Filosofi

Verdensbilleder – renæssancen

Verdensbilleder – renæssancen

 

Teaser

 

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Almen studieforberedelse, Billedkunst, Dansk, Filosofi, Fysik, Historie

Årgang og evt. studieretning

 


 

Klassetrin: 1.g grundforløb
Forløb: Almen studieforberedelse

Timeramme: 15 lektioner


 

Produktkrav

Oplæg, powerpointpræsentationer

Opgaver

Billedjagtopgaver (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)
Powerpoint Quiz   (se Forløbsbeskrivelse ovenfor)

Egå – AT 2 opgaver Steno Museet

INTRODUKTION

Ekskursion til Steno Museet  – Verdensbilleder

Elevoplæg om Verdensbilleder

Gruppe 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede.

Ved Stonehenge-montren:

Giv en kort indledning (højst 1 min) om et af de ældste stenmonumenter i verden, formentlig brugt til astronomiske observationer. Læs på nettet hjemmefra eller sæt dig ind i det der står på planchen når I er derinde.

Ved planchen om det ægyptiske verdensbillede:

– Forklar hvordan verdens opretholdelse og himmellegemernes bevægelse styres af guder

– Bemærk tryk på inderside af kistelåg. Kombineret stjerneur og kalender, 2100 f.kr.

– 36 uger hver på 10 døgn (dertil kommer 5 skuddøgn) – hvorfor havde man det?

– Udpeg diagonaler i kalenderen, som viser hvornår en given dekan står op. Hvad er afbildet vandret og hvad er afbildet lodret?

– Hvad med tempelloftet?

– Se på vanduret – kan holdet eller I forklare hvordan det virker?

Ægyptisk vandur

Gruppe 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul.

Ved plancherne i hjørnet:

Forklar babylonernes verdensbillede ud fra disse stikord, som stammer fra plancherne på museet.

– Jorden er flad.

– Lertavlerne kan forudsige formørkelser endnu den dag i dag.

– Præcise regnskaber til forudberegning af udvalgte positioner.

– Hvor ved vi det fra? 500 tekster skrevet med kiler på lertavler.

– 1200 tekster = astronomiske dagbøger

– Havde de instrumenter til deres observationer (f. eks. gradinddelte instrumenter)?

– Observationsdagbog fra 325 f. kr. viser astronomiske iagttagelser, vejret, markedspriser og historiske begivenheder.

– De fleste iagttagelser angik månen.

Babylonerne og horoskoper læs den fri oversættelse, som hænger derinde.

Gruppe 3: Det græske verdensbillede.

Eleverne skal forklare:

– Det græske og herunder det aristoteliske verdensbillede

– Grækernes argumentation for at jorden er en kugle.

– Udvikling af sigteinstrumenter.

– Ptolemaios”””” skrift Almagest (den jævne cirkelbevægelse og Mars”””” retrograde bevægelse = løbe baglæns).
Hvorfor ser det ud som om Mars nogle gange løber baglæns? – hvordan kan det forklares med epicykler? Men hvilket verdensbillede forklarer retrograderne uden at bruge epicykler?
Hent inspiration fra: http://www.udstillinger.dnlb.dk/astroweb/Modeller/Epicykel.html
http://www.cozmo.dk/naturfil.html.

Gruppe 4 . Renæssance kunst I – det gyldne snit

Find først renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her planchen om det gyldne snit.

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i planchen og det, I har læst hjemme:

– Forklare om Fibonacci talrækken og det gyldne snits rolle i matematikken og i billedkunsten

– Kort fortælle om hvad Luca Paciolis ”Divina Proportione fra 1509 er.

– Vise det gyldne snit i Leonardo da Vincis illustrationer til dette værk (se illustration 1 på bagsiden: pentagrammet og et dodekaederet)

– Beskrive det gyldne snits 3 betydninger – som skønhedsparameter, som udtryk for noget guddommeligt, og som udtryk for en naturvidenskabelig orden.

– Vise hvorledes det gyldne snit anvendes i billedkunsten i Boticellis billede af Venus”””” (skønhedens) Fødsel (se illustration 2 på bagsiden – medbring selv et print heraf til oplægget, for billedet er IKKE på selve på STENO-udstillingen)

Illustrationer, der relaterer til det gyldne snit: Illustration 1 og 3 ER VIST på udstillingen

Illustration 1: Fra planche på udstillingen:

Eksempler på Leonardo da Vincis illustrationer til Luca Paciolis ”Divina Proportione” fra 1509.

Øverst: Pentagram (Vis de gyldne snit i dette pentagram)

Nederst: et regulært polyeder (Påpeg fx at det er en tredimensionel form sammensat af ene pentagrammer)
Illustration 2:
Sandro Botticelli:
Venus”””” Fødsel, ca. 1485
(LM medbringer kopier til alle grupper)

Læs fx om billedets gyldne snit her: http://www.egaa-gym.dk/billedkunst/formel_billedanalyse/index2-en.htm#gs

Illustration 3 (findes på udstillingsplanchen)

Jacopo de Barbari: Portræt af Luca Pacioli.

Gruppe 5. Renæssancemaleriet og Centralperspektivet

Find Renæssanceplancherne på udstillingen (ved gavlpartiet med det store vindue) – og find her plancherne, der angår CENTRALPERSPEKTIVET

På udstillingsvandringen skal I med udgangspunkt i plancherne og det, I har læst hjemmefra:

– Forklare tegnereglerne for centralperspektivisk rumkonstruktion (jf. planchen Perspektivets Matematik), inkl. begreberne synslinier, synspyramide, forsvindingspunkt. (se illustration 1 på bagsiden)

– Udpege perspektivisk rumkonstruktion (fx forsvindingspunkt og synslinier i Sandro Botticellis maleri ”Bebudelsen”, 1489 (se illustration 2 på bagsiden. Maleriet er udstillet på planchen ”Perspektivet”)

– Påpege hvorledes principperne for centralperspektivisk rumkonstruktion (ill. 1) gør sig gældende i:

o Bordpladens overfladedekoration (se illustration 3 på bagsiden)

o Opstillingen med et kvadrat og en TEGNING af et kvadrat. (se illustration 4a+b på bagsiden)

Illustration 1: Principper for centralperspektivisk rumkonstruktion:

(Tekst og illustrationer Fra planchen ”Perspektivets matematik”

Perspektivtegning bygger på en matematisk model, der blev opstillet i 1435 af arkitekten Leon Battista Alberti. Alberti forestillede sig en iagttager, der ser på en genstand med ET øje. Dette øje opfattes som et punkt, hvortil lyset kommer ad rette linier, kaldet synslinier.

Synslinierne fra genstanden til øjet danner en synspyramide med øjet som toppunkt . Også i antikken brugte man begrebet synspyramide eller synskegle.

.Albertis nye ide var at definere billedet af den betragtede genstand som snittet mellem synspyramiden og billedfladen. Ud fra denne model udledte han selv og andre regler for, hvordan et perspektivisk billede konstrueres.

Kunstnere og matematikere savnede en matematisk begrundelse for, at tegnereglerne var rigtige. Begrundelsen fik de i år 1600, hvor der blev skabt en matematisk teori der kunne forklare alle reglerne.Den matematiske teori gav bl.a. bevis for, at linier vinkeltret på en lodret billedflade skal tegnes med retning mod samme punkt.

Dette punkt kaldes for hovedforsvindingspunktet og ligger i samme højde som øjet.

En tænkt linie fra øjet vinkelret på billedfladen skærer fladen i hovedforsvindingspunktet.

Billedets horisont dannes af en vandret linie gennem hovedforsvindingspunktet.

Illustration 2: Fra planchen Illustration 3: Bordpladedekoration
”Perspektivet” på udstillingen: (bordet findes på udstillingen)
Sandro Botticelli: Bebudelsen. 1489 Herunder er bordpladen – set fra 3 forskellige synsvinkler

Illustration 4.a+b (opstilling, der findes på udstillingen)

På udstillingen findes en glasplade, hvorpå der er TEGNET en perspektivisk tegning af et kvadrat på en gennemsigtig glasplade. Tegningen er lavet vha. de tegneregler, der beskrivers på planchen ”centralperspektivets matematik”. Bag pladen står en rigtig (3-dimensionel kube), og foran er der vist et hul, man skal kigge igennem, for at synslinien får den 2 dimensionelle tegning og den 3 dimensionelle form til at være identiske.

Venstre: (set fra skrå synsvinkel =>Tegning og form falder ikke sammen
Højre: set gennem ”sigtekornet =>

Tegning og form falder sammen

Gruppe 6: Kopernikus og renaissancen.

Eleverne skal forklare:

– Det middelalderlige verdensbillede.

– Renæssance.

– 1543 nyt verdensbillede Kopernikansk overfor det gamle verdensbillede.

– Det gamle verdensbillede er det middelalderlige verdensbillede, som har fået tilføjet krystalhimmelen.

– Det tychoniske system, inkl. Murkvadrant.

Holdleder på hold:

Du får alt materialet til besøget på så du kan overblikslæse på det. Du skal ikke selv holde oplæg.

Det bliver dit ansvar:

– at samle gruppen, så de er klar til fremlæggelsen på det aftalte tidspunkt

– at indlede med at fortælle hvilke oplæg der vil komme, mens du peger rundt for at forklare hvor i salen det foregår

– at give ordet til første gruppe og sørge for at der bruges 5- max 8 min i deres område inklusiv spørgsmål fra de andre.

– at få holdet med til næste sted og give ordet til næste gruppe osv.

Kort fortalt er det dig der sørger for at tidsplanen holder og at oplæggene kædes sammen.

I forberedelsestiden skal du gå en rundtur i udstillingen, så du ved hvor de forskellige grupper har deres oplæg.

Gruppeoplæg som eleverne skal forberede til ekskursionen til Steno Museet i f m AT2 Verdensbilleder – Renæssance

 

Museets Materialer

Steno plancher Verdensbilleder (find link til billeder af disse plancher under Forløbsbeskrivelsen ovenfor)

Udstillingen

 

Lærerens Materialer

Forløbsmateriale materiale samlet, herunder opgaver
Forløbsmateriale på Steno Museets hjemmeside
Planchefotos og tekster fra Steno Museet
Billedjagt Opgaver
Powerpoint quiz