I undervisningsforløbet ser vi på møbler af Poul Kjærholm og undersøger, hvordan design kan forholde sig til form, funktion, konstruktion og materialer. Vi ser også på hvordan Poul Kjærholm placerer sig i forhold til dansk og international møbeldesign indenfor det 20. århundrede, og de nye ideer og produktionsmuligheder, der voksede frem i perioden.

Formål: At diskutere, undersøge, registrere og analysere et designprodukt. Eleverne skal tilegne sig designmæssige kompetencer, som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden med anvendelse af fagets metode, begrebsdannelse og terminologi. Eleverne arbejder ud fra den designetnografiske metode. Målet er desuden, at eleverne skal lære kunstmuseet at kende og lære at bruge kunstmuseet, dets lokaler og ressourcer. Herunder ved at tage afsæt i kunstmuseets møbler, samt ved brug af kunstmuseets bibliotek.

Forløbet inddrager besøg på Vendsyssel Kunstmuseum som en integreret del af undervisningen.

Fase 1
Projektet er centreret om et tilvalgshold i Design C på EUC, bestående af 2. års studerende. I løbet af 6 lektioner har eleverne arbejdet med Poul Kjærholm på kunstmuseet og på skolen.

Beskrivelse af undervisningsgange:
Uge 1: På museet: Oplæg og introduktion til kunstmuseet, Poul Kjærholm og opgaver
Uge 2: På museet: Analyse, registering og observationer: Form, funktion, konstruktion og materialer
Uge 3: På museet: Materialet bearbejdes, produktion af plakater
Uge 4: På skolen: Arbejde med eget møbeldesign og produktion af skalamodel
Uge 5: På skolen: Arbejde med eget møbeldesign og produktion af skalamodel
Uge 6: På skolen: Arbejde med eget møbeldesign og produktion af skalamodel

Projektet afsluttes med en præsentation af elevernes arbejde i form af en elevudstilling på Vendsyssel Kunstmuseum i november/december 2013

Fase 2
Forventet forår 2014.

Produktkrav

Plakat ud fra egne fotos og skalamodel af eget møbeldesign

Museets Materialer

Om Vendsyssel Kunstmuseum
Vendsyssel Kunstmuseum er et museum for moderne dansk kunst med tilknytning til Nordjylland. Samlingerne indeholder maleri, skulptur, grafik m.m., men også kunsthåndværk og design. Vendsyssel Kunstmuseum er indrettet med møbler af den internationalt anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm (1929-80), født og opvokset i Vendsyssel. På museet kan man således opleve flere af hans kendte møbelklassikere, der på stilfærdig vis spiller sammen med bygningernes arkitektur og de enkelte rums detaljer.

Om Poul Kjærholm:

Biografi
– Født i Østervrå 8. januar 1929
– Opvokset i Hjørring i 1930’erne og 1940’erne
– Uddannet møbelsnedker i Hjørring
– Går på Kunsthåndværkerskolen i København 1949-1952
– Ansat hos Fritz Hansen 1952
– Gift med Hanne Kjærholm, arkitekt
– Partnerskab med E. Kold Christensen, Købehavn 1955-80
– Underviser ved Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiets Arkitektskole
– Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i møbel- og rumkunst 1976-1980
– Dør 18. april 1980

Inspiration
Det, der i høj grad har præget Poul Kjærholm, er arven fra den internationale modernisme og de landvindinger, der fandt sted inden for arkitektur og design i 1920’erne og 1930’erne. Poul Kjærholm var stærkt påvirket af den internationale funktionalisme, f.eks. af Bauhaus-skolen og hollandske De Stijl, der satte funktion, klarhed og håndværk i centrum. Det dekorative blev afviklet som noget overflødigt. I stedet blev hvert enkelt elements rumlige, konstruktive og visuelle funktion betonet. Kjærholm forblev samtidig loyal overfor den danske møbeltraditions enkle og ærlige udtryk.

Drøm og utopi
De internationale designere og arkitekter havde store visioner. Man ønskede at revolutionere, såvel det enkelte menneske som samfundet, gennem design og arkitektur. Man forestillede sig, hvordan hele befolkningsgrupper kunne få det bedre gennem at leve efter funktionalismens idealer. I Danmark blev de internationale ideer først og fremmest oversat til en stærk tro på den enkelte tings kvalitet og til en bevidsthed omkring materialet. I Danmark var Kaare Klint den første, der betonede møblets funktion og skabte møbler, der var en reaktion mod tidligere tiders mere historiserende møbler.

”Formen skal være født ud af eller realisere materialets natur”, sagde Poul Kjærholm. Hans drøm var, at lave moderne møbler, der var velegnet til industriel produktion, uden at gå på kompromis med form, farve eller æstetik. Drømmen om den perfekte form er samtidig en drøm om det gode liv og velfærd for alle. Poul Kjærholm ønskede at tegne gode, billige møbler til alle, men det viste sig, at drømmen ikke kunne blive til virkelighed. Hans kompromisløse forhold til kvalitet kom i vejen. At masseproducere møbler og samtidigt stille høje krav – til detaljen, designet og materialerne – viste sig ikke at spille sammen. Produktionerne var så små, at møblerne blev dyre at producere. Allerede i Poul Kjærholms samtid var hans møbler en luksusvare.

Kendetegn – materiale, form, udtryk
Poul Kjærholms mest kendte møbler er skabt i stål og læder, hvilket skiller ham ud fra de træmøbler, der kendetegnede tendensen inden for dansk møbeldesign i hans samtid. For Poul Kjærholm var stål et naturmateriale. Han udnyttede stålets egenskaber, dets styrke og fjerdring, i sine møbler. Det, der derudover kendetegner hans møbler er konsekvens, præcision og retlinethed. Alt overflødigt er skåret væk – såvel æstetisk som konstruktivt. Hans møbler står for et stramt, kvalitetsbevidst design, hvor materialet er i centrum.

Et udvalg af relevante referencer:

International modernisme – De Stijl, Bauhaus m.fl.
– De Stijl: Gerrit Rietveld
– Bauhaus: Marcel Breuer, Mies van der Rohe
– Alvar Aalto
– Charles & Ray Eames

Dansk møbeldesign
– Kaare Klint
– Børge Mogensen
– Poul Henningsen
– Ole Wanscher
– Hans J. Wegener
– Verner Panton
– Arne Jacobsen
– m.fl.

Materialer og produktionsprocesser
Træ er det materiale, der traditionelt er blevet brugt til at lave møbler, men i det 20. århundrede får træet følge af andre materialer; stål, glasfiber og plastic. Træet i sig selv bliver også forvandlet til et nyt materiale via nye produktionsprocesser. Via opskæring i finér, lamellimning og presseteknikker, bliver træet et plastisk materiale.

Naturmaterialer: træ, peddigrør, læder, hør, bomuld m.m.
Metal: crom, stål, jern m.m.
Kunstmaterialer: plastik, glasfiber og polyuretanskum m.m.

Kort historik:
– Michel Thonet: 1859 – den første der producerer en stol af formbøjet træ
– Bauhaus: 1920-30’ere – f.eks. Marcel Breuer – bøjet stålrør bliver første gang brugt i møbler
– Alvar Aalto, Eames: 1930-40’erne – laver møbler af formet krydsfinér
– Bl.a. Verner Panton: 1960’erne – møbler af formstøbt plastic

Poul Kjærholms møbler er betinget af tidens tekniske muligheder, hvad gælder materialer og produktionsprocesser. Først efter anden verdenskrig blev en egentlig møbelindustri, der var disponeret for masseproduktion, etableret i Danmark.

Møbler af Poul Kjærholm på Vendsyssel Kunstmuseum – i kronologisk rækkefølge:

PK22 – 1955
Lænestol i mat fjederstål med sæde af læder. En elegant loungestol, hvis profil stammer fra Poul Kjærholms afgangsprojekt fra Kunsthåndværkerskolen i 1952. Stellet består af enkeltdele, der skrues sammen ved hjælp af unbrako-skruer. På den måde kan stolen samles og skilles ad og sendes rundt til hele verden. Unbrakoskruen betyder, at kontaktfladen mellem delene kan minimeres, og indtil da var det ualmindeligt at unbrakoskruer blev brugt i designermøbler – kun i maskiner. Læg mærke til stolens detaljer; hvordan alle samlinger er synlige, hvordan benene buer sig efter gulvet, hvordan stålets fjedring udnyttes, hvordan krydset, som syningen i stolens sæde danner, er med til at gøre stolen stabil, etc.

PK61– 1955
Sofabord af mat stålstel med plade af skifer. Stellet er sammensat af identiske elementer, som gør det muligt for Poul Kjærholm at holde fast i et princip om at benytte tyngdekraften til at holde bordpladen på plads.

PK26 – 1956
Hængesofa i elementer af fladstål, ryg og sæde af læder. PK26 er et vægmonteret modul, der kan bruges som et enkelt sæde eller kombineres med andre elementer for at skabe en sofa.

PK11 – 1957
Karmstol i mat fladstål, kopstykke af ask med sæde af pergament. En af de få stole af Kjærholm, hvor træ og stål møder hinanden.

PK51 – 1957
Arbejdsbord. Plade af ahorn, stel af mat fladstål i to sammenkoblede dele.

PK80 – 1957
Rektangulær briks, mat stålstel, lædermadras, krydsfinér og O-ringe. En stor hynde betrukket med læder, hviler på en plade af malet krydsfinér. Rammen er lavet af satinbørstet og rustfrit stål. Briksen er tung, men udtrykket er let, og den kræver et stort rum omkring sig. Poul Kjærholm tænkte ofte på rummets dimensioner, når han designede sine møbler.

PK33 – 1959
Trebenet taburet i mat fladstål, krydsfinérsæde, O-ringe og læderpude. I det enkle design er Poul Kjærholms minimalistiske ideer synlige. Læg mærke til samlingsteknikken med O-ringe, som går igen i Poul Kjærholms andre møbler. Puden ligger løst, så den kan tages af, og taburetten kan stables.

Askebæger – 1959
Askebæger (30 x 60 x 60 cm) i marmor oprindelig til Tårnby Rådhus. Vendsyssel Kunstmuseums udgave er produceret af Architectmade i 2007.

PK9 – 1960
”Tulipanstolen”. Spisebordsstol. Stel af mat fjederstål, sæde af polyesterskål med læderbetræk.Formen er kendetegnet ved stolens fod, der udgør en søjle, et sæt ben og et element, der bærer den læderbetrukne stol. Alle tekniske detaljer er til skue. Stolens understel er fjedrende, hvilket gør den behagelig at sidde i – det bagerste ben lidt længere, hvilket signalerer, at man trygt kan sætte sig. Stolen skulle være god at sidde i ikke bare under et måltid, men også når det trak ud den halve nat.

PK54 – 1963
Rundt bord med plade af marmor. Stel af fire matte fladstålsrammer. Seks tillægsplader i ahorn, der falses omkring bordet og holdes sammen af O-ringe. Metal møder sten, kvadratet møder cirklen, det hårde møder det bløde. Bordet er skåret ned til de mest basale funktioner og former.

PK24– 1965
Liggestol i fjederstål med sæde af peddigrør, nakkepude i læder. Stolen består af elementer lagt ovenpå hinanden, der holdes på plads af tyngdekraft. Den flettede, buede form ligger løst på metalbånd, som gør, at den kan glide frem og tilbage alt efter ønsket liggestilling. Nakkepuden hænger i balance mellem pude og kontravægt.

PK20 – 1967
Lav lænestol. Mat fjederstål, læder. Stolens design er et eksempel på at Poul Kjærholm også forsøgte at mindske spild i forbindelse med produktionen, ved at udnytte de læderstrimler, der blev til overs fra produktionen af de øvrige møbler. I praksis kunne dette dog ikke lade sig gøre, idet stolen kræver en solid kvalitet i læderet, fordi hele pointen er, at den er spændt op med betrækket, og på den måde får sit fjedrende og bærende balancepunkt.

PK62 – 1968
Sofabord med ben af mat fladstål og plade af marmor.

PK27 – 1971
Lænestol af lamineret ahorn, oksehud og gummistøddæmpere.

Lærerens Materialer

Litteratur:
Sven Jørn Andersen (red.): Dansk møbeldesign, Kunstmuseet Trapholt 1993
Sebastian Conran & Mark Bond: Møbler, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999
Christoffer Harlang m.fl. (red.): Poul Kjærholm, Arkitektens Forlag 1999
Lise Mortensen: Poul Kjærholm. Vendsyssel Kunstmuseum 2007
Poul Erik Tøjner: Danske designere. Poul Kjærholm, Aschehoug 2003

Links:
Danske stole: Link til materiale fra Kunstindustrimuseet www.danskestole.dk