Dansk

10. klasses brobygning i Historie og dansk

Teaser

Fortælleform formidling B&O Johannes Buchholtz Struers historie lokale kunstnere

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Hele brobygningsforløbet havde et fælles tema: “Struer i verden”

Indenfor denne ramme undersøgte eleverne i fagene historie og dansk hvordan Struers kulturliv og historie formidles på Struer museum.

Fagene historie og dansk bidrog med en dobbelttime.

Dobbelttimen indledtes med fokus på Struer Statsgymnasium anno 1955 ud fra en gammel skolefilm. Eleverne arbejdede derefter med gruppearbejde på museet. Timen afsluttes med plenum om spørgsmålene samt en evaluering af Struer museums formidling.

Produktkrav

Gruppebesvarelser af spørgsmål

Opgaver

Struer i verden

1. Struers historie

A: Oprindelse:

a) hvilken begivenhed sætter for alvor gang i Struers udvikling til by?

b)Hvilke erhverv dominerer i den første udvikling af byens historie? (Nævn 3, der er typiske)

B. Struer i verden

c) nævn mindst 2 produkter fra Struer, der har gjort byen kendt i verden.

d) nævn en person, der har gjort Struer kendt i verden.

2. Forfatteren Johannes Buchholtz

a) hvornår levede han

b) hvilket erhverv havde han udover at være forfatter?

c) hans hjem var samlingssted for en række kendte kunstnere, nævn 3:

d) vurdér den betydning det kan have haft for Struer, at han boede i byen

3. Lokale kunstmalere

a) nævn 3 lokale kunstmalere

b) hvilke billedmotiver maler de mest (nævn 2)

c) hvor mange billeder har Struer Museum af kunstmaleren, der malede gymnasiets maleri?

4. Byskriverens skærm

a) nævn en berømt dansker, der var med til Oddesundbroens indvielse i 1938

b)hvad viser opslaget ”Et statsgymnasium bliver til” fra 1938?

c) hvilke oplysninger findes om gymnasiet under årstallet 1948?

d) hvem har lavet kunstværket, der blev opstillet på gågaden i 1990’erne?

5. B&O afdelingen

a) hvornår startede B&O og hvad var det første produkt?

b) Nævn mindst 5 forskellige produkter fra B&O

c) hvornår blev det første fjernsyn fremstillet til salg?

d) hvad er B&O’s produkter mest kendt for?

e)hvornår blev B&O’s første fladskærms TV produceret?

6. Museets fortælleform

a) I hvilken afdeling fungerer fortællingen bedst? Begrund.

b) I hvilken afdeling synes I, der er mangler? Fortæl evt. hvilke:

c) Hvordan fungerer museets opbygning/arkitektur?

d) find eksempler på museets brug af moderne teknologi og vurder

Museets Materialer

Den permanente udstilling samt Byskriver

Lærerens Materialer

Erling Høiberg: Struer Gymnasium 1938-88,Bogtrykkergården 1988
Skolefilm 1955, redigeret af Erling Smith

Årsprøve 1g (2012)

Årsprøve : trediverne

Teaser

landliv, byliv, politik, uddannelse,skole, litteratur, udstilling, interview, videoproduktion, Struer, Nazisme, Demokrati

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g (2012)

Årsprøve 1.g

Historie/Dansk i samarbejde med Struer Museum.

Prøveformen tager udgangspunkt i prøveformen til studentereksamen i historie:

– Materialet er 10-15 siders ukendt prøvemateriale, der skal have tilknytning til det gennemgåede.

– Forberedelsestiden er til studentereksamen 24 timer, men I får 3 dage, da der også lægges et museumsfagligt- og et danskfagligt aspekt ind (Miniudstilling og videoproduktion)

– Til studentereksamen skal I selv komme med et 10 minutters oplæg om de vigtigste problemstillinger i materialet sammenholdt med det gennemgåede – her erstattes det med en 5-10 minutters videopræsentation, hvor materialets vigtigste problemstillinger fremstilles med inddragelse af relevant supplerende materiale, som I selv finder, eller bruger af det gennemgåede stof i dansk og historie

– Herefter følger en eksamination i form af en dialog mellem gruppen og lærerne og censor om emnet generelt og videoen og udstillingen(Museumsinspektør Jesper Bækgaard er censor)

Produkterne indgår i museets sommerudstilling i tidslinjen på følgende måde:

Der stilles et Tv-apparat op på tidslinjen mellem 1930 og 1940, hvor det vil være muligt for gæsterne at se videoerne
Der er plads til at udstille genstande i tilknytning til videoerne i midten af lokalet.

Lodtrækning om emnerne foregår fredag den 1/7

Produktkrav

mundtlig årsprøve med udgangspunkt i en udarbejdet video om det udtrukne emne samt elevernes egen del af en museumsudstilling om trediverne.

Opgaver

Emner fordelt ved lodtrækning, som ved en mundtlig eksamen:

1. Livet på landet og i provinsbyen (Struer) i 1930’erne.

2. Børns og unges vilkår i 1930’erne.

3. Kvindeliv, kønsroller og arbejdsliv i 1930’erne.

4. Uddannelse, opdragelse og skolegang i 1930’erne.

5. Krise og dagligdag i 1930’erne.

6. Kulturliv og politik i 1930’erne.

Museets Materialer

Genstande og billeder fra depoterne.

Udstillingen udgjorde en del af tidslinjen om Struers historie.

Vejledning af museets personale.

Museumsinspektor Jesper Bækgaard fungerede som censor ved årsprøven, der foregik på museet.

Lærerens Materialer

15 sider ulæste tekster i dansk og historie, ligesom ved mundtlig eksamen i historie.

Eleverne bidrog selv med relevant materiale fra familiernes gemmer til udstillingen.

At afkode et museum – ikke afvise det

Teaser

Hvordan kan vi fremme elevernes egne interesse i at gå på museum? Vi prøver med at lære at afkode udstillinger således at eleverne selv kan bedre navigerer i dem selvstændigt. Dette sker dels hjem og dels på studierejse.

Partnerskab

Langkær Gymnasium og Aarhus Bymuseum (begge institutioner eksisterer ikke længere)

Fag

Dansk, Engelsk, Historie, Mediefag

Produktkrav

reportager fra eleverne fra besøgene

Opgaver

Hver klasse fik til opgave, at dække følgende opgaver gruppevis:

1. Hvordan var dagen?

2. Anmelde udstillingen

3. Gennemgå hvilke spørgsmål man som klasse skulle have med til at forstå og anmelde en anden udstilling.

3. Evaluere dagens faglig resultat.

Produkterne kunne være i mange forskellige former men dog digitalt.

Museets Materialer

Århus Bymuseums faste udstilling, samt” Landsudstillingen 1909″ udstillingen.

3.a. “Coprpus Culturae ” udstillingen . http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_events&task=view_detail&Itemid=26&agid=192&bar=1&lang=da

Skitser og planer for udstillingerne

Lærerens Materialer

Avisomtale af Landsudstillingen 1909 – både den oprindelige og Århus Bymuseums jubilæets udstilling.

Kapitel 3 af Museumsgrundbogen, Thorhauge og Larsen, Systime 2008

Forskelligt stof til studierejser i London, Sarajevo og Rom

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Teaser

Indre mission Andelsbevægelse Johannes Buchholtz Vilhelm Beck Folkelige bevægelser Grundtviganisme Udviklingen på landet i perioden 1800-1900

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

Almenstudieforberedelse 3.g

Emnebeskrivelse og emnevalg til eleverne:

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Materiale:

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: Kopieret materiale om andelsbevægelsen & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Produktkrav

Ca. 10 minutters videodokumentar om emne til brug for byskriveren på museet

Videoen skal indeholde:

A. Kort præsentation af den kulturhistoriske baggrund for det valgte emne ud fra det udleverede materiale.(De folkelige bevægelser generelt og holdningerne til dem)

B. Grupperne vælger ét af nedenstående emner og laver en videodokumentar om det.

Emneliste:

Kirkelivet i Struer – bygningen af kirken

Modtagelsen af Buchholtz debutroman: Egholms Gud og Buchholtz status som forfatter

Portræt af Vilh. Beck – Indre Missions formand

Tranbergs minde (Historien om det hus, der gik fra at være missionshus til rock-cafeen Jay-Jays, nu lukket)

Indre Mission i Struer og omegn

Grundtvigianismen i Struer og omegn

Andelsbevægelsen lokalt

Portræt af en lokal Avis – dens behandling af det overordnede emne (Årstallet vælger eleverne selv)

Produktkrav

Videodokumentar til Struer Museums’s hjemmeside samt evt. til “Byskriver”

Opgaver

Emnevalg:

Buchholtz’ status som forfatter – modtagelsen af debutromanen:
Indre Mission i lokalområdet
3. Portræt af Vilh. Beck
Tranbergs minde
Portræt af en lokal avis

Data mm skal indsamles og drejebog til selve videoproduktionen laves i god tid, så der er tid til det tekniske.

Gruppearbejdsregler:

Faste rutiner og elevroller:

I gruppearbejde skal der uddeles følgende roller, som går på skift hver dag:
Ordstyrer – alle skal til orde, og man når frem til konklusionen/produktet/svarene i fællesskab (der skal herske enighed)
Referent
Tidtager (sørger for at planen for dagen overholdes)
Faglig garant (holder fokus på at deres arbejdes seriøst med opgaven, ikke for megen udenomssnak)
I gruppen skal der udarbejdes følgende elementer:
Overordnet arbejdsplan
Gruppedagbog/logbog
Hver dag gøres der status (hvor lang er vi nået indtil nu), og der laves en specifik arbejdsplan for den/de enkelte timer, der er i gang
Arbejdsplanen, logbogen og det udarbejdede gruppearbejde/notater lægges ud på lectio hver dag, så alle har adgang til al relevant materiale, så der kan arbejdes videre trods enkelte elevers fravær

Museets Materialer

Arkivmateriale fra lokalhistorisk arkiv
Lokalaviser fra 1890-1920
Museets genstandssamling af Johannes Buchholtz liv og levned
Buchholtz hus
Billedmateriale
dokumenter fra andre lokalmuseer i nærområdet

Lærerens Materialer

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: http://www.danmarkshistorien.dk/pdf/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ (andelsbevægelse) & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse s. 168-183 (samt selvvalgt materiale fra bogen) samt Tidsskriftartiklen: Religion og Hartkorn af Hans Kirk (1926)

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Atombomben – og det der fulgte

Teaser

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

(omskr. fra Stenomusen juni 2009)

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.

Produktkrav

Multimedia produkter, køleskabspoesi

Galleri

Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.

Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.

Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.

(alle billeder taget fra Stenomusen juni 2009)

Byens Puls

Teaser

Byens Puls er titlen på en særudstilling på Kulturhistorisk Museum Randers, hvor udstillingsteksterne, som er skrevet af forfatteren Carsten René Nielsen, sammen med udstillingens tableaux, er grundlag for elevernes analyse- og fortolkningsarbejde.
At analysere og fortolke hvordan en udstillingstekst forholder sig til den del af udstillingen, som den siger noget om, er et koncept, der kan genbruges på alle typer museer.

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Dansk

BYENS PULS er et intrface projekt og er blevet til i samarbejde med Kulturhistorisk Museum i Randers

Der etableres arbejdsgrupper i forbindelse med museets udstilling BYENS PULS og Carsten René Nielsens kortprosatekster, som er UDSTILLINGSTEKSTER til Byens Puls.

Udstillingen er bygget op om Carsten René Nielsens tekster. Hver gruppe koncentrerer sig om sin tildelte tekst og det tableaux, som teksten forholder sig til på museet.
Hver gruppe skal tage et billede af sin del af udstillingen og skal gennemgå/analysere og fortolke teksten og indtale den.
Derefter mødes eleverne med Carsten René Nielsen. Han deltager i timerne en dag sammen med museumsinspektør Helle Lebahn og trainee Pia. Eleverne skal lave et interview med ham. Sammen fortolker eleverne og Carsten René Nielsen den tekst, som han har med til dem: ”Telefonboksen”, 2010. Denne tekst indgår også i udstillingen på museet.
Interviewet skal munde ud i en anmeldelse til AMTSAVISEN, museets hjemmeside, skolens hjemmeside etc.

Titel på gruppernes tekst:
ØSTERVOLD
SYNDEN
HJEMMELAVET
NADVER
HJUL
NATURLIGVIS
SJÆLE
ERINDRINGEN
LYSET

En elev i klassen fotograferer løbende projektet og leverer fotos til artiklen til Amtsavisen

Produktkrav

Foto, interview og anmeldelse

Opgaver

Gruppeopgaver:
1) Den tildelte udstilling fotograferes.
2) Den tildelte udstillingstekst og udstillingens tableau analyseres.
3) Udstillingsteksten fortolkes og fortolkningen indtales.
4) Interview af udstillingsteksternes forfatter Carsten René Nielsen forberedes.
5) Udstillingsteksten “Telefonboksen” fortolkes i samarbejde med Carsten René Nielsen.
6) Interviewet bruges som grundlag for en anmeldelse af udstillingen Byens Puls til Amtsavisen m.fl.

Museets Materialer

Udstillingen Byens Puls
Udstillingstekster af Carsten René Nielsen

Lærerens Materialer

Udstillingen Byens Puls
Udstillingstekster af Carsten René Nielsen

Galleri

Her er nogle billeder fra forløbet. Og her er der et link til elevanmeldelsen af udstillingen “Byens Puls” på Kulturhistorisk Museum Randers, som Randers Amtsavis fik til brug i avisen:/uploads/Sally/anmeldelseafbyenspuls.doc

: Carsten René Nielsen og 2.a Randers Statsskole

: Frederik, 2.a, sætter sig i liggestolen og bliver dermed til en del af tableau’et på museet.

: Vejskilte – en del af særudstillingen Byens Puls på Kulturhistorisk Museum Randers

: Silhuetter – en del af særudstillingen Byens Puls, hvor Carsten René Nielsens tilhørende tekst “Sjæle” kan ses.

: Rita Houmann Jensen og 2.a arbejder med udstillingen Byens Puls hjemme på skolen

Da Viborg blev moderne

Teaser

Eleverne i en 2.g klasse på Viborg Tekniske Gymnasium (htx) skulle i fagene dansk og teknologihistorie arbejde med emnet industrialisering og det moderne gennembrud med fokus på Viborgs egen udvikling og historie.
Omdrejningspunktet var Danmarks første bil, Brems-bilen, som står på Viborg Stiftsmuseum.

Eleverne skulle opbygge en udstilling om industrialiseringen og Brems-bilen under overskriften “Da Viborg blev moderne”, som blev indviet ved en festlig fernisering på museet.

Se reklamefilm for Bremsbilen her: http://www.youtube.com/watch?v=j9-LuMGqLMs

Partnerskab

Viborg Tekniske Gymnasium og Viborg Museum

Fag

Dansk, Teknologihistorie

Årgang og evt. studieretning

2.g

Hele forløbet foregik i Viborg Museums lokaler.

Forløbet startede med introduktion til museernes rolle i samfundet. Eleverne blev præsenteret for de forskellige funktioner på Viborg Stiftsmuseum: Arkivet, konservatoren, arkæologerne, administrationen/pr-afdelingen, udstillingstilrettelæggerne og registreringen/magasinet. Introduktionen foregik over 2 halve skoledage.

Eleverne fik en introduktion til perioden af lærerne. Den omhandlede de politiske og samfundsøkonomiske forandringer i sidste halvdel af 1800-tallet, samt problemstillinger som fx sociale forhold, kvindens stilling og religion, der blev sat til debat i tidens kunst og litteratur.
Desuden blev eleverne undervist i at skrive udstillingstekster og filmproduktion.

Herefter blev klassen inddelt i 6 teams, som fik hver sin opgave i forberedelsen af udstillingen:
– Presseteam (PR-arbejde for udstillingen, finde sponsorer mv.)
– Udstillingsteam, Brems-bilen (udvælge arkivalier og fortælle historien om Brems-bilen)
– Udstillingsteam, Viborg (udvælge arkivalier, der fortæller historien om Viborg omkring år 1900)
– Reklamefilmsteam (reklamefilm for Brems-bilen)
– Videoteam, Brems-bilens historie
– Videoteam, tilblivelsen af udstillingen “Da Viborg blev moderne”

Efterfølgende arbejdede eleverne i deres teams med vejledning fra museets medarbejdere og lærerne.

Forberedelsen af udstillingen og ferniseringen strakte sig over 10 moduler á 90 minutter.
Produktkrav
Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.

Produktkrav

Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.

Opgaver

Gruppe A

• Udvælge temaer og materialer til udstillingen om Brems-bilen.

• Skrive tematekster og billedtekster til udstillingen

På baggrund af indholdet i mappen skal I overveje, hvordan I vil formidle historien om Brems

bilen. I kan blandt andet inddrage følgende overvejelser:

• Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer?

• Hvordan skal forholdet væremellem billeder og arkivalier?

• Hvordan præsenterer man bedst materialet i rammerne?

Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekantmodellen skrive tematekster til temarammerne og forklarende

tekster/billedtekster til det udstillede materiale.

Undervejs skal I koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder:

• blive enige om et samlet layout – dette kan potentielt også koordineres med presseteamet

• fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalcn

Gruppe B

• Layoute en udstillingsplakat i Microsoft Publisher.

• Udarbejde en pressemeddelelse til offentligheden.

• Skrive, designe og udsende en invitation til udstillingen.

• Valgfri opgave: event eller andet fx på Hjultorvet.

Deadlines og ressourcer

• Inden I går i gang med opgaverne skal I beslutte, hvordan I vil anvende gruppens ressourcer.

Vil det være bedst at dele opgaverne mellem jer, så nogle får ansvaret for plakat, imens andre tager fat på pressemeddelelse og invitation?

• I projektmappen finder I eksempler på plakater, pressemeddelelser, invitationer m.m.

Gruppe C

• Præsentere en film om produktionen af Bremsbilen. (Se mappen).

Gruppe D

• Producere en film om tilblivelsen af jeres udstilling “Da Viborg blev moderne”

• Inden I går i gang med opgaverne skal I beslutte, hvordan I vil anvende gruppens ressourcer.

Hvordan vil det være bedst at dele opgaver mellem jer?

• I projektmappen findes materiale, I måske kan bruge.

Gruppe E

• I opbygger en udstilling, der har byens forandring og industrialisering af produktionen som temaer.

• Et deltema kan være, at I udvælger billeder, hvormed I viser forandringer i bybilledet som følge af industrialiseringen 1890-1920.

• Et andet tema kan vise udviklingen fra håndværk til industriproduktion med fabriksdrift, arbejdsdeling, teknologi, arbejdsforhold osv.

Hoved- og billedtekster skal lede publikum på sporet af jeres budskaber i udstillingen.

På baggrund af fotos og genstande skal I overveje, hvordan I vil formidle historien om “Da

Viborg blev moderne”. I kan blandt andet overveje:

• Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer?

• Hvordan skal forholdet være mellem billeder og tekst?

• Hvordan præsenterer man bedst billederne i rammer?

Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekanten skrive tematekster til temarammerne og forklarende tekster/billedtekster til det udstillede materiale.

Undervejs skal l koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder:

• Blive enige om et samlet layout – dette kan eventuelt også koordineres med presseteamet.

• Fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalen

Museets Materialer

Arkivalier:
Brems’ Motorvogn
Cykeldele
Emaljeskilt fra Jakob Brems forretning
Cykelemblem: ”Brems cykler Viborg-Koling”
Pengeskab
Cykel
Transmissions-system
Motor til transmissions-systemet
Brems’ tegninger
Aviser årg. 1900
Værktøj, maskiner
Søm, skruer m.m.
Filebænk med skruetvinge
Fotografier
Leksika om Viborg

Ole Strandgaard: Museumsbogen, Hikuin, 2010. Kap. 13: Skriften på væggen

Lærerens Materialer

PowerPoint om perioden udarbejdet af lærerne i dansk og teknologihistorie
Danskdelen var udformet på baggrund af Jørn Jacobsen og Conni Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914. Systime, 2011.

Dansk:
Forord til Kulturministeriets Kulturkanon, Politikens Forlag, 2006.
Johs. V. Jensen: uddrag af: Maskinerne. 1900.
Georg Brandes: Indledning til Emigrantlitteraturen, 1871.
Hans Veirup: Klart og enkelt – Kort og godt. Sproglige råd til den fagmand, der skriver til gud og hvermand. Systime, 1998. S. 21-27.
Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality. Systime, 2004. S. 11-25.

Teknologihistorie:
Keld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. Nyt Teknisk Forlag, 2005. Kap. 4-6.
Film: De skabte Danmark. Bonden og fabrikanten. DR.

Danmark dejligst – hvordan?

Teaser

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen.

Partnerskab

Viborg Gymnasium og HF og Skovgaard Museet

Fag

Billedkunst, Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

Danmark dejligst, – hvordan?

Skovgaard Museets udstilling efteråret 2010 hedder Danmark dejligst. Men hvordan viser P.C. Skovgaard os Danmark som dejligst? Og hvorfor?

I starten af 1800-tallet ændrede landskabsmaleriet status fra at være en underordnet kunstgenre til at repræsentere det kunstnerisk ypperligste motiv. Nu kunne hverken fyrsteportrættet eller historiemaleriet udtrykke essensen af national identitet. Nu var det landskabet, der repræsenterede borgernes, – og ikke kongens eller adelens – følelser for nationen. Hvorfor var det på lige dét tidspunkt vigtigt, at vise Danmark så dejligt som muligt? Naturen, landskabet og særligt bøgeskoven bliver hos P.C. Skovgaard ikke blot portrætter af naturen men også eksponent for den nationalliberale bevægelse blandt politikere, videnskabsmænd og kunstnere, der baner vejen for et spirende folkestyre. Udstillingens bærende tema ”Skovens demokratiske rum” fremhæver dette aspekt i Skovgaards landskabsmalerier.

P.C. Skovgaard var del af kredsen af borgere, præster og videnskabsmænd, der arbejdede for et folkestyre i Danmark. Et eksempel: Udvalgte landskabsmalerier af P.C. Skovgaards kan tolkes som billeder på den danske nationalstats demokratiseringsproces i 1800-tallet. Landskabsmalerierne repræsenterer således meget andet end bøgetræer og skovsøer. P.C. Skovgaards landskaber er dybt forankrede i bestræbelserne på at visualisere det danske folks nationalkarakter. Dette er synligt gennem hans malerier fra ture rundt i Danmark, der bl.a. skildrer egnes særlige karakteristika. Af og til var oldtidens mindesmærker i fokus, men i mange stemningsfyldte værker fremstiller P.C. Skovgaard naturen og landskabet som politiske, romantiske og religiøse spejlbilleder på menneskets eksistens.

Udstillingen Danmark dejligst viser mange forskellige bud på, hvordan P.C. Skovgaard opfattede Danmark som dejligst. Disse præsenteres i ovennævnte temaer. I forhold til Intrface-samarbejdet med VGHF er tanken at Skovgaard Museet kan supplere og gennem udstillingen bidrage til elevernes 1.g – opgave. Til hvert tema har museet udvalgt ét værk som repræsentativt. Undervisningsmaterialerne tænkes sammensat af følgende muligheder, der kan kombineres.

1. Omvisning: Klassen kommer til en omvisning af ca. en times varighed. Efter en 20 minutters introduktion til udstillingens 5 temaer er eleverne blevet bekendte med de hovedværker, der er udvalgte som repræsentative for udstillingens enkelte temaer. Klassen deles i 5 grupper, der nu fordyber sig i 1.g-opgavens valgte temaer: En eller to grupper arbejder med skovens demokratiske rum, en gruppe arbejder med natursyn, en gruppe arbejder med kønsroller osv. Hver gruppe tager udgangspunkt i ét værk. Efter 15 minutters arbejde ud fra et spørgeark, fremlægger grupperne for hinanden og suppleres af formidleren. Omvisningen giver alle elever mulighed for en god og overordnet introduktion til forskellige aspekter af det romantiske landskab.

2. Breve: Til alle temaer får eleverne adgang til originale breve i kopi og transskription som 1. håndskilde til værket. Museet udvælger en række breve, der direkte gennem kunstnerens egne ord eller gennem personer tæt på kunstneren (malerkolleger, familie, mæcener) – udtrykker holdninger til og tanker omkring de udvalgte temaer for 1.g.-opgaven.

3. Rådgivning: En opgave for eleverne kan være at formulere minimum et relevant spørgsmål, de ønsker besvaret af en kunsthistoriker på museet. Dermed motiveres eleverne til aktivt at bruge museet i forbindelse med opgaven. De får ansigt på en medarbejder og får personlig service i forhold til deres egen opgave. Museets medarbejdere skal ikke fungere som opgavevejledere, men som fagkonsulenter for de unge. Eleverne kan henvende sig med kunstspecifikke spørgsmål og få hjælp og inspiration til at arbejde videre. Den egentlige opgavevejledning foregår naturligvis i gymnasiets regi

Fem tilgange til om dansk national romantik

Billedhenvisninger: Der kan downloades pdf””er med alt materiale samt billedgengivelser i feltet OPGAVER under dette felt

Natursyn: P.C. Skovgaard var tidligt knyttet til en af de væsentligste danske naturvidenskabelige forskere, hans senere svigerfar Joakim Frederik Schouw. P.C. Skovgaard illustrerede omkring i 1849 en af Schouws senere botaniske afhandlinger. Man opfattede et naturvidenskabeligt blik som en forudsætning for at skabe kunsten.

Værker:

Udsigt over havet fra Møns Klint, 1850, Skovgaard Museet, inv. nr. 19.426

Dette vue fra en skrænt ved Møns Klint var et yndet motiv i tiden. Det blændende højlys på Sommerspiret i baggrunden fremstiller klinten som en smuk genstand frem for vild natur. Bøgetræernes svale skygge modsvarer den skarpe sommervarme.

Udsigt over havet fra Taleren på Møns Klint, 1851. Tilhører Fuglsang Kunstmuseum

Her synes Skovgaard at have fokus på den oldgamle klints mægtighed. Det stejle fald ned mod kysten kan nok skabe sug i maven, men i baggrunden tager det spejlblanke hav lidt af dramatikken.

Køn og identitet: Kønsdifferencer, som de kommer til udtryk i samtiden. Kvinder og børn blev oftest skildret i rekreative og familieorienterede situationer.

Værker:

Stuen i Vejby, 1842,Skovgaard Museet, inv. nr. 14.563

Skovgaard malede ofte små skitseagtige fremstillinger af daglige situationer i selskab med familien. Her er det kunstnerens mor og søster Wilhemine samt jomfru Broe, der sysler med broderi o. l. i kunstnerens barndomshjem.

En sommerdag, 1846, tilhører Horsens Kunstmuseum

Billedet fremstiller næsten en genre-scene, hvor børnene leger i forgrunden, mens kvinderne pakker madkurven ud og mændene arbejder i baggrunden, alt iscenesat i et idyllisk sommerlandskab.

Det demokratiske landskab: Det nationalromantiske landskab, hvor fokus på den særligt danske natur udtrykker Danmarks identitetsdannelse som nationalstat med et nyt folkestyre på vej.

Værker:

Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen 1857. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Iselingen var samlingssted for tidens åndsliv, digtere, musikere og nationalliberale politikere, f.eks. C.C. Hall, D.G. Monrad, Orla Lehmann og Carl Plough.

Parti fra udkanten af Tisvilde Skov, 1845, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.175

Værket var Skovgaards afgangsværk fra Kunstakademiet. I årene forinden tiltager den politiske uro i store dele af Europa. Den politiske situation i Danmark var tiltagende urolig og det spejler sig bl.a. i værkets vejrlig, hvor uvejret strides med et kig til den håbefulde blå himmel.

Politisk propaganda: Iscenesættelse af den danske natur med fremstilling af det danske landskab som det ideale landskab. Skovgaard har valgt motiver og historiske bygningsværker fra forskellige steder i landet.

Værker:

Højerup Kirke er næsten skjult bag vild natur, mens udsigten fra Frederiksborg Slot viser en menneskeskabt slotspark). Hvilke bygninger er repræsenterede? Kirken (religionen), tårnet (Danmarks oldtid), Frederiksborg slot (kongemagten) og hvilken betydning får naturen i forhold til de valgte bygningsværker?

Trilogien Højerup Kirke ved Stevns Klint, Gåsetårnet i Vordingborg (begge tilhører Statens Museum for Kunst) og Udsigt fra Frederiksborg Slot (tilhører Ordrupgaard Malerisamling).

Serien er malet til P.C. Skovgaards onkel som udsmykning i anledning af onklens bryllup. Kombinerer studierne af betydningsfulde bygningsværker i Danmark med karakteristikker af den danske natur. Overvejelser i forbindelse med serien er naturens tilstand (vild eller ”tæmmet”) i samspil med den åndshistoriske udvikling i Danmark, nærmest som en hyldest til nationen Danmark. Serien er samlet set et kraftigt signal om en opfattelse af den danske natur og kultur som noget ganske særligt.

Religiøs vækkelse: Det metafysiske og religiøse aspekt af romantikken.

Den danske bøgeskov som en åndelig katedral, hvor eksistentielle refleksioner kan finde sted. Skovgaard var inspireret af den Europæiske romanticisme, men naturfilosofi og Guds tilstedeværelse i naturen var i høj grad presserende emner i tidens åndsdebat.

Værker:

Skovsø i måneskin, 1837, Skovgaard Museet, inv. nr. 10.294

Den unge Skovgaard forener her den guddommelige og jordiske natur i den himmelske månes spejlbillede i den lille skovsø, der dermed antager næsten overjordisk karakter.

Børn i Skovbrynet ved Nysø, 1868. Skovgaard Museet, inv. nr. 09.558

Da Skovgaard maler dette billede er det blot en måned efter at hans elskede kone Georgia døde i barselsseng. Her viser han sin afdøde hustru med børnene i en natur, hvor træerne breder sig som kirkehvælv over dem og lyset netop fokuseres i græsset lige foran Georgia og datteren Susette.

Danmark som koloni- og slavemagt

Teaser

2 1. g klasser fra Københavns åbne Gymnasium inddrog Arbejdemuseets udstilling “Stop slaveri!” i forberedelse til og skrivning af den obligatoriske dansk/historieopgave.

Partnerskab

Arbejdermuseet i København og Københavns åbne Gymnasium

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

1.g

To 1.g.klasser gennemgik et forløb om den dansk kolonitid og var i den forbindelse på Arbejdermuseet to gange. Første gang var en guidet rundvisning arrangeret af museets medarbejdere og anden gang en lærerstøttet fokuseret tilgang til udvalgte temaer belyst af udstillingen, hvor alle tog udgangspunkt i perspektivering gennem nutidens slavelignende forhold som udstiilingen præsenterede den.

Efterfølgende skrev begge klasser danskhistorieopgave med inddragelse af eller perspektivering til udstillingen, endel af dokumentationen bestod fx. i at eleverne inddrog fotos fra udstillingen.

3.fase i samarbejdet består af et koncentrat af elevernes brug af udstillingen i artikelform til medlemsbladet “Arbejdermuseets venner”.

Produktkrav

Individuel opgaveskrivning

Opgaver

En opgave på 5-8 sider om et tema i den danske koloni- og slaverihistorie med inddragelse af Arbejdermuseets udstilling “Stop slaveri”

Museets Materialer

Udstillingen “Stop slaveri”, http://www.arbejdermuseet.dk/udstillinger/stop-slaveri/

Lærerens Materialer

http://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/
Halberg, R. Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, Gymnasieportalen(Lix)
danmarkshistorien.dk
Rigsarkivet /de vestindiske øer https://www.virginislandshistory.org
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/

P.S.

Samarbejdet med Arbejdermuseet blev formidlet gennem skoletjenestens medarbejdere Linda M. Nørgård og Ane Riis Svendsen som både praktisk og undervisningsmæssigt gjorde det muligt at inspirere og motivere 50 1.g elever fra Københavns åbne Gymnasium til at se og bearbejde udstillingen “Stop slaveri” og inddrage den i opgaveskrivning. Samarbejdet fortsætter med Rikke Halberg, medforfatter til Dansk Vestindien, Frydenlund 2016, som udgjorde en væsentlig del af materialet som eleverne inddrog ii opgaveskrivningen. Både elever og undertegnede skylder stor tak for det inspirerende og ganske underholdende samarbejde.
Det konkrete mål med at få danskhistorieopgaven i kassen kombineret med det fleksible og konstruktive samarbejde motiverede eleverne til en fokuseret indsats, hvilket medførte nogle fine opgaver hvor det fagligt historiske blev suppleret med en museal og en aktuel tilgang.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

Teaser

Problemformulering: Hvordan skaffede man de nødvendige ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Dansk, Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

Problemformulering: Hvordan fik man fat i (?) sine ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

Emner:

Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion.
Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker, og hvad er strøm?
Udviklingen af motoren.
Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har de?
Drikkevand i Horsens …..
Fabriksproduktion i Horsens – Præsentation af en fabrik (?)
Arbejderboliger under den industrielle revolution(?)
Sociale levevilkår under den industrielle revolution(?)
Socialdemokratiet og Fagbevægelsen i Horsens (?)

Fagligt fokus i dette forløb:

I historie: Den industrielle revolution i Horsens ca. 1870-1900 (?), herunder politiske, økonomiske og sociale forhold.

I fysik: Dampmaskinens udvikling, kraftværker i Horsens – kampen mellem jævn- og vekselstrøm, vandkraftværker.

I kemi: Elektrokemi – batterier.

I dansk: Det sproglige stofområde: Layout og journalistisk sprog med henblik på at udarbejde udstillingsplancher.

Produkt: Grupperne skal udarbejde udstillingsplancher, der skal præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet torsdag d. 31. marts 2011 kl. 16.00, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede bliver inviterede.

Arbejdsformer: Klasseundervisning, Projektarbejde.

Produktkrav

Plancher og mundtlig fremlæggelse på museet.

Opgaver

Fernisering på museet

Evaluering:

Hver gruppe får af sine faglærere en skriftlig evaluering af sit produkt og sin præsentation på ferniseringen d. 31. marts.

I vurderingen indgår bl.a.:

Det faglige indhold: At det valgte område præsenteres fagligt korrekt.

Den skriftlige formidling/Udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteres appetitvækkende og tilgængeligt – målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer.

Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidler sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster.

Det danske retsopgør 1945-50

Teaser

I årene 1945-1950 blev 13.500 mennesker dømt ved en dansk domstol af en lov med tilbagevirkende kraft. 46 blev dømt til henrettelse ved skydning. 16 af dem ved landsretten i Viborg og henrettet lokalt i Undallslund Plantage. Det danske retsopgør blev i sin samtid, da følelserne var på sit højeste, kaldt for ”et galehus”. Samtidig var der konsensus om, at situationen i 1945 krævede en ny lovgivning, der tilfredsstillede kravet om udrensning. Undervisningsforløbet har til hensigt at skabe debat blandt unge herom, og at perspektivere retsopgøret til nutidige udfordringer.

Partnerskab

Viborg Gymnasium og Viborg Museum

Fag

Historie og dansk

Årgang og evt. studieretning

2.g

Produktkrav:

Klassen skal have mulighed for at tage på udflugt til Viborg og deltage i en guidet tur, dels i den tidligere lansdretsbygning og dels i Undallslund Plantage

Opgaver:

Forslag til DHO opgaveformuleringer:

Redegør for hvilke grundlæggende tanker at retssikkerheden bygger på i Danmark.
Analysér en selvvalgt lyrisk tekst fra besættelsestiden hvor fokus ligger på en ideologi kritisk læsning.
Vurder endelig hvorledes at folkestemningen efter befrielsen påvirker den hidtil gældende retspraksis.

Undersøg om hvorvidt det var fornuftigt og retfærdigt at genindføre dødsdommen og dømme derefter i perioden efter befrielsen.
Analyser i den forbindelse en selvvalgt kilde og tekst med hensyn til –
En vurdering af hvorvidt retsopgørets domme kan siges at være påvirket af den tyske besættelse og nazismen.

Undersøg med udgangspunkt i 29. august 1943 for hvorledes den danske regering så på samarbejdet med værnemagten i løbet af 2. verdenskrig.
Analyser Oprettelsen af ”Frihedsrådet ”Frit Danmark” oktober 1943 samt en dansk tekst.
Vurder endeligt hvilken betydning at samarbejdspolitikkens ophør fik for dødsdommene efter 1945.

Undersøg hvorledes den folkelige stemning udviklede sig fra besættelsen til perioden efter befrielsen i forhold til dem som samarbejdede med værnemagten.
Analyser ”Viborgs illegale tidende” 4. maj 1946 som henholdsvis en historisk kilde og som en dansk retorisk analyse
Vurder endeligt hvorledes retsopgøret udviklede sig i forhold til hvem der blev dødsdømt eller benådet i perioden 1945-1949.

Skriv til intrface kontakter på hhv. gymnasium og museum for at få relevante materialer. (se medlemslisten på intrface.dk)

Dødsstraf og dualisme – Jens Nielsens vej til skafottet

Teaser

Klokken lidt over 7 om morgenen den 8. november 1892 bliver en mand ført frem i gården på Horsens Straffeanstalt. Ti minutter senere er han død. Dette bliver den sidste henrettelse i Danmark med økse.

Med udgangspunkt i Fængselsmuseets udstilling ’Den Sidste Henrettelse’ og fortællingen om den dødsdømte Jens Nielsen får eleverne en personlig vinkel på diskussionen om brug af dødsstraf – både historisk set og med tråde til nutiden.

Formålet med samarbejdet er at inddrage eleverne som aktive medformidlere af historien.

Partnerskab

Fængselsmuseet og Horsens Gymnasium og Hf

Fag

Historie, samfundsfag, engelsk, tysk, dansk, museologi

Årgang og evt. studieretning

1.g og 2.g

Forløbet består af en dialogbaseret rundvisning og en projektopstarts-del, hvor eleverne selv får mulighed for at arbejde videre med historien, med et kom godt i gang-boost. Dette munder ud i produktet, En (ny) stemme i historien, som er en podcastudstilling, som udstilles på Fængselsmuseet i eget udstillingslokale.

Rundvisningen er tilrettelagt som en æstetisk læreproces for eleverne. Det betyder, at de får bragt både hjerne, hjerte og krop i spil. Rundvisningen er desuden dialogbaseret for at invitere eleverne ind på museet som deltagere. De skal aktivt tage stilling til – og reflektere over – emner som dødsstraf, retten til liv og samfundets behandling af fattige og kriminelle.

Produktudviklingsforløbet, En (ny) stemme i historien, består af en aktivitet, som eleverne starter op efter rundvisningen. Her får de tildelt en problemformulering af museumsformidleren, og herefter skal de – i grupper – udvikle et lydbaseret formidlingsprodukt.

Der bliver sat tid af til idégenerering og vejledning ved museumsbesøget, men selve produktudviklingen foregår hjemme på skolen.

Fængselsmuseet modtager det færdige produkt, og elevernes audioformidling bliver efterfølgende udstillet i en celle på museet til glæde og gavn for dem selv og for de øvrige gæster. På den måde bliver eleverne medformidlere af historien.

Der skal bruges: Bærbart device, mobiltelefon til eventuelle fotos, en god mikrofon til lydoptagelser

Opgaver

En (ny) stemme i historien. Podcast-produktion. Se beskrivelse ovenfor.

Lærerens Materialer

Læreren får tilsendt digitalt forberedende materiale

Herudover anbefaler vi, at I sætter tid af til at se DR-dokumentaren ’Danmarkshistorien på vrangen: Vold gennem tiderne’ fra 2020 (varighed 43 minutter).

Dokumentaren giver et indblik i det samfund, som Jens Nielsen voksede op i, ligesom hans personlige historie også præsenteres.

Link til dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-paa-vrangen_-vold-gennem-tiderne_150961

Museets materialer

Fængselsmuseets arkiver

Forløb og idekatalog med inddragelse af Museum Lolland-Falster.

Teaser

Kronologiforløb i dansk og historie på stx

Partnerskab

Ikke oplyst

Fag

Dansk, Historie

1) Vikingetid og middelalder 800-1500

Vikingetid:
Dansk: Ca. år 1000: Ældre Edda Vølvens spådom

Historie: Den store Jellingesten og Widukind om Harald Blåtands dåb.

Museets bidrag:

7 runesten, skibsbegravelser

Gennemgang af runetekster og deres betydning og evt. snak om hvorledes man har brugt runer i Norden. (i Norge har man f.eks. eksempler på runebeskeder om at nu skal manden komme hjem fra kroen- ca.1300 mener jeg)

Middelalder:

Dansk: 1200-tallet (930-1030 sagatiden) Sagalæsning: Njals Saga

Historie: Fortalen til Jyske Lov (1241)

Museets bidrag: Landskabslovene: Lollandske vilkår (ca. 1400)

Sammenlign Jyskelov med Lollands vilkår og vores moderne lov.

2) Rennæsance, reformation og enevælde 1500-1780

Rennæssance og reformationen:

Dansk: Martin Luther: Vor Gud han er saa fast en borg (1529)

Historie: Christian IIs håndfæstning (1513)

Museets bidrag:

Nykøbing Slot (Bygget før 1253)
Lille afstikker til 1708 og Zar Peter den Stores besøg på Zarens Hus.

Enevælden:

Dansk: Leonora Christina: Jammersminde

Historie: Kongeloven (1665)

Museets bidrag:

Leonora Christine – Maribo og Jammersminde.

Eleonora Christinas klostertid i Maribo 1685-98 med gravsten og ”Jammersminde”.

3) Fra oplyst enevælde til demokrati 1780-1870

Oplyst enevælde:

Historie: Frihedsstøtten, evt. kort over Nr. Ørslev bys jorder og Ole Willumsens mindesten.

Dansk: Adam Oehlenschläger Guldhornene (1803)

Museets bidrag: Mønsterudskiftningen og udflytningen af grevskabet Christianssæde 1780’erne

Læhegnene, afvanding og skovene, nye dyrkningsmetoder og et nyt kulturlandskab – afsæt i de gamle godskort kombineret med en vandring i landskabet ved Virket (Falster). Litteratur mangler.

Demokrati:

Romantismen (ca.1830-1850)Emil Aarestrup: Til en veninde (1838)

Historie: Danmarks riges Grundlov af 5. juni 1849.

Museets bidrag: Nystedtur til Emil Aarestrups hus

4) Det moderne Danmark bliver til 1870-1960

Dansk: Georg Brandes: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur.

Historie: Program for den internationale arbejderforening for Danmark 1872.

Museets bidrag: Polakkaserne, Holeby eller Sakskøbing sukkerfabrik, Arbejderboliger, fattighjem, Lokomotivfabrik i Maribo (Vulcan) med arbejderboliger. Remissen i Maribo der ligger inde med lokomotiver

Ekskursionsmål (6 timer):
Rewentlow-Museet Pederstrup
Polakkasernen ved Holeby
Udskiftningstur til Nr. Ørslev

Fra genstand til genfortælling

Teaser

Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

1.g

Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.

Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.

Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.

Produktkrav

Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.

Opgaver

Arkitekturopgave til Trelleborg:

Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:

https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/

http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox

http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/

https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm

https://dac.dk/viden/vikingetid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/

https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU

Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).

Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.

God fornøjelse!

Dansk og Trelleborg

I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.

Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.

Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.

Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil. Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.

Overvejelser til gruppen:

Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
Inddrage viden fra museet.

Kreativ formidling (inspiration):

Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
Jeres bud…

Kurateringsopgave:

Lav jeres egen udstilling til et museum.

Formål:

At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.

Proces:

1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.

2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.

Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.

3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.

God fornøjelse!

Gruppe 1: ressourcer

Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.

Vikingehuset:

Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”

skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.

For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter

Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt

Volden:

Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.

Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden

Gruppe 2: Datering

Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.

Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ

Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.

Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
Beregn forholdet .

I bjergarter forefindes Rb-87.

Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?

Hvor stort forholdet er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet være forskellig på forskellige geografiske steder.

I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.

Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været

Galleri

billede 1: elever udregner hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 2: kropslig beskrivelse af radioaktivt henfald

billede 3: retning af quiz til sidst

billede 4: illustration til brug under Gruppe 1 opgave “Vikingehuset”

Globalisering og kulturmøder

2.x Randers Statsskole skoleåret

AT5 Globalisering og kulturmøder (30 lektioner).

Deltagende fag: Dansk, engelsk, historie.

Fokus på metoder og intro til videnskabsteori.

1. Introduktion til diskursteori og – analyse af materialer om Karikaturtegningerne fra Jyllandsposten
2. Introduktion til Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød
3. Introduktion til socialkonstruktivismen og positivismen.
4. Møde med forskellige fagligheder på Kulturhistorisk Museum – med fokus på samspil mellem forskellige metoder, når en udstilling som ”På klimaets betingelser” konstrueres. Hvilke diskurser bliver synlige, hvilke forsvinder?
5. I grupper vælger eleverne materialer (artikler) og analyserer dem ud fra kommunikations- og diskursteorier.
6. Vejledning i synopsisskrivning med fokus på metoder og videnskabsteori.

Herregårdsliv og formidling

Teaser

Eleverne fra Paderup Gymnasium blev stillet over for den opgave ved hjælp af forskelligt kildematerialer fra 1600-tallet til 1920 at skulle sætte sig ind i herregårdslivets forskellige aspekter og derefter fremstille et formidlingsprodukt, der kunne vække unges interesse for at opleve og lære om herregårdslivet.

Partnerskab

Paderup Gymnasium og Gl. Estrup Herregårdsmuseet

Fag

Dansk, Historie

Årgang og evt. studieretning

AT forløb AT3

Mødet mellem elever og museum

Forløbet indledtes med en tur til Gammel Estrup, hvor elevernes umiddelbare oplevelse af museet dannede grundlag for deres vurdering af museets kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper. Eleverne var før besøget blevet introduceret til udstillingsprincipperne; affektiv, didaktisk og æstetisk. Dertil skulle eleverne komme med deres bud på, hvorledes museet kunne forbedre sin formidling med en ung målgruppe for øje. Der måtte gerne tænkes ud over det umiddelbart mulige.

Faglig viden og begreber

Næste skridt var at etablere faglig viden og begreber til det videre arbejde.
I historie blev der arbejdet med herregården som centrum for den danske adel fra middelalderen til lensafløsningen.
I dansk blev der arbejdet med begreber og modeller indenfor faktaformidling, særligt var der fokus på at skelne mellem traditionel nyhedsformidling og New Journalisme. Der blev arbejdet eksemplarisk med aktuelle tekster. Eleverne fik til opgave at skrive en nyhedsartikel over fortællingen om Adam, Eva og syndefaldet. Endvidere blev eleverne præsenteret for ”podcast” samt et redigeringsprogram til selv at indspille og redigere lydfiler.
Endelig fik eleverne introduktion til billedanalyse i forbindelse med portrætmalerier. Der blevet taget udgangspunkt i portrætter fra Gammel Estrups samling.

Eleverne og museet samarbejder

I forbindelse med AT-forløb skulle eleverne arbejde med formidling af Gammel Estrups skriftlige kilder, interiør og portrætmalerier. Der var blevet tilrettelagt 8 kildepakker med hver deres overskrift:

1. 1612-13 Kalmarkrigen. Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel.
2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne.
3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring.
4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund! – Benedicte Margrethe Brockdorff.
5. Adelsmændene – kongens ambassadører i ’den store verden’.
1771 Christen Skeels død i Skt. Petersborg.
6. Luksusfælden!/Den vilde greve Jørgen Scheel.
7. De tjenende.
8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafløsningen

Hver kildepakke indeholdt kilder fra Gammel Estrup (skriftlige samt materialer fra udstillingsrummene) og supplerende materiale om perioden, begivenheden eller temaet.

Eleverne var på førstedagen på Gammel Estrup, hvor de efter endnu en lille rundtur blev inddelt i 8 gruppe. Hver gruppe fik en kildepakke og dertil til opgave at skulle videreformidle kildepakkernes indhold. Grupperne blev opfordret til at tænke ”ud af boksen” i forhold til formidlingens form, men blev samtidig opfordret til at benytte podcast som produktform.

Efter at have undersøgt kilderne blev grupperne samme dag tilknyttet en ekspert fra museet, der kunne hjælpe med at give mere baggrundsviden, opklare spørgsmål, hjælpe med at finde yderligere kildemateriale, finde genstande eller kostumer.

Herfra arbejde eleverne de næste par dage videre med deres erobring af museets viden og videreformidling af denne. Alt efter gruppernes behov arbejdede de på Paderup Gymnasium eller på Gammel Estrup. De havde både mulighed for at søge hjælp hos lærerne og museets personale.

Endelig blev der fremvist otte formidlingsprodukter, der alle var podcasts kombineret med en billedside i form af enten billeder eller filmklip. Produkternes varierede i form, der var dagbogsberetninger, dokumentar, eventyr, krydsklipning, suspense, underlægningsmusik, rekonstruktioner, citater fra kilder m.m.

Afrunding

Opfølgende blev eleverne bedt om at aflevere:
1) manuskript til deres produkt (podcast),
2) kommentarer til arbejdet med kilderne samt kildeliste og
3) uddybelse af deres formidlingsstrategi og
4) evaluering af forløbet.

Produktkrav

Podcast

Opgaver

I. TUREN GÅR TIL GAMMEL ESTRUP

Første møde med Gl. Estrup Herregårdsmuseum

Program:
·         Rundvisning ved gravkapellet ved Auning Kirke
·         Rundvisning på Gammel Estrup
·         Elevarbejde på Gammel Estrup

Fokuspunkter:
· Gammel Estrup som herregård
· Gammel Estrups kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper

Forberedelse:
·         Besøg hjemmesiden www.gammelestrup.dk og læs om museet.
·         Læs det vedhæftede materiale om gravkapellet ved Auning Kirke og materialet om museumskommunikation og udstillingsprincipper.
·         Vil du vide mere om Auning Kirke kan ud besøge hjemmesiden: http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

II AT3: HERREGÅRDSLIV (da-hi)

Oversigt over emner og materialer til grupperne:

1. 1612-13 Kalmarkrigen. Herremænd og hærmænd fra Gammel Estrup – Eske Brok og Jørgen Skeel

kilde 20, Personalia fra Jørgen Skeels ligprædiken 1633[1]

Uddrag fra Eskes dagbog (“Opsummering Eske Brok om Kalmarkrigen”; en oversigt i punktform over indholdet i dagbogen vedr. Kalmarkrigen skrevet af Claus Sørensen, renæssancearkæolog.)

Andre kilder: Renæssancebygningen, rustning og portrætter i renæssancesalen

Supplerende materiale:
N. J. Israelsen m. fl., Gammel Estrup, Randers 1993
s. 61 – 71
B. Scocozza, Christian 4., Kbh 1988
om Kalmarkrigen s. 67 – 85
(B. Scocozza,Ved afgrundens rand: 1600 – 1700. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie,
om Kalmarkrigen s. 56 – 71.

2. Birgitte Rosenkrantz: adelig opfostring – pigerne
1677 Birgitte Rosenkrantz sygeleje, død og begravelse 1677 belyst af

følgende kilder:

kilde 21, Personalia fra Birgitte Rosenkrantz ligprædiken 1677

kilde 8, Lejlighedsvers fra svoger Erik Rosenkrantz og 4 nevøer 1677

Andre kilder: Kapellet, Rødestuen og dobbeltportrættet i Rødestuen

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
L. B. Jensen, Kapellet på Gammel Estrup. To generationer og deres religiøse motiver, Herregårdshistorie 4, Gammel Estrup 2009
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige pigeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986
s. 17 – 21

3. Jørgen Skeel: adelig drengeopfostring

1674: Jørgen Skeels dannelsesrejse, hvor han bl.a. deltog i den danske prins Jørgens følge til England og i brylluppet mellem prinsen og den engelske prinsesse Anna belyst af følgende kilder:
kilde 23, Uddrag fra Jørgen Skeels ligprædiken 1695 (fra side 167)

Andre kilder: Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrætter i Røde Stue, Blå tårnværelse og Scheelkabinettet

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
B. Andersen, Adelig opfostring, Kbh 1971
(I indledningen skal I fokusere på den adelige drengeopdragelse. Kilderne er ikke ’sprogmoderniserede’, så de kan være vanskelige at læse. Prøv….&spørg)
A. F. Jacobsen, Familieliv i Danmark, Herning 1986, s. 17 – 21

4. Adeligt ægteskab: også kvinder kan styre i et mandssamfund!
1691 Brylluppet mellem Jørgen Skeel og Benedicte Margrethe Brockdorff belyst af følgende kilder

kilde 23 Jørgen Skeel ligprædiken 1695 side 171

kilde 9 Lejlighedsvers ved Benedicte Margrethe Brockdorff og Jørgens Skeels bryllup 1691

Andre kilder: Epitafiet i Auning Kirke, Riddersalens gobeliner, Blå tårnværelse, portrættet i Blå tårnværelse

1718 Det unge par flytter ind på Gammel Estrup og nyindretter i barokstil

Kilde 10 breve fra mor Benedicte Margrethe Brockdorff til søn Christen Skeel

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
Historier om Benedicte Margrethe Brockdorff kan findes på reventlowernes genealogiske side www.reventlow.dk
Gravmælet er bl.a. beskrevet i pjecen fra Auning Kirke,

http://www.fausing-auning.dk/index.php?side=9

5. Adelsmændene – kongens ambassadører i ’den store verden’

1771 Christen Skeels død i Skt Petersborg
Kilde 12, sygdomsjournal oversat fra fransk

Kilde 25, rejseplan fra Riga til Skt Petersborg

(Simon Vikjær er ved at renskrive sladderhistorien fra 1830 om giftmordet. Han sender det.)

Andre kilder:

Portrætter og interiører i Store Kabinet.

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, Kbh 19……:
C. Due-Nielsen, Dansk Udenrigspolitiks historie, bind 2. Revanche og neutralitet648 – 1814, Kbh 2005
s. 234 – 236; 318 – 347
L. B. Struwe, Da Danmark skulle blive en stormagt – gesandt Christen Scheel i Rusland i A. Amdissen, Historier fra Herregården, Gammel Estrup 2005
Katharine d. Store. Eng dokumentar/DR2 12.01.2002 (50 min)

6. Luksusfælden!/Den vilde greve

Den vilde greve 1770-1825

kilder:
13 og 14 samt et uddrag fra auktionskataloget ved konkursen over hans rariteter (ca 4 sider ud af de 148 med bøger og billeder).

Portrætmaleri af J.S. i rum nr. 24 og hustruen på nr. 25

Supplerende materiale:
Opslag fra Dansk biografisk leksikon, http://runeberg.org/dbl/ (mangler)
Matthiessen, Hugo, En greve: Jørgen Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768-1825), 1954
M. Flindtholm, ”Den vilde greve” Jørgen Scheel, Årskrift 1987, Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune.

7. De tjenende

Kilde: Ottilies værelse

Supplerende materiale:
O Højrup, Herregårdsliv 6, Tjenerskabet, Kbh 1982 (I får et eksemplar eller to af denne)
A. Hoff, Storkøbmanden og hans undergivne – Gerhdt de Lichtenberg som husbond og patron overfor sine fæstebønder og tjenestefolk, i Herregårdshistorie 3, Gammel Estrup 2008
M. Aa. Andersen, Ottilies værelse, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007
K. V. Jespersen, Man fyrer ikke sine folk, i Herregårdshistorie 2, Gammel Estrup 2007

8. Afsked med en epoke i danmarkshistorien: lensafsløsningen

1925 Uttenthals gave, i forbindelse med lensafløsningen opløser familien ejendommen efter 600 år med herremænd på Gammel Estrup.

Kilde: Helene Kjærbøl, Gaven fra Uttental, Gammel Estrup 2005

Andre kilder:

Klunkestuen 2. sal; portrætter i gangen 2. sal; portræt i butikken.

Supplerende materiale:
J. Laursen, Adelskultur i en moderne tid i O. Høiris m.fl., Modernitetens verden, Århus 2009
C. P. Rasmussen, Mellem grundlov og lensafløsning og
C. P. Rasmussen, Storlandbrugets storhedstid i B. Andersen m.fl., Herregårdenes Indian Summer, Skippershoved 2006
O. Højrup, Herregårdsliv 7, Herskabet, Kbh 1982

[1] Kildenumrene henviser til kildepakke fra Gl. Estrup Herregårdsmuseum

Lærerens Materialer

Kommenteret litteraturliste:

Dansk:

Thorhauge, Sally & Ane Hejlskov Larsen (2009): Museumsgrundbogen, s. 53-59,119-127, Systime.
Fokus på affektiv, didaktisk og æstetisk museumsformidling

Olsson, Henning (2009): Ryd forsiden, s. 44-54, Dansklærerforeningen.
Fokus på de fem nyhedskriterier

Pedersen, Rie: Fortællende journalistik, s. 12-17, 22-26, 29-32, 33-35, 43-44, 46-49
Fokus på skønlitterære virkemidler: fortæller/synsvinkel, dialog, scener, detalje, sprog, komposition

Olsen, Mimi (mfl.) 2009: Levende billeder, s. 34-37, Systime
Fokus på synkron og asynkron lyd, musik og lydeffekter

www.avisnet.dk: Avisens genre: Nyhedshistorien og Nyhedstrekanten
Fokus på komposition

Handout med modellen: HEY YOU SEE SO

Galleri

Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?

Teaser

Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion

Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.

På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).

De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).

De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.

De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.

Produktkrav

AT-synopser og egne tekster om døden

Opgaver

Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op

Lærerens Materialer

Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm

Galleri

3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

Teaser

Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

Klassetrin: 1.g
Studieretning: Ma A Fy B / Bi B

Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter

Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

1)      Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2)      Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3)      Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4)      Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5)      Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:

Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)

Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)

Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
· Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.

Museets Materialer

Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.

Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk

Lærerens Materialer

Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.

Galleri

Her kan du lytte til gruppernes podcasts:

“Maskinhistorie”MuseologiMICHELLE, NIKOLAJ, FREDERIK, CAMILLA B OG TILDE

Lydafspiller