Samfundsfag
Hvad er kunsten værd?
Hvad Er Kunsten værd?
Teaser
Spørgsmålet: Hvad er Kunsten værd? er et spørgsmål som er nok så kompliceret at besvare.
Derfor søgte vi at indkredse hvordan man bla. kan søge at besvare det og belyse det ud fra tre forskellige synsvinkler nemlig: v.h.a. fagene: engelsk/humaniora, samfundsfag/samfundsvidenskab og matematik/naturvidenskab i samarbejde med Horsens Kunstmuseum.
Partnerskab
Tørring Gymnasium og Moesgård Museum
Fag
Almen studieforberedelse, Engelsk, Matematik, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet blev afviklet som et AT-forløb midtvejs i 1g mellem fageneMatematik, samfundsfag og engelsk.
Efter et indledende besøg i Horsens hvor eleverne blev introduceret til
Horsens Kunstmuseums historie, samling og arkitektur samt til Galleri Franz
Petersens Kvium udstilling blev eleverne kort introduceret til de enkelte
fags metoder på Tørring Gymnasium. Herefter deltes eleverne op i grupper
klasseveis og de blev tildelt en opgave hver (se nedenfor). Eleverne fik 3
lektioner ét i hvert fag til at løse opgaven og lærerne fungerede som
vejlederer i denne fase.
Herefter fremlagde de tre grupper som ikke havde et spørgsmål der
specifikt rettede sig mod Horsens Kunstmuseum på Tørring Gymnasium, hvor
de tre lærere var tilstede samtidig og efterfølgende gav respons. Endelig
fremlagde de sidste 4 grupper på Horsens Kunstmuseum for de andre grupper
klassevis og til sidst kunne eleverne stille spørgsmål til et panel
bestående af Helle Frost (byrådsmedlem i Horsens byråd), Jørgen Rasmussen
(rektor for Det Jyske Kunstakademi) og Lone Schubert (museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum)..
Produktkrav
Se under de enkelte opgaver
Opgaver
Hvad Er Kunsten Værd?
1. Redegør for sammensætningen af Horsens Kunstmuseum (HK) indtægter.
Argumenter for det ønskelige og nødvendige i Horsens Kommunes støtte til HK.
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på kommunens støtte?
Litteratur:
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Samf. Bøger.
Produktkrav: PPP med grafiske illustrationer. Formuler 3-5 spørgsmål til kommunalpolitikkerne.
Fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Partnergruppe: Gr.7 Kommenter gruppe 1s spørgsmål.
2. Hvilken rolle spiller Statens Kunstråd og Statens Kunstfond for kunsten i Danmark
Argumenter imod offentlig støtte til kunsten. Inddrag økonomiske og ideologiske grunde.
(inddrag Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”)
Inddrag økonomiske beregninger i form af undersøgelse af HK’s driftsregnskab. Hvordan kan driftsregnskabet hænge sammen hvis der skrues op eller ned på statsstøtten?
Litteratur:
(museumsloven kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse via PPP d. 2/12 i 2 lektion på TG.
1e: Fremlæggelse via PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe:Gr 6 Opponentgruppe.
3. Redegør for kulturminister Carina Christensens syn på kunstpolitikken i Danmark og hvilken rolle kulturministeriet spiller.
(Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009)
Argumenter for eksistensen af et kulturministerium i en moderne velfærdsstat.
Diskuter hvilken rolle kulturministeren skal spille.
(Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”)
Litteratur:
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Samf bøger.
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP d.2/12 2 lektion på TG
1e. Fremlæggelse v.h.a. PPP d. 3/12 på TG.
Partnergruppe Gr. 5 Opponentgruppe.
4. Hvad koster Michael Kviums kunst nu i forhold til tidligere?
Analyser et af hans værker med brug af relevant faglig terminologi.
Diskuter hvilke faktorer der indvirker på prisfastsættelsen af kunstværkerne.
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse foran Kviumværker på Horsens Kunstmuseum d. 4/12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 1 Fotografisk dokumentation af fremlæggelsen samt resume af analysen af værket.
5. Beskriv og analyser Horsens Kunstmuseums rum med særlig henblik på hvorledes rum og værker virker sammen i rum i henholdsvis ny og gammel afdeling på Horsens Kunstmuseum.
(Brug materialet om rum klassifikation samt arket om arkitekturanalyse)
Argumenter for at kunstens værdi højnes ved at være placeret i rummene på Horsens Kunstmuseum. Inddrag principper bag ophængningen for at fremme værkernes sikkerhedsmæssige, æstetiske og oplevelsesmæssige udtryk.
Diskuter ud fra artiklen ”Museer –er de til kunst eller wellness” om museumrummenes ide, funktion og muligheder i historisk perspektiv.
Litteratur:
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse på Horsens Kunstmuseum d. 4/12 i de relevante rum.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 2 Videooptagelse af gruppe 5s fremlæggelse.
6. Redegør for hvilken kunst Horsens Kunstmuseum samler på og giv eksempler på det.
Argumenter for hvordan kunsten på museet giver ”stof til eftertanke og nye tanker ”*og betydningen heraf for individet såvel som samfundet. .Giv eksempler og analyser dem.
-”Vi har et problem med, at en tredjedel af danskerne ikke har noget som helst forhold til kunst …”** – Angiv argumenter for at flere får et forhold til kunst og diskuter mulighederne for det herunder kulturkanonens betydning for det..
*Claus Hagendorn-Olsen ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 21.
**Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Produktkrav Mundtlig fremlæggelse foran værkerne på Horsens Kunstmuseum d. 4 /12.
Et ark med jeres besvarelses centrale pointer.
Partnergruppe: Gr. 3 Fotodokumentation af gr. 6s fremlæggelse. Resume af fremlæggelsen.
7. Redegør for ”armslængdeprincippet”.
Argumenter for og imod ”armslængdeprincippet”. Find både ideologiske og økonomiske argumenter.
Vurder partiernes placering/holdninger i forhold til ”armslængdeprincippet” .
* Carina Christensen, ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne.” fra Politikken 11 aug. 2009
Litteratur:
(Museumsloven kap 1.3 og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Produktkrav: 1a:Fremlæggelse v.h.a. PPP på TG d. 2/12 2 lektion.
1e: Fremlæggelse v.h.a PPP på TG d. 3/12
Partnergruppe: Gr. 4 Opponentgruppe.
Museets Materialer
Se nedenfor under lærerens materialer
Lærerens Materialer
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Horsens Kommunes Hjemmeside.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes”
Museumsloven (kap. 1,3, og 6) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11802
Kulturarvstyrelsens hjemmeside http://www.kulturarv.dk/museer/museumsdrift/oekonomi/ –
Driftregnskab for Horsens Kunstmuseum
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet; Borgen 1995; afsnittet ”Kunststøtte”.
Kristelig Dagblad 02.06.2007 ”Skal statens kunststøtte afskaffes?”
Politiken 11.8.2009 ”Jeg skal ikke provokere. Det skal kunstnerne” + hendes grundlovstale 5. juni 2009
Inddrag Berlingske Tiende 06.08.2009 ”Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort”
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
KUNST – set med unge øjne; Horsens Kunstmuseums Forlag 2000, s.6-35.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s. 46-48.
Notater om Kvium-priser. Fra Horsens Kunstmuseum.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999.
E.v.t. Michael Møller m.f. ”Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes?”, Søndag Aften, sep.1999.
http://www.bruun-rasmussen.dk/index.do;jsessionid=3430CC189F0BEA687FA6C5A89C14B913.bifrost2
Materiale om Kviums billeder på Jubilæumsudstillingen.
Arkene om rumklassifikation.
Ark om arkitekturanalyse.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007, s.7-
21.
Michael Møller, ”Kunstige værdier”, Politiken, ½ 1999
Axel Bolvig, Museer – er de til kunst eller wellness; Politiken 10 okt. 2009.
http://www.channel4.com/culture/microsites/B/bigart/
Materiale om rummene på Horsens Kunstmuseum.
Claus Hagendorn-Olsen m.f. ”Horsens Kunstmuseum” Horsens Kunstmuseums Forlag, 2007,
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
Henrik Holm; “Kanon og kunsten for kunstens egen skyld”. (Statens Museum for Kunst)
Ulla Grut: Kunsten i Samfundet. Borgen 1995. Afsnittet ”Kunstnerne og de offentlige udsmykninger”.
Forordet til Kulturkanonen.
Merete Ipsen; ”Museer sælger ikke ud af samlingerne!” fra Danske Museer 2/09
http://www.kb.dk/da/dia/tidligere/foredrag/hoer_online_video/070228.html
L.Cumming “What price the rise of private art?”, The Guardian 12 Oct 2008.
Damien Hirst; The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living (1991),
Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)
Hvad kan man lære om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum, og hvordan formidles industrialiseringen? (2009-2010)
Teaser
Overgangen fra håndværk til industri i Danmark – specielt mhp udviklingen i Horsens.
Hvad karakteriserer den industrielle produktionsmåde? Hvad var forudsætningerne for industrialiseringen?
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser fik industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk?
Hvordan virker dampmaskinen? Hvorfor satte den gang i industrielle udvikling?
Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Hvordan præsenteres museet udadtil?
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Almen studieforberedelse, Fysik, Historie, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet var et AT-forløb i en 1.g-klasse.
De to første dage var faglig påklædning på gynmasiet, de sidste tre dage foregik på Danmarks Industrimuseum.
Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller, en makrohistorikerrolle og et reklamehold:
Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik): Udstilling: Maskinhallen.
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes industrielt (fysik, historie): Udstilling: Maskinhallen, træskoværksted, maskinværksted.
Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens (historie, samfundsfag): Udstilling: Bryggeriet.
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie, samfundsfag): Udstilling: Træskoværkstedet.
Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det politiske liv: Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger. Faner, billeder m.m.
Reklameholdet:
Rolle 6: De syv musicalelever skal udforme nogle reklamer for de andre gruppers podcasts og for museet som sådan. Disse reklamer kan være (vil blive anvendt i praksis, hvis kvaliteten er høj nok):
1. En 12 sekunders radioreklame til Radio Horsens.
2. En biograftrailer til brug i den nye biograf i museet.
3. En reklame i billeder og lyd på Horsens Industrimuseums hjemmeside.
4. En reklame i papir til ophæng på Horsens Industrimuseum.
5. En reklame på Intrface-projektets hjemmeside.
6. En reklame til brug på en fællessamling på Horsens Gymnasium.
Tilknyttet grafiker på Industrimuseet.
Alle grupper beskæftiger sig med museologi: (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
– AnalyseK af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., f.eks. hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles.
– Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Produktkrav
Produktkrav: En podcast som formidler en udstilling eller en genstand på museet. Blev fremført for en 2.g-klasse og resten af klassen. Endvidere vil produktet blive brugt af Industrimuseet, hvis kvaliteten er høj nok.
Opgaver
Overordnet problemformulering:
Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?
Delemner / problemstillinger:
1)Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens
Hvad karakteriserer den industrielle produktion og produktionsmåde? Sammenlign med produktionen forud for industrialiseringen.
2) Hvad er baggrunden for /forudsætninger for industrialiseringen? Teknologi, kapital, arbejdskraft, urbanisering, markedsøkonomi.
Hvilke former for industri findes i Horsens
3) Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har industrialiseringen: økonomisk, socialt og politisk? Inddrag eventuelt eksempler fra Horsens.
4) Hvordan virker dampmaskinen? Hvordan kunne den sætte gang i den industrielle udvikling?
5) Hvordan formidles /fortælles industriens historie på Industrimuseet? Hvordan præsenteres museet udadtil?
Museets Materialer
Udstillinger og genstande. Se også lit. liste under “Lærerens materialer”.
Lærerens Materialer
Samfundsfag:
Materiale – og emner:
Det moderne samfund – økonomisk, socialt, politisk
Jens Bencke og Flemming Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.13-26, se også oversigt over samfundstyper s.10-11
Det senmoderne samfund – økonomisk og socialt
Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (bd.2), s.26-32 minus boks s.28-29, 34, 39-43
Politiske kendetegn ved det senmoderne samfund er gennemgået i efteråret 2009, efter
J. Bencke og Fl. Schmidt: Danskerne og samfundet (2008)
Globalisering: Bencke og Schmidt: Danskerne og samfundet (2008), s.154-159, 162
Livsformer (gennemgået efterår 2009)
Ideologier (gennemgået efterår 2009), evt. suppleres med Lise Hansen: Hvorfor mener de det?, s.81-88
Arbejde og arbejdsliv i det senmoderne samfund
Maria B. Bundgaard m.fl.: Sociologisk set (Systime 2009), s.26-31
Morten H. Thorndal: Sociologi ABC (Columbus 2009), s.70-77, 187-188 (R. Sennett og U. Beck), s.170-171 (det moderne og det postmoderne)
Kristiansen og Bülow (red.): SamfNU, (Systime 2008), s. 26-34
Historie:
Materiale om industrialiseringen:
Olav A. Abrahamsen m.fl.: ”Portal 1 – Verden før 1914. (2006). S. 100, 104-07.
Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. (1981). S. 15-19, 59-67 kilder.
Flemming Schmidt m.fl.: ”Portal. Danmarkshistorie. (2008). S. 156-61 (i uddrag).
Materiale om industrialiseringen i Horsens:
J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S. Om 150 år i sværvægtsklassen 1857-2007. ( M&J Industries A/S. Danmarks Industrimuseum. Horsens 2007). S. 27-30.
Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens”, Industrimuseet. (Fakta mangler).
Fysik:
Finn Elvekjær, Børge Degn Nielsen: “Fysikkens verden 1”, (Gad 1994), s. 76-81, 92-94, 106-119
Keld Nielsen: “Skruen uden ende”, (Teknisk Forlag 1990), s. 77-90
Henry Nielsen: “Fysikken og den industrielle revolution”, (Forlaget HOW 1987), s. 31-50, 120-124
Museologi: ”Museumsgrundbogen. Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen, Systime, 2008.
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Hvordan formidles historien om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum? (2008-2009)
Teaser
Et almen studieforberedelses forløb hvis ramme er: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Danmarks Industrimuseum og hvordan formidles det? Delemner er: Fra håndværk til indusrtri i Danmark, baggrund og årsager til industrialiseringen, hvorledes samfundet og levevilkårene ændres under industrialiseringen, hvordan dampmaskinen virker og hvorfor den satte gang i industrien.
Partnerskab
Horsens Gymnasium og Danmarks Industrimuseum
Fag
Almen studieforberedelse, Dansk, Fysik, Historie, Museologi, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Klassetrin: 1.g
Studieretning: Ma A Fy B / Bi B
Deltagende fag: historie, fysik, dansk, samfundsfag, museologi
Timeramme: 16 blokke á 90 minutter
Problemformulering: Hvad kan der læres om industrialiseringen på Industrimuseet og hvordan formidles det?
1) Fra håndværk til industri i Danmark – specielt med henblik på udviklingen i Horsens.
Hvad er håndværk – industri?
2) Baggrund for/årsager til industrialiseringen? På landet og i byen – industrialisering og urbanisering
3) Hvorledes ændredes samfundet og levevilkårene under industrialiseringen? Hvilke former for industri i Horsens?
4) Hvordan virker dampmaskinen og hvorfor kunne den sætte gang i industrien?
5) Hvordan formidles/fortælles industriens historie på Industrimuseet?
Klassen inddeles i 6 grupper, som har hver deres rolle. De 6 roller er hhv. to teknikerroller, to mikrohistorikerroller og to makrohistorikerroller:
Teknikere
· Rolle 1: teknikeren, der formidler viden om dampmaskinen (fysik)
· Rolle 2: teknikeren, der formidler viden om, hvordan dampmaskinen brugtes
industrielt (fysik, historie)
Mikrohistorikere
· Rolle 3: lokalhistoriker som formidler historien om industrialiseringen i Horsens
(historie).- Hvilke industrier? – Hvilke fabrikker og produkter?
· Rolle 4: håndværkergenerationer bedstefar- (voksent) barnebarn, som formidler
fortællingen om udviklingen fra håndværker til industriarbejder (historie,
samfundsfag)
Makrohistorikere
· Rolle 5: nationalhistoriker, som fortæller “den store historie” om industrialiseringen i
Danmark (historie, samfundsfag)
· Rolle 6: nationalhistoriker, som fortæller om industrialiseringen og ændringer af det
politiske liv:Nye ideologier, samfundsgrupper, socialister og fagforeninger.
Alle grupper beskæftiger sig med følgende (museologi):
Analyse af det udstillingsafsnit der handler om den historie fra industrialiseringen som hører til gruppens rolle., fx hvordan den dampmaskine, de skal arbejde med i fysik, udstilles. (museumsanalyse, udstillingsprincipper, kommunikationsstrategier).
Vurdering af museets formidling. Hvilken historie har museet valgt at fortælle fra fortiden? Evt. hvordan kan den relateres til nutiden (elevernes eget liv)?
Samtale med museumsmedarbejdere om museumshistorie, museets organisation, museets forpligtelser m.v., fx ud fra udvalgte genstande / udstillingsafsnit.
Inddragelse af museets andre ressourcer – bibliotek, arkivalier, magasin, hjemmeside – i det omfang, at det er relevant.
Museets Materialer
Opfindelsernes Bog Bd. 3 E. Wolftson (red.): Danmarks industrielle udvikling. W. Marstrand (red.): Teknikens Vidunderland. P. la Cour og H. Holst: Menneskeåndens sejre. Opfindelsernes historie i omrids. J. A. Bender:Opfindelser fra oldtid til nutid. H. Grelle: Under de røde faner. N. P. Rasmussens Træskofabrik i Nykøbing Falster. Rapport og dokumentation fra Industrimuseet. A. Kristensen: Af træskoens og træskomagerens saga. K. D. Larsen: Træskomageriet i Midjylland. Fra landbohåndværk til industri. Horsens vejvisere årg. 1887, 1905/6 og 1917. J. Juhler Hansen: Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries. J. Juhler Hansen: Energi Horsens i 100 år. Brian Wiborg: Industribyen Horsens. Fabrik & Bolig 2008.
Prøv at se Kulturarvsstyrelsens nye subsite om de 25 nationale industriminder www.kulturarv.dk/25fantastiske.dk
Lærerens Materialer
Se forneden i Forløbsbeskrivelsen. Her findes lærernes materialer som en del af hvert fags Input.
Galleri
Her kan du lytte til gruppernes podcasts:
Lydafspiller
Jens og Julie fra 1.e fortæller om deres oplevelse af det almen studieforberedelsesforløb, som lærerne fra Horsens Gymnasium og museumskollegerne fra Industrimuseet samarbejdede om at udvikle og gennemføre
Museumsleder Ole Puggaard på besøg hos 1.e på Horsens
Gymnasium. Her i samtale med Nema, Christina og Jens om
et par mamalukker, som han havde taget med fra museet.
Rasmus og Jens rører ved en af museumsgenstandene i
Maskinhallen på Industrimuseet, hvor maskinerne står frit
fremme, så gæsterne kan få en hands-on oplevelse.
Asvini prøver at stå på et par træskobunde, som optakt til
catwalken.
Den dag gruppernes podcasts skulle lyttes igennem og
vurderes.
Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?
Kulturarv – hvad er det og hvem bestemmer?
Teaser
Hvad er kulturarven og hvem bestemmer over den? Hvordan kan museerne tiltrække nye besøgende?
Museerne i samfundet, kulturpolitik og befolkningens kulturforbrug.
I engelsk fokuseres der på Parthenon-konflikten mellem The British Museum i London og det nye Parthenonmuseum i Athen.
Oldtidskundskab fokuserer på den antikke skulptur og museernes udstillingsprincipper. Samfundsfag fokuserer på kulturarven som politisk slagord, spørgsskemaundersøgelse om museumsbrug (kvantitativ metode).
Partnerskab
Viby Gymnasium og HF og Antikmuseet
Fag
Engelsk, Museologi, Oldtidskundskab, Samfundsfag (AT)
Årgang og evt. studieretning
2.g
Program for AT-projekt i 2.g
Program på Antikmuseet: to dage.
Første dag:TING og BETYDNING
Øvelse: Hvad er en genstand og hvad kan den fortælle?
Vi har fundet nogle originale genstande frem, og de deles i op i 3-4 grupper, som får hver deres genstand og leger ”hvad er det”.
Præsentation af nogle eksempler på genstande i museet samling
Eksempler på både en god antik historie og en moderne aktualitet.
Centrale spørgsmål: Hvor kommer genstanden fra?
Hvilken betydning havde den i antikken?
Hvordan kan vi sige noget om det?
Hvordan er den endt som kulturarv?
Hvilken betydning har den i dag?
Gruppeøvelse: Lær Antikmuseet at kende
Arbejdsgrupperne arbejder med et opgavesæt.
Øvelse: Vis mig din sko og jeg fortæller hvem du er.
Grupper vælger deres genstand ud.
De syv grupper præsenterer meget kort deres genstand og grunden til de har valgt den.
Anden dag: BETYDNING og FORTÆLLING
Grupperne arbejder med den udvalgte genstand. Der sættes 7 arbejdskupeer op, hvor I kan sidde med jeres bærbare computere.Vinkel: hvilken historie kunne man fortælle om genstanden, så den bliver interessant. Hvordan skal det præsenteres?
Øvelser om storytelling
Grupperne arbejder videre med deres historie.
Grupperne fremlægger det foreløbige arbejde for hinanden og får feedback fra de andre.
Tredje dag: GENSTANDSFORTÆLLINGER på skolen
Lav produktet færdig. Præsentation på skolen, arbejde på skolen. Man kunne godt tage noget ed fra museet (få genstande). Mulighed for teknisk hjælp med præsentation.
Opstilling af udstilling i samlingssalen.
Den følgende uge: præsentation af noget af udstillingen på morgensamlingen (5-7 minutter)
I forbindelse med studieturen til London besøges British Museum, The Imperial War Museum, Tate Modern og Shakespeare’s Globe. Alle steder forholder eleverne sig til museernes målgrupper og udstillingsprincipper.
Produktkrav
EN UDSTILLING I SAMLINGSSALEN OM DE UDVALGTE GENSTANDE, HVOR I FÅR FORTALT DEN HISTORIE, SOM I SYNES GØR TINGEN SÅ LEVENDE SOM MULIGT! IKKE ALLE TING KAN SLÆBES MED UD PÅ SKOLEN, SÅ I MÅ BENYTTE VIDEO, POWER POINT OSV. TIL AT PRÆSENTERE DEM. UDSTILLINGEN KOMMER TIL AT STÅ I SALEN FRA DEN 30. NOVEMBER TIL DEN 2. DECEMBER – OG DELE VIL OGSÅ BLIVE UDSTILLET PÅ ANTIKMUSEET!
Opgaver
eriode, de er ansvarlige for. Gruppen skal forberede en fremlæggelse for resten af klassen af ca. 20 min varighed.
I skal lave en
a.) Præsentation og en analyse af jeres værker.
Og I skal til sidst i fremlæggelsen
b.) samle op på jeres periodes typiske stiltræk.
(Se fx analysemodellen på http://www.viby-gym.dk/bp/Oldtidskundskab.htm eller bagest i Oldtidens Grækenland.)
Lærerens Materialer
Oldtidskundskab
Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”. ”Fig.” henviser til Bender/Bundgaard Rasmussen, Oldtidens Grækenland. Der findes i de fleste tilfælde bedre fotografiske gengivelser, og de fleste kan findes på nettet.
Engelsk Se den vedhæftede forløbsplan og links under “forløbsbeskrivelse”.
Samfundsfag Se den vedhæftede forløbsplan under “forløbsbeskrivelse”.
Samfundsvidenskabelig metode
Kulturarv – hvad er det?
Materiale i kopi.
Kulturarv-et nyt politisk slagord. Information.dk
Kulturarv-et identitetspolitisk konfliktfelt. Historie-online.dk
Kulturarvstyrelsens hjemmeside. www.kulturarv.dk
Hvad er et museum?
Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum, Systime 2008, s. 33 – 45
Hvem går på museum?
www.kum.dk
Kulturvaneundersøgelsen 2004
Indsamling af data – kvalitativ og kvantitativ metode
Per Henriksen mfl.: Fold dig ud i Samfundsfaglige metoder s.13-31.
Afsluttende diskussion
Politiken 2/12: Kulturen skal ud i indkøbscentrene og kulturen skal ud og møde borgerne.
Galleri
2.c, Viby Gymnasium på Antikmuseet, Aarhus Universitet.
Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?
Kunsten og Kunstmuseets Rolle: Hvad kan kunsten/kunstmuseet – i samfundet og for den enkelte?
Teaser
Hvad skal vi med et kunstmuseum? – Hvilken samfundsfunktion udfylder museet? Hvordan kan man formidle disse ting og hvordan formidle kunstoplevelsen?
Forløbet har fokuseret på at give eleverne en bevidsthed om, hvordan – især moderne – kunst spiller en rolle i vores samfund. På museet og i de to fag (engelsk og samfundsfag) er der arbejdet med oplæg, diskussioner, skriveopgaver, powerpoints mm. En del af elevernes arbejder har efterfølgende fundet plads på museets hjemmeside.
Partnerskab
Skive Gymnasium og HF og Muserum tidl. Museum Salling
Fag
Engelsk, Museologi, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet har varet fra medio oktober til primo december 2009.
Start med eftermiddag på museet, hvor forløbet blev introduceret, og hvor kunstmuseets formidlingsinspektør introducerede til museets samlinger og diskuterede kunstmuseets rolle med eleverne. Herefter start på individuelt arbejde ud fra udvalgte værker.
Engelsk: skriftligt arbejde med formidling af museets rolle via museets hjemmeside (inkl. løbende mailkontakt mellem eleverne og formidlingsinspektøren), samt med egne skønlitterære tekster (digte) med afsæt i oplevelsen af individuelle kunstværker. Desuden også evaluering af forløbet på engelsk.
Mundtligt: Diskussion af sagprosatekster om kunst og kunstens rolle, samt analyse af digte skrevet ud fra bestemte kunstværker. Øvelse (på engelsk) i grupper med diskussion af udstillingsprincipper, kommunikationsstrategi og planlægning af udstilling – afsæt i Museumsgrundbogen..
Samfundsfag: se under ”opgaver”.
Opfølgende besøg på museet i forbindelse med en ny udstilling med moderne kunst (Rasmus Bjørn: City Life) såvel som en samlet afsluttende præsentation og diskussion med deltagelse af de involverede samt museets leder og skolens rektor.
Produktkrav
digt (eng), sagprosatekst (eng), ppt, eval (eng)
Opgaver
Engelsk:
Udover tekstanalyser og øvelser på klassen har der været flg. skriftlige opgaver:
1. Processkrivning på museet – indsamling af indtryk og ideer til senere brug, med udgangspunkt i selvvalgt kunstværk (eleven arbejder på engelsk):
a) lav en kort beskrivelse af centrale elementer i værket (gerne mindst 4-5 stykker) – hvad enten de er figurative eller bare form eller farve
b) for hvert af de elementer, du har på din liste, skriver du 3- 5 adjektiver og 3-5 verber, der beskriver elementet/hvad ”det gør”.
c) Formuler nogle sætninger, der udtrykker din reaktion på værket – hvilke tanker gør du dig om værkets udtryk, om de følelser, det evt. sætter i gang hos dig, om det faktum, at værket vises på et kunstmuseum…(> sammenkædning med samf – delen).
2. Digt til billede:
I første del af din tekst skal indgå ”billeddannende” beskrivelser af de væsentlige elementer i kunsværket – Læseren skal altså kunne danne sig et billede af (dele af) værket, men du skal ikke nødvendigvis stræbe efter en samlet beskrivelse af værket – bare de elementer, du har hæftet dig ved.. Hertil bruger du pkt. a) og b) fra noterne.
I anden del af din tekst skal ”digtes en historie” over værket – hvad er det, værket fortæller om, hvad er der måske sket ”lige for lidt siden”/kommer der til at ske ”om lidt”? Hvilken atmosfære er der i værket? Også her skal du tænke på dit ordvalg, og gøre det så billeddannende som muligt. Hertil bruger du (dele af) pkt. c).
I sidste del af din tekst skal du ”træde ud af billedets verden” og blive beskuer på museum: når du går fra værket og videre i udstillingen, eller ud fra museet, hvad tænker du så på? (Hertil bruger du også pkt. c).
3. Gruppevis arbejde med elementer fra museets hjemmeside:
grupperne fordeler områderne imellem sig, diskuterer og skriver introduktion til disse på engelsk. Vær opmærksom på jeres målgrupper. Koordiner indholdet i de enkelte gruppers arbejde, så teksterne ikke overlapper. Undervejs kan Mette Dyrberg kontaktes, hvis der er punkter, I gerne vil have uddybet.
4. En evaluering af Intrfaceforløbet på engelsk.
Samfundsfag:
Med udgangspunkt i Pia Kjærsgaards debatindlæg om begrænsninger i kulturstøtte og kvaliteten af moderne kunst, samt Bjørn Nørgaards respons (og andre), er det opgaven at identificere og redegøre for forskellige opfattelser af kulturens rolle i samfundet, herunder særligt det offentliges rolle (statsstøtte, kommunal støtte).
Herefter skal egne erfaringer fra besøg på SNYK, herunder analysen af udvalgte kunstværker, inddrages i en diskussion af kulturpolitik. Herunder særligt fokus på politikernes rolle i tildeling af kulturstøtte, samt afsluttende med lokal debat om investering i SNYK og kulturens rolle for skive i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Museets Materialer
Besøg i kunstmuseets udstillinger:
- særudstillingen ”The Exquisite Capabilities of the Flying Carpet” med værker af Mie Olise: maleri, video og installation.
- udstillingen ”Aftryk” med fotografiske værker fra kunstmuseets egen samling, bl.a. værker af Søren Lose, Per Bak Jensen og Erik Steffensen.
Lærerens Materialer
Fælles:
Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen – Kunsten at Læse et Museum (2009): Kapitel 2, kapitel 3, samt side 104 – 111
Samfundsfag:
”Jeg kunne være en god kulturminister” Politiken | 04.08.2009 | Kultur | Side 1 | 1281 ord | artikel-id: e19e1e7c
”Pia Kjærsgaard sætter sig på kulturmidler” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 924 ord | artikel-id: e19e7c8f
”Nyskabende kunstnere er venstreorienterede” Politiken | 05.08.2009 | Kultur | Side 3 | 1679 ord | artikel-id: e19e7c99
”Interview: Det var aldrig gået uden den parterede hest” Politiken | 16.08.2009 | Kultur | Side 1 | 3518 ord | artikel-id: e1a1ef71
”Nyt museum” Skive Folkeblad | 02.11.2009 | 1. sektion | Side 11 | 845 ord | artikel-id: e1bfa7fa
”Skive skal have skarpere profil” Skive Folkeblad | 11.11.2009 | 1. sektion | Side 8 | 414 ord | artikel-id: e1c33746
”Den nye økonomi- med passionen som drivkraft” af Christer Sturmark, Forlaget Fremad, s. 15-29.
Engelsk:
Britannica Concise Encyclopedia: conceptual art:
Forum/Conceptart.org.
http://www.conceptart.org/forums/archive/index.php/t-110.html
Modern Art
http://www.freerepublic.com/focus/f-chat/1421637/pos
The Importance of Visiting Museums and Galleries
http://www.howtodothings.com/travel/the-importance-of-visiting-museums-and-galleries
Poesi
fra: M & P Benton: Double Vision (1990):
J.O. Taylor: Van Gogh, Cornfield with Crows (1990)
F. Barker: Just Passing (1990)
C. Rowbotham: The Artist, Arles, 1890 (1990)
W.H.Auden: Musée des Beaux Arts (1990)
F. Adcock: Leaving the Tate (1990)
Billeder: Van Gogh: Cornfield with Crows (1890) Breughel: The Fall of Icarus (1558)
Galleri
Letbanen - et aktivt (til)valg
Letbanen - et aktivt (til)valg
Teaser
Hvordan får man fok til at benytte en ny transportform som letbanen? Hvad er nudging?
Det er noget af det, der skal arbejdes med i dette forløb, hvor dine elever får mulighed for at skabe adfærdsændringer og samtidig opnå viden om, hvordan det gøres.
Partnerskab
Odense Katedralskole og Danmarks Jernbanemuseum
Fag
Psykologi B og Samfundsfag på flere niveauer
Årgang og evt. studieretning
3.g
Forløbsbeskrivelse
Se undervisningsvejledning i linket herunder eller på www.jernbanemuseet.dk /undervisning
https://www.jernbanemuseet.dk/media/3861/djmundervisletbanenstx.pdf
Produktkrav
Et pitch af en idé til et nudge, der kan få folk til at tilvælge en ny transportform
Opgaver
Se undervisningsvejledning i linket herunder eller på www.jernbanemuseet.dk /undervisning
https://www.jernbanemuseet.dk/media/3861/djmundervisletbanenstx.pdf
Museets materialer:
Særudstillingen Letbaner (nedtages efterår 2022) Herefter kan oplæg om letbaner bookes ved museets undervisningsansvarlige på uvj@jernbanemuseet.dk
Lærernes materialer:
Se undervisningsvejledning i linket herunder eller på www.jernbanemuseet.dk /undervisning
https://www.jernbanemuseet.dk/media/3861/djmundervisletbanenstx.pdf
Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid
Livet ved Skjern Å i fortid, nutid og fremtid
Teaser
Forløbet afvikledes i 2. HF i kultur- og samfundsfaggruppen (historie, religion og samfundsfag) som et fællesfagligt områdestudium.
Partnerskab
Vestjysk Gymnasium Tarm og HF og Ringkøbing-Skjern Museum
Fag
Historie, Religion, Samfundsfag
Årgang og evt. studieretning
Forløbet indledtes med klasseekskursion, dels i å-området hvor landskabsdannelsen i de forskellige å-projekter blev forklaret, og dels til Bymuseet i Skjern med en gennemgang af den permanente udstilling om Skjern Å i et historisk perspektiv, afvandingen og udretningen i 1960’erne og genslyngningen af åen og genopretningen af å-området i 1990’erne, afsluttet i 2003.
Museumsleder og naturvejleder varetog den faglige gennemgang under ekskursionen.
Efterfølgende foregik der gruppedannelse og valg ef delemne (se under opgaver).
I løbet af 4 hele dage arbejdede grupperne med deres emner, dels på skolen og dels på forskellige af museets lokationer.
Gruppernes powerpointpræsentationer blev gennemgået på klassen, og senere ved en offentlig præsentation på gymnasiet (sammen med pp-præsentationerne fra 1. HF’s projekt).
Produktkrav
powerpointpræsentationer
Opgaver
Landbrug før ca. 1960 – “Det traditionelle samfund”, engbønder,”det gode og det “onde” vand, hedeopdyrkning, andelsbevægelse
Landbrug ca. 1960-2000 – “Det moderne samfund”, i vækstens vold, industrialisering, korn, forurening
Landbrug efter ca. 2000 – “Det senmoderne samfund”, økologi, bæredygtighed, fritidssamfund
Afvandingsprojekt 1940-1960’erne – politisk proces, debat og interesser, landbrugets samfundsmæssige betydning, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Naturgenopretning 1980-1990’erne – forurening, marginaljord, politisk proces, debat og interesser, ideologi, økonomi, natursyn, de konkrete forslag og det gennemførte projekt
Jagt og fiskeri gennem tiderne som erhverv eller fornøjelse – metoder, udbytte, minoritetsgrupper ved åen, livsformer, Provstgårds Hus, fiskeopdræt, naturpleje, interesseorganisation
Trafik ved åen – veje, færger, vadesteder, broer og jernbaner, skel i landskabet, teknologi, bebyggelse, industrilalisering og dens omkostninger
Fritid ved åen – badning, sejlads, motionsløb, sjældne fugle og planter, livsformer, natursyn, nationalpark og oplevelseslandskab.
Lærerens Materialer
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Skjern Å (2005)
Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup: Skjern Å (2007)
Desuden film og kopier, data fra museets samlinger og udstillinger, indsamlet materiale fra feltarbejde, interviews, billedmateriale mv.