskadigede krigsmateriel blev samlet i bundter omviklet af klæde, dette ved man fordi man har fundet aftryk af stof i metal, men stoffet er der ikke længere pga. mosens miljø.

Ud fra våbenfundene kan man påvise at der har hersket en hierarkisk hæropbygning. Man har fundet seks særligt flot udsmykkede hestebeslag samt skjoldknopper og sværd. Disse seks må have tilhørt de højest rangerende soldater i hæren. Derudover er der fundet udstyr i mindre ædle metaller, der tyder på at det førnævnte hierarki har eksisteret.

[1] Udefrakommende ville ikke kende til mosen status.

Synopsis om spagnum og fasan

Vi har taget udgangspunkt i et praktisk forsøg med spagnum og en fasan, som Karen var så venlig at rive foden af 🙂

 

Udførelse

Der opstilles to forsøg; et kontrolforsøg med en pufferopløsning, og et forsøg med spagnum. Vi vil undersøge om spagnum bidrager til konserveringen af en fasans fod. Vi afvejer en mængde spagnum (30,732 g) og findeler det i demineraliseret vand. Vi måler pH til ca. 4,5 med pH-sticks. Herefter tilsættes fasanfoden og glasset lukkes med låg, så der opstår anoxiske forhold. Dette glas skal altså simulere højmosen og konserveringen heri.

Kontrolforsøget skal have samme pH som ”højmosen”. Vi fremstiller en pufferopløsning og for at finde forholdet mellem syre og base, opstilles en pufferligning. Syren, der benyttes er ethansyre (pKs = 4,75), mens basen, der benyttes er natriumethanoat. Begge med koncentrationen 0,2M.

pH= pKs +log([B]/[S]) ó 4,5 = 4,75 + log([B]/[S])

Ligningen tastes ind på CAS i solve og forholdet fås til 0,56, dvs. ca. 1:2.

I kontrolglasset blandes syre og base i dette forhold og fasanfoden tilsættes, hvorefter glasset lukkes tæt.

 

Problemstillinger

1)      Hvordan nedbrydes organisk stof under anoxiske forhold (jf. kontrolforsøg)?

2)      Hvordan konserveres organisk stof i en højmose?

 

Teori

1) Nedbrydningen af organisk stof under anoxiske forhold sker kun med anaerobe bakterier. Nedbrydninger består i at fjerne brinten fra det organiske stof, og er der ilt tilstede, vil denne brint bindes i vandmolekyler. Men under anoxiske forhold kan anaerobe bakterier binde brinten i fx methan (luftart) eller i organiske syrer. De anaerobe bakterier er desuden i stand til fermentering, hvilket naturligvis er grunden til at de kan udvinde energi fra det organiske materiale. Under nedbrydningen af organisk stof, bruger nogle af de anaerobe bakterier nitrat, og det er disse mikrobielle processer, der er dominerende i iltfrie områder.

Når der sker en forrådnelse under iltfri forhold bliver proteinerne ikke nedbrudt fuldstændigt. Den stopper nemlig ved dannelsen af stoffer som skatol og aminer, der er meget kvælstofholdige. Disse stoffer er meget ildelugtende, og derfor har råddent kød den karakteristiske lugt, der tiltrækker insekter, biller og ådselsædere.

 

2) I en højmose mener man at noget organisk stof konserveres særligt godt pga. stoffet spagnan, som udskilles fra spagnum (en mosart). Spagnan er et polysakkarid, opbygget som fruktose, men en keton på carbonatom #5 og en carboxylsyregruppe på carbon #6. Man mener at spagnan forhindrer bakterievækst ved at krydsbinde med aminogrupper i bakteriernes overfladeproteiner. Derved mister bakterierne deres nedbrydende egenskaber.

Reaktionen mellem spagnans ketogruppe og proteinets aminogruppe finder også sted i andre kulhydrater, men kræver normalt en opvarmning til ca. 200oC, men ketogruppens placering nær ved carboxylsyren gør spagnan mere reaktiv. Denne kondensationsreaktion (der fraspaltes vand) mellem et sukkerstof og et proteins aminogruppe kaldes en Maillard-reaktion. Reaktionen mellem ketogruppen og aminogruppen forløber som vist nedenfor:

Hypotese

Vi forventer at fasanfoden i pufferopløsningen nedbrydes hurtigere end fasanfoden, der ligger i en spagnumopløsning. Det skyldes spagnans gode konserverende egenskaber (jf. teorien). I pufferopløsningen, vil bakterierne på fasanfoden nedbryde denne. Vi forventer at det sker forholdsvis hurtigt. Da vi dog ikke ser resultatet før efter en månedstid, er det ikke til at vurdere hvor hurtigt det er gået. I det andet glas, forventer vi at se, at fasanfoden vil blive vel konserveret. Da den opløste spagnan skal simulere en højmose, forventer vi, at fasanfodens klør, samt fjer vil være intakte og bevarede. Det skyldes, at en højmose konserverer proteinet keratin, der er et fiberdannende protein, som udgør hovedparten af både fjer, klør, negle og skæl. Ligeledes vil fasanfodens knogle være bevaret, da højmosen konserverer proteinet kollagen, som udgør den organiske del af en knogle. Denne knogle vil dog højst sandsynlig være gummiagtig, idet den uorganiske del af knoglen – kalk – ikke bevares, men nedbrydes i en højmose.

Vi har desværre endnu ikke haft mulighed for at undersøge fasanfødderne. Dette forventer vi at kunne gøre efter jul.

Resultat:linklink/uploads/Karen Vibe-Pedersen/2 fasan.jpg

Fasanen til venstre var fra spagnum: Den lugtede svagt af syltet rødkål, virkede kogt men senerne var faste. Fasanfoden til højre var kontrol i acetatbuffer, den lugtede af rådden tand, var blød i senerne.

 

Gruppesynopsis om Humanitet og Arkæologi.

–          Er det etisk i orden at garve, udstille og undersøge gravballemanden?

Kemiske analyser:

–          Pollendatering, kulstof-14-datering, (CT-scanning): normal procedure/interesse ved obduktion.

–           Garvning med garvesyre og egetræsudtræk, samt konservering i tyrkisk rødolie: til formål at kunne udstille og bevare muligheden for at foretage yderligere analyser.

Etisk var det i orden at man undersøgte ham ved obduktion i form af røntgenfotografi, kulstof-14-datering, CT-scanning. Han blev dog kemisk konserveret og garvet til yderligere forskning i fremtiden. Man kan diskutere om de videre undersøgelser af hans organer tjente som obduktion eller videnskabelig undersøgelse, som han ikke gav samtykke til. Detaljer om hans liv og andet end hans død kom til offentlig beskuelse, da visse af undersøgelserne ikke var helt relevante for hans dødsopklaring. Dette er ikke i overensstemmelse med at ville foretage en obduktion.

è Brud på pligtetikken: Han udstilles alene for andres fornøjelse, og får derved sin integritet som afdød selvstændig person brudt. Dette er et brud på ICOM’s etiske regelsæt.

è Etisk forsvarligt ift. utilitarismen: flere får gavn af at han kan undersøges for nye sandheder, samt tilfredsstillet interesse for at se så gammelt et lig.

è Ser man ham derfor som menneske eller ærkeologisk fund? Fratages hans ret til at være død?

Er det at man kemisk har bevaret ham på samme måde som mosen hvori han blev fundet, i orden når man udstiller ham? Efterkommer det på nogen måde kravet om at han bør hvile i fred som han altid havde gjort. Uanset hvad, ligger han stadig til offentlig beskuelse, og derfor respekteres hans ret til at hvile i fred ikke.

Man må konkludere at de rent kemiske resultater som uddrages ved den fortsatte konservering af Grauballemanden ikke er helt etisk forsvarlige ift. at han var et menneske.

Inden for kemien har man gjort sig bedre erfaringer med konserveringsmetoder pga. Grauballemanden. Man kan dog diskutere om dette aspekt bør videreudvikles når der er etiske forhold som uretfærdiggør dets anvendelse på mennesker. Mht. dyr og andre organiske arkæologiske fund er det selvfølgelig i orden, men som grauballemanden også viste, er mennesker en noget anden situation end dyr.

 

 

 

Hvorfor er det forskelligt hvad man finder i højmoser og lavmoser?

Overordnet:

Højmose
Lavmose
Bevaring af

Kollagen

 

Keratin

Cellulose

 

Metaller

Kalk

Bevaringsforhold

Næringsfattig

 

Surt miljø:  pH 3-4

Spagnan

Næringsrig

 

Let surt-basisk miljø: pH 6-8

 

 

Som det kan ses ovenfor er det meget forskelligt hvad man kan finde i en højmose og en lavmose. Hvordan kan det for eksempel være, at man i en højmose finder både læder, hår og knogler der er konserveret, men i en lavmose er disse ikke til stede? I det følgende vil vi forsøge at redegøre for forskellen.

 

Mosen

En mose er område med vegetation, der er tilpasset høj jordfugtighed, og således ofte danner tørv. Der findes to typer moser: højmose og lavmose.

 

Højmose

En højmose består af lag af planterester fra mosarten spagnum. Disse lag kan være op til 10 meter tykke og er stort set ikke nedbrudt. Da spagnum har svampelignende egenskaber kan planten suge store mængder af vand til sig og er således våd af regnvand. Højmosen adskiller sig fra lavmosen ved at have sit eget grundvandssystem. Mosen har dermed ikke direkte kontakt med grundvandet – der er tale om et lukket vandsystem. Højmoserne vokser kun omkring 1 cm om året og det er således klart at de er meget gamle. Udover at skabe et meget fugtigt miljø skaber spagnumplanten også en lav pH (3-4) og næringsfattige omgivelser. Den lave pH skabes pga. spagnumplantens evne til at danne syre ved hjælp af ionbytning. Den lave pH sammen med det iltfattige miljø har man tidligere troet var årsagen til at bakteriel nedbrydning ikke foregik. Men man er nu klar over at dette ikke kan være et dækkende svar. Forskning på området tyder på at det er det kulhydratlignende stof spagnan, som udskilles af spagnumplanten der giver mosen de gode bevaringsforhold. Spagnan forhindrer bakterievækst. Læs mere herom:     Maillard-reaktionen. Derudover bidrager naturlige garvningsprocesser til at forstærke proteinet i eksempelvis huden på et moselig.

Det er således på grund af spagnumplanten at organisk materiale kan bevares i højmosen. Det man har fundet i højmosen er derfor hud, læder, moselig, hår, uld, negle, horn og den organisk del af knoglerne.

 

Lavmoser 

Lavmosen er dannet af en overgroet sø. Den er karakteriseret ved et næringsrigt miljø og en pH på omkring 6-8.  For bedst mulig bevaring af metal og træ i en lavmose, bør der være lavt svovlindhold, lavt iltindhold og høj pH. Fordelen ved dette tilnærmelsesvist anaerobe miljøer er at den høje koncentration af jern(II)ioner ikke oxideres til jern(III)ioner. Jern(II)ioner har nemlig den egenskab at de i forbindelse med carbonat (det såkaldte siderit / )eller phosphat (vivirit/ ) er medvirkende til at bevare metallers struktur. Dermed kan konservatorerne få indblik i udformningen af fortidens metalgenstande. Hvis jern(II)ionerne blev oxideret vil dette betyde at pH ville falde, idet hydratiserede jern(III) er en middelstærk syre, og materialerne i lavmosen ville nedbrydes.  Viden på området omkring siderit og vivirit er ligesom vores viden om spagnan forholdsvis ny og er stadig ikke helt bekræftet.

Den anderledes pH (i lavmosen på 6-8)i forhold til højmosen betyder alts å at der i denne type mose kan bevares metaller, træ og kalk (den uorganiske del af knoglerne).

 

Lavmose – Bevarelse af metal

 

Problemstillinger:

–          Hvad er kendetegnene for en lavmose, og hvordan dannes den?

–          Hvilke kemiske forhold er der i lavmosen?

o   Hvorfor bevares metal godt i lavmoser?

o   Hvorfor bevares organisk materiale ikke godt?

–          Forsøg: Kan vi eftervise hvilke kemiske forhold, der har betydning for konserveringen af metal i en lavmose?

 

Forsøg:

Udførelsen af forsøget kan ses i bilag.

 

Hypotese for forsøget:

Vi forventer, at en høj koncentration af saltene carbonat og fosfat vil forbedre lavmosens evne til at konservere metal. Vi forventer således at kunne lave en kvantitativ vurdering af saltkoncentrationernes betydning. Vi forventer at kunne eftervise, at den lave iltkoncentration er favorabel i forbindelse med konservering af metal. Vi forventer at puffersystemerne kan opretholde en stabil pH, således at redoxkemien holdes i skak.

 

Delkonklusioner:

Lavmosen var som udgangspunkt en lavvandet sø. Der blev dannet en lavmose, fordi søen blev for næringsrig, fx ved at der faldt for mange blade ned, så søen til sidst blev overeutrofieret og groede til.

Kendetegnende for lavmoser er, at de får tilført vand via vandløb, dræn og eventuelt fra grundvandet, modsat højmoser, der kun tilføres vand fra nedbør. Via vandløb tilføres der dermed mere organisk stof samt uorganiske næringsstoffer til lavmosen end til højmosen. Lavmosen er derfor mere vegetationsrig pga. de gunstige vand- og næringsbetingelser.

 

Der er flere parametre der kendetegner lavmosen:

–          Lavt iltindhold – Ved nedbrydningen af organisk materiale forbruges ilt.

–          pH-værdi på 6,5-7,5 – Der er flere årsager til denne pH-værdi: Højere værdi end i højmosen, da højmosens pH er lav pga. spagnan. En anden årsag til den højere værdi, er den høje pH som udgangspunkt, forårsaget af den fotosyntetiserende aktivitet i søens algelag.

Når der er kalk i undergrunden dannes siderit, hvilket medfører en nogenlunde konstant pH-værdi, grundet en række ligevægte der fungerer som buffersystemer.

–          Lavt svovlindhold.

 

Overordnet er det grundlæggende for at metallet bevares, at jern(II)-ioner ikke oxideres til jern(III). Afgørende for at der ikke sker en oxidation er fx det lave iltindhold i lavmosen. Den omdannelse skal man være opmærksom på når man konserverer, da metallet ikke længere er beskyttet af lavmosens iltfattige miljø. En oxidation af jern(II) til jern(III), vil medføre, at metallet i de bevaringsønskede genstande i mosen vil blive reduceret, fx jern(II) à jern(I), så overfladen eroderes.

En medvirkende årsag til at jern ikke oxideres er, at indholdet af carbonat og fosfat er højt. Herved kan jern(II) bindes som tungtopløselige stoffer, eksempelvis siderit, FeCO3, eller viverit, Fe3(PO4)2.

Hvis pH er lav, er der altså mange frie hydroner. Det ville være skidt, da hydronerne dermed ville oxidere Jern(II)-ionerne til jern(III). I lavmosen er pH nogenlunde neutral, og dette sker derfor ikke i så høj en grad.

 

I lavmoser kan organisk materiale stadig nedbrydes, trods det iltfattige miljø. Nedbrydningen sker ved anaerobe mikrobielle processer. Fx er det eneste der vil være tilbage fra menneskekroppe fundet i en lavmose kalkdelen fra knoglerne, der derfor vil være meget skrøbelige og gå let i stykker. Modsat finder man i højmosen gummiagtige knogler, da det her kun er collagen i knoglerne der bevares.

 

Bilag

I forsøget forsøger vi at efterligne de kemiske forhold, som findes i en lavmose og disse forhold betydning for konserveringen af metal. Som nævnt er disse parametre et højt indhold af CO32- og PO43-, ingen ilt og en relativ høj pH ca. 6-7. Vi kender ikke koncentration af fosfat og carbonat, så vi har konstrueret et matrix-forsøg, så mange forskellige koncentrationsforhold efterprøves. Fosfaten tilføres som en blanding af dihydrogenfosfat og hydrogenfosfat i et ækvivalent forhold. På denne måde dannes et puffersystem mellem H2PO4/HPO42- så der teoretisk set opnås en pH på ca. 7. Carbonat tilføres som NaCO3. Vi opstiller tilmed flere kontrolgrupper, hvor ingen af disse indeholder carbonat eller fosfat, og nogle er iltrige og andre iltfattige, således at betydningen af ilt og salte kan vurderes i forhold til konservering af metal.

 

Forsøg:

0,1ml 0,2ml 0,3ml 0,4mL 0,5mL
0,1mL
0,2mL
0,3mL
0,4mL
0,5mL

 

Kontrolforsøg:

Demi. – ilt Demi. – ilt Demi. – ilt Poste vand – ilt Poste vand – ilt Poste vand – ilt
Demi. + ilt Demi. + ilt Demi. + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt

 

Selve forsøget: Først fordelte vi henholdsvis H2PO4/HPO42- og NaCO3 I en mikrotiterplade, som anvist ovenfor. Så puttede vi ca. 0,05g ståluld i hver brønd, og fyldte herefter brøndene op med postevand. Vi pressede luft ud af stålulden (Hvor luften var ”fanget” i stålulden). Herefter spænde vi parafilm over brøndene, og sørgede for at der var så lidt ilt som muligt under filmen, herved opnås et anoxisk miljø.

Kontrolgrupperne: Vi tilsatte vand som nævnt i skema over kontrolforsøg, og spændte parafilm over brøndene, hvor et anoxisk miljø var krævet.

–          Vi stiller både forsøg og kontrolgrupper i mørke, for at efterligne forholdene i en lavmose.

Materialeliste:

–          Blandning af 50/50 H2PO4/HPO42- (0,2M) (pH = 7,21, da pKs = pH ved ækvivalenspunktet)

–          Opløst NaCO3– (0,2M)

–          Ståluld (ca. 0,05 g pr. brønd)

–          Postevand fra hanen

–          Demineraliseret vand

–          Mikropipetter (indstilles til hver enkel brønd)

–          Parafilm

–          Mikrotiterplade.

 

 

Journal over lavmoseforsøg 1.

I brøndene lægges 0,2 M NaH2PO4 (x- aksen) og 0,2 M NaHCO3 (y-aksen). Der fyldes efter med demineraliseret vand til total volumen på 1,0 mL. Volumen afmåles med justerbar mikropipette.

Alle brønde tilsættes en lille kugle sammenrullet ståluld ( så de ser ens ud) og dækkes med parafilm.

 

Kontrolforsøgene med ilt perforeres?

 

 

Forsøg:

0,1ml 0,2ml 0,3ml 0,4mL 0,5mL
0,1mL brun brun
0,2mL
0,3mL
0,4mL brun
0,5mL

 

Kontrolforsøg:

Demi. – ilt Demi. – ilt Demi. – ilt Poste vand  – ilt Poste vand – ilt Poste vand – ilt
Demi. + ilt Demi. + ilt Demi. + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt

 

Resultat: En del af parafilmen var krakkeleret- se foto.

De perforedede brønde var tørret ud.

Alle kontrolforsøg var helt rustrøde, mens 3 af forsøgsbrøndene var rustrøde, i de andre var stålulden intakt.

 

 

 

 

Forsøg:

0,1ml 0,2ml 0,3ml 0,4mL 0,5mL
0,1mL brun brun
0,2mL
0,3mL
0,4mL brun
0,5mL

 

Kontrolforsøg:

Demi. – ilt Demi. – ilt Demi. – ilt Poste vand – ilt Poste vand – ilt Poste vand – ilt
Demi. + ilt Demi. + ilt Demi. + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt Poste vand + ilt

 

Resultat: En del af parafilmen var krakkeleret- se foto.

De perforedede brønde var tørret ud.

Alle kontrolforsøg var helt rustrøde, mens 3 af forsøgsbrøndene var rustrøde, i de andre var stålulden intakt.

Det første forsøg var på sin vis vellykket idet alle vores kombinationer af hydrogencarbonat og phosphat-holdige væsker bevarede stålulden intakt, mens alle kontrolforsøg var ræverøde af rust. (Forsøget stod i 6 uger ved stuetemperatur)
En 2. runde med lavere ( mere realistiske koncentrationer) var sværere at tolke. Dog kunne man allerede efter 3 dage se tydelig rust i kontroller uden bevaringsvæske og med adgang til luftens ilt.

 

 

 

Modelforsøg til illustration af beskyttelse af jern i vandmiljøer.

Selvom  våbenfundet fra Illerup Ådal er over 1500 år gammelt, kan et forsøg med korrosion af jern i forskellige miljøer bruges til at illustrere vigtige pointer i fundet. Normalt vil jern ruste, og det er da også tilfældet for de fleste metaller i jorden, som arkæologerne finder. Nedenstående matrixopstilling med varierende koncentrationer af hydrogencarbonat og hydrogenphosphat, samt med og uden adgang til luftens ilt, skulle gerne give en fornemmelse af, at jern ikke altid ruster. Man kan selvfølgelig selv eksperimentere med alverdens andre mulige kombinationer, men disse er valgt i samarbejde med konservatorerne på Moesgård museum.

Vi tænker os, at man aflæser forsøget samtidig med et besøg på Moesgård museum, evt fortsætter man derhjemme bagefter med mere om jerns kemi. (F.eks. kend kemien 2, kapitel 1). Forsøget er beskrevet, så det kan bruges sammen med elever på kemi c-niveau, der har haft lidt redoxkemi, lidt syrebasekemi, og lidt fældningskemi. Det illustrerer anvendelse af matrixprincippet i kemisk analyse. Det kan udvides til at inddrage syrebaseligevægte, reaktionshastighed, opløselighedsligevægte og evt  komplexdannelse (test for jern(II) og jern(III) ioner i brøndene efter få dage)  i et kemiB forløb. Der kan inddrages søøkologi.

Forsøget findes i en hurtig og en langsom version. Den langsomme version egner sig ikke til at eleverne er med ved forsøgets start- der går for lang tid, inden man har resultatet. Den hurtige kan sættes op i timen inden besøget på Moesgård, men vi forestiller os, at eleverne først får AHA oplevelsen på museet.

 

Materialer:

0,005 M Na2HPO4 ( skal fremstilles frisk ud fra 2,5 mL 0,2 M opløsning i 100 mL målekolbe),

0,01 M NaHCO3, (fremstilles frisk ud fra 5 mL 0,2 M opløsning i 100 mL målekolbe)

Justerbar mikropipette

Mikrotiterplade med 24 huller a ca 2 mL med låg (en-to pr ca 4 elever)

Parafilm

Fint ståluld

Stor gryde eller lignende med låg

Til alle brønde tilsættes demineraliseret vand til total 2,0 mL

Til alle brønde tilsættes en kugle sammenrullet ståluld med massen ca 0,01 g.

 

 

 

 

mL 0,005M Na2HPO4

 

 

 

mL 0,01 M NaHCO3

 

0

0,1 0,2 0,3 0,4 0,5
0
0,1
0,3
0,5

Der laves to mikrotiterplader.

Begrænset ilttilførsel:

Mikrotiterpladen dækkes med parafilm og derefter med låg. Der forsegles med tape. Stilles mørkt ved stuetemperatur tilses efter 4 dage og mindst 4 uger.

Iltholdig:

Mikrotiterpladen sættes ovenpå forsøgsstativ i en stor skål med 2 cm vand i bunden og skålen dækkes med låg, der ikke skal slutte helt tæt. Skålen sættes mørkt ved stuetemperatur, efterses hver uge og fyldes efter med vand, så det ikke tørrer ud.

Test for nedbrydning af jern: Iagtag stålulden. Rødfarvning som tegn på rustdannelse (med jern (III) ioner) noteres i skemaet eller dokumenteres med foto.

Mængdeberegninger og reaktionsskemaer (kan udelades).

 

Hvad er stofmængdekoncentrationen af P og HCO32-  i de enkelte brønde?

Sammenlign med indholdet af P i en eutrof sø, idet du skal omregne til mg P/L . Indholdet af hydrogencarbonat i søer afhænger af jordens indhold af mineraler, men ligger ofte over 100 mg /L.

 

 

Reaktionsskemaer:

Jern kan oxideres af H+ fra vandet til jern (II) ioner. Skriv reaktionsskema.

Jern og Jern(II) ioner kan oxideres af dioxygen til jern(III) ioner. Skriv reaktionsskemaer

Jern(III) ioner er gule både i vandig opløsning i og i diverse tungtopløselige salte.

 

Jern(II) kan fældes af carbonationer- der findes i lille mængde i opløsninger af hydrogencarbonat , idet hydrogencarbonat kan reagere som syre. Prøv at blande jern(II)sulfatopløsning og natriumhydrogencarbonat opløsning sammen og se om det passer.

Skriv reaktionsskema for dannelse af carbonationer ud fra vand og hydrogencarbonat.

Skriv reaktionsskema for fældningsreaktion mellem jern(II) ioner og carbonationer.  Da jern(II)carbonat er tungtopløseligt kan dette muligvis beskytte jernoverfladen mod yderligere oxidation.

Jern(II)phosphat er også tungtopløseligt, selv om jern(III)phoshat er endnu mere tungtopløseligt.

I opløsninger af hydrogenphospat vil der findes små mængder af phosphat.

Prøv at bruge modelforsøget til at sige noget om, hvordan det kan være at jerngenstandene i Illerup Ådal er så velbevarede.

Prøv på den anden side at bruge modelforsøget til at sige noget om, hvordan den sø har været, som man lagde våbenofferet i. Her kan du inddrage viden om søøkologi fra biologi. Hvad kan det fortælle om livet i DK anno ca 200 e.Kr?

Snak med konservatoren om andre metalfund og hvad korrosion betyder for arkæologen.

 

Note om ”museumskemi” .

Der mangler figur af sphagnan og Schiffbase .

Der er forbavsende velbevarede oldsager i moserne. I højmoserne kan man finde moselig- Gravballemanden, Tollundmanden etc. De er ca 2000 år gamle og usædvanligt velbevarede. Huden er nærmest garvet som læder, men også indre organer er velbevarede. Knoglerne er dog bløde  og metal er ikke bevaret.

I den type moser, der stammer fra lavvandede søer, der er groet til (lavmoser)kan man være heldig at finde metal og træ, enkelte knogler (sprøde) og ingen læder eller organisk stof i øvrigt. Illerup Ådal er et enestående eksempel på dette.

Der er to interessante kemiske aspekter-1)  hvordan kan det være at bevaringsforholdene er så gode- og så forskellige og 2)hvordan bevarer man bedst oldsagerne, når de er fundet.

De historiske og arkæologiske aspekter er derimod:  hvad fortæller genstandene om livet i fortiden- og hvordan kan vi tolke det, sammen med andre kilder om samme tidsperiode. Den kemiske vinkel skal tænkes med ind- f.eks. kan man ikke tolke, at Gravballemanden ikke havde våben på sig- for de kan jo være forsvundet.

I projektet intrface har forskellige museer dannet partnerskab med skoler- vi har med Moesgård museum og vi skal udvikle og afvikle tværfaglige forløb (gerne AT forløb) – i dette tilfælde med naturvidenskab og historie.

Da jeg jo kun har jer til kemi, og da vi ikke har AT tid til dette emne, vil vi koncentrere os om den kemiske vinkel før og efter besøget, men derude får I lov at snuse til både historie, arkæologi, arkæobotanik, zooarkæologi, fysik og kemi.

I skal efter besøget udarbejde en kort synopse i grupper ( tæller som aflevering) med overemnet: Mosefund og hvad kemien kan bruges til. (Titlen bliver muligvis rettet senere, I kan være medbestemmende). Mere om opgaven når vi har været på Moesgård.

1a) Hvordan kan metalgenstande være så velbevarede i lavmoser?

De lavmoser, der bevarer bedst har forholdsvis højt pH, lavt svovlindhold og lavt iltindhold. Det lave iltindhold er helt afgørende for at undgå at jern(II) ioner oxideres til jern (III) ioner. Derudover er et højt indhold af carbonat eller phosphat gavnligt, fordi det befordrer at der dannes tungtopløseligt FeCO3 (jern(II)carbonat eller siderit) eller Fe3(PO4)2 (jern(II)phosphat eller vivirit). Ligesåsnart der dannes jern(III) ioner vil pH falde pgra de hydratiserede jern(III) ioner, der jo er en middelstærk syre. Dermed vil der ske mere redoxkemi, hvor hydroner og jern reagerer i stort omfang. Dette er den korte historie- den kan bekræftes af opløselighedsprodukter, redoxpotentialer og analyser af overfladen af de fundne genstande. (Se dog konserveringafsnittet).   (Kilde til artikel om siderit). Det er ret ny viden, som stadig ikke er helt bekræftet- fordi det er vanskeligt at påvise siderit på genstandene, det skyldes at siderit ikke er stabilt i luft.

1b) hvordan kan organisk stof være så velbevaret i højmoserne.

I en periode troede man, at det var kombinationen af lavt pH ( fra humussyrer) og lavt iltindhold, der forhindrede bakteriel nedbrydning. Men det er slet ikke nok- tænk bare på sur mælk. Man har fundet et særligt kulhydratlignende stof, sphagnan, der udskilles fra mosarten spagnum, der er en helt dominerende plante i højmoser. (Højmoser består af op til 10 m tykke spagnumlag, stort set ikke nedbrudt og udelukkende våde af regnvand, der fastholdes af spagnums enorme vandbindingsevne. Højmoserne er meget gamle- de vokser omkring en cm om året). (Kilde til  artikel fra naturens verden om højmoser).  Spagnan udskilles til mosevandet og er opbygget ca som fruktose, dog er der på carbon 5 en keton og på carbon 6 en carbxylsyre. Det systematiske navn er  5-keto-mannuronsyre?

Man mener at sphagnan forhindrer bakterievækst ved at krydsbinde aminogrupper i bakteriens overfladeproteiner. Det har man udnyttet i fortiden til at konservere f.eks. smør ved at sænke tønder med smør ned i mosen. Man har fundet en glemt tønde, som er xx år gammel, og kun let harsk!

Den reaktion, der foregår mellem ketogruppen i spagnan og aminogrupperne i proteinet finder også sted i almindelige kulhydrater og aminogrupper. Normalt kræver det opvarmning til ca 200 grader- det er den reaktion ,der finder sted, når brød bliver smukt brunt på skorpen,  hvis man pensler med æg eller mælk, og man kalder det en Maillard reaktion. Ketogruppen i sphagnan er blot mere reaktiv, fordi den sidder ved siden af en carboxylsyre. ( en alfa-keto syre). Stofferne der dannes kaldes Schiffbaser ( eller også er schiffbasen et mellemprodukt).

Gravballemandens røde hår skyldes sandsynligvis farve fra Maillard reaktionen.

Ud over at sphagnan forhindrer bakterievækst, er der også de naturlige garvningsprocesser, der har forstærket proteinet i huden, så det er læderagtigt. Disse krydsbindinger af collagen kan foreåg med garvesyrer, ( som ikke findes i moserne) og såkaldte humussyrer- måske bl.a. Sphagnan, det er ikke helt udredet endnu.

 

2)Hvordan bevarer man oldsagerne når de er fundet?

Faktisk sørger man for at lade noget ligge- med mindre en motorvej eller andet vil ødelægge fundene. Så kan man senere måske se noget, som vi hidtil har overset eller ødelagt. I Illerup Ådal følger forskerne nøje vandstanden for at undgå, at der kommer ilt til det, der ligger tilbage.

Men vi vil jo gerne se på tingene. Metalgenstande, selv velbevarede er ofte blot rustagtige klumper, når man finder dem. Andre gange er selve metalgenstanden for længst forsvundet, men har efterladt et hulrum i f.eks ler, der præcis viser formen af genstanden. Der har konservatoren en vigtig opgave- der ikke kan laves om. Med røntgen ser man hvad der er inden i klumpen, og forsigtigt skrabes og sandblæses det forvitrede bort. Man mister hele tiden noget- for at se det, der er indeni- så det er et dilemma. (Heraf måske usikkerheden om hvorvidt det er siderit, der har beskyttet jerngenstandene)

Når så de færdige metalgenstande ligger i depot eller i udstillingen kan luft, vanddamp, syredampe osv forvitre yderligere. Især genstande med salte (NaCl for fund fra havet, men også andre salte) er udsatte for elektrokemisk korrosion. Derfor skal saltet vaskes ud inden man lægger tingene på hylden- og det gøres ved at vaske ud i vand i lang tid. Nogle museer gløder også metalgenstandene-   spørg ind til dette på museet- for det giver ikke mening, synes jeg.

Man præparerer med voks- så der ligger en luft og vandtæt hinde omkring genstanden. Men det skal jo helst ikke forhindre at man kan se detaljer på genstanden.

Gravballemandens konservering er en spændende beretning- som udstillingen på Moesgård gør meget ud af. Tænk på at han lå i mosen i 2000 år, men kunne rådne på få måneder efter optagning. Man har garvet videre på huden, tømt de indre organer- bl.a. var maveindholdet interessant- hans sidste måltid kunne afsløres. Den sidste overvejelse er om det er et brud på gravfreden at lægge ham til udstilling?

Litteraturliste.

Fænomenet højmoser. Mette Risager og Michael Stoltze. Naturens Verden 1999 Matthiesen, H.;
Hilbert, L.R. & Gregory, D. 2003: “Siderite as a Corrosion Product on Archaeological Iron from a Waterlogged Environment”. Studies in Conservation 48, 2003, pp.183-194.

Siderit er kun beskyttende, så længe forholdene er anaerobe ifl. Anna.

Henrik Parbo, Kende kemien 2, kapitel 1.
“Okker – en rigdom af farver” af professor emeritus Jens Tyge Møller, Geologisk Nyt 1/02, pp.10-13.
[Painter (1991b). Carbohydr. Polym., 15, 123-142],  www.borsheim.info/sphagnum.htm
Pauline Asingh Grauballemanden portræt af et moselig Moesgård museum/Gyldendal 2009

Metodeforløb om Vikingetiden

Teaser

Hvad er vikingetiden og hvordan ved vi noget om den tid? Med eksempel i Vikingetiden fik eleverne en introduktion til historiefaget, og en arkæolog fortalte om hvordan arkæologiske fund som Fæstedskatten, danmarkshistoriens største guldskat fra Vikingetiden, kan gøre os klogere på vikingetidens samfund.

 

Partnerskab

Vejen Gymnasium og Museet på Sønderskov

Forløbet strakte sig over 14. moduler á en klokketime.

Eleverne arbejdede med den metodiske tilgang til at arbejde med vikingetiden, tidens samfundsgrupper og kongemagten.
I forbindelse med kildearbejdet øvede eleverne begreber som 1. og 2. håndskilder, tendens, afsender og modtager.
5 moduler blev brugt til en dagsekskursion til lokale vikingetidsmonumenter og et besøg i Kongernes Jelling guidet af en arkæolog.
I undervisningen blev eleverne præsenteret for varieret kildemateriale, skriftlige, billeder, genstande og film.

Produktkrav

Der var ikke et produkt.

Opgaver

Arbejde med kildemateriale

Museets Materialer

Museet stillede en arkæolog til rådighed. Afholdt time om Fæstedskatten og arkæologiske metoder, kongemagt og rigsdannelse. Afholdt time om vikingernes krigsførrelse. Dna analyse, stednavneforskning og billedkilder blev præsenteret. Ekskursion til Klebæk Høje og Kongernes Jelling. Formålet var at give eleverne et visuelt forhold til metoder og undervisningen og vise dem at historien er lige uden for deres dør. Fandt relevant kildemateriale, bl.a. om branding og moderne kunststile.

Lærerens Materialer

Baggrundsmateriale samt skrifteligt kildemateriale. Materiale: Overblik Danmarkshistorien i korte træk Vikinger indsigt og udsyn Kort uddrag fra “Vikings” raid and burn Lindisfarne, season 1 Bayeuxtapet Metodebog: Billeder som kilder http://videnskab.dk/kultur-samfund/har-vikingerne-givet-danmark-et-hojt-bnp

Migrationsfortællinger

Migrationsfortællinger

 

Teaser

Migrationsfortællinger  – 3. a Langkær Gymnasium , har besøgt Århus Bymuseet onsdag aften den 1. september, hvor kunstnerne bag ved de forskellige værker i særudstillingen  forklarede deres forestillinger og hensigter med deres værker. Fredag den 24.  september præsenterede eleverne deres egne migrationsfortællinger foran et video kamera.

 

Partnerskab

Langkær Gymnasium og Aarhus Bymuseum (begge institutioner har ændret navn/skiftet tilhørsforhold)

Fag

Historie

 

 

Forløbet har sit udgangspunkt i museets ny basisudstilling: Migration. Det drejer sig om immigration til Århus set over en periode på ca. 500 år men med særlig fokus på det nyeste tid.

 

  1. a har besøgt museum onsdag aften den 1. september, hvor kunstnerne bag ved de forskellige værker forklarede deres forestillinger og hensigter med deres værker. Fredag den 24. september vil klassen være på besøg, hvor de er alene om den ny udstilling. De præsenterer deres egne migrations fortællinger foran en video kamera. Desuden skriver andre elever i klassen en museumsanmeldelse, en anmeldelse af dagen, af projektet, og af deres oplevelser ved projektet. Alt samles og gemmes som “pensum” for klassen og museet samt resultater til Intraface.

En af målsætningerne er, at aktivere elevernes interesse og især aktiv deltagelse i deres samfund via et bidrag til museets samling.

Produktkrav

film, anmeldelser, rapportage, interviews

Opgaver

gruppevis at lave rapportager over vores 2 besøg, film, interviews og respons på udstillingen.

Museets Materialer

Udstillingen – Migration

interview skema fra samme udstilling

Lærerens Materialer

forløb om globalisering, især kapitel “Globalisering og afkolonisering” i “Fra Verdenskrig til velfærd”, Gyldendal Fokus, 2007.

National identitet

National identitet

 

Teaser

Hvordan kan er sted som Skibelund Krat gøres aktuel og atter danne ramme om aktiviteter for gamle som unge. Hvad er og hvordan skabes en national identitet, og hvordan fastholder man den i en periode, hvor den udfordres?

 

Partnerskab

Vejen Gymnasium og Museet på Sønderskov

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

 


 

Forløbets fokus var på grænseområdet ved Kongeåen i tiden efter 1864. Inden for museets ansvarsområde befinder sig den store mindelund Skibelund Krat, der netop spillede en vigtig rolle i forbindelse med tiden efter grænsedragningen ved Kongeåen. Krattes placering gjorde det muligt at skue ud over Kongeådalen mod det tabte land. Det var derfor oplagt at inddrage mindelunden i forløbet.

I forberedelsen til forløbet udvalgte museet og Vejen Gymnasium i samarbejde baggrundsmateriale og kildemateriale. I forbindelse med udvælgelse af kilder og besøgssted blev det besluttet, at klasserne skulle have nogle værktøjer til at analysere kilder. Museets inspektør for nyere tid besøgte derfor klasserne og underviste dem i kildesøgning og historiebrug, samt arbejdede med en udvalgt kilde i gruppearbejde og i plenum. Kilden var en avisartikel af C. Flor fra 1865, der handler om runologi, runesten og stensætninger som et særligt dansk træk. Kilden dannede sammen med baggrundsstof af bl.a. Inge Adriansen rammen for besøget i Skibelund Krat.
I Skibelund Krat fik eleverne en omvisning, hvor fokus var på kampen for at definere og bibeholde en dansk national identitet både nord og syd for Kongeåen. Stensætninger og mindesten blev diskuteret i forhold til historiebrug og den læste kilde. Herefter tog klasserne til Museet på Sønderskov for at arbejde videre med brugen af Skibelund Krat i nutiden. Konkret handlede det om, hvordan krattet endnu en gang kunne udgøre et samlingspunkt for unge som gamle. Benspændet var, at krattet er meget historisk ladet, og derfor skulle eleverne være bevidste om, at nogle handlinger og aktiviteter kunne risikere at støde folk. Med andre ord skulle elevernes arbejde tage højde for den historiske hukommelse stedet repræsenterer. Eleverne fremlagde efterfølgende deres produkter for hinanden i matrixgrupper.
Faglige mål: formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid, indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Tidsforbrug:8 moduler, herunder en dag til ekskursion til Skibelund Krat og arbejde på museet med ideudvikling.
Inden ekskursionen arbejder eleverne med demokratiudvikling, 1864 – sønderjylland, grænser, gårdmænd, arbejdere og arbejdsbevægelse.
Museet afholder en time på gymnasiet om kildesøgning og historiebrug.


Produktkrav

Produktet havde form af synopsis, og tog hensyn til Skibelunds Krats historie. Fremlæggelser af produkter foregik i matrixgrupper.

Opgaver

Ved museets undervisning arbejder klassen videre med en skriftelig kilde, som de har arbejdet med i timen inden. Klassen får præsenteret redskaber til at søge kildemateriale og de skal selv prøve at finde den kilde, de arbejder med. Klassen bliver introduceret til basal historiebrug og skal bruge denne viden på kilden. Elevernes resultater diskuteres i plenum. Ved besøget i Skibelund Krat skal eleverne se sammenhængen mellem den kilde de arbejdede med i timen og Krattet. De skal forstå stedets historie og de skal undersøge Krattets historiebrug. På museet arbejder eleverne i grupper, hvor deres opgave er at ideudvikle på en nutidig brug af Skibelund Krat. Hvordan kan stedet og dets historie gøres aktuel og tiltrækkende for unge og gamle?

Museets Materialer

Museet finder kildemateriale, som gennemgås med lærerne. Skibelund Krat inddrages. Museet stiller rum og materiale til rådighed ved gruppearbejde. Kilder som blev brugt i undervisningen: C. Flor: “De Danske Runemindesmærker, forklarede af P. G. Thorsen (Anmeldt af C. Flor)”, Illustreret Tidende, KBH 31. juli, 1864. Ludvig Schrøder: ”Skibelunds saga”, 27. august 1899 Jacob Appel: Tale i Skibelund Krat, 15. juli 1920 Marie Simonsen: ”Grundlovsfesten i Skibelund Krat”, 5. juni 1920

Lærerens Materialer

Fokus 2, s. 88-103 (+ evt. nogle sider i det efterfølgende kapitel), kopi om erindringssteder (Inge Adriansen) Som optakt angående national identitet/nationalsange brugte vi: Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen Mast (1779) Adam Oehlenschläger: Fædrelands-sang (1819) Steen Steensen Blicher: Kjær est du Fødeland, sødt er dit Navn (1814) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) Af det kildemateriale, som Museet på Sønderskov havde fundet angående krattet, anvendte vi: Ludvig Schrøder: ”Skibelunds saga”, 27. august 1899 Jacob Appel: Tale i Skibelund Krat, 15. juli 1920 Marie Simonsen: ”Grundlovsfesten i Skibelund Krat”, 5. juni 1920

Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot – Historie og Matematik

Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot – Historie og Matematik

 

Teaser

Renæssance – Jagten på Nykøbing Slot!

Nykøbing Slot er desværre forsvundet! Forestil dig du står på Slotsbryggen i Nykøbing, hvor biografen i dag ligger. Din opgave er nu at finde og genskabe det gamle renæssanceslot!

Rigtig god fornøjelse med jagten!

 

Partnerskab

Museet Lolland-Falster

Fag

Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

AT-forløb 

Emne: Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot!

Fag: Matematik og Historie

  

  1. Formål og kompetencer

Formålet med projektet er:

– at eleverne får kendskab til det lokale Museums ressourcer, og derved får kendskab til den lokale historie.
– at eleverne får et lokalt perspektiv på deres verdenshistorie.
– at udvikle elevernes mundtlige formidlingskompetence og Powerpoint.
– at træne elevernes informationssøgningskompetance, se bl.a. Museets hjemmeside.
– at træne elevernes problemformuleringskompetence og taksonomi: Eleverne skal i dette projekt under vejledning udarbejde en problemformulering, som følger de tre taksonomiske niveauer (se nedenfor)
– at samarbejde

 

  1. Produktkrav

Mundtligt produkt af karakter som en gruppefremlæggelse med udgangspunkt i en Powerpoint.

Eleverne inddeles i grupper på ca. 4 elever.

Gruppefremlæggelsen varer ca. 40 minutter.

Hver gruppe fremlægger og besvarer deres problemformulering. Derefter er der en dialog mellem lærere og elever.

Problemformuleringen skal opstilles som anvist nedenfor.

 

Produktkrav til historie:

I fremlæggelsen skal én eller flere tekster til historiedelen anvendes til besvarelse af problemformuleringen. Se gerne materialeoversigt og søg også selv.
Produktkrav til matematikdelen:

I fremlæggelsen skal I lave beregninger på Nykøbing Slot og tegne en tegning af grundplanen. Beregningerne skal foretages ved hjælp af triangulering / landmåling. Slottets grundplaner skal tegnes på google.maps

Husk:
Der gives individuelle karakterer med efterfølgende feedback til alle gruppemedlemmer.

3. Proceskrav

Samarbejdskompetence

Den første dag udarbejder I en samarbejdsaftale og en skitse over arbejdsplan. I holder møder hver dag og tager referat af disse møder. Alle afleverer dette til  jeres vejledere.

 4. Afgrænsning af problemformulering og materiale

Jeres problemformulering skal indeholde et problemorienteret og fokuseret spørgsmål indenfor emnet Renæssancen på Lolland-Falster! Det er jeres opgave at afgrænse yderligere. I den sammenhæng er vores forslag til litteratur følgende:

* Renæssancen – Da mennesket kom i centrum af Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen (Systime, 2005, 1. Udgave, 1. Oplag)
* Fra antikken til reformationen. Fokus 1 af Kim Beck Danielsen m.fl. (Gyldendal, 2009, 3. oplæg, 1. udgave) Kapitel 5.
* Overblik. Danmarkshistorie i korte træk af Lars Peter Visti Hansen m.fl. (Gyldendal, 2010, 1. oplag, 1. udg.)
* Kjersgaards Danmarks Historie af erik Kjersgaard (Aschehoug 3. udg. 3 oplag, 1998. s. 120-143.
Kunsten i den italienske Renæssance udgivet af Rolf Toman (Könemann, 1999) side 308-350.
* Nykøbing på Falster gennem tiderne – dronningernes by bd. 1 af Georg Nørregård (Nykøbing F. kommune 1978)

http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/czaren/samling/slot/

*Evt. http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/kortsomkilde.htm

NB: Denne materialeliste er udarbejdet af 3 historikere. Matematiklærer må således nødvendigvis også inddrages i praksis.

Inden AT-forløbet går i gang bedes eleverne have orienteret jer i ovenstående materiale. Det vil sige, at I allerede inden AT-forløbets start bør have gjort jer nogle tanker om emnet.

 

4. Problemformulering

Nedenstående vejledning er hentet fra Maribo Gymnasiums vejledning til synopsiseksamen, som eleverne skal afslutte AT med i slutningen af 3g.

 

En problemformulering skal opfylde følgende krav:

 

·          Den bør være udformet som et overordnet undringsspørgsmål, der rummer eller angiver begge de fag, der indgår i opgaven

·          Den er kort og præcis

·          Den kan ikke besvares med ja eller nej

·          Den indeholder, så vidt muligt, relevante begreber fra begge fag

I forlængelse af problemformuleringen skal du formulere en række underspørgsmål eller problemstillinger, du vil arbejde med. Problemstillingerne skal indeholde de forskellige taksonomiske niveauer, således at der foregår en klar progression frem mod en besvarelse af selve problemformuleringen.

 

Du kan vælge at skrive problemstillingerne i en sammenhængende tekst, men det er også muligt at opstille oversigten over problemstillingerne punktvis.

 

En problemformulering er altså en afgrænsning og præcisering af det emne, du skal arbejde med, mens problemstillingerne er de delspørgsmål, der er nødvendige at arbejde med for at kunne besvare problemformuleringen.

 

 

Disse tre taksonomiske niveauer bedes inddraget i jeres problemformulering:

 

  1. En redegørelse – at strukturere de oplysninger man har fra litteraturen, så de kommer til at danne baggrund for forståelse af emnet.

  1. En analyse (/undersøgelse/sammenligning/påvisning m.v.) – ved hjælp af det udleverede materiale/links at gå dybere ned i den valgte problemstilling og dermed få en dybere forståelse af del- og hovedemne.

3. En diskussion (/vurdering) – at tage begrundet stilling til det opstillede problem. En vurdering er ikke din personlige mening, men en faglig begrundet stillingtagen!

 

Formuler problemformuleringen således:

 

  1. Først vil vi redegøre for …
  2. Dernæst vil vi undersøge… dokumentere… anskueliggøre… forklare… afprøve…
  3. Endelig vil vi diskutere / vurdere…

 

  1. Fremlæggelsens struktur

 

Under fremlæggelsen skal alle gruppemedlemmer sige noget. Først skal I præsentere jeres problemformulering – og derefter skal den besvares. Husk at konkludere på jeres problemformulering.

Derefter stiller jeres lærere jer spørgsmål.

 

  1. Supplerende materiale

Se også links:

http://www.matematiksider.dk/projekter/landmaaling.pdf (Matematik – triangulering)

www.wga.hu (Maleri og skulptur)

www.Firenze.net (Portal til butikker, museer osv. i Firenze)

www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/links.jsp (Diverse links, klik på renæssance)

http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1500-1789/renaessance/index.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Ren%C3%A6ssance (Wikipedia om Renæssance)

http://www.natmus.dk/sw4521.asp (Nationalmuseet om Danmarks Renæssance)

  

  1. Tidsrammen

Vi har 4 dage á fem timer til rådighed.

Oversigt over AT1-forløbet hos en 1g-klasse. Undervejs vil der være mulighed for vejledning.

 

Lektion Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4
1 Introduktion –
Arbejdet igangsættes
Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. Fremlæggelser
2 Museumsinspektor holder oplæg på gymnasiet om Renæssancen. Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. Fremlæggelser
3 Arbejde med problemformulering Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. Fremlæggelser
4 Arbejde med problemformulering Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. Fremlæggelser
5 Arbejde med problemformulering Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling.
Sidste frist for aflevering af problemformulering
Fremlæggelser

 

 

 

NB: Dette forløb er pt endnu ikke afprøvet.


Produktkrav

Mundtligt produkt af karakter som en gruppefremlæggelse med udgangspunkt i en Powerpoint. Gruppefremlæggelsen varer ca. 40 minutter. Hver fremlægger og besvarer deres problemformulering, som udarbejdes under vejledning. Derefter er der en dialog mellem lærere og elever. Se iøvrigt forløbsbeskrivelsen.

Opgaver

Se ovenstående forløbsbeskrivelse.

Museets Materialer

* Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing
* Rester af Nykøbing Slot – herunder genstande fra Nykøbing Slot
* Kildemateriale fra slottet
* Museumsinspektorer

Lærerens Materialer

Se ovenstående forløbsplan.

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv

 

Teaser

Hvordan fortæller man historien om sig selv? Hvilke teknikker kan tages i brug for at formidle erindringer fra ens fortid? Hvordan iscenesættes en identitet? Og hvordan iscenesættes en kulturs identitet – på et museum?

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

2.g Randers Statsskole skoleåret 2008-2009

Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv.

1. Skriv max.10 linjer om din første skoledag (eller det første, du husker fra skolen). Du skal læse din erindring op for klassen, og vi analyserer med fokus på tema og fortælleteknik.
2. Karakteriser Mathildes fortælleteknik (kompendium). Hvilke temaer fokuserer hun på? Hvilket billede tegner hun af sig selv? (dannelsesrejsen)Tag notater til Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium). Vi læser de resterende selvbiografier op og karakteriserer dem.
3. Redegørelse for hvad det senmoderne er i denne sammenhæng (Giddens). Brainstorm på selviscenesættende genrer i TV, på nettet og i litteraturen (fx Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor”).
4. Hvad er immateriel kulturarv? Hvem indsamler den? Hvor udstilles den? I hvilken form?
5. Den biografiske metode og nærlæsning introduceres. Hvor lidt/meget viden om forfatteren skal der til for at man kan tale om biografisk metode?
6. Tag notater til “Selvbiografi og identitet” (indtil selvbiografi og barndom). Tag notater til Christina Hesselholdt: “Hovedstolen” ud fra arbejdsspørgsmål (kompendium)
7. Vi undersøger www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser og leg med identiteter. Analyse af (barndoms)fotos.
8. Diskussion af sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium). Hvor går grænsen for hvad man kan tillade sig at skrive om andre mennesker. Inddragelse af eksempler fra sladderpressen.
9. Historisk perspektiv: ”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan ”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium) analyseres med henblik på temaer og fortælleteknik. Hvilke forskelle er der i selviscenesættelsens former i romantikken, realismen og postmodernismen?
10. Diskussion af ”Hvem ejer kulturarven” med inddragelse af Museumsgrundbogen (s.63ff).


Produktkrav

Selvbiografi

Opgaver

Se forløbsbeskrivelsen ovenfor!

Museets Materialer

En hvilkensomhelst udstilling.
Museet som kulturindsamlende, kulturbevarende og kulturfortolkende institution.

Lærerens Materialer

Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium).
Giddens
“Selvbiografi og identitet” (kompendium).
Christina Hesselholdt: “Hovedstolen”
www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser .
Sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium).

”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan
”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium)
”Hvem ejer kulturarven?” , Museumsgrundbogen, Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008 (s.63ff).

Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden

Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden

 

Teaser

Thy-lejren
Kvinder
Hippier
kulturrevolution
Ungdomsoprør
kvindekamp
Hippie Ove

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

 


 

Kulturrevolution i Danmark efter 1945

Optakt til samarbejde imellem Struer Museum og Struer Statsgymnasium.

“Den bærbare lyd”

Lokalhistorisk café på Struer Museum

Eleverne var reportere og skulle som led i et danskfagligt forløb om “New Journalism” skrive en reportage hvor de skulle iagttage såvel form som indhold.  Link til stil: /uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Stil.pdf

I sammenhæng hermed deltog eleverne i historie i 2 rundvisninger samt foredrag om museologi på musseet ved Sara Jensen. Som optakt til forløbet om museologi var klassen på studietur til Prag, hvor eleverne besøgte nationalmuseet.

Som forberedelse til AT-forløbet har fagene historie og dansk sideløbende gennemgået 2 baggrundsforløb: dansk  og historie
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Historie.pdf
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Dansk.pdf

AT-forløbet:

60’erne – Kultur- og samfundsændringer

– lokalt – nationalt – og internationalt

Emner:

Hvad skete nationalt og internationalt? Hvordan påvirkede det lokalt? Hvorfor? Hvorfor ikke?

1. Skolen – studenteroprøret

2. Kønsroller

a) rødstrømper og andre kvindegrupper

b) kvinder på arbejdsmarkedet – arbejdsliv

3. Thylejren –  Christiania – alternative livsformer – storfamilie – kollektiver.

4. Unge og ungdomskulturer – hippier og andre ungdomsgrupper – både politiske, kulturelle og sociale

 

Kulturlivet i Struer (Fælles indslag for alle grupper ud fra aviser – elever vælger selv fokus)

– Hvad gik der i biografen?

– Diskoteker?

– Kunstfonddebat?  Rindalisme?

– Kunsteksperimenter.

– Hvilke forfattere omtales i avisen/holdt foredrag i Struer

– Find evt. selv et andet kulturelt fokus ud fra aviserne eller jeres interviews

Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/

video 1:


Produktkrav

Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen. 2. Video/Podcasting: 3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. 4. Fernisering på museet om fredagen kl. 13.00

Opgaver

1. Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen.

2. Video/Podcasting: Indslag (TV-reportage 5-1o minutter) om det valgte emne efter modellen:

Det er nu 40 år siden – – – :

– præsentation af gamle billeder, filmklip, avisudklip

– interviews med dem, der har oplevet det

– lydklip fra dengang (evt. musik)

– genstande fra dengang

– betydningen

– forskellen på Struer – Danmark – verden

Osv.

3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. Lnk til Byskriveren – se under Struers historie, årstallet 1967

 

 Fremlæggelse: Fernisering på museet kl. 13.00

Museets Materialer

Udstillingsgenstande
Aviser fra 68-73
Brug af mediecenteret
Brug af lokalhistorisk arkiv
Byskriveren
Kommunikation
Udstillingslokale

Lærerens Materialer

Sally Thorhauge m.fl. Museumsbogen
Anne Okkels Olsen m.fl. Når lyset bryder frem
metodemateriale (f.eks. interviewteknik)
Kühle: Danmarkshistorie efter 1945
Litteraturhistorie: Fra runer til graffiti
Kvinder på B&O fra tidsskriftet FRAM
Årsskrifter og skoleblade fra Struer Statsgymnasium
Studenterfotos fra perioden
Skolefilm fra 1955
diktafoner
digitalkameraer

Galleri

Omtale i Dinby: http://www.dinby.dk/struer/struer-museum-og-struer-statsgymnasium-er-med-i-intrface-et-samarbejde-mellem-gymnasier-og-mu
Avisartikel om projektet – her den elektroniske udgave. Dagbladet Struer blev inviteret og kom og fotograferede og interviewede eleverne undervejs i projektet.

Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/

Den fysiske udstilling med fernisering: Museumsdirektør Torben Holm fra Struer museum byder velkommen til de mange gæster.

Elevernes produkter/udstillinger: her er Byskriveren ved at blive justeret af en tekniker og udstillingen om Thylejren finpudses af Emma.

De sidste informationer findes inden fremlæggelsen på museet – og der fortælles og gæsterne lyttede interesseret

Også pladesamlingen kom på udstilling – mannequindukken fik en mere autentisk sweater på efter konsultation med museet – sammenlign selv med billedet fra avisen. nedenunder

Var fodbold en arbejdersport?

Var fodbold en arbejdersport?

 

Teaser

Fodboldbevægelsnes social- og kulturhistorie med udgangspunkt i følgende udstillinger på Danmarks Industrimuseum:
idrætsarkiv, bankmiljø fra 1930’erne, træskoværksted samt museets arbejderboliger fra 1880-1970.

 

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Historie, Idræt

 

Et tematiseret forløb med fodbold og idrætshistorie. Med fodbolden som eksempel giver dette forløb et nedslag i idrætshistorien. Fodboldens udvikling som en del af den moderne sports gennembrud til vor tids nationalsport er teoretiske baggrund for et praktisk forløb i fodbold.

 

Teoretisk undervises der generelt om den moderne sports indtog fra England og de idealer den indeholder. Fodbolden anvendes som en eksemplarisk sportsgren i denne sammenhæng. Dens udvikling og skiftende popularitet hos de enkelte samfundsklasser igennem det 19. og 20. århundrede anskueliggøres via tekstlæsning, museumsbesøg og foredrag. Endvidere får eleverne et lokalhistorisk indsigt ved besøg i sportsarkivet på Industrimuseet.
Den teoretiske del integreres i et praktisk forløb, hvor eleverne undervises i teknik, taktik og teambuilding

En temarundvisning afholdt på Industrimuseet:

Rundvisningen skulle handle om fodboldbevægelsens social- og kulturhistorie med udgangspunkt i Danmarks Industrimuseums udstillinger:

idrætsarkiv,
bankmiljø fra 1930’erne,
træskoværksted samt
museets arbejderboliger fra 1880-1970.

Selve rundvisningen varede to timer. Tonen blev slået an i idrætsarkivet, hvor arkivets egne frivillige fortalte om sporten i Horsens i gamle dage, samt informerede om, hvordan arkivet kunne bruges som vidensressource.

Herefter gik turen til banken, nærmere bestemt direktørens kontor, for at finde svar på, hvilke idealer om driftskontrol og mådehold, der var gældende hos det bedre borgerskab, da disse netop blev bærende for fodboldbevægelsens selvforståelse udmøntende sig i begrebet fair play og amatørisme.

Dernæst besøgte vi træskoværkstedet, hvor eleverne fik indtryk af det harde fysiske arbejde på en 10 timers arbejdsdag, hvilket var en hindring for arbejdernes active deltagelse i det tidlige boldspil. Denne linje fortsattes i arbejderboligerne fra 1880, 1920, 1950 og 1970, hvor arbejderklassen gradvist fik tid, penge og overskud til at dyrke idræt I en grad, så sport blev en egentlig massebevægelse.

Rundvisningen var således en mulighed for at binde den idrætshistoriske udvikling op på konkrete genstande og miljøer, samt koble den til den overordnede Danmarkshistorie. For museet var det samtidig en mulighed for at bruge de faste udstillinger til noget nyt – at lade dem indgå i en ny idrætshistorisk kontekst.

 

Produktkrav

Se nedenfor under Opgaver

Opgaver

Opgave i Idrætshistorie

1. Giv en historisk redegørelse af den moderne sports indtog i Danmark.
• Kom ind på emner som oprindelse, forudsætninger, amatørbegrebet, etc.

2. Beskriv fodboldens udvikling fra ”Folk Football” og til den sport, vi kender i dag.
• Diskuter om fodbold er en arbejdersport, eller en sport for de rige. Hvordan opfatter vi fodbold i dag?

3. Giv en redegørelse af gymnastikkens historie i Danmark.
• Hvilke forskellige bevægelser var der?
•  Hvilken betydning har gymnastik haft for bøndernes selvforståelse?
•  Hvordan er gymnastikken organiseret i dag?

4. Idrættens organisering i dag.
• Gør rede for idrættens organisering som den ser ud i dag.
• Diskuter udsigterne for én samlet paraplyorganisation for dansk idræt.
• Hvilken rolle spiller den danske idræts/gymnastik-historie i denne sag?

 

Museets Materialer

Materialer: Grønkjær, Allan & Olsen, David Holt, Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Turbineforlaget, Århus, 2007.

 

Lærerens Materialer

Jens-Ole Jensen, Jan Kahr Sørensen, “Idræt i perspektiv”, Systime 2005 s24-42.
Henrik Jagd, Ernst Jessen og Lisbeth Steen Pedersen, “Krop og Samfund”, s5-26

 

Galleri

Et tematiseret forløb med fodbold og idrætshistorie. Med fodbolden som eksempel giver dette forløb et nedslag i idrætshistorien. Fodboldens udvikling som en del af den moderne sports gennembrud til vor tids nationalsport er teoretiske baggrund for et praktisk forløb i fodbold.

Teoretisk undervises der generelt om den moderne sports indtog fra England og de idealer den indeholder. Fodbolden anvendes som en eksemplarisk sportsgren i denne sammenhæng. Dens udvikling og skiftende popularitet hos de enkelte samfundsklasser igennem det 19. og 20. århundrede anskueliggøres via tekstlæsning, museumsbesøg og foredrag. Endvidere får eleverne et lokalhistorisk indsigt ved besøg i sportsarkivet på Industrimuseet.
Den teoretiske del integreres i et praktisk forløb, hvor eleverne undervises i teknik, taktik og teambuilding.

 

Verdensbilleder – renæssancen

Verdensbilleder – renæssancen

 

Teaser

xxx

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Almen studieforberedelse, Billedkunst, Dansk, Filosofi, Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

 


 

Klassetrin: 1.g grundforløb
Forløb: Almen studieforberedelse

Timeramme: 15 lektioner

Verdensbilleder på Steno Museet:

Steno Museet Verdensbilleder 1. sæt .doc (0,8 Mb)
Steno Museet Verdensbilleder 2.sæt .docx (0,8 Mb)

AT 2 Billedjagtopgaver

AT 2 Powerpoint quiz verdensbilleder


Produktkrav

Oplæg, powerpointpræsentationer

Opgaver

Billedjagtopgaver (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Powerpoint Quiz   (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)

Egå – AT 2 opgaver Steno Museet

INTRODUKTION

Ekskursion til Steno Museet  – Verdensbilleder

Elevoplæg om Verdensbilleder

Gruppe 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede.

Ved Stonehenge-montren:

Giv en kort indledning (højst 1 min) om et af de ældste stenmonumenter i verden, formentlig brugt til astronomiske observationer. Læs på nettet hjemmefra eller sæt dig ind i det der står på planchen når I er derinde.

Ved planchen om det ægyptiske verdensbillede:

– Forklar hvordan verdens opretholdelse og himmellegemernes bevægelse styres af guder

– Bemærk tryk på inderside af kistelåg. Kombineret stjerneur og kalender, 2100 f.kr.

– 36 uger hver på 10 døgn (dertil kommer 5 skuddøgn) – hvorfor havde man det?

– Udpeg diagonaler i kalenderen, som viser hvornår en given dekan står op. Hvad er afbildet vandret og hvad er afbildet lodret?

– Hvad med tempelloftet?

– Se på vanduret – kan holdet eller I forklare hvordan det virker?

Ægyptisk vandur

Gruppe 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul.

Ved plancherne i hjørnet:

Forklar babylonernes verdensbillede ud fra disse stikord, som stammer fra plancherne på museet.

– Jorden er flad.

– Lertavlerne kan forudsige formørkelser endnu den dag i dag.

– Præcise regnskaber til forudberegning af udvalgte positioner.

– Hvor ved vi det fra? 500 tekster skrevet med kiler på lertavler.

– 1200 tekster = astronomiske dagbøger

– Havde de instrumenter til deres observationer (f. eks. gradinddelte instrumenter)?

– Observationsdagbog fra 325 f. kr. viser astronomiske iagttagelser, vejret, markedspriser og historiske begivenheder.

– De fleste iagttagelser angik månen.

Babylonerne og horoskoper læs den fri oversættelse, som hænger derinde.

Gruppe 3: Det græske verdensbillede.

Eleverne skal forklare:

– Det græske og herunder det aristoteliske verdensbillede

– Grækernes argumentation for at jorden er en kugle.

– Udvikling af sigteinstrumenter.

– Ptolemaios”””” skrift Almagest (den jævne cirkelbevægelse og Mars”””” retrograde bevægelse = løbe baglæns).
Hvorfor ser det ud som om Mars nogle gange løber baglæns? – hvordan kan det forklares med epicykler? Men hvilket verdensbillede forklarer retrograderne uden at bruge epicykler?
Hent inspiration fra: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Modeller/Epicykel.html
http://www.cozmo.dk/naturfil.html.

Gruppe 4 . Renæssance kunst I – det gyldne snit

Find først renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her planchen om det gyldne snit.

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i planchen og det, I har læst hjemme:

– Forklare om Fibonacci talrækken og det gyldne snits rolle i matematikken og i billedkunsten

– Kort fortælle om hvad Luca Paciolis ”Divina Proportione fra 1509 er.

– Vise det gyldne snit i Leonardo da Vincis illustrationer til dette værk (se illustration 1 på bagsiden: pentagrammet og et dodekaederet)

– Beskrive det gyldne snits 3 betydninger – som skønhedsparameter, som udtryk for noget guddommeligt, og som udtryk for en naturvidenskabelig orden.

– Vise hvorledes det gyldne snit anvendes i billedkunsten i Boticellis billede af Venus”””” (skønhedens) Fødsel (se illustration 2 på bagsiden – medbring selv et print heraf til oplægget, for billedet er IKKE på selve på STENO-udstillingen)

Illustrationer, der relaterer til det gyldne snit: Illustration 1 og 3 ER VIST på udstillingen

Illustration 1: Fra planche på udstillingen:

Eksempler på Leonardo da Vincis illustrationer til Luca Paciolis ”Divina Proportione” fra 1509.

Øverst: Pentagram (Vis de gyldne snit i dette pentagram)

Nederst: et regulært polyeder (Påpeg fx at det er en tredimensionel form sammensat af ene pentagrammer)
Illustration 2:
Sandro Botticelli:
Venus”””” Fødsel, ca. 1485
(LM medbringer kopier til alle grupper)

Læs fx om billedets gyldne snit her: http://www.egaa-gym.dk/billedkunst/formel_billedanalyse/index2-en.htm#gs

Illustration 3 (findes på udstillingsplanchen)

Jacopo de Barbari: Portræt af Luca Pacioli.

Gruppe 5. Renæssancemaleriet og Centralperspektivet

Find Renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her plancherne, der angår CENTRALPERSPEKTIVET

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i plancherne og det, I har læst hjemmefra:

– Forklare tegnereglerne for centralperspektivisk rumkonstruktion (jf. planchen Perspektivets Matematik), inkl. begreberne synslinier, synspyramide, forsvindingspunkt. (se illustration 1 på bagsiden)

– Udpege perspektivisk rumkonstruktion (fx forsvindingspunkt og synslinier i Sandro Botticellis maleri ”Bebudelsen”, 1489 (se illustration 2 på bagsiden. Maleriet er udstillet på planchen ”Perspektivet”)

– Påpege hvorledes principperne for centralperspektivisk rumkonstruktion (ill. 1) gør sig gældende i:

o Bordpladens overfladedekoration (se illustration 3 på bagsiden)

o Opstillingen med et kvadrat og en TEGNING af et kvadrat. (se illustration 4a+b på bagsiden)

Illustration 1: Principper for centralperspektivisk rumkonstruktion:

(Tekst og illustrationer Fra planchen ”Perspektivets matematik”

Perspektivtegning bygger på en matematisk model, der blev opstillet i 1435 af arkitekten Leon Battista Alberti. Alberti forestillede sig en iagttager, der ser på en genstand med ET øje. Dette øje opfattes som et punkt, hvortil lyset kommer ad rette linier, kaldet synslinier.

Synslinierne fra genstanden til øjet danner en synspyramide med øjet som toppunkt . Også i antikken brugte man begrebet synspyramide eller synskegle.

.Albertis nye ide var at definere billedet af den betragtede genstand som snittet mellem synspyramiden og billedfladen. Ud fra denne model udledte han selv og andre regler for, hvordan et perspektivisk billede konstrueres.

Kunstnere og matematikere savnede en matematisk begrundelse for, at tegnereglerne var rigtige. Begrundelsen fik de i år 1600, hvor der blev skabt en matematisk teori der kunne forklare alle reglerne.Den matematiske teori gav bl.a. bevis for, at linier vinkeltret på en lodret billedflade skal tegnes med retning mod samme punkt.

Dette punkt kaldes for hovedforsvindingspunktet og ligger i samme højde som øjet.

En tænkt linie fra øjet vinkelret på billedfladen skærer fladen i hovedforsvindingspunktet.

Billedets horisont dannes af en vandret linie gennem hovedforsvindingspunktet.

Illustration 2: Fra planchen Illustration 3: Bordpladedekoration
”Perspektivet” på udstillingen: (bordet findes på udstillingen)
Sandro Botticelli: Bebudelsen. 1489 Herunder er bordpladen – set fra 3 forskellige synsvinkler

Illustration 4.a+b (opstilling, der findes på udstillingen)

På udstillingen findes en glasplade, hvorpå der er TEGNET en perspektivisk tegning af et kvadrat på en gennemsigtig glasplade. Tegningen er lavet vha. de tegneregler, der beskrivers på planchen ”centralperspektivets matematik”. Bag pladen står en rigtig (3-dimensionel kube), og foran er der vist et hul, man skal kigge igennem, for at synslinien får den 2 dimensionelle tegning og den 3 dimensionelle form til at være identiske.

Venstre: (set fra skrå synsvinkel =>Tegning og form falder ikke sammen
Højre: set gennem ”sigtekornet =>

Tegning og form falder sammen

Gruppe 6: Kopernikus og renaissancen.

Eleverne skal forklare:

– Det middelalderlige verdensbillede.

– Renæssance.

– 1543 nyt verdensbillede Kopernikansk overfor det gamle verdensbillede.

– Det gamle verdensbillede er det middelalderlige verdensbillede, som har fået tilføjet krystalhimmelen.

– Det tychoniske system, inkl. Murkvadrant.

Holdleder på hold:

Du får alt materialet til besøget på så du kan overblikslæse på det. Du skal ikke selv holde oplæg.

Det bliver dit ansvar:

– at samle gruppen, så de er klar til fremlæggelsen på det aftalte tidspunkt

– at indlede med at fortælle hvilke oplæg der vil komme, mens du peger rundt for at forklare hvor i salen det foregår

– at give ordet til første gruppe og sørge for at der bruges 5- max 8 min i deres område inklusiv spørgsmål fra de andre.

– at få holdet med til næste sted og give ordet til næste gruppe osv.

Kort fortalt er det dig der sørger for at tidsplanen holder og at oplæggene kædes sammen.

I forberedelsestiden skal du gå en rundtur i udstillingen, så du ved hvor de forskellige grupper har deres oplæg.

Gruppeoplæg som eleverne skal forberede til ekskursionen til Steno Museet i f m AT2 Verdensbilleder – Renæssance

Museets Materialer

Steno plancher Verdensbilleder (find link til billeder af disse plancher under Forløbsbeskrivelsen ovenfor)

Udstillingen

Lærerens Materialer

Forløbsmateriale materiale samlet, herunder opgaver
Forløbsmateriale på Steno Museets hjemmeside
Planchefotos og tekster fra Steno Museet
Billedjagt Opgaver
Powerpoint quiz

Verdensbilleder / Alternativ Årsprøve

Verdensbilleder / Alternativ Årsprøve

 

Teaser

Hvordan kan genstande fra museets samling indgå i pensum og inddrages i en eksamenssituation?

 

Partnerskab

Vejen Gymnasium og Museet på Sønderskov

Fag

Historie

 

Forløbet handlede om verdensbilleders udvikling igennem tiden og blev afsluttet med en alternativ årsprøve på museet. Årsprøven adskilte sig fra normen, da prøven lagde op til at inddrage genstande som del af kildematerialet. Eleverne skulle eksamineres efter en uge med gruppearbejde, hvor eleverne arbejdede med deres eksamensspørgsmål. Både gruppearbejdet og eksamen foregik på museet. Inden eksamen arbejdede eleverne gennem en længere periode med baggrundsstof og kortmateriale udvalgt af lærerne, der kunne belyse opfattelsen af verden gennem tiden. Det var planlagt, at museet skulle involveres ved at undervise i brugen af genstande som kilder og museologi, da den alternative årsprøve indeholdt koblingen af genstande til udleveret kildemateriale. Den alternative årsprøve skulle ende med et produkt i form af en miniatureudstilling, som eleverne skulle forsvare overfor lærere og museumsinspektører og derefter tildeles en samlet karakter.I historieundervisningen gennemgik klasserne middelalderen og renæssancen i verden. I forløbet skulle denne viden kobles til Danmark.

 

Produktkrav

Eleverne skulle fremstille en miniatureudstilling, der skulle besvare eksamensspørgsmålet.

Opgaver

Hver gruppe trak et eksamensspørgsmål om verdenssyn fra forskellige vinkler og fik udleveret tilhørende kildesæt og genstande. På en uge skulle grupperne udvikle en miniature udstilling, som dannede grundlag for deres eksaminatio

 

Museets Materialer

Museet stillede lokaler, museumsgenstande og medarbejdere til rådighed samt ark om museolgiske principper.

 

Lærerens Materialer

Lærerne skaffede det skriftlige materiale.

 

Vikingetiden og deres skibe

Vikingetiden og deres skibe

 

Teaser

Hvordan formidler man den viden, som man har om Vikingetiden til en 5. klasse? Hvorfra har man den viden?

 

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium og Vikingeskibsmuseet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

 


 

1.g  MA-Fy-Ke og MA-BT-Fy

Eleverne deles i 6 grupper med hvert deres emne:
1) vikingetidens symbolverden
2) navigation
3) ressourcer og teknikken bag skibet
4) Hvor ved vi det fra? Datering og konservering af det fundne.
5) vikingernes motivation og drivkraft for at drage ud
6) Sagaer. Fortæller sagaerne sandheden?
Ved brug af museets resourcer og baggrundsopgaver skal de formidle deres emne til en 5. klasse. Her skal de tage udgangspunkt ien museumsgenstand. Til formidlingen skal de have lavet 2 sider skriftligt undervisningsmateriale med naturvidenskabeligt/ matematisk indhold.


Produktkrav

Mundtlig formidling til 5. klasse med udgangspunkt i en museumsgenstand.