Religion
Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.
Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.
Teaser
Indre mission Andelsbevægelse Johannes Buchholtz Vilhelm Beck Folkelige bevægelser Grundtviganisme Udviklingen på landet i perioden 1800-1900
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Dansk, Historie, Religion
Årgang og evt. studieretning
Almenstudieforberedelse 3.g
Emnebeskrivelse og emnevalg til eleverne:
Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.
Materiale:
Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra Buchholtz: Egholms Gud (1915)
Historie: Kopieret materiale om andelsbevægelsen & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse
Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission
Produktkrav
Ca. 10 minutters videodokumentar om emne til brug for byskriveren på museet
Videoen skal indeholde:
A. Kort præsentation af den kulturhistoriske baggrund for det valgte emne ud fra det udleverede materiale.(De folkelige bevægelser generelt og holdningerne til dem)
B. Grupperne vælger ét af nedenstående emner og laver en videodokumentar om det.
Emneliste:
Kirkelivet i Struer – bygningen af kirken
Modtagelsen af Buchholtz debutroman: Egholms Gud og Buchholtz status som forfatter
Portræt af Vilh. Beck – Indre Missions formand
Tranbergs minde (Historien om det hus, der gik fra at være missionshus til rock-cafeen Jay-Jays, nu lukket)
Indre Mission i Struer og omegn
Grundtvigianismen i Struer og omegn
Andelsbevægelsen lokalt
Portræt af en lokal Avis – dens behandling af det overordnede emne (Årstallet vælger eleverne selv)
Produktkrav
Videodokumentar til Struer Museums’s hjemmeside samt evt. til “Byskriver”
Opgaver
Emnevalg:
- Buchholtz’ status som forfatter – modtagelsen af debutromanen:
- Indre Mission i lokalområdet
- 3. Portræt af Vilh. Beck
- Tranbergs minde
- Portræt af en lokal avis
Data mm skal indsamles og drejebog til selve videoproduktionen laves i god tid, så der er tid til det tekniske.
Gruppearbejdsregler:
Faste rutiner og elevroller:
- I gruppearbejde skal der uddeles følgende roller, som går på skift hver dag:
- Ordstyrer – alle skal til orde, og man når frem til konklusionen/produktet/svarene i fællesskab (der skal herske enighed)
- Referent
- Tidtager (sørger for at planen for dagen overholdes)
- Faglig garant (holder fokus på at deres arbejdes seriøst med opgaven, ikke for megen udenomssnak)
- I gruppen skal der udarbejdes følgende elementer:
- Overordnet arbejdsplan
- Gruppedagbog/logbog
- Hver dag gøres der status (hvor lang er vi nået indtil nu), og der laves en specifik arbejdsplan for den/de enkelte timer, der er i gang
- Arbejdsplanen, logbogen og det udarbejdede gruppearbejde/notater lægges ud på lectio hver dag, så alle har adgang til al relevant materiale, så der kan arbejdes videre trods enkelte elevers fravær
Museets Materialer
Arkivmateriale fra lokalhistorisk arkiv
Lokalaviser fra 1890-1920
Museets genstandssamling af Johannes Buchholtz liv og levned
Buchholtz hus
Billedmateriale
dokumenter fra andre lokalmuseer i nærområdet
Lærerens Materialer
Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra Buchholtz: Egholms Gud (1915)
Historie: http://www.danmarkshistorien.dk/pdf/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ (andelsbevægelse) & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse s. 168-183 (samt selvvalgt materiale fra bogen) samt Tidsskriftartiklen: Religion og Hartkorn af Hans Kirk (1926)
Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission
Biologisk antropologi – knogleundersøgelse
Biologisk antropologi – knogleundersøgelse
Teaser
Partnerskab
EUC Vest og Sydvestjyske Museer
Fag
Biologi, Historie, Religion
Årgang og evt. studieretning
Naturvidenskab med biologi på B eller A niveau, 2. og 3 års elever
Produktkrav
rapport, folder, etisk debat
Opgaver
Forlægget til knogleundersøgelse og teoretisk materiale kan fås fra Esbjerg Museum eller ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk
Museets Materialer
Foredrag omkring antropologisk biologi og gravskik gennemtiden aftales med Esbjerg Museum
Lærerens Materialer
Materialet er omfattende og kan erhverves ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk.
Galleri
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Teaser
Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.
Partnerskab
Randers Statsskole og Museum Østjylland
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion
Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.
På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).
De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).
De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.
De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.
Produktkrav
AT-synopser og egne tekster om døden
Opgaver
Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op
Lærerens Materialer
Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm
Galleri
3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.
Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid
Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid
Teaser
Forløbet afvikledes i 2. HF i kultur- og samfundsfaggruppen (historie, religion og samfundsfag) som et fællesfagligt områdestudium.
Partnerskab
Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum
Fag
Historie, Religion, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet indledtes med klasseekskursion, dels i å-området hvor landskabsdannelsen i de forskellige å-projekter blev forklaret, og dels til Bymuseet i Skjern med en gennemgang af den permanente udstilling om Skjern Å i et historisk perspektiv, afvandingen og udretningen i 1960’erne og genslyngningen af åen og genopretningen af å-området i 1990’erne, afsluttet i 2003.
Museumsleder og naturvejleder varetog den faglige gennemgang under ekskursionen.
Efterfølgende foregik der gruppedannelse og valg ef delemne (se under opgaver).
I løbet af 4 hele dage arbejdede grupperne med deres emner, dels på skolen og dels på forskellige af museets lokationer.
Gruppernes powerpointpræsentationer blev gennemgået på klassen, og senere ved en offentlig præsentation på gymnasiet (sammen med pp-præsentationerne fra 1. HF’s projekt).
Produktkrav
powerpointpræsentationer
Opgaver
Landbrug før ca. 1960 – “Det traditionelle samfund”, engbønder,”det gode og det “onde” vand, hedeopdyrkning, andelsbevægelse
Landbrug ca. 1960-2000 – “Det moderne samfund”, i vækstens vold, industrialisering, korn, forurening
Landbrug efter ca. 2000 – “Det senmoderne samfund”, økologi, bæredygtighed, fritidssamfund
Afvandingsprojekt 1940-1960’erne – politisk proces, debat og interesser, landbrugets samfundsmæssige betydning, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Naturgenopretning 1980-1990’erne – forurening, marginaljord, politisk proces, debat og interesser, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Jagt og fiskeri gennem tiderne som erhverv eller fornøjelse – metoder, udbytte, minoritetsgrupper ved åen, livsformer, Provstgårds Hus, fiskeopdræt, naturpleje, interesseorganisation
Trafik ved åen – veje, færger, vadesteder, broer og jernbaner, skel i landskabet, teknologi, bebyggelse, industrilalisering og dens omkostninger
Fritid ved åen – badning, sejlads, motionsløb, sjældne fugle og planter, livsformer, natursyn, nationalpark og oplevelseslandskab.
Lærerens Materialer
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Skjern Å (2005)
Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup: Skjern Å (2007)
Desuden film og kopier, data fra museets samlinger og udstillinger, indsamlet materiale fra feltarbejde, interviews, billedmateriale mv.
Øm Kloster
Øm Kloster
Teaser
Øm Kloster er et cistercienserkloster i landsbyen Emborg på nordsiden af Mossø nær Skanderborg. Klostret blev grundlagt 1172 og var ved middelalderens slutning et af de godsrigeste klostre i Jylland med stor byggeaktivitet med store bygninger omkring en ydre gård i syd og et hospital mod øst. Klostrets forhold frem til 1276 og en konflikt med Århusbispen er beskrevet i Øms Klosters Krønike. Siden 1896 har man gennem jævnlige udgravninger afdækket klostrets hovedanlæg, påvist en række kanaler og værkstedsbygninger samt undersøgt store dele af kirkegården.
I et forløb om kristendommens mange udtryk har 3gRe i et undertema om middelalderen og undersøgelse af Øm Kloster brugt Øm Kloster Museums hjemmesider på internettet.
Partnerskab
Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum
Fag
Religion
Årgang og evt. studieretning
Da forløbet er et undertema til et større forløb, har det kun dækket 4 lektioner fordelt på a) videnssøgning og b) mundtlig fremlæggelse i grupper.
Vi tog udgangspunkt i Bente Thomsen: At sky det jordiske. Gyldendal. 2001. s. 39-47 (kirker og klostre), 51-57 (middelalderens forestillingsverden), 75-85 (i kloster), 94-103 (sygdomme) og bestemte os for 4 emner, som vi ville kigge nærmere på
1) Kirker og klostre i middelalderens Danmark.
2) Middelalderens forestillingsverden i Danmark.
3) Livet i de danske klostre i middelalderen.
4) Sygdomme, helbredelse og sygdomssyn i middelalderens Danmark.
Herefter var det så elevernes opgave i grupper at læse, søge viden samt forberede en mundtlig fremlæggelse af deres emne for resten af klassen. Fremlæggelsen skulle ud over det generelle også have et særligt fokus på forholdene i Østjylland i middelalderen, så inddragelse af www.klostermuseet var et krav.
Via hjemmesiden og dens underopdelinger, kunne eleverne gå på opdagelse i viden om selve klostret (dets opbygning, indhold, dagligdag m.m.), herbariet (lægeplanter og deres virkning) samt middelalderskeletterne (skeletsamlingen på Øm Kloster). Udover at rumme skeletter fra grave fra cistercienser munkeklostret fra 1172-1536 indeholder skeletdatabasen også fund fra grave fra en almindelig bondebefolkning, der igennem næsten 400 år (1172-1560) fandt deres sidste hvilested udenfor murene om Øm Kloster.
Produktkrav
Mundtlig fremlæggelse
Opgaver
Bruge it til at søge viden til fremlæggelse af forskellige aspekter af Øm Kloster, middelalderens forestillingsverden samt livet som og iblandt cistercienserne.
Museets Materialer
Lærerens Materialer
* Bente Thomsen: At sky det jordiske. Gyldendal. 2001. s. 39-47 (kirker og klostre), 51-57 (middelalderens forestillingsverden), 75-85 (i kloster), 94-103 (sygdomme)
* www.klostermuseet – selve klostret (opbygning, indhold, dagligdag m.m.), herbariet (lægeplanterne og deres virkning), middelalderskeletterne (skeletsamlingen på Øm Kloster)