Fysik

Atombomben – og det der fulgte

Teaser

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

(omskr. fra Stenomusen juni 2009)

Partnerskab

Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi

Årgang og evt. studieretning

Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.

Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.

Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.

Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.

Produktkrav

Multimedia produkter, køleskabspoesi

Opgaver

Kommer

Museets Materialer

Kommer

Lærerens Materialer

Kommer

Galleri

Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.

Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.

Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.

Den industrielle revolution i Horsens – med fokus på den teknologiske udvikling.

Teaser

Problemformulering: Hvordan skaffede man de nødvendige ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Dansk, Fysik, Historie, Kemi

Årgang og evt. studieretning

Problemformulering: Hvordan fik man fat i (?) sine ressourcer (vand, el og varme) under den industrielle revolution i Horsens og i årene herefter, og hvilken betydning fik anvendelsen af disse ressourcer for levevilkårene i Horsens?

Emner:

Dampmaskinens virkemåde og betydning for fabrikkernes produktion.
Kampen mellem jævn- og vekselstrømsværker, og hvad er strøm?
Udviklingen af motoren.
Vandværker i Horsens: Hvilken betydning har de?
Drikkevand i Horsens …..
Fabriksproduktion i Horsens – Præsentation af en fabrik (?)
Arbejderboliger under den industrielle revolution(?)
Sociale levevilkår under den industrielle revolution(?)
Socialdemokratiet og Fagbevægelsen i Horsens (?)

Fagligt fokus i dette forløb:

I historie: Den industrielle revolution i Horsens ca. 1870-1900 (?), herunder politiske, økonomiske og sociale forhold.

I fysik: Dampmaskinens udvikling, kraftværker i Horsens – kampen mellem jævn- og vekselstrøm, vandkraftværker.

I kemi: Elektrokemi – batterier.

I dansk: Det sproglige stofområde: Layout og journalistisk sprog med henblik på at udarbejde udstillingsplancher.

Produkt: Grupperne skal udarbejde udstillingsplancher, der skal præsenteres både skriftligt og mundtligt på en udstilling på Industrimuseet torsdag d. 31. marts 2011 kl. 16.00, hvor klassens lærere, forældre, søskende og andre interesserede bliver inviterede.

Arbejdsformer: Klasseundervisning, Projektarbejde.

Produktkrav

Plancher og mundtlig fremlæggelse på museet.

Opgaver

Fernisering

Evaluering:

Hver gruppe får af sine faglærere en skriftlig evaluering af sit produkt og sin præsentation på ferniseringsdagen.

I vurderingen indgår bl.a.:

– Det faglige indhold: At det valgte område præsenteres fagligt korrekt.

– Den skriftlige formidling/Udstillingsplanchen: At det valgte område præsenteres appetitvækkende og tilgængeligt – målgruppen taget i betragtning: Layout, tekst, ord, billeder og illustrationer.

– Den mundtlige formidling på ferniseringen: At gruppen hensigtsmæssigt formidler sine resultater og sit arbejde for de inviterede gæster.

Fra genstand til genfortælling

Teaser

Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.

Partnerskab

Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg

Fag

Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik

Årgang og evt. studieretning

1.g

Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.

Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.

Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.

Produktkrav

Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.

Opgaver

Arkitekturopgave til Trelleborg:

Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:

https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/

http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox

http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/

https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm

https://dac.dk/viden/vikingetid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/huse/

https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU

Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).

Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.

God fornøjelse!

Dansk og Trelleborg

I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.

Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.

Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.

Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil. Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.

Overvejelser til gruppen:

Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
Inddrage viden fra museet.

Kreativ formidling (inspiration):

Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
Jeres bud…

Kurateringsopgave:

Lav jeres egen udstilling til et museum.

Formål:

At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.

Proces:

1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.

2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.

Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.

3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.

God fornøjelse!

Gruppe 1: ressourcer

Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.

Vikingehuset:

Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”

skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.

For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter

Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt

Volden:

Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.

Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden

Gruppe 2: Datering

Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.

Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ

Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.

Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
Beregn forholdet .

I bjergarter forefindes Rb-87.

Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?

Hvor stort forholdet er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet være forskellig på forskellige geografiske steder.

I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.

Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været

Museets Materialer

Lærerens Materialer

Galleri

billede 1: elever udregner hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen

billede 2: kropslig beskrivelse af radioaktivt henfald

billede 3: retning af quiz til sidst

billede 4: illustration til brug under Gruppe 1 opgave “Vikingehuset”

Guld, kaos og jordiske rester

Teaser

I undervisningsforløbet ”Guld, kaos og jordiske rester” er der fokus på moselig og guldskatte. Forløbet byder på både museumsoplevelser og et besøg på Konserveringscenter Vejle, hvor eleverne bliver klogere på, hvad vi kan lære af lig. Ud fra museets moselig, Haraldskærkvinden og hendes fortælling, får eleverne et indblik i fortiden og i hvordan man arbejder videnskabeligt med fund.

Partnerskab

Varde Museerne, Konserveringscenter Vejle, Vejlemuseerne

Fag

Fysik, Historie, Matematik og Kemi

Årgang og evt. studieretning

Forløbsbeskrivelse

Velbevarede lig er nogle af de arkæologiske fund, der besidder den allerstørste fascinationskraft. Med anvendelsen af nye naturvidenskabelige analysemetoder kan de velbevarede lig fortælle utrolige historier og give oplysninger om alt fra folkevandringer til livsbetingelserne for det enkelte individ.

Fra Danmark kender vi de velbevarede lig fra bronzealderens egekistegrave og ikke mindst de såkaldte moselig fra jernalder

Forud for museumsbesøget præsenteres eleverne for dateringsmetoder i deres undervisning i matematik og fysik, forsøg med bevaring og nedbrydning af materialer i biologi og kemi, samt kildelæsning af kildemateriale. Eleverne præsenteres for en række forskellige naturvidenskabelige analysemetoder, og de får indblik i, hvilke spørgsmål metoderne kan være med til at besvare. Det er vores mål, at eleverne ikke kun får et indblik i vores forhistorie, men får en forståelse for, hvor meget naturvidenskaben og tværfaglige samarbejder hjælper os i forståelsen for vores fælles kulturarv.

Derudover vises der rundt på konserveringscentret og i Fællesmuseumsmagasiner. Her taler vi om forskellige metoder til langtidsopbevaring af fund og eleverne introduceres til begrebet genstand:

Hvem beslutter at noget er bevaringsværdigt?
Hvordan sikres bevaring?
Hvad gør konservatorerne i praksis?
Fordele og ulemper ved forskellige metoder

I rundvisningen indgår blandt andet øvelser om lysnedbrydning, som giver gode samtaler om hvilke mekanismer, der forårsager naturlig nedbrydning.

Museets materialer

Rundvisning i udstillinger med arkæologiske metaller og humane arkæologiske levn.

Rundvisning på konserveringscenter.

Lærernes materialer

Beskrevet i materialet

Link til materialet https://voyagerscience.dk/wp-content/uploads/2021/03/Guld-kaos-og-jordiske-rester-forloeb.pdf

Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)

Teaser

Overgangen fra håndværk til industri i Danmark – specielt mhp udviklingen i Horsens.
Hvad karakteriserer den industrielle produktionsmåde? Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser fik industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk?
Hvordan virker dampmaskinen? Hvorfor satte den gang i industrielle udvikling?
Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Hvordan præsenteres museet udadtil?

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Fysik, Historie, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

Forløbet var et AT-forløb i en 1.g-klasse.
De to første dage var faglig påklædning på gynmasiet, de sidste tre dage foregik på Danmarks Industrimuseum.

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller, en makrohistorikerrolle og et reklamehold:

Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik): Udstilling: Maskinhallen.
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt (fysik, historie): Udstilling: Maskinhallen, træskoværksted, maskinværksted.

Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens (historie, samfundsfag): Udstilling: Bryggeriet.
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie, samfundsfag): Udstilling: Træskoværkstedet.

Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger. Faner, billeder m.m.

Reklameholdet:

Rolle 6: De syv musicalelever skal udforme nogle reklamer for de andre gruppers podcasts og for museet som sådan. Disse reklamer kan være (vil blive anvendt i praksis, hvis kvaliteten er høj nok):

1. En 12 sekunders radioreklame til Radio Horsens.

2. En biograftrailer til brug i den nye biograf i museet.

3. En reklame i billeder og lyd på Horsens Industrimuseums hjemmeside.

4. En reklame i papir til ophæng på Horsens Industrimuseum.

5. En reklame på Intrface-projektets hjemmeside.

6. En reklame til brug på en fællessamling på Horsens Gymnasium.

Tilknyttet grafiker på Industrimuseet.

Alle grupper beskæftiger sig med museologi: (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).

– AnalyseK af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., f.eks. hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles.

– Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?

Produktkrav

Produktkrav: En podcast som formidler en udstilling eller en genstand på museet. Blev fremført for en 2.g-klasse og resten af klassen. Endvidere vil produktet blive brugt af Industrimuseet, hvis kvaliteten er høj nok.

Opgaver

Overordnet problemformulering:

Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

Delemner / problemstillinger:

1)Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens

Hvad karakteriserer den industrielle produktion og produktionsmåde? Sammenlign med produktionen forud for industrialiseringen.

2) Hvad er baggrunden for /forudsætninger for industrialiseringen? Teknologi, kapital, arbejdskraft, urbanisering, markedsøkonomi.

Hvilke former for industri findes i Horsens

3) Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk? Inddrag eventuelt eksempler fra Horsens.

4) Hvordan virker dampmaskinen? Hvordan kunne den sætte gang i den industrielle udvikling?

5) Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet? Hvordan præsenteres museet udadtil?

Museets Materialer

Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.

Lærerens Materialer

Samfundsfag:

Materiale – og emner:

Det moderne samfund – økonomisk, socialt, politisk

Jens Bencke og Flemming Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.13-26, se også oversigt over samfundstyper s.10-11

Det senmoderne samfund – økonomisk og socialt

Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.26-32 minus boks s.28-29, 34, 39-43

Politiske kendetegn ved det senmoderne samfund er gennemgået i efteråret 2009, efter

J. Bencke og Fl. Schmidt: Danskerne og samfundet (2008)

Globalisering: Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (2008), s.154-159, 162

Livsformer (gennemgået efterår 2009)

Ideologier (gennemgået efterår 2009), evt. suppleres med Lise Hansen: Hvorfor mener de det?, s.81-88

Arbejde og arbejdsliv i det senmoderne samfund

Maria B. Bundgaard m.fl.: Sociologisk set (Systime 2009), s.26-31

Morten H. Thorndal: Sociologi ABC (Columbus 2009), s.70-77, 187-188 (R. Sennett og U. Beck), s.170-171 (det moderne og det postmoderne)
Kristiansen og Bülow (red.): SamfNU, (Systime 2008), s. 26-34

Historie:

Materiale om industrialiseringen:

Olav A. Abrahamsen m.fl.: ”Portal 1 – Verden før 1914. (2006). S. 100, 104-07.

Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. (1981). S. 15-19, 59-67 kilder.

Flemming Schmidt m.fl.: ”Portal. Danmarkshistorie. (2008). S. 156-61 (i uddrag).

Materiale om industrialiseringen i Horsens:

J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S. Om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007. ( M&J Industries A/S. Danmarks Industrimuseum. Horsens 2007). S. 27-30.

Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens”, Industrimuseet. (Fakta mangler).

Fysik:

Finn Elvekjær, Børge Degn Nielsen: “Fysikkens verden 1”, (Gad 1994), s. 76-81, 92-94, 106-119

Keld Nielsen: “Skruen uden ende”, (Teknisk Forlag 1990), s. 77-90

Henry Nielsen: “Fysikken og den industrielle revolution”, (Forlaget HOW 1987), s. 31-50, 120-124

Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.

Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)

Teaser

Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.

Partnerskab

Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum

Fag

Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag

Årgang og evt. studieretning

1.g

Studieretning: Ma A Fy B / Bi B

Timeramme: 16 blokke á 90 minutter

Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?

1)      Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2)      Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3)      Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4)      Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5)      Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?

Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:

Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)

Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)

Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
· Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.

Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.

Museets Materialer

Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.

Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk

Lærerens Materialer

Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.

Galleri

Her kan du lytte til gruppernes podcasts:

“Maskinhistorie”MuseologiMICHELLE, NIKOLAJ, FREDERIK, CAMILLA B OG TILDE

Lydafspiller