Museologi
Atombomben – og det der fulgte
Atombomben – og det der fulgte
Teaser
Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.
Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.
Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.
Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.
(omskr. fra Stenomusen juni 2009)
Partnerskab
Egå Gymnasium og Science Museerne, Aarhus Universitet
Fag
Billedkunst, Dansk, Fysik, Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
Eleverne arbejdede tværfagligt med at kontekstualisere og perspektivere den model af Hiroshima-atombomben, som står på Steno Museet.
Atombombeprojektet resulterede i to udstillingselementer, som blev udstillet i tre måneder på Steno Museet i udstillingen om atombomben. Det ene var en tavle til “køleskabspoesi”, hvor man kunne skrive sine egne digte med magnetiske “ordbrikker”.
Det andet var en skærm med en samling multimediepræsentationer vedr. atombomben og den kolde krig.
Eleverne arbejdede med emnet i forskellige fag, og derfor giver præsentationerne, som vistes i uredigeret form,
mange forskellige vinkler på den spændende og komplekse historie.
Læs omtalen af projektet s. 6-7 i Stenomusen juni 2009.
Produktkrav
Multimedia produkter, køleskabspoesi
Opgaver
Kommer
Museets Materialer
Kommer
Lærerens Materialer
Kommer
Galleri
Elever fra Egå Gymnasium i gang med at finde frem
til ord til opgaven “Køleskabspoesi” i f m projektet
om atombomben, lavet i samarbejde med Steno
Museet.
Eksempel på køleskabspoesi, opstillet på Steno
Museet.
Egå elever præsenterer deres formidlingsbidrag til udstillingen af atombomben
på Steno Museet.
(alle billeder taget fra Stenomusen juni 2009)
Dansk identitet og nationale symboler
Dansk identitet og nationale symboler
Teaser
I 1.b har eleverne arbejdet med emnet dansk identitet og nationale symboler, og vi har i undervisningen snakket om, hvad der skal til for at formidle historie på en interessant måde, samt hvad der ud fra elevernes egne erfaringer har været gode versus dårlige museumsoplevelser. Vi har sammen sat os ind i kommunikationsstrategier og udstillingsprincipper samt set på, hvordan man kan analysere et museum på museumsniveau, udstillingsniveau og genstandsniveau. D. 25. marts 2010 skulle vi så afprøve vores teoretiske viden på noget reelt – nemlig Skanderborg Museum, Frihedsmuseet i Skanderborg, Skanderborg Historiske Arkiv samt Skanderborg Museums magasin. Eleverne var på forhånd blevet delt op i grupper, og hver gruppe havde så ansvar for at undersøge sit område, f.eks. valg af kommunikationsstrategi, udstillingsprincippet bag de konkrete udstillinger, brug af plancher, brug af montre m.m.
Partnerskab
Skanderborg Gymnasium og Skanderborg Museum
Fag
Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
Forløbet om Dansk identitet og nationale symboler startes op.
Tekst: Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Gad. 2002. s. 8-12 (Danmark og den danske identitet).
Vi taler på klassen om, hvad det vil sige at være dansker, hvad der er dansk, hvad der ens nationale identitet, hvilke nationale symboler vi kender, og hvordan disse bruges i sange, fortællinger, erindringer, myter m.m. /
Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 15-17 (nationale symboler). Vi taler på klassen om, hvilke erfaringer eleverne har med at besøge nationale symboler samt gå på museer, og vi diskuterer, hvad der er gode versus dårlige måder at udstille på. /
Eleverne inddeles i grupper og bruger en lektion på at læse teksten til deres egen gruppe samt forberedde gruppefremlæggelse for resten af klassen.
Tekst: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 127-129 + 168-172 (Dannebrog), s. 173-175 + 208-209 (nationalsang)
Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind II.s. 13-20 (kulturelle kerneområder), s. 54-57 (sproget), s. 123-125 + 135-139 (gravhøje og stendysser), s. 481-500 (Niels Ebbesen) /
Vi taler om begrebet nationalisme og brug af nationale symboler i nutiden set i lyset af globalisering, multikulturalisme, værdikamp m.m. Helt aktuelt kan vi inddrage debatten om billedet af Jellinge-stenen med Kristus forrest i vores pas. Eleverne arbejder derefter videre med deres gruppefremlæggelser og overvejer deres formidling. Hver gruppe har selv aftalt lektie til timen. Alle 6 gruppers disposition for deres fremlæggelse skal ligge på hi-konferencen inden timens slutning, så resten af klassen kan orientere sig inden fremlæggelsen i de 2 næste lektioner. /
Gruppefremlæggelser (gerne med inddragelse af powerpoint) (to lektioner):
1) Dannebrog. 2) Nationalsang. 3) Kulturelle kerneområder. 4) Sproget. 5) Gravhøje og stendysser. 6) Niels Ebbesen. /
Museologi (tre lektioner). Tekst: Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum. Systime. 2008.
– s. 5-13, 33, 40-43. Eleverne opstiller og udfylder et skema, så de kan få overblik over de forskellige begreber, strategier og principper, som nævnes i bogen. /
– s. 47-59, 95-111. /
– s. 115-131. Vi forbereder vores museumssafari, snakker om arbejdsspørgsmålene, som eleverne gruppevis skal besvare undervejs. /
Museums-safari (fem lektioner).
– Skanderborg Museum. Eleverne får en introduktion til museet og dets virke ved museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen. Museumsdirektør Helle Reinholdt fortæller om baggrunden for opbygningen af museets permanente udstilling og kort om den særudstilling, der er ved at blive bygget op. Eleverne går selv gennem den permanente udstilling og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Museum. Eleverne når frem til udstillingen om jernalder og stenalder. Museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen fortæller om arkæologi. Redskabsfremvisning med genstande fra museets samling. /
– Frihedsmuseet. Introduktion til museet ved arkivar Leif Juul Pedersen, som fortæller om indhold og udstillingsopbygning. Eleverne går selv rundt og gør iagttagelser om udstillingsteknik i henhold til stillede opgaver. /
– Skanderborg Historiske Arkiv. Introduktion til arkivarbejdet ved arkivar Leif Juul Pedersen. Eleverne deles i mindre grupper, der efter tur kommer ser avissamlingen, undersøger Skanderborgs udvikling via gamle bykort samt prøver at søge i billeddatabasen. /
– Skanderborg Museums magasin. På magasinet ledes eleverne ind i hold og orienteres af museumsformidler Charlotte Abildgaard Paulsen om magasinets opbygning. /
Opsamling på vores museums-safari. Hver gruppe har inden timens start lagt deres spørgsmål og svar ind på historie-konferencen, og de enkelte grupper gennemgår og uddyber deres svar. Vi ser på de svar, som grupperne er kommet frem til. Tekst: Nils Jørgen Rasmussen (red.): Skanderborg – kalejdoskopisk set – 1908-2008. Skanderborg Museumsforening. 2008. s. 14-22 (Skanderborg Museums historie) /
Produktkrav
Skriftlige besvarelse af arbejdsspørgsmål på museumssafari samt mundtlig fremlæggelse af disse kombineret med yderligere overvejelser, iagttagelser og refleksioner.
Opgaver
ARBEJDSSPØRGSMÅL til MUSEUMSSAFARIEN
Gruppe 1:
Fokus: Museet generelt – museumsniveau.
1) Hvordan placerer Skanderborg Museum sig i sin ydre fremtoning i forhold til sine omgivelser?
2) Hvordan præsenterer Skanderborg Museum sig selv, når man træder indenfor som gæst? Hvilket indtryk giver museets indre fremtoning? Hvilket indtryk ønsker museet at give via museumsbutikken, plakater og brochurer? Virker det efter hensigten?
3) Hvad var Skanderborg Museums bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?
4) Hvad var Frihedsmuseets bygninger brugt til, inden de blev omdannet til museum? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?
5) Hvad var Skanderborg Historisk Arkivs bygning brugt til, inden de blev omdannet til arkiv? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?
6) Hvad var Skanderborg Museums magasin brugt til, inden de blev omdannet til magasin? Hvilken betydning har det for indretning, begrænsning og muligheder?
Gruppe 2:
Fokus: Museet generelt – udstillingsniveau.
1) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ligger til grund for den permanente udstilling på Skanderborg Museum? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.
2) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i særudstillingen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.
3) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi ses i museumscafeen? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan virker det? Beskriv.
4) Hvilke generelle udstillingsprincipper er brugt på Skanderborg Museum? Lægges der mest vægt på det didaktiske, det affektive eller det æstetiske? Hvordan kommer det til udtryk? Er det godt eller skidt? Beskriv.
5) Hvilken overordnet kommunikationsstrategi er den dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?
6) Hvilket overordnet grundlæggende udstillingsprincip er det dominerende på Frihedsmuseet? Hvordan kommer det til udtryk?
Gruppe 3:
Fokus: Montreopbygning – udstillingsniveau.
1) Hvor er montrerne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet?
2) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?
3) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?
4) Hvor er montrerne på Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet?
5) Hvordan virker deres fysiske placering, farve, størrelse og udformning i forhold til selve bygningen og rummets indretning?
6) Hvilke informationer fås om udstillingen via montrernes ydre? Hvordan indgår montrerne i udstillingen, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten? Virker det efter hensigten?
Gruppe 4:
Fokus: Plancheopbygning – udstillingsniveau.
1) Hvor er plancherne i Skanderborg Museums permanente udstilling placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres fysiske placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?
2) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?
3) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?
4) Hvor er plancherne i Frihedsmuseet placeret, og hvordan er de fysisk udformet? Hvordan virker deres placering, størrelse og udformning i forhold til udstillingens indhold og til rummets indretning?
5) Hvordan er planchernes information opbygget, og hvordan er det meningen, at de skal fungere for museumsgæsten?
6) Hvordan er sproget på plancherne? Hvem henvender man sig til? Hvilket vidensniveau forventes af museumsgæsten? Hvilket vidensniveau formidles via plancherne? Virker de efter hensigten?
Gruppe 5:
Fokus: Den permanente udstilling – historiesyn og samfundslag.
1) Hvad er emnet for den permanente udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?
2) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i samfundet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?
3) Hvilket historiesyn er den permanente udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?
4) Hvad er emnet for Frihedsmuseet udstilling, og hvordan har man valgt at præsentere dette emne?
5) Hvem er de udvalgte personer, og hvor kommer de fra i forhold til emnet? Hvem er ikke medtaget? Hvad har man i udvalget af personer lagt vægt på og hvorfor?
6) Hvilket historiesyn er Frihedsmuseets udstilling udtryk for? Hvordan kunne man alternativt have valgt at præsentere det samme emne?
Gruppe 6:
Fokus: Den permanente udstilling – personer og genstande.
1) Hvilke konkrete personer er taget med i den permanente udstilling på Skanderborg Museum, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?
2) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?
3) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?
4) Hvilke konkrete personer er taget med i udstillingen på Frihedsmuseet, og hvordan er disse præsenteret i udstillingen?
5) Hvilke konkrete genstande er udstillet? Hvad har man valgt at lægge vægt på? Hvad har man fravalgt?
6) Hvordan har man valgt at placere genstandene i forhold til hinanden? Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde, og hvad har man ønsket at opnå med det? Virker det efter hensigten?
Gruppe 7:
Fokus: Skanderborg Slot + Niels Ebbesen.
1) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Skanderborg Slot, og hvad ligger til grund for denne placering?
2) Hvilke genstande har man valgt at udstille i forhold til Skanderborg Slot? Hvad har man fravalgt?
3) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?
4) Hvor i Skanderborg Museums permanente udstilling har museet valgt at præsentere Niels Ebbesen, og hvad ligger til grund for denne placering?
5) Hvad har museet valgt at udstille i forhold til Niels Ebbesen? Hvad har man fravalgt?
6) Hvilken information ønsker man at formidle, og hvordan har man valgt at gøre det? Hvordan er udstillingen opbygget? Virker det efter hensigten?
Lærerens Materialer
* Aase Haubro Bitsch: Et yndigt land? Gad. 2002. s. 8-12 (Danmark og den danske identitet)
* Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind I. s. 15-17 (nationale symboler), s. 127-129 + 168-172 (Dannebrog), s. 173-175 + 208-209 (nationalsang)
* Inge Adriansen: Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000. Museum Tusculanums Forlag. 2003. Bind II.s. 13-20 (kulturelle kerneområder), s. 54-57 (sproget), s. 123-125 + 135-139 (gravhøje og stendysser), s. 481-500 (Niels Ebbesen)
* Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum. Systime. 2008. s. 5-13, 33, 40-43, 47-59, 95-111, 115-131 (4 typer webmuseer, museumsanalyse med museumsniveau, udstillingsniveau og genstandsniveau, 4 kommunikationsstrategier, forskellige historiske tidsperioder og forskellige måder at systematisere og at udstille genstande på, 3 udstillingsprincipper)
* Nils Jørgen Rasmussen (red.): Skanderborg – kalejdoskopisk set – 1908-2008. Skanderborg Museumsforening. 2008. s. 14-22 (Skanderborg Museums historie)
Dødsstraf og dualisme – Jens Nielsens vej til skafottet
Dødsstraf og dualisme – Jens Nielsens vej til skafottet
Teaser
Klokken lidt over 7 om morgenen den 8. november 1892 bliver en mand ført frem i gården på Horsens Straffeanstalt. Ti minutter senere er han død. Dette bliver den sidste henrettelse i Danmark med økse.
Med udgangspunkt i Fængselsmuseets udstilling ’Den Sidste Henrettelse’ og fortællingen om den dødsdømte Jens Nielsen får eleverne en personlig vinkel på diskussionen om brug af dødsstraf – både historisk set og med tråde til nutiden.
Formålet med samarbejdet er at inddrage eleverne som aktive medformidlere af historien.
Partnerskab
Fængselsmuseet og Horsens Gymnasium og Hf
Fag
Historie, samfundsfag, engelsk, tysk, dansk, museologi
Årgang og evt. studieretning
1.g og 2.g
Forløbet består af en dialogbaseret rundvisning og en projektopstarts-del, hvor eleverne selv får mulighed for at arbejde videre med historien, med et kom godt i gang-boost. Dette munder ud i produktet, En (ny) stemme i historien, som er en podcastudstilling, som udstilles på Fængselsmuseet i eget udstillingslokale.
Rundvisningen er tilrettelagt som en æstetisk læreproces for eleverne. Det betyder, at de får bragt både hjerne, hjerte og krop i spil. Rundvisningen er desuden dialogbaseret for at invitere eleverne ind på museet som deltagere. De skal aktivt tage stilling til – og reflektere over – emner som dødsstraf, retten til liv og samfundets behandling af fattige og kriminelle.
Produktudviklingsforløbet, En (ny) stemme i historien, består af en aktivitet, som eleverne starter op efter rundvisningen. Her får de tildelt en problemformulering af museumsformidleren, og herefter skal de – i grupper – udvikle et lydbaseret formidlingsprodukt.
Der bliver sat tid af til idégenerering og vejledning ved museumsbesøget, men selve produktudviklingen foregår hjemme på skolen.
Fængselsmuseet modtager det færdige produkt, og elevernes audioformidling bliver efterfølgende udstillet i en celle på museet til glæde og gavn for dem selv og for de øvrige gæster. På den måde bliver eleverne medformidlere af historien.
Der skal bruges: Bærbart device, mobiltelefon til eventuelle fotos, en god mikrofon til lydoptagelser
Opgaver
En (ny) stemme i historien. Podcast-produktion. Se beskrivelse ovenfor.
Lærerens Materialer
Læreren får tilsendt digitalt forberedende materiale
Herudover anbefaler vi, at I sætter tid af til at se DR-dokumentaren ’Danmarkshistorien på vrangen: Vold gennem tiderne’ fra 2020 (varighed 43 minutter).
Dokumentaren giver et indblik i det samfund, som Jens Nielsen voksede op i, ligesom hans personlige historie også præsenteres.
Link til dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-paa-vrangen_-vold-gennem-tiderne_150961
Museets materialer
Fængselsmuseets arkiver
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Hvad har vanitas og hüzun med mig at gøre?
Teaser
Et salmeforløb, en udstilling om døden, en forfatter, en kunstner, en studietur til Istanbul, produktion af AT-synopser og egne fiktioner om døden.
Partnerskab
Randers Statsskole og Museum Østjylland
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Museologi, Religion
Klassen forbereder sig ved at analysere Kingosalmer og Stilleben med Vanitas-motiver, hvor de især koncentrerer sig om symboler og stilistiske virkemidler. De læser Pamuks erindringer: Istanbul og koncentrerer sig især om det arabiske begreb hüzun, som bruges sammen med vesteuropæsike vanitas-begreb.
På studieturen til Istanbul har eleverne (bl.a.) i deres møde med byens slumkvarterer, dens museer og officielle kultur fokus på forgængelighed, tomhed stillet over for den pragt, som byen også udstråler (især fordi den renoveres til EU-kulturbyåret 2010).
De skriver AT-synopsis om Pamuk og Istanbul (hüzun) med metoder fra dansk (biografisk, ideologikritisk), museologi (Topkapi-paladset) og (lidt) historie (kildekritik).
De får en oplæsning på KHM af en moderne tekst om døden (se materialer), en rundvisning og dialog med en museumsformidler, de laver en museologisk analyse af udstillingen og de analyserer udvalgte skulpturer og billeder på Kunsthistorisk Museum i Randers.
De skriver deres egne tekster om møder med døden – ud fra en diskussion om eksistentiel tomhed. De læser dem op for hinanden og analyserer dem med fokus på hüzun og vanitas.
Produktkrav
AT-synopser og egne tekster om døden
Opgaver
Lav en billedserie om hüzun i Istanbul
Lav en billedanalyse af et Stilleben
Lav en museologisk analyse af Topkapi-paladset (eller et andet museum)
Skriv en tekst om døden – den skal kunne læses op
Lærerens Materialer
Kingo: Far verden far vel, Sorrig og glæde
Lemmerz-skulptur, Sven Dalsgaard-billeder, Stilleben (især fra barokken)
Orhan Pamuk: Erindringer om Istanbul
Studietur til Istanbul med elevernes egne materialer om forskellige lokaliteter, musik, arkitektur, museer mm
Galleri
3.x fra Randers Statsskole ved Topkapi paladset i Istanbul.
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Teaser
Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Klassetrin: 1.g
Studieretning: Ma A Fy B / Bi B
Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter
Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?
1) Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2) Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3) Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4) Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5) Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:
Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)
Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)
Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
· Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.
Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.
Museets Materialer
Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.
Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk
Lærerens Materialer
Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.
Galleri
Her kan du lytte til gruppernes podcasts:
Lydafspiller
Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre
Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.
Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.
Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.
Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.
Intro i historie
Teaser
Teaser: genstande kildetekster historie
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
Forløb: Intro i Historie – afholdes hvert år i STX og HF
Intro til faget historie i 1.stx og 1.hf:
I Struer ligger museet lige ved siden af gymnasiet, derfor er det let at samarbejde. I skoleåret 2012-13 har alle nye klasser i stx og HF været på besøg på Struer Museum i deres første historietime. Vi har 90 minutters lektioner og i forbindelse med præsentation af faget og kildebegrebet i historie gik vi over på museet, hvor vi blev mødt af museumsleder Jesper Bækgaard.
Jesper Bækgaard illustrerede genstandenes betydning gennem en konkurrencelignende øvelse. Flere genstande blev sendt rund ved bordene: Hvad er det? Hvad bruges genstanden til? Hvorfor har museet bevaret genstanden? Derefter gav Jesper Bækgaard eleverne indblik i forskellene på at bruge genstande og skriftlige beretninger som kilder.Til sidst blev eleverne vist rundt på museets udstillinger og i Buchholtz hus.
Arrangementet var centralt arrangeret som en del af introprogrammet og er blevet positivt modtaget af både elever, lærere og museet, der gerne vil have lov til at åbne elevernes øjne for, hvad de laver.
Oplæg til historielærerne:
Den 1. normale historietime (2 moduler) afholdes som skitseret nedenfor i introforløbet:
1.modul 1: Historielæreren introducerer til faget historie og de forskellige materialetyper (skriftlige kilder, fremstillinger, billeder, tabeller, film m.v.
2.modul 2: Klassen og læreren besøger Struer museum, hvor museumsinspektør Jesper Bækgaard vil fortælle om genstande og dets betydning for vores viden om historie. Desuden vil eleverne blive vist rundt i udvalgte områder af museet.
Modulerne planlægges centralt i samarbejde med Jesper Bækgård og vil fremgå af lectio
Materialer: Genstande og udstillinger på museet og i Buchholtz hus
Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie
Produktkrav
Ingen særlige
Opgaver
Lytte, se, lære.
Museets Materialer
Materialer: Genstande og udstillinger på museet og i Buchholtz hus
Lærerens Materialer
Henrik Bonne Larsen: Introduktion til historie
Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?
Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?
Teaser
Hvad er kulturarven og hvem bestemmer over den? Hvordan kan museerne tiltrække nye besøgende?
Museerne i samfundet, kulturpolitik og befolkningens kulturforbrug.
I engelsk fokuseres der på Parthenon-konflikten mellem The British Museum i London og det nye Parthenonmuseum i Athen.
Oldtidskundskab fokuserer på den antikke skulptur og museernes udstillingsprincipper. Samfundsfag fokuserer på kulturarven som politisk slagord, spørgsskemaundersøgelse om museumsbrug (kvantitativ metode).
Partnerskab
Viby Gymnasium og HF og Antikmuseet
Fag
Engelsk, Museologi, Oldtidskundskab, Samfundsfag (AT)
Årgang og evt. studieretning
2.g
Program for AT-projekt i 2.g
Program på Antikmuseet: to dage.
Første dag:TING og BETYDNING
Øvelse: Hvad er en genstand og hvad kan den fortælle?
Vi har fundet nogle originale genstande frem, og de deles i op i 3-4 grupper, som får hver deres genstand og leger ”hvad er det”.
Præsentation af nogle eksempler på genstande i museet samling
Eksempler på både en god antik historie og en moderne aktualitet.
Centrale spørgsmål: Hvor kommer genstanden fra?
Hvilken betydning havde den i antikken?
Hvordan kan vi sige noget om det?
Hvordan er den endt som kulturarv?
Hvilken betydning har den i dag?
Gruppeøvelse: Lær Antikmuseet at kende
Arbejdsgrupperne arbejder med et opgavesæt.
Øvelse: Vis mig din sko og jeg fortæller hvem du er.
Grupper vælger deres genstand ud.
De syv grupper præsenterer meget kort deres genstand og grunden til de har valgt den.
Anden dag: BETYDNING og FORTÆLLING
Grupperne arbejder med den udvalgte genstand. Der sættes 7 arbejdskupeer op, hvor I kan sidde med jeres bærbare computere.Vinkel: hvilken historie kunne man fortælle om genstanden, så den bliver interessant. Hvordan skal det præsenteres?
Øvelser om storytelling
Grupperne arbejder videre med deres historie.
Grupperne fremlægger det foreløbige arbejde for hinanden og får feedback fra de andre.
Tredje dag: GENSTANDSFORTÆLLINGER på skolen
Lav produktet færdig. Præsentation på skolen, arbejde på skolen. Man kunne godt tage noget ed fra museet (få genstande). Mulighed for teknisk hjælp med præsentation.
Opstilling af udstilling i samlingssalen.
Den følgende uge: præsentation af noget af udstillingen på morgensamlingen (5-7 minutter)
I forbindelse med studieturen til London besøges British Museum, The Imperial War Museum, Tate Modern og Shakespeare’s Globe. Alle steder forholder eleverne sig til museernes målgrupper og udstillingsprincipper.
Produktkrav
EN UDSTILLING I SAMLINGSSALEN OM DE UDVALGTE GENSTANDE, HVOR I FÅR FORTALT DEN HISTORIE, SOM I SYNES GØR TINGEN SÅ LEVENDE SOM MULIGT! IKKE ALLE TING KAN SLÆBES MED UD PÅ SKOLEN, SÅ I MÅ BENYTTE VIDEO, POWER POINT OSV. TIL AT PRÆSENTERE DEM. UDSTILLINGEN KOMMER TIL AT STÅ I SALEN FRA DEN 30. NOVEMBER TIL DEN 2. DECEMBER – OG DELE VIL OGSÅ BLIVE UDSTILLET PÅ ANTIKMUSEET!
Opgaver
eriode, de er ansvarlige for. Gruppen skal forberede en fremlæggelse for resten af klassen af ca. 20 min varighed.
I skal lave en
a.) Præsentation og en analyse af jeres værker.
Og I skal til sidst i fremlæggelsen
b.) samle op på jeres periodes typiske stiltræk.
(Se fx analysemodellen på http://www.viby-gym.dk/bp/Oldtidskundskab.htm eller bagest i Oldtidens Grækenland.)
Lærerens Materialer
Oldtidskundskab
Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”. ”Fig.” henviser til Bender/Bundgaard Rasmussen, Oldtidens Grækenland. Der findes i de fleste tilfælde bedre fotografiske gengivelser, og de fleste kan findes på nettet.
Engelsk Se den vedhæftede forløbsplan og links under “forløbsbeskrivelse”.
Samfundsfag Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”.
Samfundsvidenskabelig metode
Kulturarv – hvad er det?
Materiale i kopi.
Kulturarv-et nyt politisk slagord. Information.dk
Kulturarv-et identitetspolitisk konfliktfelt. Historie-online.dk
Kulturarvstyrelsens hjemmeside. www.kulturarv.dk
Hvad er et museum?
Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum, Systime 2008, s. 33 – 45
Hvem går på museum?
www.kum.dk
Kulturvaneundersøgelsen 2004
Indsamling af data – kvalitativ og kvantitativ metode
Per Henriksen mfl.: Fold dig ud i Samfundsfaglige metoder s.13-31.
Afsluttende diskussion
Politiken 2/12: Kulturen skal ud i indkøbscentrene og kulturen skal ud og møde borgerne.
Galleri
2.c, Viby Gymnasium på Antikmuseet, Aarhus Universitet.
Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?
Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?
Teaser
Hvad skal vi med et kunstmuseum? – Hvilken samfundsfunktion udfylder museet? Hvordan kan man formidle disse ting og hvordan formidle kunstoplevelsen?
Forløbet har fokuseret på at give eleverne en bevidsthed om, hvordan – især moderne – kunst spiller en rolle i vores samfund. På museet og i de to fag (engelsk og samfundsfag) er der arbejdet med oplæg, diskussioner, skriveopgaver, powerpoints mm. En del af elevernes arbejder har efterfølgende fundet plads på museets hjemmeside.
Partnerskab
Skive Gymnasium og HF og Muserum tidl. Museum Salling
Fag
Engelsk, Museologi, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet har varet fra medio oktober til primo december 2009.
Start med eftermiddag på museet, hvor forløbet blev introduceret, og hvor kunstmuseets formidlingsinspektør introducerede til museets samlinger og diskuterede kunstmuseets rolle med eleverne. Herefter start på individuelt arbejde ud fra udvalgte værker.
Engelsk: skriftligt arbejde med formidling af museets rolle via museets hjemmeside (inkl. løbende mailkontakt mellem eleverne og formidlingsinspektøren), samt med egne skønlitterære tekster (digte) med afsæt i oplevelsen af individuelle kunstværker. Desuden også evaluering af forløbet på engelsk.
Mundtligt: Diskussion af sagprosatekster om kunst og kunstens rolle, samt analyse af digte skrevet ud fra bestemte kunstværker. Øvelse (på engelsk) i grupper med diskussion af udstillingsprincipper, kommunikationsstrategi og planlægning af udstilling – afsæt i Museumsgrundbogen..
Samfundsfag: se under ”opgaver”.
Opfølgende besøg på museet i forbindelse med en ny udstilling med moderne kunst (Rasmus Bjørn: City Life) såvel som en samlet afsluttende præsentation og diskussion med deltagelse af de involverede samt museets leder og skolens rektor.
Produktkrav
digt (eng), sagprosatekst (eng), ppt, eval (eng)
Opgaver
Engelsk:
Udover tekstanalyser og øvelser på klassen har der været flg. skriftlige opgaver:
1. Processkrivning på museet – indsamling af indtryk og ideer til senere brug, med udgangspunkt i selvvalgt kunstværk (eleven arbejder på engelsk):
a) lav en kort beskrivelse af centrale elementer i værket (gerne mindst 4-5 stykker) – hvad enten de er figurative eller bare form eller farve
b) for hvert af de elementer, du har på din liste, skriver du 3- 5 adjektiver og 3-5 verber, der beskriver elementet/hvad ”det gør”.
c) Formuler nogle sætninger, der udtrykker din reaktion på værket – hvilke tanker gør du dig om værkets udtryk, om de følelser, det evt. sætter i gang hos dig, om det faktum, at værket vises på et kunstmuseum…(> sammenkædning med samf – delen).
2. Digt til billede:
I første del af din tekst skal indgå ”billeddannende” beskrivelser af de væsentlige elementer i kunsværket – Læseren skal altså kunne danne sig et billede af (dele af) værket, men du skal ikke nødvendigvis stræbe efter en samlet beskrivelse af værket – bare de elementer, du har hæftet dig ved.. Hertil bruger du pkt. a) og b) fra noterne.
I anden del af din tekst skal ”digtes en historie” over værket – hvad er det, værket fortæller om, hvad er der måske sket ”lige for lidt siden”/kommer der til at ske ”om lidt”? Hvilken atmosfære er der i værket? Også her skal du tænke på dit ordvalg, og gøre det så billeddannende som muligt. Hertil bruger du (dele af) pkt. c).
I sidste del af din tekst skal du ”træde ud af billedets verden” og blive beskuer på museum: når du går fra værket og videre i udstillingen, eller ud fra museet, hvad tænker du så på? (Hertil bruger du også pkt. c).
3. Gruppevis arbejde med elementer fra museets hjemmeside:
grupperne fordeler områderne imellem sig, diskuterer og skriver introduktion til disse på engelsk. Vær opmærksom på jeres målgrupper. Koordiner indholdet i de enkelte gruppers arbejde, så teksterne ikke overlapper. Undervejs kan Mette Dyrberg kontaktes, hvis der er punkter, I gerne vil have uddybet.
4. En evaluering af Intrfaceforløbet på engelsk.
Samfundsfag:
Med udgangspunkt i Pia Kjærsgaards debatindlæg om begrænsninger i kulturstøtte og kvaliteten af moderne kunst, samt Bjørn Nørgaards respons (og andre), er det opgaven at identificere og redegøre for forskellige opfattelser af kulturens rolle i samfundet, herunder særligt det offentliges rolle (statsstøtte, kommunal støtte).
Herefter skal egne erfaringer fra besøg på SNYK, herunder analysen af udvalgte kunstværker, inddrages i en diskussion af kulturpolitik. Herunder særligt fokus på politikernes rolle i tildeling af kulturstøtte, samt afsluttende med lokal debat om investering i SNYK og kulturens rolle for skive i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Museets Materialer
Besøg i kunstmuseets udstillinger:
- særudstillingen ”The Exquisite Capabilities of the Flying Carpet” med værker af Mie Olise: maleri, video og installation.
- udstillingen ”Aftryk” med fotografiske værker fra kunstmuseets egen samling, bl.a. værker af Søren Lose, Per Bak Jensen og Erik Steffensen.
Lærerens Materialer
Fælles:
Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at Læse et Museum (2009): Kapitel 2, kapitel 3, samt side 104 – 111
Samfundsfag:
”Jeg kunne være en god kulturminister” Politiken | 04.08.2009 | Kultur | Side 1 | 1281 ord | artikel-id: e19e1e7c
”Pia Kjærsgaard sætter sig på kulturmidler” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 924 ord | artikel-id: e19e7c8f
”Nyskabende kunstnere er venstreorienterede” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 1679 ord | artikel-id: e19e7c99
”Interview: Det var aldrig gået uden den parterede hest” Politiken | 16.08.2009 | Kultur | Side 1 | 3518 ord | artikel-id: e1a1ef71
”Nyt museum” Skive Folkeblad | 02.11.2009 | 1. sektion | Side 11 | 845 ord | artikel-id: e1bfa7fa
”Skive skal have skarpere profil” Skive Folkeblad | 11.11.2009 | 1. sektion | Side 8 | 414 ord | artikel-id: e1c33746
”Den nye økonomi- med passionen som drivkraft” af Christer Sturmark, Forlaget Fremad, s. 15-29.
Engelsk:
Britannica Concise Encyclopedia: conceptual art:
Forum/Conceptart.org.
http://www.conceptart.org/forums/archive/index.php/t-110.html
Modern Art
http://www.freerepublic.com/focus/f-chat/1421637/pos
The Importance of Visiting Museums and Galleries
http://www.howtodothings.com/travel/the-importance-of-visiting-museums-and-galleries
Poesi
fra: M & P Benton: Double Vision (1990):
J.O. Taylor: Van Gogh, Cornfield with Crows (1990)
F. Barker: Just Passing (1990)
C. Rowbotham: The Artist, Arles, 1890 (1990)
W.H.Auden: Musée des Beaux Arts (1990)
F. Adcock: Leaving the Tate (1990)
Billeder: Van Gogh: Cornfield with Crows (1890) Breughel: The Fall of Icarus (1558)
Galleri
Mellemkrigstiden
Mellemkrigstiden
Teaser
Kulturhistorisk Museum Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i, dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.
Partnerskab
Randers Statsskole og Museum Østjylland
Fag
Dansk, Historie, Museologi
Mellemkrigstiden. Dansk-historieopgaven
Danskdelen:
1. Introduktion til perioden se www.goldendays.dk, faktalink på konferencen og læs i Litteraturens Veje.
2. Fokus på temaer i 20´erne: kaos, usikker søgen efter ny identitet (efter 1. verdenskrig), teknikbegejstring, fart og tempo.
3. Fokus på temaer i 30´erne: barndommen, seksualiteten, arbejdsløshed, nazisme
4. Fokus på ekspressionisme, surrealisme, realisme: Tom Kristensen, Emil Bønnelykke, Gustaf Munch-Petersen, Salvador Dali, Garcia Lorca, Hans Kirk, H.C.Branner, Bertolt Brecht.
5. Individuelle valg af områder, konkrete materialer til analyse.
6. Vejledning (18 elever skrev i dansk).
Kulturhistorisk museum i Randers og museologi indgik i dette forløb dels med udstillingerne om 30´erne – herunder De Buhlske stuer, som eleverne lavede arbejdsopgaver i (se bilag), dels med arkiverne, hvor eleverne søgte materialer om Randers og Randers Statsskole i 30´erne.
Produktkrav
Dansk-historie opgave
Museets Materialer
De Buhlske Stuer
Arkiverne på museet (om Randers og Randers Statsskole i 1930erne)
Lærerens Materialer
www.goldendays.dk
Litteraturens Veje
Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv
Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv
Teaser
Hvordan fortæller man historien om sig selv? Hvilke teknikker kan tages i brug for at formidle erindringer fra ens fortid? Hvordan iscenesættes en identitet? Og hvordan iscenesættes en kulturs identitet – på et museum?
Partnerskab
Randers Statsskole og Museum Østjylland
Fag
Dansk, Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
2.g (2008-2009)
Selviscenesættelsens genrer i senmoderniteten med inddragelse af immateriel kulturarv.
1. Skriv max.10 linjer om din første skoledag (eller det første, du husker fra skolen). Du skal læse din erindring op for klassen, og vi analyserer med fokus på tema og fortælleteknik.
2. Karakteriser Mathildes fortælleteknik (kompendium). Hvilke temaer fokuserer hun på? Hvilket billede tegner hun af sig selv? (dannelsesrejsen)Tag notater til Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium). Vi læser de resterende selvbiografier op og karakteriserer dem.
3. Redegørelse for hvad det senmoderne er i denne sammenhæng (Giddens). Brainstorm på selviscenesættende genrer i TV, på nettet og i litteraturen (fx Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor”).
4. Hvad er immateriel kulturarv? Hvem indsamler den? Hvor udstilles den? I hvilken form?
5. Den biografiske metode og nærlæsning introduceres. Hvor lidt/meget viden om forfatteren skal der til for at man kan tale om biografisk metode?
6. Tag notater til “Selvbiografi og identitet” (indtil selvbiografi og barndom). Tag notater til Christina Hesselholdt: “Hovedstolen” ud fra arbejdsspørgsmål (kompendium)
7. Vi undersøger www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser og leg med identiteter. Analyse af (barndoms)fotos.
8. Diskussion af sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium). Hvor går grænsen for hvad man kan tillade sig at skrive om andre mennesker. Inddragelse af eksempler fra sladderpressen.
9. Historisk perspektiv: ”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan ”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium) analyseres med henblik på temaer og fortælleteknik. Hvilke forskelle er der i selviscenesættelsens former i romantikken, realismen og postmodernismen?
10. Diskussion af ”Hvem ejer kulturarven” med inddragelse af Museumsgrundbogen (s.63ff).
Produktkrav
Selvbiografi
Opgaver
Se forløbsbeskrivelsen ovenfor!
Museets Materialer
En hvilkensomhelst udstilling.
Museet som kulturindsamlende, kulturbevarende og kulturfortolkende institution.
Lærerens Materialer
Selvbiografi: løgn eller terapi (kompendium).
Giddens
“Selvbiografi og identitet” (kompendium).
Christina Hesselholdt: “Hovedstolen”
www.dasbeckwerk.dk med henblik på Claus Beck Nielsens selviscenesættelser .
Sagsanlægget mod Claus Beck-Nielsen ud fra artikler (kompendium).
”Små erindringer” af Henrik Pontoppidan
”Mit livs Eventyr” af H.C. Andersen (kompendium)
”Hvem ejer kulturarven?” , Museumsgrundbogen, Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008 (s.63ff).
Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden
Ungdomsoprør i Struer, i Danmark, i verden
Teaser
Thy-lejren
Kvinder
Hippier
kulturrevolution
Ungdomsoprør
kvindekamp
Hippie Ove
Partnerskab
Struer Statsgymnasium, HF og HHX og Struer Museum
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Historie, Museologi
Årgang og evt. studieretning
Kulturrevolution i Danmark efter 1945
Optakt til samarbejde imellem Struer Museum og Struer Statsgymnasium.
“Den bærbare lyd”
Lokalhistorisk café på Struer Museum
Eleverne var reportere og skulle som led i et danskfagligt forløb om “New Journalism” skrive en reportage hvor de skulle iagttage såvel form som indhold. Link til stil: /uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Stil.pdf
I sammenhæng hermed deltog eleverne i historie i 2 rundvisninger samt foredrag om museologi på musseet ved Sara Jensen. Som optakt til forløbet om museologi var klassen på studietur til Prag, hvor eleverne besøgte nationalmuseet.
Som forberedelse til AT-forløbet har fagene historie og dansk sideløbende gennemgået 2 baggrundsforløb: dansk og historie
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Historie.pdf
/uploads/Majken Miller/forloebsplaner/Dansk.pdf
AT-forløbet:
60’erne – Kultur- og samfundsændringer
– lokalt – nationalt – og internationalt
Emner:
Hvad skete nationalt og internationalt? Hvordan påvirkede det lokalt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
1. Skolen – studenteroprøret
2. Kønsroller
a) rødstrømper og andre kvindegrupper
b) kvinder på arbejdsmarkedet – arbejdsliv
3. Thylejren – Christiania – alternative livsformer – storfamilie – kollektiver.
4. Unge og ungdomskulturer – hippier og andre ungdomsgrupper – både politiske, kulturelle og sociale
Kulturlivet i Struer (Fælles indslag for alle grupper ud fra aviser – elever vælger selv fokus)
– Hvad gik der i biografen?
– Diskoteker?
– Kunstfonddebat? Rindalisme?
– Kunsteksperimenter.
– Hvilke forfattere omtales i avisen/holdt foredrag i Struer
– Find evt. selv et andet kulturelt fokus ud fra aviserne eller jeres interviews
Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/
video 1:
Produktkrav
Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen. 2. Video/Podcasting: 3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. 4. Fernisering på museet om fredagen kl. 13.00
Opgaver
1. Skriftligt: ½-1 side om metodeovervejelser jf. AT-læreplanen.
2. Video/Podcasting: Indslag (TV-reportage 5-1o minutter) om det valgte emne efter modellen:
Det er nu 40 år siden – – – :
– præsentation af gamle billeder, filmklip, avisudklip
– interviews med dem, der har oplevet det
– lydklip fra dengang (evt. musik)
– genstande fra dengang
– betydningen
– forskellen på Struer – Danmark – verden
Osv.
3. Fysisk udstilling på museet og i ”Byskriveren” med plancher lyd mm. Lnk til Byskriveren – se under Struers historie, årstallet 1967
Fremlæggelse: Fernisering på museet kl. 13.00
Museets Materialer
Udstillingsgenstande
Aviser fra 68-73
Brug af mediecenteret
Brug af lokalhistorisk arkiv
Byskriveren
Kommunikation
Udstillingslokale
Lærerens Materialer
Sally Thorhauge m.fl. Museumsbogen
Anne Okkels Olsen m.fl. Når lyset bryder frem
metodemateriale (f.eks. interviewteknik)
Kühle: Danmarkshistorie efter 1945
Litteraturhistorie: Fra runer til graffiti
Kvinder på B&O fra tidsskriftet FRAM
Årsskrifter og skoleblade fra Struer Statsgymnasium
Studenterfotos fra perioden
Skolefilm fra 1955
diktafoner
digitalkameraer
Galleri
Omtale i Dinby: http://www.dinby.dk/struer/struer-museum-og-struer-statsgymnasium-er-med-i-intrface-et-samarbejde-mellem-gymnasier-og-mu
Avisartikel om projektet – her den elektroniske udgave. Dagbladet Struer blev inviteret og kom og fotograferede og interviewede eleverne undervejs i projektet.
Se resultatet i Byskriveren:Se under Struers historie, årstallet 1967 http://www.byskriveren.dk/web/
Den fysiske udstilling med fernisering: Museumsdirektør Torben Holm fra Struer museum byder velkommen til de mange gæster.
Elevernes produkter/udstillinger: her er Byskriveren ved at blive justeret af en tekniker og udstillingen om Thylejren finpudses af Emma.
De sidste informationer findes inden fremlæggelsen på museet – og der fortælles og gæsterne lyttede interesseret
Også pladesamlingen kom på udstilling – mannequindukken fik en mere autentisk sweater på efter konsultation med museet – sammenlign selv med billedet fra avisen. nedenunder
- Der fortælles om processen
- Vi stiller op for fotografen og projektet!
Uwe Wölcke – tysk fotokunst formidles af tyskhold på Industrimuseet
Uwe Wölcke – tysk fotokunst formidles af tyskhold på Industrimuseet
Teaser
Danmarks Industrimuseum udstillede 34 fotografier af den tyske fotograf og naturvidenskabsmand Uwe Wölcke. Udstillingen var udlånt af Deutsche Arbeitsschutzausstellung (DASA) i Dortmund og vistes for første gang i Danmark.
“Uwe Wölckes fotografier viser maskiners og bygningers forfald og forgængelighed. Nedlagte industrianlæg og maskindele, som blot venter på at blive revet ned eller hugget op, og landskaber overladt til sig selv. I takt med at industrivirksomheder lukker, og vi bevæger os fra et industrisamfund til et postindustrielt samfund, ligger de gamle fabriksbygninger rundt i landskabet som en forgangen kulturs relikvier, industrikulturen.” (fra Industrimuseets hjemmeside)
En 2.g klasse fra Horsens Gymnasium arbejdede i deres tysktimer med Uwe Wölckes fotografier og katalogtekster og producerede syv forskellige lydfiler med overskrifterne: Ruhrdistriktet, Fønixlegenden, baggrund og metode, Uwe Wölcke, tvetydigheden, computermanipulation og syv underemner i udstillingen.
Et 3.g A-niveau hold oversatte udstillingsskiltene fra tysk til dansk.
Konceptet med at lade et sprogfag arbejde med museumsgenstande, -udstillinger og -udstillingstekster kan genbruges af alle sprog.
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Museologi, Tysk
Årgang og evt. studieretning
2.g
Danmarks Industrimuseum udstillede 34 fotografier af den tyske fotograf og naturvidenskabsmand Uwe Wölcke.
En 2.g klasse fra Horsens Gymnasium arbejdede i deres tysktimer med Uwe Wölckes fotografier og katalogtekster og producerede syv forskellige lydfiler med overskrifterne: Ruhrdistriktet, Fønixlegenden, baggrund og metode, Uwe Wölcke, tvetydigheden, computermanipulation og syv underemner i udstillingen.
Et 3.g A-niveau hold oversatte udstillingsskiltene fra tysk til dansk.
Produktkrav
lydfiler og skilte
Opgaver
Oversættelse og omskrivning af katalogtekster
Derefter indtaling af teksterne til brug i udstillingen til gæster
Oversættelse af udstillingsskilte fra tysk til dansk
Museets Materialer
Uwe Wölcke særudstillingen
Lærerens Materialer
Udstillingskataloget til særudstillingen Phoenix in die Asche
Fotografierne til samme udstilling
Galleri
Her er de tyske udstillingstekster oversat / omskrevet til dansk:/uploads/Sally/Teksttilskilte.docx
Her er skiltet, som var placeret ved høretelefonerne, hvor man kunne høre elevernes indtalte lydfiler: /uploads/Sally/teksttilskiltvedlydfiler.doc
Her er lydfilerne til udstillingen:
Lydafspiller
Her er billeder af fotos, udstillingen, fotografen Uwe Wölcke, udstillingsarrangøreren og elever og lærere og mange andre gæster til udstillingsåbningen:
De tre fotografier ovenfor er taget af fotografen Uwe Wölcke.
- Eleverne hygger uden for ved Café Gaslight ved Industrimuseet, inden de skal ind til ferniseringen.
- Lærerne ankommer
- De to fotos ovenfor viser dels introskiltet om udstillingen, dels et udsnit af udstillingsrummet, hvor fotografierne var ophængt.
- Museumsleder Ole Puggaard byder ferniseringsgæsterne velkommen. I baggrunden museumsformidler David Olsen og til højre for ham Uwe Wölcke.
- Museumsformidler David Olsen med fotografen Uwe Wölcke. Receptionen foregår i Industrimuseets Maskinhal.
- Museumsformidler David Olsen præsenterer Uwe Wölcke for de fremmødte gæster – heriblandt mange elever fra gymnasiet, som var interesserede i at møde manden bag de billeder og tekster, som de havde arbejdet med.
- Gæsterne ved ferniseringen nyder et glas vin eller en sodavand.
- Tyskholdets lydfiler aflyttes af gæsterne.