Matematik
Ballistik og Bunkere
Ballistik og Bunkere
Teaser
Et forløb hvor vi var ude opmåle bunkere, beregnede skudfelter, fik indblik i den menige tyske soldats dagligdag, snakkede med en førende bunkersspecialist (og spiste madpakker i hans sommerhus).
Partnerskab
Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum
Fag
Historie, Matematik (2013)
Årgang og evt. studieretning
I ugen op til fik klassen en hurtig gennemgang af 2. verdenskrigs forløb og besættelsen set fra et tysk og et dansk perspektiv.I selve AT-ugen blev afviklet efter følgende plan:
Mandag
1-6 lektion: Historie. Bunkersbyggeriet belyst ved videomateriale, skriftlige kilder og Bent Baagø Anthonisens redegørelse
Tirsdag
hele dagen: Ekskursion med deltagelse af Peter Carstensen fra museet og Bent Baagø Anthonisen.
Stauning Kanonbatteriet. – Rundvisning PC + opmåling af bunkere
Ringkøbing Saalfelds Bunker – Rundvisning BBA
Houvig Kryle og Ringelnatter (og Bents sommerhus) – Rundvisning BBA + opmåling af bunkere
- Fokuspunkter for dagen var:
Opmåling af skydeskår
- Overslagsregning
- Indsamling af billedmateriale til Screencasts
- Tage noter
Onsdag:
Udarbejde problemformuleringer
Torsdag:
Synopser – afleveres elektronisk
Fredag:
1-6 Udarbejde screencast.
7-11 lektion: showtime og evaluering. Peter Carstensen fra museet deltog.
En mere udspecificeret beskrivelse er blevet udarbejdet efter at forløbet er blevet gennemført flere gange:
Produktkrav
Screencast ca. 5 minutter.
Opgaver
Eleverne definerede selv deres problemstillinger under det overordnede emne.
Museets Materialer
Saalfelds Bunker – udstilling på Ringkøbing Museum
Lærerens Materialer
Anthonisen, Bent Baagø: Fæstningsværker fa Nymindegab til Thyborøn. Ringkøbing 2011
Frederiksen, Peter: Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime 2004
DVD: Bunkerne i Vestjylland. TV Midt Vest.
DVD: Danmarks historie 1939-42. I krigens skygge. Substanz.
Avisartikler om Saalfelds bunker
Lomholt, Orbit, MAT C
Fra genstand til genfortælling
Fra genstand til genfortælling
Teaser
Hvilken viden og hvordan formidles denne viden om vikingetiden på Trelleborg?
Ud fra mindst en valgt genstand på Trelleborg skal eleverne i grupper formidle deres viden til folkeskolens mellemtrin. Som ekstra benspænd skal indtænkes aktivitet og bevægelse.
Partnerskab
Midtsjællands Gymnasium (Ringsted) og Trelleborg
Fag
Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik
Årgang og evt. studieretning
1.g
Eleverne er delt i 6 grupper med hver deres emne, som er:
1) Ressourcer 2) Dateringer 3) Hverdagen i Trelleborg 4) Arkitekturen
5) Sagaerne 6) Kuratering.
Med udgangspunkt i en selvvalgt genstand eller bygning har eleverne formildet deres viden om deres emne til en 4. klasse.
Der var lagt vægt på, at formildingen også skulle inddrage fysisk aktivitet.
Produktkrav
Eleverne skulle lave et arbejdsark til beskrivelse af deres aktivitet, som museet efterfølgende kan bruge.
Opgaver
Arkitekturopgave til Trelleborg:
Læs vedhæftede dokumenter om arkitekturen i Vikingetiden (borganlæg, langhuse m.m.); Trelleborg i særdeleshed:
https://slks.dk/verdensarv/forslag-til-verdensarvslisten/vikingetidens-ringborge/
http://www.dandebat.dk/dk-historie19.htm#tox
http://kaarejohannessen.dk/funkis-vikinger/
https://www.multimediakontoret.dk/programmer/arkitektur/viking/B1_002a.htm
https://dac.dk/viden/vikingetid/
https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU
Foretag på baggrund af denne litteratur (+ anden relevant litteratur I måtte finde) en beskrivelse og analyse af Trelleborg (en beskrivelse af hvordan anlægget har set ud samt en analyse af det rekonstruerede langhus). Sidstnævnte foretages med udgangspunkt i Lise Beks arkitekturanalysemodel (I får denne model udleveret af læreren).
Husk at overveje hvorledes jeres beskrivelse og analyse kan/skal formidles til jeres målgruppe (en 5. klasse/mellemtrinnet i folkeskolen), og husk endvidere at inkorporere et elevaktiverende element i jeres oplæg.
God fornøjelse!
Dansk og Trelleborg
I dette tværfaglige samarbejde vil danskfaget hovedsagelig bidrage med formidlingsdelen. Det, at skulle formidle svært tilgængeligt stof til en yngre målgruppe, kræver både pædagogiske og didaktiske overvejelser. I selve udarbejdelsen af undervisningsmaterialet spiller den skriftlige dimension ind, og i selve fremlæggelsen over for den givne målgruppe, kommer den mundtlige formidling i fokus. Det at skulle arbejde i praksis med et konkret emne over for en bestemt målgruppe sætter det faglige arbejde med retorik og argumentationsanalyse ind i en udfordrende og spændende kontekst. Derfor er det også vigtigt, at sagaposten er bemandet, når der er gæster på Trelleborg.
Litterært vil sagaen som genre også blive udforsket samt enkelte skraldekvad (folkevise). Vi vil selvfølgelig berøre det litteraturhistoriske aspekt, og i dette samarbejde er det oplagt konkret at se efter, hvad de fiktive kilder kan bidrage med af viden omkring fx dagliglivet som viking, slægt og ære, natur og religion. Her er det også interessant at se på den danskfaglige tilgang i forhold til histories kildekritik.
Sluttelig kædes danskhistorieopgaven sammen med arbejdet på Trelleborg, og her vil de formelle rammer omkring en større opgaveskrivning være i fokus samt den mundtlig fremlæggelse.
Inden forløbet på Trelleborg læses ”Ravnkel Frøjgodes saga” sammen i klassen som værk, hvor der her især lægges vægt på genren og dens særlige fortællestil. Under selve forløbet på museet arbejder saga-gruppen videre på en genfortælling af ”Ravnkel Frøjgodes saga”. Gruppen skal selv finde sin indgangsvinkel til genfortællingen samt lave et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin samt forberede formidlingen af den.
Overvejelser til gruppen:
- Hvordan fortælles den bedst til målgruppen?
- Især fokus vikingernes dagligdag. Hvordan vinkles det?
- Fiktion som historieformidling. Hvordan kan I understøtte det?
- Brugen af ressource-personer på museet. Hvem kan I få brug for?
- Finde en genstand på museet som I kan tage udgangspunkt i.
- Inddrage viden fra museet.
Kreativ formidling (inspiration):
- Tegne: I kan lave Ravnkel Frøjgodes saga som en tegneserie. I kan tegne i hånden eller bruge fx www. stribgenerator.com
- Tegne: I kan lave et persongalleri med navne og slægtsrelationer (genealogi/stamtræ) og hvis der er tid lave et googlekort, som viser hvor tingene foregår. (Find stednavne og skriv ind på kortet hvor tingene sker)
- Fakebook: I kan lave Ravnkel profil/timelime, som den ville se ud, hvis han havde facebook. I kan også lave det over nogle af de andre personer i sagaen.
- Drama: I kan opføre Ravnkels saga som et lille skuespil på ca. 10 min.
- Spil: I kan beskrive/designe et computerspil baseret på Ravnkels saga. Først vælger i en spilgenre – og derefter skal I beskrive, hvordan ”gameplayet” skal være, altså hvordan spillet foregår. Det er et krav, at man skal bruge sin viden om sagaernes normer og værdier for at spille jeres spil.
- Jeres bud…
Kurateringsopgave:
Lav jeres egen udstilling til et museum.
Formål:
At bevidstgøre eleverne om visuelle fænomener og selektion i forbindelse med formidling af kunst eller andre former for udstillingsobjekter.
Proces:
1) Undersøg alt hvad I kan om museet og dets genstande (websearch, bøger, museets hjemmeside, personale/eksperter) og foretag på denne baggrund en udvælgelse af værker til jeres udstilling ud fra bestemte kriterier, f.eks. tema og/eller målgruppe.
2) Med udgangspunkt i ovenstående skal I lave en lille udstilling til et eksisterende rum på museet.
Der udformes en kort præsentation (f.eks. en halv side) af hvert værk, som tilknyttes værkerne på udstillingen. Herved bliver (billed)analyse et supplerende fokus for opgaven.
3) I skal så vidt muligt arbejde med at inkorporere et elevaktiverende element i jeres udstilling (tænk formidling ift. jeres målgruppe) + hvis der er tid til det; lav evt. en udstillingsplakat til jeres egen udstilling.
God fornøjelse!
Gruppe 1: ressourcer
Trelleborg er en ringborg, hvor man nu kan se volden og et enkelt langhus.
Vikingehuset:
Med baggrund i det opførte langhus samt pdf’en: ”Vikingehuset på Trelleborg”
skal I måle og beregne, hvor meget egetræ, der har været brugt til at bygge hele Trelleborg.
For at finde højder, kan I bruge hvad I ved om ligedannede trekanter
Giv et skøn over hvor lang tid, det vil have taget at bygge det, og hvor mange træer, der er brugt
Volden:
Vurder hvor meget jord, der er i volden omkring Trelleborg.
Giv et skøn, hvor lang tid det vil have taget at lave volden
Gruppe 2: Datering
Ved hjælp af dendrokronologi kan man datere træet, som er brugt på Trelleborg.
Gør rede for hvad dendrokronologi er, og hvordan man kan bruge det til at datere træ
Ved hjælp af strontium kan man bestemme hvor personer er kommet fra.
- Hvilke naturlige strontiumisotoper findes der? Er de stabile eller radioaktive?
- Hvor stor en procentdel af strontium forefindes som Sr-87 og Sr-86?
- Beregn forholdet .
I bjergarter forefindes Rb-87.
- Opskriv henfaldsskemaet af Rb-87 til Sr-87
- Hvad sker der med forholdet efterhånden som tiden går, hvis der er Rb-87 i klippegrunden og hvis der ikke er Rb-87 i klippegrunden?
Hvor stort forholdet er forskellige geografiske steder, afhænger af hvilken undergrund, der er på det givne sted. Da forskellige undergrunde har forskellige indhold af Rb-87, samt at de er dannet på forskellige tidspunkter, så vil forholdet være forskellig på forskellige geografiske steder.
I Danmark (uden Bornholm) svinger forholdet mellem 0,7080 0g 0,7100.
- Beregn hvor mange procent indholdet af Sr-87 er øget med i forhold til det naturlige forhold
- Vis at der siden vikingetiden ikke er sket den store ændring i , når man tager højde for at Rb-87 henfalder til Sr-87
- Forklar hvordan man ud fra et skelet fra en person fra Vikingetiden kan bruge – forholdet til at bestemme, hvor personen geografisk har været
Museets Materialer
Lærerens Materialer
Galleri
billede 1: elever udregner hvor meget sand og hvor lang tid det vil tage at bygge ringborgen
billede 2: kropslig beskrivelse af radioaktivt henfald
billede 3: retning af quiz til sidst
billede 4: illustration til brug under Gruppe 1 opgave “Vikingehuset”
Hvad er kunsten værd?
Hvad Er Kunsten værd?
Teaser
Spørgsmålet: Hvad er Kunsten værd? er et spørgsmål som er nok så kompliceret at besvare.
Derfor søgte vi at indkredse hvordan man bla. kan søge at besvare det og belyse det ud fra tre forskellige synsvinkler nemlig: v.h.a. fagene: engelsk/humaniora, samfundsfag/samfundsvidenskab og matematik/naturvidenskab i samarbejde med Horsens Kunstmuseum.
Partnerskab
Tørring Gymnasium og Moesgård Museum
Fag
Almen studieforberedelse, Engelsk, Matematik, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet blev afviklet som et AT-forløb midtvejs i 1g mellem fageneMatematik, samfundsfag og engelsk.
Efter et indledende besøg i Horsens hvor eleverne blev introduceret til
Horsens Kunstmuseums historie, samling og arkitektur samt til Galleri Franz
Petersens Kvium udstilling blev eleverne kort introduceret til de enkelte
fags metoder på Tørring Gymnasium. Herefter deltes eleverne op i grupper
klasseveis og de blev tildelt en opgave hver (se nedenfor). Eleverne fik 3
lektioner ét i hvert fag til at løse opgaven og lærerne fungerede som
vejlederer i denne fase.
Herefter fremlagde de tre grupper som ikke havde et spørgsmål der
specifikt rettede sig mod Horsens Kunstmuseum på Tørring Gymnasium, hvor
de tre lærere var tilstede samtidig og efterfølgende gav respons. Endelig
fremlagde de sidste 4 grupper på Horsens Kunstmuseum for de andre grupper
klassevis og til sidst kunne eleverne stille spørgsmål til et panel
bestående af Helle Frost (byrådsmedlem i Horsens byråd), Jørgen Rasmussen
(rektor for Det Jyske Kunstakademi) og Lone Schubert (museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum)..
Produktkrav
Se under de enkelte opgaver
Opgaver
Hvad Er Kunsten Værd?
1. Redegør for sammensætningen af Horsens Kunstmuseum (HK) indtægter.
Argumenter for det ønskelige og nødvendige i Horsens Kommunes støtte til HK.
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på kommunens støtte?
Litteratur:
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Samf. Bøger.
Produktkrav: PPP med grafiske illustrationer. Formuler 3-5 spørgsmål til kommunalpolitikkerne.
Fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Partnergruppe: Gr.7 Kommenter gruppe 1s spørgsmål.
2. Hvilken rolle spiller Statens Kunstråd og Statens Kunstfond for kunsten i Danmark
Argumenter imod offentlig støtte til kunsten. Inddrag økonomiske og ideologiske grunde.
(inddrag Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”)
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på statsstøtten?
Litteratur:
(museumsloven kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse via PPP d. 2/12 i 2 lektion på TG.
1e: Fremlæggelse via PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe:Gr 6 Opponentgruppe.
3. Redegør for kulturminister Carina Christensens syn på kunstpolitikken i Danmark og hvilken rolle kulturministeriet spiller.
(Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009)
Argumenter for eksistensen af et kulturministerium i en moderne velfærdsstat.
Diskuter hvilken rolle kulturministeren skal spille.
(Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”)
Litteratur:
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Samf bøger.
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP d.2/12 2 lektion på TG
1e. Fremlæggelse v.h.a. PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe Gr. 5 Opponentgruppe.
4. Hvad koster Michael Kviums kunst nu i forhold til tidligere?
Analyser et af hans værker med brug af relevant faglig terminologi.
Diskuter hvilke faktorer der indvirker på prisfastsættelsen af kunstværkerne.
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse foran Kviumværker på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 1 Fotografisk dokumentation af fremlæggelsen samt resume af analysen af værket.
5. Beskriv og analyser Horsens Kunstmuseums rum med særlig henblik på hvorledes rum og værker virker sammen i rum i henholdsvis ny og gammel afdeling på Horsens Kunstmuseum.
(Brug materialet om rum klassifikation samt arket om arkitekturanalyse)
Argumenter for at kunstens værdi højnes ved at være placeret i rummene på Horsens Kunstmuseum. Inddrag principper bag ophængningen for at fremme værkernes sikkerhedsmæssige, æstetiske og oplevelsesmæssige udtryk.
Diskuter ud fra artiklen ”Museer –er de til kunst eller wellness” om museumrummenes ide, funktion og muligheder i historisk perspektiv.
Litteratur:
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12 i de relevante rum.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 2 Videooptagelse af gruppe 5s fremlæggelse.
6. Redegør for hvilken kunst Horsens Kunstmuseum samler på og giv eksempler på det.
Argumenter for hvordan kunsten på museet giver ”stof til eftertanke og nye tanker ”*og betydningen heraf for individet såvel som samfundet. .Giv eksempler og analyser dem.
-”Vi har et problem med, at en tredjedel af danskerne ikke har noget som helst forhold til kunst …”** – Angiv argumenter for at flere får et forhold til kunst og diskuter mulighederne for det herunder kulturkanonens betydning for det..
*Claus Hagendorn-Olsen ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 21.
**Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Produktkrav Mundtlig fremlæggelse foran værkerne på Horsens Kunstmuseum d. 4 /12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 3 Fotodokumentation af gr. 6s fremlæggelse. Resume af fremlæggelsen.
7. Redegør for ”armslængdeprincippet”.
Argumenter for og imod ”armslængdeprincippet”. Find både ideologiske og økonomiske argumenter.
Vurder partiernes placering/holdninger i forhold til ”armslængdeprincippet” .
* Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
(Museumsloven kap 1.3 og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP på TG d. 2/12 2 lektion.
1e: Fremlæggelse v.h.a PPP på TG d. 3/12
Partnergruppe: Gr. 4 Opponentgruppe.
Museets Materialer
Se nedenfor under lærerens materialer
Lærerens Materialer
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”
Museumsloven (kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Hvad kan man lære om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum, samt i gymnasiefagene matematik og historie – og hvordan formidles denne v
Hvad kan man lære om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum, samt i gymnasiefagene matematik og historie – og hvordan formidles denne viden
Om Vikingetiden og ringborgene på Vesthimmerlands Museum
Teaser
Hvorfor blev de fire ringborge bygget og under hvilken konge fandt det sted? Hvad siger teorierne og hvad kan vi lære yderligere ved at inddrage et museum og de tilknyttede ressourcepersoner?
Hvilket samspil var der mellem matematik og samfund? Hvordan kan matematik bruges i diskussionen om borgenes anvendelse og centralmagtens status?
Hvordan udvikler fagenes empiri, metode og teori sig – og hvilken rolle spiller museets forskning og udgravninger i denne forbindelse?
Partnerskab
Vesthimmerlands Gymnasium og Vesthimmerlands Museum
Fag
Almen sprogforståelse, Historie, Matematik
Årgang og evt. studieretning
AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik
Idegrundlag:
Forløbet var et AT-forløb i foråret i 1.g mellem historie og matematik. Arkæologi indgik som en naturlig del af forløbet og styrkede den tværfaglige profil. Forløbet indeholdt derfor dels to fag-faglige dele (historie og matematik), samt en museologisk/arkæologisk del.
Alternativt kan forløbet anvendes i starten af 1.g i historie-undervisningen, hvor et af de obligatoriske emner er Danmarks fødsel. Dog med en mindre tidsramme.
Hensigten med den tværfaglige del i matematik/historie var at karakterisere borgenes struktur og opstille en behovsmodel: Hvis man har kunnet bygge ringborge, hvilken praktisk/anvendt matematik har der så været tale om – og hvordan ser den matematik ud i dag.
Hensigten med den fag-faglige matematikdel: I det konkrete forløb arbejdede matematik (B-niveau i 1.g) primært med opstilling af en geometrisk model for Trelleborg bestående af koncentriske cirkler, indskrevne kvadrater og viden om primært ensvinklede og kongruente trekanter. Modellen blev så kontrolleret med målinger fra Trelleborg og skulle derfor søges verificeret ved besøg på to ringborge. I AT sammenhæng er det således empirien (de faktiske opmålinger) og opstilling af den matematiske model med forudsætninger og kritik, som er i fokus. Afslutningsvist regnede eleverne på vinkler i forbindelse med borgene ved brug af trigonometri i retvinklede trekanter.
Aggersborg og Fyrkat er to vikingeborge, hvoraf den første ligger i Vesthimmerlands Museums ansvarsområde, og det var derfor naturligt at tage på besøg på disse borge for at foretage konkrete opmålinger. Da stolpehullerne er bedst bevarede på Fyrkat, og der er opført en rekonstruktion af et Fyrkathus, vil det være mest naturligt med et besøg på Fyrkat, men Aggersborg er interessant pga. dimensionerne og de mere historiske teorier.
Metodisk åbner forløbet for en mere eksperimenterende induktiv matematisk tilgang, men kan senere udvides med deduktive elementer. Dertil den nævnte modelleringsproces.
Forløbet kan tilpasses forskellige faglige matematik niveauer. På C-niveau kan man primært koncentrere sig om at måle og være praktisk orienterede, mens man på B og specielt A-niveau kan arbejde mere analytisk med observationerne og opstille en mere teoretisk synsvinkel på borgenes matematik.
Hensigten med den fag-faglige vinkel i historie: Borgene befinder sig i perioden mellem historisk og forhistorisk tid. De skriftlige kilder til denne periode af Danmarkshistorien er meget sparsomme og gode til kildekritiske studier. Siden borgene blev opdaget er der blevet fremsat forskellige teorier omkring deres funktion og dermed deres tidsmæssige placering i danmarkshistorien. Såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund har været i centrum for denne diskussion blandt historikerne. Samarbejdet med Vesthimmerlands Museum giver eleverne mulighed for at blive bekendt med, hvordan man arkæologisk indsamler viden, og hvordan denne viden omsættes af historikerne. Museet foretager for tiden udgravninger fra vikingetiden, som var genstand for dette samarbejde. Endvidere kunne vi i samarbejdet trække på museets samlinger og aktuelle fund fra Næsby.
Ved at se på de teorier der er udviklet gennem tiden, får eleverne indsigt i, at historien ikke er en til tider given størrelse, men at forståelsen af den forandrer sig hele tiden. På det metodiske plan vil de få en fornemmelse af, hvordan teorier skabes og, hvordan man ved deduktion ud fra disse teorier kan verificere, falsificere og i det hele taget stille spørgsmålstegn ved antagelserne. Hvordan en teori, selv om den senere viser sig at være falsk, har bidraget til undersøgelser, der bringer en videre og giver en ny viden.
Kombination af mange typer af kilder kan være med til at skabe et puslespil, der giver os en ide om vikingetiden og bygningen af borgene. Netop mødet med museet, arkæologerne og de originale genstande gav eleverne en forståelse for kompleksiteten i det museale arbejde, hvor flere fagligheder og videnskabelige metoder skal arbejde sammen om at opnå nye resultater.
Arbejdsplan:
Tidsramme: 22 modulers AT-tid (1 times varighed) og et bidrag på 10 modulers historieundervisningstid (1 times varighed).Forudsætning i matematik: eleverne kender til trigonometri i den retvinklede trekant.
Introduktionsfase i historie:
1. time: Indledning om vikingetiden generelt
2. time: Eleverne overbevises om teori 1. Opstilling af skema med teori og empiri. Eksempel på skema hertil til slut i dokumentet. Både tomt og med udfyldning for 1. teori.
3. time: Eleverne overbevises om teori 2. Opstilling af skema med teori og empiri
4. time: Eleverne overbevises om teori 3. Opstilling af skema med teori og empiri
5. time: Eleverne overbevises om teori 4. Opstilling af skema med teori og empiri
Efter således at have opnået en passende forståelse for, at der er mange teorier om det samme emne og at en teori udvikles over tid tages fat på det egentlige arbejde i AT-ugen.
Efterbehandling efter AT-ugen:
Uge 12: 2. lektioner: Foredrag ved arkæolog Bjarne Henning Nielsen om nyere tids vikingeforsknings påvirkning af teorier om Trelleborgene. Dialog med eleverne om teoriens holdbarhed.
Uge 12: 1 lektion: Lykkehjulet færdiggøres og justeres i forhold til foredraget om onsdagen. Afprøvning.
Uge 13: 1 lektion: Lykkehjulet indvies på Vesthimmerlands Museum – en sekvens til You Tube optages af mediefags eleverne. Mundtlig evaluering af forløbet på museet. Senere skriftlig evaluering pr. mail til Broder Berg
Gruppedannelse:
Grupperne var inddelt, således at hver gruppe havde en billedkunstelev til rådighed til udformning af ”lagkageskiverne” til lykkehjulet. Endvidere var der taget hensyn til elevernes styrker i forhold til de to deltagende fag.
En gruppe bestod af mediefagselever, som havde en ekstra opgave, nemlig at filme videodagbogen med en Ipad – se følgende link :
Link http://youtu.be/EBssLJgaWT0
Læse RAPPORT om hele forløbet her: RAPPORT
Produktkrav
Forløbet blev afsluttet med, at eleverne i samarbejde med skolens pedel udarbejde et lykkehjul med form som vikingernes skjold. På en cirkulær form indrettes 30 lagkagebrikker. Hver lagkagebrik repræsenterer en kilde og en præsentation af denne (fundsted, ca. datering, et billede el. lign). Eleven skal så, hvis brikken bliver udtrukket i lykkehjulet, kunne gøre rede, hvilken betydning brikken har i besvarelsen af ovennævnte problemstillinger. På et separat ark har eleverne i grupper så formuleret en besvarelse af lagkagebrikkens betydning i teorierne om borgene. Disse blev lamineret og medfølger lykkehjulet. Lykkehjulet opstilles på Vesthimmerlands Museum. Indsæt billede af lykkehjul Endvidere producerede mediefags eleverne i klassen en YouTube-dagbog med underliggende tale som dokumentation for forløbet.
Opgaver
Eleverne skulle opstille og tegne en geometrisk model over Trelleborg, som skulle anvendes til sammenligning af borgenes geometriske konstruktioner, herunder forskelle og ligheder.
Endvidere blev der i forbindelse med historiegennemgangen af teorierne anvendt emperi/teori-skemaer. Nedenfor ses et eksempel på et sådant for en af teorierne.
Arbejdsseddel til de laminerede forklaringskort til lykkehjulet:
Arbejdsseddel til kilderne, som lamineres til understøttelse af Lykkehjulet.
I skal skriftligt formidle hvorledes jeres kilde er blevet brugt i forbindelse med diskussionen om borgenes funktion og bygherre. Bemærk at en kilde kan være brugt flere gange i forskellige sammenhæng. Gør noget ud af forklaringerne. Det er ikke godt nok at lave copy paste fra tabellerne.
Derudover skal der foretages kildekritik af kilderne, som også skal formidles skriftligt. Nogle af stederne hvor kilderne optræder, er der fulgt op med kildekritiske overvejelser, men det er meningen at I skal lave lidt efterforskning omkring kilderne. Omkrig kildekritik kan I anvende afsnittet i Fokus 1. Husk ved de skriftlige kilder at skrive de personoplysninger, som er nødvendige for at lave kildekritik.
Til hver af jeres kilder skal der farvelægges en ”lagkageskive”. På lagkageskiven skal det klart fremgå, hvad det er for en kilde. Det gøres med skrift og illustration. Husk i denne forbindelse at jeres meterværk måske kommer i avisen.
Derudover skal I lave jeres egen teori omkring borgenes funktion og bygherre. Teorien skal underbygges med kilderne i det omfang det er muligt. Hvor der ikke er kilder til rådighed, er det den gode argumentation for jeres hypotese der tæller. Fantasifulde tolkninger som UFOér osv., vil vi gerne skånes for.
Kildens – anvendelse. Kildekritik
Museets Materialer
Faste udstillinger fra oldtid til nyere tid, genstande fra magasin og konservator, kopier af våben, ringbrynje, hjelm.
Lærerens Materialer
Materialer til eleverne:
Matematik:
Claus Glunk m.fl.: ”Q.E.D- Platon og Euklid tegner og fortæller”. Gyldendal 2006 s. 70 (sætning 1.29)
Jens Carstensen og Jesper Frandsen: Mat 1. Systime 1997 s. 81-83 (kongruenssætningerne)+ s. 99 (egenskaber ved parallelogram)
Egen note om koncentriske cirkler.
Knud Erik Nielsen og Esper Fogh: ”Vejen til Matematik AB1” s. 126-127 (areal af trekant), s. 131-132 (ensvinklede trekanter) s. 138-139 (transversaler) og baggrundsmateriale om trigonometri i retvinklede trekanter s. 238-243 (primært tan(v))
Kompendium om Trelleborg modellen med udgangspunkt i nu nedlagt hjemmeside: http://home3.inet.tele.dk/pmh/Trelle. s. 1-8
Spørgsmål til materialet kan henvendes til DN@vhim-gym.dk
Historie:
Poul Nørlunds teori fra 1948: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 126-128. i uddrag.
Olauf Olsens teori 1962: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979. s. 129-140 (i uddrag)
Tage E. Christiansen teori 1970: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 140-148. i uddrag.
Bjørn Svensson teori 1973: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 153-157. i uddrag.
Olaf Olsen teori 1980: Olaf Olsen. Tanker i tusindåret. Skalk december 1980
Tage E Christiansen teori 1982: Tage E Christiansen. Trelleborgs Alder. Arkæologisk Datering. Aarbøger Nordisk Oldkyndighed og Historie 1982. KBH. 1984 i uddrag.
Else Roesdahl teori: af Else Roesdahl: Vikingernes verden, 7. udgave 2001, s. 151ff i uddrag.
Jens Ulriksen: Aggersborgs forsvarsværkerAarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1993. s. 181-203. i uddrag.
Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Et kongeligt borganlæg fra middelalderen ved Aggersborg. Årbog for Vesthimmerlands Museum. 2009 s. 37-45.
Af Andres S. Dobat, Per Th. Mandrup Christensen, Simon K. Nielsen
Ælnod: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979.
Saxo: Carl og Esben Harding Sørensen. Danmark i vikingetiden. Gyldendal 1980 s. 125.
Uddrag af den angelsaksiske krønike, i Vikingerne i England, udg. af The Anglo-Danish Viking Project 1981. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-980-1066/?pdf=1&cHash=19dd57df7b965e51691373a3ff9f7e6a
Adam af Bremen om Sven Tveskægs oprør: Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal1965. s. 63-64
Widukinds Sachserkrønike: Kong Henriks Tog mod Chnuba. Hans Død 2. Juli 936. I.P Jacobsen. Kbh: 1910 s.60-61.
Tietmar af Merseburg. Om danernes “mark” ca. 975. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 51.
Thietmar af Merseburg: Om et dansk oprør 983. Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 52
Bischofs Bernward von Hildesheim: Et hedensk tilbagefald ca. 1000.
Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. Gyldendal 1965 s. 68
Materialet haves sammenklippet med arbejdsspørgsmål og kan evt. fremsendes. JK@vhim-gym.dk
Lærerens materialer:
Skemaer til bearbejdning af teorierne og den bagvedliggende empiri: se link “SKEMA lærerens materiale” nederst i Forløbsbeskrivelse (ovenfor)
Skema med lektionsplan:se link “SKEMA lektionsplan” nederst i Forløbsbeskrivelse ovenfor
Galleri
Fra ferniseringen af Lykkehjulet på Vesthimmerlands Museum
1.g elever fra Vesthimmerlands Gymnasium i gang med opmåling af ringborgen
Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot – Historie og Matematik
Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot – Historie og Matematik
Teaser
Renæssance – Jagten på Nykøbing Slot!
Nykøbing Slot er desværre forsvundet! Forestil dig du står på Slotsbryggen i Nykøbing, hvor biografen i dag ligger. Din opgave er nu at finde og genskabe det gamle renæssanceslot!
Rigtig god fornøjelse med jagten!
Partnerskab
Museet Lolland-Falster
Fag
Historie, Matematik
Årgang og evt. studieretning
AT-forløb
Emne: Renæssancen – Jagten på Nykøbing Slot!
Fag: Matematik og Historie
- Formål og kompetencer
Formålet med projektet er:
– at eleverne får kendskab til det lokale Museums ressourcer, og derved får kendskab til den lokale historie.
– at eleverne får et lokalt perspektiv på deres verdenshistorie.
– at udvikle elevernes mundtlige formidlingskompetence og Powerpoint.
– at træne elevernes informationssøgningskompetance, se bl.a. Museets hjemmeside.
– at træne elevernes problemformuleringskompetence og taksonomi: Eleverne skal i dette projekt under vejledning udarbejde en problemformulering, som følger de tre taksonomiske niveauer (se nedenfor)
– at samarbejde
- Produktkrav
Mundtligt produkt af karakter som en gruppefremlæggelse med udgangspunkt i en Powerpoint.
Eleverne inddeles i grupper på ca. 4 elever.
Gruppefremlæggelsen varer ca. 40 minutter.
Hver gruppe fremlægger og besvarer deres problemformulering. Derefter er der en dialog mellem lærere og elever.
Problemformuleringen skal opstilles som anvist nedenfor.
Produktkrav til historie:
I fremlæggelsen skal én eller flere tekster til historiedelen anvendes til besvarelse af problemformuleringen. Se gerne materialeoversigt og søg også selv.
Produktkrav til matematikdelen:
I fremlæggelsen skal I lave beregninger på Nykøbing Slot og tegne en tegning af grundplanen. Beregningerne skal foretages ved hjælp af triangulering / landmåling. Slottets grundplaner skal tegnes på google.maps
Husk:
Der gives individuelle karakterer med efterfølgende feedback til alle gruppemedlemmer.
3. Proceskrav
Samarbejdskompetence
Den første dag udarbejder I en samarbejdsaftale og en skitse over arbejdsplan. I holder møder hver dag og tager referat af disse møder. Alle afleverer dette til jeres vejledere.
4. Afgrænsning af problemformulering og materiale
Jeres problemformulering skal indeholde et problemorienteret og fokuseret spørgsmål indenfor emnet Renæssancen på Lolland-Falster! Det er jeres opgave at afgrænse yderligere. I den sammenhæng er vores forslag til litteratur følgende:
* Renæssancen – Da mennesket kom i centrum af Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen (Systime, 2005, 1. Udgave, 1. Oplag)
* Fra antikken til reformationen. Fokus 1 af Kim Beck Danielsen m.fl. (Gyldendal, 2009, 3. oplæg, 1. udgave) Kapitel 5.
* Overblik. Danmarkshistorie i korte træk af Lars Peter Visti Hansen m.fl. (Gyldendal, 2010, 1. oplag, 1. udg.)
* Kjersgaards Danmarks Historie af erik Kjersgaard (Aschehoug 3. udg. 3 oplag, 1998. s. 120-143.
* Kunsten i den italienske Renæssance udgivet af Rolf Toman (Könemann, 1999) side 308-350.
* Nykøbing på Falster gennem tiderne – dronningernes by bd. 1 af Georg Nørregård (Nykøbing F. kommune 1978)
* http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/czaren/samling/slot/
*Evt. http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/kortsomkilde.htm
NB: Denne materialeliste er udarbejdet af 3 historikere. Matematiklærer må således nødvendigvis også inddrages i praksis.
Inden AT-forløbet går i gang bedes eleverne have orienteret jer i ovenstående materiale. Det vil sige, at I allerede inden AT-forløbets start bør have gjort jer nogle tanker om emnet.
4. Problemformulering
Nedenstående vejledning er hentet fra Maribo Gymnasiums vejledning til synopsiseksamen, som eleverne skal afslutte AT med i slutningen af 3g.
|
En problemformulering skal opfylde følgende krav:
· Den bør være udformet som et overordnet undringsspørgsmål, der rummer eller angiver begge de fag, der indgår i opgaven · Den er kort og præcis · Den kan ikke besvares med ja eller nej · Den indeholder, så vidt muligt, relevante begreber fra begge fag |
|
I forlængelse af problemformuleringen skal du formulere en række underspørgsmål eller problemstillinger, du vil arbejde med. Problemstillingerne skal indeholde de forskellige taksonomiske niveauer, således at der foregår en klar progression frem mod en besvarelse af selve problemformuleringen.
Du kan vælge at skrive problemstillingerne i en sammenhængende tekst, men det er også muligt at opstille oversigten over problemstillingerne punktvis.
En problemformulering er altså en afgrænsning og præcisering af det emne, du skal arbejde med, mens problemstillingerne er de delspørgsmål, der er nødvendige at arbejde med for at kunne besvare problemformuleringen. |
Disse tre taksonomiske niveauer bedes inddraget i jeres problemformulering:
- En redegørelse – at strukturere de oplysninger man har fra litteraturen, så de kommer til at danne baggrund for forståelse af emnet.
- En analyse (/undersøgelse/sammenligning/påvisning m.v.) – ved hjælp af det udleverede materiale/links at gå dybere ned i den valgte problemstilling og dermed få en dybere forståelse af del- og hovedemne.
3. En diskussion (/vurdering) – at tage begrundet stilling til det opstillede problem. En vurdering er ikke din personlige mening, men en faglig begrundet stillingtagen!
Formuler problemformuleringen således:
- Først vil vi redegøre for …
- Dernæst vil vi undersøge… dokumentere… anskueliggøre… forklare… afprøve…
- Endelig vil vi diskutere / vurdere…
- Fremlæggelsens struktur
Under fremlæggelsen skal alle gruppemedlemmer sige noget. Først skal I præsentere jeres problemformulering – og derefter skal den besvares. Husk at konkludere på jeres problemformulering.
Derefter stiller jeres lærere jer spørgsmål.
- Supplerende materiale
Se også links:
http://www.matematiksider.dk/projekter/landmaaling.pdf (Matematik – triangulering)
www.wga.hu (Maleri og skulptur)
www.Firenze.net (Portal til butikker, museer osv. i Firenze)
www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/links.jsp (Diverse links, klik på renæssance)
http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1500-1789/renaessance/index.html
http://da.wikipedia.org/wiki/Ren%C3%A6ssance (Wikipedia om Renæssance)
http://www.natmus.dk/sw4521.asp (Nationalmuseet om Danmarks Renæssance)
- Tidsrammen
Vi har 4 dage á fem timer til rådighed.
Oversigt over AT1-forløbet hos en 1g-klasse. Undervejs vil der være mulighed for vejledning.
| Lektion | Dag 1 | Dag 2 | Dag 3 | Dag 4 |
| 1 | Introduktion – Arbejdet igangsættes |
Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. | Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. | Fremlæggelser |
| 2 | Museumsinspektor holder oplæg på gymnasiet om Renæssancen. | Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. | Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. | Fremlæggelser |
| 3 | Arbejde med problemformulering | Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. | Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. | Fremlæggelser |
| 4 | Arbejde med problemformulering | Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling | Vejledning ved lærere på gymnasiet. Forberedelse af oplæg. | Fremlæggelser |
| 5 | Arbejde med problemformulering | Ekskursion til Nykøbing. Besøg på Museet og opmåling. | Sidste frist for aflevering af problemformulering |
Fremlæggelser |
NB: Dette forløb er pt endnu ikke afprøvet.
Produktkrav
Mundtligt produkt af karakter som en gruppefremlæggelse med udgangspunkt i en Powerpoint. Gruppefremlæggelsen varer ca. 40 minutter. Hver fremlægger og besvarer deres problemformulering, som udarbejdes under vejledning. Derefter er der en dialog mellem lærere og elever. Se iøvrigt forløbsbeskrivelsen.
Opgaver
Se ovenstående forløbsbeskrivelse.
Museets Materialer
* Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing
* Rester af Nykøbing Slot – herunder genstande fra Nykøbing Slot
* Kildemateriale fra slottet
* Museumsinspektorer
Lærerens Materialer
Se ovenstående forløbsplan.
Vikingetiden og deres skibe
Vikingetiden og deres skibe
Teaser
Hvordan formidler man den viden, som man har om Vikingetiden til en 5. klasse? Hvorfra har man den viden?
Partnerskab
Midtsjællands Gymnasium og Vikingeskibsmuseet
Fag
Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Matematik
Årgang og evt. studieretning
1.g MA-Fy-Ke og MA-BT-Fy
Produktkrav
Mundtlig formidling til 5. klasse med udgangspunkt i en museumsgenstand.
Guld, kaos og jordiske rester
Guld, kaos og jordiske rester
Teaser
I undervisningsforløbet ”Guld, kaos og jordiske rester” er der fokus på moselig og guldskatte. Forløbet byder på både museumsoplevelser og et besøg på Konserveringscenter Vejle, hvor eleverne bliver klogere på, hvad vi kan lære af lig. Ud fra museets moselig, Haraldskærkvinden og hendes fortælling, får eleverne et indblik i fortiden og i hvordan man arbejder videnskabeligt med fund.
Partnerskab
Varde Museerne, Konserveringscenter Vejle, Vejlemuseerne
Fag
Fysik, Historie, Matematik og Kemi
Årgang og evt. studieretning
Forløbsbeskrivelse
Velbevarede lig er nogle af de arkæologiske fund, der besidder den allerstørste fascinationskraft. Med anvendelsen af nye naturvidenskabelige analysemetoder kan de velbevarede lig fortælle utrolige historier og give oplysninger om alt fra folkevandringer til livsbetingelserne for det enkelte individ.
Fra Danmark kender vi de velbevarede lig fra bronzealderens egekistegrave og ikke mindst de såkaldte moselig fra jernalder
Forud for museumsbesøget præsenteres eleverne for dateringsmetoder i deres undervisning i matematik og fysik, forsøg med bevaring og nedbrydning af materialer i biologi og kemi, samt kildelæsning af kildemateriale. Eleverne præsenteres for en række forskellige naturvidenskabelige analysemetoder, og de får indblik i, hvilke spørgsmål metoderne kan være med til at besvare. Det er vores mål, at eleverne ikke kun får et indblik i vores forhistorie, men får en forståelse for, hvor meget naturvidenskaben og tværfaglige samarbejder hjælper os i forståelsen for vores fælles kulturarv.
Derudover vises der rundt på konserveringscentret og i Fællesmuseumsmagasiner. Her taler vi om forskellige metoder til langtidsopbevaring af fund og eleverne introduceres til begrebet genstand:
- Hvem beslutter at noget er bevaringsværdigt?
- Hvordan sikres bevaring?
- Hvad gør konservatorerne i praksis?
- Fordele og ulemper ved forskellige metoder
I rundvisningen indgår blandt andet øvelser om lysnedbrydning, som giver gode samtaler om hvilke mekanismer, der forårsager naturlig nedbrydning.
Museets materialer
Rundvisning i udstillinger med arkæologiske metaller og humane arkæologiske levn.
Rundvisning på konserveringscenter.
Lærernes materialer
Link til materialet https://voyagerscience.dk/wp-content/uploads/2021/03/Guld-kaos-og-jordiske-rester-forloeb.pdf
Matematiske teorier og historiske fortællinger på museum
Matematiske teorier og historiske fortællinger på museum
Teaser
Forløbet er et innovationsforløb, hvor de to fag skal bidrage til at give bud på, hvordan problemstillinger indenfor de tre nedennævnte emner kan løses. Den overordnede problemstilling er:
”Hvordan sætter vi centrale matematiske teorier i spil i de historiske fortællinger på Danmarks Jernbanemuseum?”
Partnerskab
Varde Museerne og Danmarks Jernbanemuseum
Fag
Historie og matematik
Forløbsbeskrivelse
Tanken med forløbet er at inddrage Jernbanemuseets formidling og udstilling i det faglige arbejde med fagene matematik og historie på gymnasialt niveau. Samtidig er forløbet tænkt ind i målsætningen for Projekt VOYAGER, hvor elever fra ungdomsuddannelserne i højere grad skal have øjnene op for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (STEM-fag/-uddannelser). Det fremmes vha. forløb, der dels løfter faget ud af skolen og dels bliver anvendelsesorienteret og rettet mod rigtige problemer ude i virkeligheden og altså i dette forløb problemer, man har stået med historisk set i forhold til drift, brug af og anlæggelse af jernbaner.
Museets Materialer
Rundvisning og kildemateriale
Lærerens Materialer
Beskrevet i materialet.
Link til materialet: https://voyagerscience.dk/wp-content/uploads/2021/07/DJM.undervis.forloeb.voyager2021.pdf