Religion

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

 

Teaser

Indre mission Andelsbevægelse Johannes Buchholtz Vilhelm Beck Folkelige bevægelser Grundtviganisme Udviklingen på landet i perioden 1800-1900

 

Partnerskab

Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum

Fag

Dansk, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

Almenstudieforberedelse 3.g

 

 

Emnebeskrivelse og emnevalg til eleverne:

Folkelige bevægelser i DK ca. 1870-1920 – udbredelse –metoder-holdninger.

Materiale:

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: Kopieret materiale om andelsbevægelsen & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Produktkrav

Ca. 10 minutters videodokumentar om emne til brug for byskriveren på museet

Videoen skal indeholde:

A. Kort præsentation af den kulturhistoriske baggrund for det valgte emne ud fra det udleverede materiale.(De folkelige bevægelser generelt og holdningerne til dem)

B. Grupperne vælger ét af nedenstående emner og laver en videodokumentar om det.

Emneliste:

Kirkelivet i Struer – bygningen af kirken

Modtagelsen af Buchholtz debutroman: Egholms Gud og Buchholtz status som forfatter

Portræt af Vilh. Beck – Indre Missions formand

Tranbergs minde (Historien om det hus, der gik fra at være missionshus til rock-cafeen Jay-Jays, nu lukket)

Indre Mission i Struer og omegn

Grundtvigianismen i Struer og omegn

Andelsbevægelsen lokalt

Portræt af en lokal Avis – dens  behandling af det overordnede emne (Årstallet vælger eleverne selv)

Produktkrav

Videodokumentar til Struer Museums’s hjemmeside samt evt. til “Byskriver”

Opgaver

 

Emnevalg:

  1. Buchholtz’ status som forfatter – modtagelsen af debutromanen:
  2. Indre Mission i lokalområdet
  3. 3. Portræt af Vilh. Beck
  4. Tranbergs minde
  5. Portræt af en lokal avis

Data mm skal indsamles og drejebog til selve videoproduktionen laves i god tid, så der er tid til det tekniske.

Gruppearbejdsregler:

Faste rutiner og elevroller:

  1. I gruppearbejde skal der uddeles følgende roller, som går på skift hver dag:
  2. Ordstyrer – alle skal til orde, og man når frem til konklusionen/produktet/svarene i fællesskab (der skal herske enighed)
  3. Referent
  4. Tidtager (sørger for at planen for dagen overholdes)
  5. Faglig garant (holder fokus på at deres arbejdes seriøst med opgaven, ikke for megen udenomssnak)
  6. I gruppen skal der udarbejdes følgende elementer:
  7. Overordnet arbejdsplan
  8. Gruppedagbog/logbog
  9. Hver dag gøres der status (hvor lang er vi nået indtil nu), og der laves en specifik arbejdsplan for den/de enkelte timer, der er i gang
  10. Arbejdsplanen, logbogen og det udarbejdede gruppearbejde/notater lægges ud på lectio hver dag, så alle har adgang til al relevant materiale, så der kan arbejdes videre trods enkelte elevers fravær

Museets Materialer

Arkivmateriale fra lokalhistorisk arkiv
Lokalaviser fra 1890-1920
Museets genstandssamling af Johannes Buchholtz liv og levned
Buchholtz hus
Billedmateriale
dokumenter fra andre lokalmuseer i nærområdet

 

Lærerens Materialer

Dansk: Satirisk fremstilling af en religiøs gruppe fra  Buchholtz: Egholms Gud (1915)

Historie: http://www.danmarkshistorien.dk/pdf/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ (andelsbevægelse) & Henning Ringgaard Lauridsen: Folk i bevægelse s. 168-183 (samt selvvalgt materiale fra bogen) samt Tidsskriftartiklen: Religion og Hartkorn af Hans Kirk (1926)

Religion: Kopieret materiale om de folkelige bevægelser og Indre Mission

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

Biologisk antropologi – knogleundersøgelse

 

Teaser

Undersøg 2 middelalder skeletter med henblik på at bestemmer personens alders ved dødsøjeblikket, personens køn og højde. Og undersøg ligeledes skelettet for trauma der kunne give en indsigt i personens liv, ernæringstilstand og eventuelle sygdomme.
Det er en hands-on oplevelse af de allerbedste.
Forløbet kan stå som et alenestående biologisk forløb eller kombineres med bioetik, gravskikke gennem tiden og/eller religion

 

Partnerskab

EUC Vest og Sydvestjyske Museer

Fag

Biologi, Historie, Religion

Årgang og evt. studieretning

 Naturvidenskab med biologi på B eller A niveau, 2. og 3 års elever

Knogleundersøgelsen indgår som et led i et overordnet forløb om knogler. Knogler beskrives som organsystem af underviser. Hererfter besøger eleverne Esbjerg Museeum til et foredrag omkring antropologisk biologi som et arkeologisk redskab, og gravskik gennem tiden fra Stenalder til Middelalder. Ved besøget på museet diskuteres etik i det at undersøge menneskerester fra individer der ikke har invilliget i at blive undersøgt / og i det hele taget ‘gravet op’. Eleverne får efter foredraget 2 Middelalderskellet med hjem til skolen og disse undersøges over flere lektioner (forløb ca 4-5 lektioner af 45 min). Afhængig af fagene der er involveret i projektet, ender eleverne op med at lave en videnskabelig rapport over undersøgelsen, en etisk debat, en museums folder eller lignende. Knogleundersøgelsen kunne ligeledes anvendes i et CSI regi eller lign.


Produktkrav

rapport, folder, etisk debat

Opgaver

Forlægget til knogleundersøgelse og teoretisk materiale kan fås fra Esbjerg Museum eller ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk

 

Museets Materialer

Foredrag omkring antropologisk biologi og gravskik gennemtiden aftales med Esbjerg Museum

 

Lærerens Materialer

Materialet er omfattende og kan erhverves ved henvendelse til Dorte Schmidt på dts@rybners.dk.

 

Galleri

Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?

Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?

 

Teaser

Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.

 

Partnerskab

Randers Statsskole og Museum Østjylland

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion

 Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.

På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).

De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).

De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.

De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.

 

Produktkrav

AT-synopser og egne tekster om døden

Opgaver

Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op

 

Lærerens Materialer

Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm

 

Galleri

3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.

Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid

Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid

 

Teaser

Forløbet afvikledes i 2. HF i kultur- og samfundsfaggruppen (historie, religion og samfundsfag) som et fællesfagligt områdestudium.

 

Partnerskab

Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum

Fag

Historie, Religion, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

 

Forløbet indledtes med klasseekskursion, dels i å-området hvor landskabsdannelsen i de forskellige å-projekter blev forklaret, og dels til Bymuseet i Skjern med en gennemgang af den permanente udstilling om Skjern Å i et historisk perspektiv, afvandingen og udretningen i 1960’erne og genslyngningen af åen og genopretningen af å-området i 1990’erne, afsluttet i 2003.
Museumsleder og naturvejleder varetog den faglige gennemgang under ekskursionen.
Efterfølgende foregik der gruppedannelse og valg ef delemne (se under opgaver).
I løbet af 4 hele dage arbejdede grupperne med deres emner, dels på skolen og dels på forskellige af museets lokationer.
Gruppernes powerpointpræsentationer blev gennemgået på klassen, og senere ved en offentlig præsentation på gymnasiet (sammen med pp-præsentationerne fra 1. HF’s projekt).

Produktkrav

powerpointpræsentationer

Opgaver

Landbrug før ca. 1960 – “Det traditionelle samfund”, engbønder,”det gode og det “onde” vand, hedeopdyrkning, andelsbevægelse
Landbrug ca. 1960-2000 – “Det moderne samfund”, i vækstens vold, industrialisering, korn, forurening
Landbrug efter ca. 2000 – “Det senmoderne samfund”, økologi, bæredygtighed, fritidssamfund
Afvandingsprojekt 1940-1960’erne – politisk proces, debat og interesser, landbrugets samfundsmæssige betydning, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Naturgenopretning 1980-1990’erne – forurening, marginaljord, politisk proces, debat og interesser, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Jagt og fiskeri gennem tiderne som erhverv eller fornøjelse – metoder, udbytte, minoritetsgrupper ved åen, livsformer, Provstgårds Hus, fiskeopdræt, naturpleje, interesseorganisation
Trafik ved åen – veje, færger, vadesteder, broer og jernbaner, skel i landskabet, teknologi, bebyggelse, industrilalisering og dens omkostninger
Fritid ved åen – badning, sejlads, motionsløb, sjældne fugle og planter, livsformer, natursyn, nationalpark og oplevelseslandskab.

 

Lærerens Materialer

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Skjern Å (2005)
Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup: Skjern Å (2007)
Desuden film og kopier, data fra museets samlinger og udstillinger, indsamlet materiale fra feltarbejde, interviews, billedmateriale mv.

Øm Kloster

Øm Kloster

 

Teaser

Øm Kloster er et cistercienserkloster i landsbyen Emborg på nordsiden af Mossø nær Skanderborg. Klostret blev grundlagt 1172 og var ved middelalderens slutning et af de godsrigeste klostre i Jylland med stor byggeaktivitet med store bygninger omkring en ydre gård i syd og et hospital mod øst. Klostrets forhold frem til 1276 og en konflikt med Århusbispen er beskrevet i Øms Klosters Krønike. Siden 1896 har man gennem jævnlige udgravninger afdækket klostrets hovedanlæg, påvist en række kanaler og værkstedsbygninger samt undersøgt store dele af kirkegården.

I et forløb om kristendommens mange udtryk har 3gRe i et undertema om middelalderen og undersøgelse af Øm Kloster brugt Øm Kloster Museums hjemmesider på internettet.

 

Partnerskab

Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum

Fag

Religion

Årgang og evt. studieretning 

Da forløbet er et undertema til et større forløb, har det kun dækket 4 lektioner fordelt på a) videnssøgning og b) mundtlig fremlæggelse i grupper.

Vi tog udgangspunkt i Bente Thomsen: At sky det jordiske. Gyldendal. 2001. s. 39-47 (kirker og klostre), 51-57 (middelalderens forestillingsverden), 75-85 (i kloster), 94-103 (sygdomme) og bestemte os for 4 emner, som vi ville kigge nærmere på
1) Kirker og klostre i middelalderens Danmark.
2) Middelalderens forestillingsverden i Danmark.
3) Livet i de danske klostre i middelalderen.
4) Sygdomme, helbredelse og sygdomssyn i middelalderens Danmark.

Herefter var det så elevernes opgave i grupper at læse, søge viden samt forberede en mundtlig fremlæggelse af deres emne for resten af klassen. Fremlæggelsen skulle ud over det generelle også have et særligt fokus på forholdene i Østjylland i middelalderen, så inddragelse af www.klostermuseet var et krav.

Via hjemmesiden og dens underopdelinger, kunne eleverne gå på opdagelse i viden om selve klostret (dets opbygning, indhold, dagligdag m.m.), herbariet (lægeplanter og deres virkning) samt middelalderskeletterne (skeletsamlingen på Øm Kloster). Udover at rumme skeletter fra grave fra cistercienser munkeklostret fra 1172-1536 indeholder skeletdatabasen også fund fra grave fra en almindelig bondebefolkning, der igennem næsten 400 år (1172-1560) fandt deres sidste hvilested udenfor murene om Øm Kloster.

Produktkrav

Mundtlig fremlæggelse

Opgaver

Bruge it til at søge viden til fremlæggelse af forskellige aspekter af Øm Kloster, middelalderens forestillingsverden samt livet som og iblandt cistercienserne.

 

Museets Materialer

* www.klostermuseet

 

Lærerens Materialer

* Bente Thomsen: At sky det jordiske. Gyldendal. 2001. s. 39-47 (kirker og klostre), 51-57 (middelalderens forestillingsverden), 75-85 (i kloster), 94-103 (sygdomme)
* www.klostermuseet – selve klostret (opbygning, indhold, dagligdag m.m.), herbariet (lægeplanterne og deres virkning), middelalderskeletterne (skeletsamlingen på Øm Kloster)