Forløbet er et historieforløb i to 2.g-klasser. Det indeholder dels en fag-faglig del og dels en museologisk del:

Hensigten med den fag-faglige historiske del er at udvikle et fleksibelt forløb, der kan tilpasses og gøres relevant i forhold til den enkelte lærers undervisning. Med 1800-tallet bredt ud i 3 dimensioner og med mange oplagte perspektiver kan man knytte museums- og klasseundervisningen tæt sammen, så det, der bliver formidlet i klassen, understøttes og uddybes på museet.

Af faglige kompetencer får eleverne trænet kildekritik på et helt anderledes kildemateriale end de er vant til (udstilllingsgenstande og principper). Der er en pointe med, at de i første besøg møder genstandene induktivt uden foregående viden for derefter at oparbejde mere viden end de faktisk kan få gennem besøgene i udstilllingen. Eleverne oplever så at sige den hermeneutiske spiral på egen læring, og får en følelse af, at historien kan konstrueres mere korrekt ved  at opnå større historisk viden.

Hensigten med den museologiske del er at udvikle et forløb, der skal skærpe elevernes bevidsthed om museers kommunikationsstrategi generelt og – mere specifikt – om, hvordan man netop i Den Gamle By formidler historien. Eleverne skal arbejde med museumshistorie og spørgsmålene: Hvorfor ser Den Gamle By ud som den gør? Hvad er en interiørudstilling og hvad er en genstandsudstilling? Hvilke formidlingsformer indgår og hvordan påvirker de gæsterne? De skal arbejde med spørgsmålet om kulturarv og indsamlingspolitik: Hvad er kulturarv og hvem bestemmer, hvad der defineres som kulturarv? Hvad er museets indsamlingspolitik?

Ekskursion 1 til DGB, 2 moduler. Emne: Danmark i 1800-tallet

Rundvisning og gruppearbejde.
Undervejs tager eleverne billeder af interessante steder, som de synes fungerer godt som interessant formidling af historien.

Klasseundervisning på skolen i ca. 7-9 moduler.

Traditionelt undervisningsforløb i DK i 1800-tallet. (Se to eksempler nedenfor) Inddragelse af billeder og notater fra DGB
Undervisning i museumsanalyse + udstillingsprincipper. 1 modul. (se under “opgaver”)

Ekskursion 2 til DGB, 2 moduler. Emne: Museologi

Oplæg om DGBs historie og udstillingsopbygning + fotosession på egen hånd + rundvisning i Musæum 1927 + oplæg og diskussion om genstande og kulturarv.

Efterbehandling, 1 modul.

Produkt:
Plancher med billeder dels af de tre udstillingsprincipper i DGB, dels af 1800-talsgenstand/interiør + 2010-genstand/interiør.

Nedenfor følger to eksempler på anvendte forløb om 1800-tallet – hvilket som helst forløb man plejer at lave om den periode kan sandsynligvis bruges, hvis kilderne samarbejdes med museumsrundvisningen.

Forløb om Danmark i 1800-tallet, eksempel 1

Formål med forløb:

At koble Danmarkshistorien og et museum. AT arbejde med ”levende ikke-tekstlige kilder”. At arbejde både induktivt og deduktivt.

At få indgående kendskab til Danmarks historie mellem 1800-1900 herunder industrialisering, demokratiet og partisystemets opståen, og de sociale forhold især som de kommer til udtryk i Den gamle by.

Kompetencer. Større metodisk bevidsthed og hvorledes kilder bruges på et museum(museologi). Hvorledes man kan gå på museum og lave museum (studietur) At kunne lave en udstilling selv med kobling til samtid og se og forklare de væsentlige forskelle..

Forløbsplan:

1. Kûhle:DHS side 85-94. Landbruget som lokomotiv. Kilder: Hornemanns tabeller om husmands og gårdmandssønner. (S.Mørch: Danmarkhistorie1880-1960 s 16) Matrikelkort om udstykning

2. Kûhle:DHS. Side 94-105. Gårdejer, sociale skel. Udvandring. Kilder: Skejbyulykken..”Ole sad på en knold…”

3. Kühle: DHS side 105-116. Udvikling i byerne.Tobaksarbejderdrengerindring. (O.Hyldtoft:Det Industrielle DK 1840-1914 s.204ff)

4. Kühle:DHS side 116-127. Arbejderbevægelse: Gimleprogrammet.(Kilder til DKs historie efter 1660 VII side19)

5. Kühle: DHS: Side 128-37. Grundlov og politik. Grundloven.

6. Kühle:DHS. Side 137-144. Partisystem og stat. Partidebat

7. Reserve: Optakt til ekskursion: Tag dine ord og billeder fra 1.ekskursion. Hvad mangler i fht. Det du ved nu ? Hvad ville du lave i dag over samme emne/tema/udstilling/interiør?. Tag billeder af de tre udstillingsgenrer

Forløb om Danmark i 1800-tallet, eksempel 2:

Faglige mål:

− dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie,
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
− formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
− forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
− reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
− bearbejde forskelligartet historisk materiale

Forløbsplan:

1. Grundloven, tre-årskrigen og 1864

Kühle s. 128-134 + 142-144 + grundlovsuddrag

2. Partiernes opståen og forfatningskampen
Kuhle s. 135-142 + Friisberg s. 38-39 + 44

3. Borgerskabet
Anne Løkke, Familieliv i Danmark. S.80-85
Auguste Mussén: ”God Tone i alle Livsforhold” (i Søren Mørch)

4. Borgerskabets kvinder og uddannelse
Berg, Frost og Olsen: Kvindfolk + Lis Jacobsen, kvindelige akademikere.

5. Landbruget i vækst
Kühle s.85-94

6. Landbruget, gårdmænd og fattige, udvandringen
Kühle s.94-104 + evt. De døde børn i Skejby (i Her kommer fra dybet)

7. Industrialiseringen i DK, arbejdernes forhold
 Kühle s. 106-109 + 113-114 + 118-122 + Anne Løkke, Familieliv i Danmark: en ufaglært kvindes erindringer

8. Fagbevægelsen + septemberforliget 1899
Kühle s. 116-118 + 122-127

Produktkrav

Plancher, eventuelt virtuelle. (se under opgaver)

Opgaver

 

1. besøg i Den Gamle By. Fag-faglig historiedel

 

Program:
10.30 -11.45
Rundvisning for første halvdel af klassen.
Gruppearbejde for 2. halvdel.
11.45-12.00 Frokost
12.00.-13.15
Rundvisning 2. halvdel
Gruppearbejde 1. halvdel

Rundvisning, stationer:

1. Indgang til byen
2. Skomager
3. Tobaksværkstedet og –laden
4. Skrædderen
5. Algade og Torvet
6. Købmandsgården
7. Modisten (Hattebutikken)

Gruppearbejde (med nedskrevne præsentationer og opgaver):

1. I gaden Navnløs: Eilschous Boliger/Præsteenken og hendes datter.
2. Vestergade: Håndværkere og småkårsfolk.
3. Vestergade: Apoteket.
4. Algade: Brændevinsbrænderiet
5. Ågade: Dampvæveriet
6. Toldbodgade: Købmandsgården.
7. Søndergade: 1900-tallet og Den Moderne By. Isenkræmmeren og Bogladen . Schous Sæbehus (vinduesudstilling).

 

2. besøg i Den gamle By: Museologi-del

Der er to temaer i spil i den 2. fase (som hænger sammen, men alligevel udmønter sig i to forskellige konkrete opgaver):
For det første formidlingen af 1800-tallet og sammenhængen med vores viden fra undervisningsforløbet + opdateringen til 2010. (fagfagligt)
For det andet museologi generelt og udstillingsprincipper i det konkrete museum, DGB. (Kan også bruges på studieture senere)

Forberedende undervisning  på skolen:

 

Lektie: Museumsgrundbogen s.47-53 + 121-127

1. Klassediskussion af udstillingen i DGB:
Repetere hvad vi så på det første besøg i Den Gamle By. Hvilken slags boliger, hvilken slags virksomheder osv. Med den viden vi har om 1800-tallet efter undervisningsforløbet, hvad kan vi så sige om DGB’s fremstilling af 1800-tallet? Virker den realistisk? Virker den repræsentativ? Mangler der noget? Hvorfor fremstilles tingene som de gør?

2. Gennemgang af museumsanalyse:
Med powerpoint gennemgås de tre stadier i museumsanalysen: genstand, udstilling, museum. Umiddelbart kan vi analysere DGB et stykke ad vejen, men som teksten  lægger op til, kommer man længst, hvis man kan spørge en ansat fra museet. Derfor forbereder vi i grupper spørgsmål til museets ansatte ved 2.besøg: Hvad kunne vi tænke os at vide om, hvilke overvejelser, der ligger til grund for udstillingens udseende? (Alle tre niveauer)

3. Gennemgang af udstillingsprincipper:
Med powerpoint gennemgås de tre udstillingsprincipper: didaktisk, æstetisk og affektiv.
Dernæst vælges i grupper et billede/billeder af et interiør i DGB, som man tog på den første tur. Billedet analyseres:
Hvilke møbler, genstande er der, hvilken stemning er der i rummet osv.
Hvilket udstillingsprincip var det dominerende i netop det rum? (didaktisk, affektivt eller æstetisk)

4. Igangsætning af afsluttende opgave:
Brainstorm i grupperne ud fra det analyserede billede: Hvis man skulle vise et tilsvarende interiør anno 2010, hvordan skulle det så se ud? Møbler, genstande, stemning osv? Det er lektie til sidste time at tage et billede af et tilsvarende anno 2010-interiør. (Butik, virksomhed, stue…) Anbring gerne ekstra genstande i interiøret, som gør det ekstra tydeligt, at vi er i 2010.

Ekskursion til  Den Gamle By.

Kl.8-9: Om Den Gamle By
Anne Marie (Anki) van Dassen, Den Gamle By, holder oplæg om museets historie og grundlaget for, hvordan DGB’s samling og udstilling er bygget op. Dernæst spørgsmål til museumsanalysen fra eleverne.

Kl.9-10: Genstande
Allan Frandsen, Den Gamle By, holder oplæg om genstande. Hvordan indsamler man dem, hvilke indsamler man, hvilke genstande er vigtige, hvilke genstande viser vores kulturarv. Afsluttende: Hvilken genstand ville være helt central at udstille fra 2010? Tag billede af den til fremstilling af plancher.

Kl.10-11: På egen hånd i DGB:
Eleverne går nu i grupper rundt i den gamle by og tager tre billeder, der kan illustrere hvert af de tre udstillingsprincipper didaktisk, æstetisk og affektivt.  De vælger selv hvor, men Anki gør forinden opmærksom på oplagte muligheder i Legetøjsmuseet, Festtøjsudstillingen og Købmandsgården. Desuden bliver alle elever vist rundt i Musæum i 1927 på 3 mindre hold.

Kl.11-11.15: Evaluering
Eleverne udfylder evalueringsskemaer om deres oplevelser i DGB til museets videre brug i udviklingen af undervisningsforløb for ungdomsuddannelserne.

Afsluttende modul på skolen:

Eleverne arbejder i grupper, der hver fremstiller 2 plancher (billeder og tekst) med temaerne:
1. Formidling af fortid og nutid: Interiør fra DGB, nutidigt interiør + genstand
2. Museologi: udstillingsprincipper i Den gamle By

Til planchen om formidling af fortid og nutid har eleverne medbragt billeder (taget på 1.besøg i DGB)  af et selvvalgt 1800-tals interiør, samt af et selvvalgt 2010-interiør, en 2010-genstand.
Til museologi-planchen har eleverne medbragt billeder (taget på 2. besøg i DGB), der er repræsentative for de 3 udstillingsprincipper (didaktisk, affektiv og æstetisk).

(Plancher kan evt. udskiftes med  powerpoint: mere æstetisk og ikke så tidskrævende, men sværere at udstille bagefter)

Andre forslag til produkt:

1)  I  I forlængelse af oplægget på museet om kulturarv kunne man åbne en diskussion om, hvad kulturarv er for eleverne, 2. g’er i 2010. Hvilke genstande fortæller noget om deres egen hverdag og essensen af deres liv? Hvilke genstande ville de selv vælge ud, hvis de skulle deponere noget i en forseglet boks som en hilsen til vore efterkommere? Kunne de blive enige om i fællesskab at deponere 10 genstande? Hvis de er uenige, er det jo blot et bidrag til diskussionen om, hvem vi er og hvad, der skal kunne dokumentere vores identitet.

2)
Eleverne laver en udstilling af de valgte genstande:
En montreudstilling : 28 mobiltlf, pc-ere eller andet.
En interiørudstilling, f.eks. en gymnasieelevs værelse.
I arbejdet med udstillingen bruger eleverne den viden de har fået i DGB om de virkemidler, museet bruger til at iscenesætte fortiden og påvirke gæsterne.

Museets Materialer

Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.

Endvidere:

Thomas Bloch Ravn: Den Gamle By. Et vindue til historien. København, 2002.
Thomas Bloch Ravn: To hovedspor. Festskrift for Birgitte Kjær, Århus 2007, side 13-23.
Bo Bramsen: Den Gamle By i Århus. København, 1971.
Thomas Bloch Ravn: Levende Museum. Den Gamle Bys årbog, 2001, side 7-13.
Thomas Bloch Ravn og Allan Leth Frandsen: Den Gamle Bys årbog, 2007. Tema: Den Moderne By.
Thomas Bloch Ravn: Et historisk museum, der arbejder i nutiden med hensyn til femtiden, Den Gamle Bys årbog, 1996, s. 7-14.
Thomas Bloch Ravn: Autenticitet og faglig troværdighed. Den gamle Bys årbog, 2008, s. 7-20.
Lars Vester Jakobsen: Enten – eller. En konservators overvejelser. Den Gamle Bys årbog s. 15-25.
Erik Kjersgaard: Vi samler stadig. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 69-83.
Birgitte Kjær: Et museum bliver til. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 9-32.
Birgitte Kjær og Thomas Bloch Ravn: Tilbage til Peter Holm. Den Gamle Bys årbog, 1998, side 7-13.
Birgitte Kjær og Tove E. Mathiassen: Befolkede rum. Den Gamle Bys årbog, 1995, side 61-86.
Hans Henrik Engqvist: Den Gamle By og dens arkitekter. Den Gamle Bys årbog, 1984, side 85 –104.
Marianne Bager og Henning Lindberg: Den Gamle By i børnehøjde. Den Gamle Bys årbog, 2002, side 21-29.
Tove E. Mathiassen: Til tjeneste i købmandsgården 1864. Den Gamle Bys årbog, 1999, side 40-47.
Helga Mohr: Brikker til Den Gamle Bys tidligste historie – og kulturhistorien i Danmark. Den Gamle Bys årbog 1996, s. 115-125.
Jens Ingvordsen og Tove E. Mathiassen: Musæum 1927. Den Gamle Bys årbog, 2008 side 31-38.
Henning Spure: Pavillon fra Landsudstillingen tilbage i Århus. Den Gamle Bys årbog, 2003, side 20-28.
Pernille Stensgaard: Teatralsk tidsrejse. Weekendavisen, nr. 27, 4. Juli, 2008.
Upubliceret materiale: Anne Marie van Dassen: ”Den Gamle Bys historie 1909-2009”, materiale til rundvisninger, 2009.

Lærerens Materialer

Kühle, Ebbe: Danmark, historie, samfund. Gyldendal 1989. s.85-144
Friisberg, Gregers: Forfatningskampen i Danmark 1866-1901, Gyldendal 1974 s. 44
Løkke, Anne og Jacobsen, Anette: Familieliv i Danmark 1550-2000. Systime 1997. s.80-85 + 215-18
Mørch, Søren m.fl.: Danmarks historie 1880-1960. s. 16 + 164-167
Lis Jacobsen m.fl.: Kvindelige akademikere 1875-1925. Kbh.1925. s.117-121, 125
Berg, Frost og Olsen: Kvindfolk 1. Gyldendal 1984.
Uddrag af Danmarks Riges grundlov 1849, 1866, 1915
Sonne, Jørgen: Her kommer fra dybet, KBH 1976, s.69-71
Hyldtoft, Ole m.fl: Det industrielle Danmark, Systime 1981. s.204-10 i uddrag
Karlson, H: Kilder til Danmarks historie efter 1660, VII, Gyldendal 1970. s.19-21

Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.