Idéhistorie og Teknologihistorie
Bedsteforældre – interviews
Bedsteforældre – interviews Teaser
Silkeborg Museum og Teknisk Gymnasium Silkeborg har afviklet et forløb om byhistorie, eller egnshistorie. Området er Silkeborg og omegn.Eleverne i teknologihistorie skulle interviewe deres bedsteforældre om, hvordan det var for bedsteforældrene at være unge. I særlig grad skulle eleverne udspørge om den teknologi deres bedsteforældre brugte i deres ungdom.Støvsugeren og fryseren viste sig at være særligt iøjnefaldende ved undersøgelsen, idet det var de teknologier, som havde betydet meget for bedsteforældrene. Det var noget af det første i husholdningen de tog til sig af den nyere hjemmebaserede teknologi.
Bedsteforældre – interviews Teaser
Silkeborg Museum og Teknisk Gymnasium Silkeborg har afviklet et forløb om byhistorie, eller egnshistorie. Området er Silkeborg og omegn.Eleverne i teknologihistorie skulle interviewe deres bedsteforældre om, hvordan det var for bedsteforældrene at være unge. I særlig grad skulle eleverne udspørge om den teknologi deres bedsteforældre brugte i deres ungdom.Støvsugeren og fryseren viste sig at være særligt iøjnefaldende ved undersøgelsen, idet det var de teknologier, som havde betydet meget for bedsteforældrene. Det var noget af det første i husholdningen de tog til sig af den nyere hjemmebaserede teknologi.
Partnerskab
Fag
Teknologihistorie
Årgang og evt. studieretning
LOKALHISTORIE OG TEKNOLOGI
Intrfaceprojekt mellem Silkeborg Museum og Silkeborg Tekniske Skole HTX
Afrapportering for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011
Baggrund
Kulturministeriet har på forskellige ledder ønsket at udbrede kendskabet til den danske kulturarv til alle i det danske samfund.. Heriblandt også til eleverne på ungdomsuddannelserne. Intrface er et projekt, som skal fremme samarbejdet mellem museer og ungdomsuddannelser med temaer inden for kultur og kulturarv.
Silkeborg Museum har i årtier haft et godt og nært samarbejde med skoleverdenen, og museet besøges af ca. 8.000 skoleelever hvert år. Museet har tradition for et stort, godt og varieret tilbud til de besøgende skoleklasser. Rigtigt mange klasser fra indskolingen og mellemtrinnet har gennem årene benyttet museets tilbud. Det er så at sige blevet tradition for skolerne.
Situationen ser noget anderledes ud med hensyn til folkeskolens ældste klassers og ungdomsuddannelsernes brug af museet. Silkeborg Museum har ganske vist jævnligt besøg fra denne elevgruppe, men det er mere sporadisk og uden samme selvfølgelighed, som klassetrinnene 0.-6. Denne tendens er generel over det ganske land. Projektet Intrfaces intention er at få rokket ved dette forhold ved at fremme forpligtende samarbejde mellem et museum og en uddannelsesinstitution.
Silkeborg Museum ønskede at gribe chancen for at udvikle museets gedigne læringspotentiale til en ny målgruppe, ungdomsuddannelserne. Det er baggrunden for, at Silkeborg Museum i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 har deltaget i et samarbejde med Silkeborg Tekniske Skoles HTX-afdeling med udgangspunkt i faget teknologihistorie.
Fælles projekt – flere dagsordner
Det egentlige samarbejde er sket mellem museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum og lærer Frithiof Qvistgaard, HTX-Silkeborg med klassen 2.V.
Intrfaceprojektet involverer to institutioner, som hver især har nogle ønsker (dagsordner) om det fælles projekt. De to institutioner går til det fælles projekt med hver sine dagsordner, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Silkeborg Tekniske Skole HTX har som et væsentligt ønske ved samarbejdet at optimere elevernes udbytte af faget teknologihistorie.
Det fælles projekt tog udgangspunkt i et ønske om at lade eleverne selv grave i den lokale historie med særligt henblik på at udfinde, forstå og beskrive den teknologiske udvikling, som har præget menneskene i Mands minde. Grundsubstansen i dette arbejde skulle være elevinterviews af deres bedsteforældre. Tanken var, at de bearbejdede erindringer skulle overdrages Silkeborg Museum som historisk kilde.
Silkeborg Museum fandt dette tema centralt ud fra museets egne forudsætninger og intentioner. Det faldt med andre ord godt ind i den dagsorden museet havde med videreudvikling af formidlingen for såvel folkeskole og ungdomsuddannelser som andre besøgende.
Intrfaceprojektet gav hermed Silkeborg Museum en direkte anledning til at udbygge det fundament, museet havde inden for historiedidaktik og formidling på folkeskoleområdet til også at gælde ungdomsuddannelser. Intrfaceprojektet gav mulighed for en teoretisk og metodisk udbygning af museets hidtidige engagement på området.
Silkeborg Museum ønsker en folkelig, engageret og relevant formidling, hvor nutidsmennesket får et indtryk af at være en del af historien, at historie er et menneskeligt livsvilkår. Historie er ikke lig med fortid, idet historie altid rummer tre sammenhængende dimensioner: fortid, nutid og fremtid.
Specifikt i forhold til projektet ønskede museet at præsentere ”historien” som andet og mere end ”fortid” eller et ”skolefag” – men netop noget, som vi alle er en del af det. Om vi vil eller ej. Alle er historieaktører. Alle kan være med til at fortælle historie. Kunne det lykkes at få eleverne til at opfatte et ”historieforløb” som nærværende og relevant – også for deres eget liv?
Silkeborg Museum påskyndede i høj grad inddragelse af bedsteforældregenerationen af flere årsager. Blandt andet fordi samarbejde på tværs af generationer giver historisk perspektiv og modvirker ”generationssnæversyn” og desuden i og med familierelationen fastholdt bevidstheden om projektets fortælling som ”min” historie.
Silkeborg Museum har en lang tradition for indsamling af interviews og har som sådan stor ekspertise på netop dette område. Silkeborg Museum havde siden 2006 engageret sig i et lokalt hverdagshistorisk projekt om bydelen Århusbakken, hvilket faldt i fin forlængelse af den påtænkte indsamling af interviews med bedsteforældrene.
Silkeborg Museum ønskede med projektet ligeledes at få en fornemmelse af, hvad museet reelt kunne engagere de unge med. Hvordan oplevede de museets udstillinger m.m.?
Forløbet
Skoleåret 2009/2010 blev brugt til at drøfte det fælles projekt og skabe forudsætningerne for en succesfuld afprøvning i skoleåret 2010/2011. Herunder at få klarlagt den hidtidige praksis og erfaringer på museet, udbygge den narrative formidling med særlig inddragelse af de tre sammenhængende dimensioner fortid, nutid og fremtid. Silkeborg Museum skulle endvidere sætte sig ind i de relevante bekendtgørelser vedrørende faget teknologihistorie.
Silkeborg Museum har i skoleåret 2010/2011 været direkte involveret med klassen på følgende måde:
A. Oplæg og rundvisning på Silkeborg Museum den 3. november 2011, hvor der blev lagt vægt på følgende temaer:
– Historiens kilder: fysiske genstande, malerier, fotografier og mundtlige beretninger
– Fortællingens betydning, herunder fortællingens tredeling: begyndelse – handling (retning) – afslutning. Det blev illustreret gennem museets tre anslag til ”skabelsesberetninger” i forbindelse med den historisk fortællings begyndelse omkring stenalderen, Silkeborg Slot og Silkeborg bys grundlæggelse.
– Fokus på museets arbejderhjem anno 1910.
B. Udarbejdelse af interviewmanual.
C. Evaluering og refleksioner over elevernes arbejde. Det er sket ved dels en gennemgang af råudkastet til alle interviewene og dels ved interviews med fire elever om deres arbejde.
Samarbejdet har været præget af to travle verdener. Keld Dalsgaard Larsen og Frithiof Qvistgaard har holdt møder om det overordnede sigte. På den baggrund har Silkeborg Museum budt ind med sine bidrag, mens Frithiof Qvistgaard og klassen efterfølgende har implementeret dette i det almindelige undervisningsforløb. Samarbejdet har foruden de mundtlige drøftelser på møder været funderet i skriftlige opsamlinger, oplæg og perspektiveringer.
Resultatet
Samarbejdets resultat har været tilfredsstillende, og de involverede parter er indstillet på at følge op med et tilsvarende undervisningsforløb i skoleåret 2011/2012.
Silkeborg Museum er yderst tilfreds med det indsamlede materiale, og museet har fået et bedre indblik i de unges historieinteresse og historiebrug. Samarbejdet har givet relevant feedback på museets formidling til denne aldersgruppe.
Projektet har vist, at de unge har en åben og alsidig tilgang til fænomenet ”historie”, herunder at det kan opleves som ”nærværende” og ”relevant” for den enkelte unge.
Projektets styrke har været inddragelse af flere ”historiske kilder”: Læreroplæg, historiske fremstillinger (lærebøger), museum (genstande, billeder og fortællinger), bedsteforældrene (fortællinger) og ikke mindst dem selv som ”skabende” i forhold til at få indsamlet historierne (fra bedsteforældrene) og sammenskrevet det fortalte.
De efterfølgende interviews med eleverne gav et tydeligt vidnesbyrd om, at projektet også havde sat deres egen ”historie” (virkelighed) i relief og givet anledning til overvejelser med hensyn til, hvilken udvikling de selv er en del af. På den måde var de tre sammenhængende dimensioner fortid, nutid og fremtid til stede hos de unge.
Projektet resulterede også i et element kendskab til hinanden og hinandens verdener, og det vil kunne bruges i det videre samarbejde.
Plads til forbedring er der altid. Også ved dette samarbejde. På trods af to fortravlede verdener er det alligevel lykkedes med at berige hinandens verden, men det ville være dejligt og hensigtsmæssigt, om det fremover kunne være lidt mere ”sammen” og lidt mindre ”hver for sig”. Det vil samarbejdsparterne implementere i det videre samarbejde, således at holdet i højere grad også får museet som naturlig ”base” (arbejdsområde), og museumsmanden inddrages i undervisningen på skolen.
19. maj 2011
2010 – udgaven:
INTERVIEWS
Af bedsteforældre
Metodiske overvejelser…………
Interviews af nulevende personer som kilde til historiske forhold kræver en vis metode og forberedelse. Her er nogle overvejelser med hensyn til at interviewe bedsteforældre som ”historiske kilder”.
For at få et godt og brugbart interview er det vigtigt med et godt hjemmearbejde før interviewet, fuld koncentration under interviewet og en målrettet efterbearbejdning.
OM INTERVIEWPERSONERNE
Tiden – årstal: Hvornår er dine bedsteforældre født? Hvilket år blev de så konfirmeret? Blev færdige med skolen? Med uddannelse? Gift?
Hvad ved du om forholdene i de pågældende år?
Hvor er dine bedsteforældre vokset op?
Hvad levede deres forældre af?
Hvor mange søskende havde de? Hvilket nummer i søskendeflokken var de?
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
SPØRGSMÅLENE
Gør dig klart, at dine spørgsmål er afgørende for et godt resultat. Du skal vide, hvad du vil spørge om – og hvorfor.
Du skal spørge om noget, dine bedsteforældre kan svare på! Altså til noget de selv har oplevet, set og/eller været en del af.
Advarsler:
Det nytter ikke noget at spørge om forholdene som ung på landet, hvis dine bedsteforældre kommer fra København. Eller hvordan det var at være medlem af et politisk parti, hvis dine bedsteforældre aldrig har været medlem af et politisk parti. Eller hvordan det var at være en modstandsmand under krigen, hvis bedsteforældrene enten ikke levede under besættelsen eller var småbørn. Eller hvordan det var at gå på Teknisk Gymnasium, når et sådant ikke fandtes i deres ungdom. Osv.
Du skal huske, at det er den interviewede, som ligger inde med den ønskede viden – og det er dig, som ønsker at få denne viden frem i lyset, så du kan få den nedfældet og bearbejdet. Interviewet er altså til for din skyld.
Det betyder, at du skal styre interviewet med dine spørgsmål. Du må ikke lade din bedstefar eller bedstemor fortælle løs om løst og fast. Det må ikke blive en hyggesnak.
Minefelter:
Pas på ledende og værdiladede spørgsmål. Så som: Havde du mange venner? Var du en af de bedste i klassen? Var I fattige? Var bedstemor den smukkeste pige til ballet?
Du må ikke lægge dine bedsteforældre ordene i munden. Du må ikke lægge op til, at de skal ”prale” eller gøre de gamle dage til ”de gode gamle dage”. For de gode gamle dage har aldrig eksisteret – alle tider har sine glæder og sorger.
Gør dig klart, hvilke temaer du vil have belyst. Om det er bedsteforældrenes barndom, ungdom, erhverv eller hele livsforløb. Det kunne være oplagt at vælge temaet ”bedsteforældrenes ungdom” – altså hvordan deres verden var, da de var på din alder. Herved kan du lettere spørge ud fra dine egne erfaringer – og så sammenligne dine erfaringer og dit liv med deres liv og deres erfaringer.
”Ungdom” kan være alderen fra konfirmationen til ægteskab (f.eks. ca. 14-25 år).
Du kan forhøre dig om bedsteforældrenes konfirmation, fremtid ved konfirmationen, de økonomiske vilkår i ungdommen, mulighederne for at flytte hjemmefra, mulighederne for uddannelse og/eller arbejde osv.
Du kan også spørge ind til hverdagen i familien – hvordan var familiens bolig? Hvor sov man? Hvornår spiste man? F.eks. varm mad kl. 12 eller kl. 18. Hvad spiste man? Hvem lavede maden? Var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder? Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
Du kan også spørge ind til barndomshjemmets (ungdomshjemmets) tekniske hjælpemidler (eller mangel på samme) – fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, wc og bademuligheder, komfur, varme i huset osv.
Eller om deres fritidsaktiviteter.
Ved konkrete spørgsmål vil du lettere opnå konkrete og relevante svar – som så kan udbygges, hvorved den konkrete viden vil blive større og større.
INTERVIEWET
Stjernestund:
Husk at gøre selve interviewet til en stjernestund for jer begge. Og interview hver bedsteforældre for sig. Ikke noget med et dobbelt interview. Det kan I måske gøre, når begge er blevet interviewet hver for sig.
Og tag jer tid til interviewet. Ikke noget med stress og jag. Eller kørende fjernsyn eller råbende småbørn, der skal ses efter. Afsæt to uforstyrrede timer til hvert interview. I kan udmærket nyde et eller andet (kaffe, te m.m.), mens interviewet pågår.
Styr interviewet:
Bliv ved med spørge. Af og til kan der godt gå lidt tid, inden der går ”hul på bylden”.
Husk at dine bedsteforældre jo så gerne vil være imødekommende – men det kan de kun være for alvor, hvis de er helt sikre på, hvad du ønsker at vide noget om. Derfor styr interviewet og før det tilbage på sporet, hvis bedstefar er faldet helt i trance over sin soldatertid (og det er vel at mærke ikke er det, du har valgt at høre om). Eller hvis din bedstemor begynder at tale bekymret om nutidens kriminalitet. Det er ikke deres aktuelle meninger og holdninger, du er ude efter – men oplysninger fra deres liv. Når det så er kommet frem, så kan begge parter prøve at perspektivere det med de aktuelle forhold. Men denne del af samtalen, skal man altid have under kontrol.
Det kan måske virke ”brutalt”, hvis du afbryder dine bedsteforældre – måske tror du, det er mere høfligt at lade dem fortælle løs. Men det er én stor misforståelse: De ønsker også et godt og relevant interview. Og ikke en løs hyggesnak, hvor parterne bagefter ikke helt ved, hvad de har fået ud af det. Det er ”høfligt” og ”professionelt” at holde samtalen på ”sporet”.
Hjælpemidler:
Du kan optage interviewet. Det kræver efterbearbejdning – båndet skal høres og udsagnene nedfældes.
Videooptagelse kan være en mulighed, men det kræver en ekstra person, hvilket kan være generende. Og måske føler dine bedsteforældre sig også ”udstillet” på den måde – de kommer måske til at tænke mere på, hvordan de ser ud frem for, hvad de fortæller.
Du kan skrive ned samtidigt med interviewet – men det kan godt virke lidt forstyrrende på selve samtalen.
Det er vigtigt, at du på den ene side sikrer dig ”informationerne” (enten ved at de bliver optaget eller nedfældet løbende) og på den anden side hele tiden er den opmærksomme spørger og den gode lytter.
At spørge og at lytte:
Et interview kræver koncentration fra begge parter. Og koncentration opnås bedst, hvis alle parter er klar over opgaven. Som interviewer skal du både være skarp til at stille spørgsmål og god til at lytte og forstå svarene. Hvis du er i tvivl om svarets indhold, så spørg igen. Det er uhøfligt at lade noget stå og blafre i vinden, fordi du ikke rigtigt ”tør” spørge igen eller vise, at du faktisk ikke rigtigt har forstået, hvad der blev sagt. Det dummeste, du kan gøre, er at lade ”de halve vinde” passere.
Respekter situationen og hinanden!
Fotografier og genstande:
Under interviewet kan det være en idé med nogle ting til at lokke erindringerne frem. Det kan være gamle fotografier eller genstande, som dine bedsteforældre opfatter som ”en del af dem og deres historie”. Det kan derfor være en god idé på forhånd at spørge til, om de har gamle fotoalbums og/eller genstande, som hører med til deres historie.
Det vil være naturligt at sende den indsamlede viden fra interviewet til bedsteforældrene til en slags godkendelse. Her vil de også kunne fange eventuelle misforståelse. Der er således et slags sikkerhedstjek.
DET INDBYRDES FORHOLD
Du har naturligvis et ”forhold” til dine bedsteforældre. I har en indbyrdes jargon eller vante ”roller”. De udfordres – og skal udfordres – ved sådant et interview. Hvis I er vant til skæg og ballade sammen – så bliver I nødt til lægge det på hylden til bagefter. Hvis I er vant til at diskutere håndbold hele tiden og igen – så udskyd den snak til senere. Osv.
Det er måske ikke mange gange i dit liv, du har en så god mulighed for at spørge ind til dine bedsteforældres liv – benyt chancen ved at tage den alvorligt.
EFTERBEARBEJDNING
Al god efterbearbejdning begynder med forberedelserne.
Ud fra det fremskaffede materiale ved interviewene, notater f.eks., skal du udarbejde en tekst, hvor interviewet fremgår i klart sprog. Det skal forstås således, at det for en udenforstående læser skal kunne danne mening.
Det skrevne slutresultat danner grundlag for museets og Frithiofs efterbearbejdning.
Det skrevne materiale lægges i en database, hvor andre i landet kan gå ind og læse om dine bedsteforældres oplevelser i 40erne – 50erne eller 60erne.
Dengang de var unge.
Dine bedsteforældres oplevelser og din bearbejdning vil komme til at blive et historisk materiale, som kan bruges af andre, der er interesserede i hvad der skete.
Tid
Uge 44 : Silkeborg Museum
Uge 44 – 45: Orientering *
Uge 46 – 48: INTERVIEW *
Uge 48 – 50: Bearbejdning af interviews **
Aflevering af materiale til Frithiof senest 21. december 2010,
PÅ ITSLEARNING under opgave: Interviews bedsteforældre.
*Forberede spørgsmål, hver enkelt og i evt. samarbejde med andre
**Bearbejde + afklare evt. tvivlsspørgsmål = gå tilbage til den udspurgte
Hvis du bruger foto, husk angivelse af – hvem der er på billedet – hvem der har taget billedet. Tag også gerne billeder af hjemmet / stedet, (ude / indefra), evt. teknik, hvis teknikken endnu er til stede.
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Frithiof Qvistgaard
Teknisk Gymnasium Silkeborg
Oktober 2010
—————————————————————————————————
2011 – udgaven
BYEN – INTERVIEWS
Af beboer, bedsteforældre eller andre (interviewperson)
Metodiske overvejelser
Interviews af nulevende personer som kilde til historiske forhold kræver en vis metode og forberedelse. Her er nogle overvejelser med hensyn til at interviewe en beboer eller bedsteforældre som ”historiske kilder”.
For at få et godt og brugbart interview er det vigtigt med et godt hjemmearbejde før interviewet, fuld koncentration under interviewet og en målrettet efterbearbejdning.
OM INTERVIEWPERSONERNE
Tiden – årstal: Hvornår og hvor er din interviewperson født?
Hvor er din interviewperson vokset op?
Hvad levede forældrene af?
Hvad var (er) din interviewpersons erhverv?
Interviewpersonens oplevelser på egnen i ungdommen, erfaringer fra eget og familiens liv.
Spørg om den teknologiske udvikling, de ting de brugte, energi, landbrug eller hvad de beskæftigede sig med.
SPØRGSMÅLENE
Gør dig klart, at dine spørgsmål er afgørende for et godt resultat. Du skal vide, hvad du vil spørge om – og hvorfor.
Du skal spørge om noget, din interviewperson kan svare på! Altså til noget vedkommende selv har oplevet, set og/eller været en del af.
Advarsler:
Det nytter ikke noget at spørge om forholdene som ung på landet, hvis din interviewperson kommer fra København. Eller hvordan det var at være medlem af et politisk parti, hvis dine interviewperson aldrig har været medlem af et politisk parti. Eller hvordan det var at være en modstandsmand under krigen, hvis interviewpersonen enten ikke levede under besættelsen eller var barn. Eller hvordan det var at gå på Teknisk Gymnasium, når et sådant ikke fandtes i personens ungdom, osv.
Du skal huske, at det er den interviewede, som ligger inde med den ønskede viden – og det er dig, som ønsker at få denne viden frem i lyset, så du kan få den nedfældet og bearbejdet. Interviewet er altså til for din skyld.
Det betyder, at du skal styre interviewet med dine spørgsmål. Du må ikke lade din interviewperson fortælle løs om løst og fast. Det må ikke blive en hyggesnak.
Minefelter:
Pas på ledende og værdiladede spørgsmål. Så som: Havde du mange venner? Var du en af de bedste i klassen? Var I fattige? Var din kone den smukkeste pige til ballet?
Du må ikke lægge din interviewperson ordene i munden. Du må ikke lægge op til, at de skal ”prale” eller gøre de gamle dage til ”de gode gamle dage”. For de gode gamle dage har aldrig eksisteret – alle tider har sine glæder og sorger.
Gør dig klart, hvilke temaer du vil have belyst. Om det er interviewpersonens barndom, ungdom, erhverv eller hele livsforløb. Det kunne være oplagt at vælge temaet ”bedsteforældrenes ungdom” – altså hvordan deres verden var, da de var på din alder. Herved kan du lettere spørge ud fra dine egne erfaringer – og så sammenligne dine erfaringer og dit liv med deres liv og deres erfaringer.
”Ungdom” kan være alderen fra konfirmationen til ægteskab (f.eks. ca. 14-25 år).
Du kan forhøre dig om interviewpersonens konfirmation, fremtid ved konfirmationen, de økonomiske vilkår i ungdommen, mulighederne for at flytte hjemmefra, mulighederne for uddannelse og/eller arbejde osv.
Du kan også spørge ind til hverdagen i familien – hvordan var familiens bolig? Hvor sov man? Hvornår spiste man? F.eks. varm mad kl. 12 eller kl. 18. Hvad spiste man? Hvem lavede maden? Var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder? Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
Du kan også spørge ind til barndomshjemmets (ungdomshjemmets) tekniske hjælpemidler (eller mangel på samme) – fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, wc og bademuligheder, komfur, varme i huset osv.
Eller om deres fritidsaktiviteter.
Ved konkrete spørgsmål vil du lettere opnå konkrete og relevante svar – som så kan udbygges, hvorved den konkrete viden vil blive større og større.
INTERVIEWET
Stjernestund:
Husk at gøre selve interviewet til en stjernestund for jer begge. Og interview hver interviewperson for sig. Ikke noget med et dobbelt interview. Det kan I måske gøre, når begge er blevet interviewet hver for sig.
Og tag jer tid til interviewet. Ikke noget med stress og jag. Eller kørende fjernsyn eller råbende småbørn, der skal ses efter. Afsæt to uforstyrrede timer til hvert interview. I kan udmærket nyde et eller andet (kaffe, te m.m.), mens interviewet pågår.
Styr interviewet:
Bliv ved med spørge. Af og til kan der godt gå lidt tid, inden der går ”hul på bylden”.
Husk at dine interviewperson jo så gerne vil være imødekommende – men det kan de kun være for alvor, hvis de er helt sikre på, hvad du ønsker at vide noget om. Derfor styr interviewet og før det tilbage på sporet, hvis interviewperson er faldet helt i trance over sin soldatertid (og det er vel at mærke ikke er det, du har valgt at høre om). Eller hvis din interviewperson begynder at tale bekymret om nutidens kriminalitet. Det er ikke deres aktuelle meninger og holdninger, du er ude efter – men oplysninger fra deres liv. Når det så er kommet frem, så kan begge parter prøve at perspektivere det med de aktuelle forhold. Men denne del af samtalen, skal man altid have under kontrol.
Det kan måske virke ”brutalt”, hvis du afbryder din interviewperson – måske tror du, det er mere høfligt at lade vedkommende fortælle løs. Men det er én stor misforståelse: De ønsker også et godt og relevant interview. Og ikke en løs hyggesnak, hvor parterne bagefter ikke helt ved, hvad de har fået ud af det. Det er ”høfligt” og ”professionelt” at holde samtalen på ”sporet”.
Hjælpemidler:
Du kan optage interviewet. Det kræver efterbearbejdning – båndet skal høres og udsagnene nedfældes.
Videooptagelse kan være en mulighed, men det kræver en ekstra person, hvilket kan være generende. Og måske føler dine bedsteforældre sig også ”udstillet” på den måde – de kommer måske til at tænke mere på, hvordan de ser ud frem for, hvad de fortæller.
Du kan skrive ned samtidigt med interviewet – men det kan godt virke lidt forstyrrende på selve samtalen.
Det er vigtigt, at du på den ene side sikrer dig ”informationerne” (enten ved at de bliver optaget eller nedfældet løbende) og på den anden side hele tiden er den opmærksomme spørger og den gode lytter.
At spørge og at lytte:
Et interview kræver koncentration fra begge parter. Og koncentration opnås bedst, hvis alle parter er klar over opgaven. Som interviewer skal du både være skarp til at stille spørgsmål og god til at lytte og forstå svarene. Hvis du er i tvivl om svarets indhold, så spørg igen. Det er uhøfligt at lade noget stå og blafre i vinden, fordi du ikke rigtigt ”tør” spørge igen eller vise, at du faktisk ikke rigtigt har forstået, hvad der blev sagt. Det dummeste, du kan gøre, er at lade ”de halve vinde” passere.
Respekter situationen og hinanden!
Fotografier og genstande:
Under interviewet kan det være en idé med nogle ting til at lokke erindringerne frem. Det kan være gamle fotografier eller genstande, som din interviewperson opfatter som ”en del af dem og deres historie”. Det kan derfor være en god idé på forhånd at spørge til, om de har gamle fotoalbums og/eller genstande, som hører med til vedkommendes historie.
Det vil være naturligt at sende den indsamlede viden fra interviewet til interviewpersonen til en slags godkendelse. Her vil vedkommende også kunne fange eventuelle misforståelse. Der er således et slags sikkerhedstjek.
DET INDBYRDES FORHOLD
Du har naturligvis et ”forhold” til dine bedsteforældre, hvis det er dem du spørger. I har en indbyrdes jargon eller vante ”roller”. De udfordres – og skal udfordres – ved sådant et interview. Hvis I er vant til skæg og ballade sammen – så bliver I nødt til lægge det på hylden til bagefter. Hvis I er vant til at diskutere håndbold hele tiden og igen – så udskyd den snak til senere, osv.
Det er måske ikke mange gange i dit liv, du har en så god mulighed for at spørge ind til dine bedsteforældres liv – benyt chancen ved at tage den alvorligt.
EFTERBEARBEJDNING
Al god efterbearbejdning begynder med forberedelserne.
Ud fra det fremskaffede materiale ved interviewene, notater f.eks., skal du udarbejde en tekst, hvor interviewet fremgår i klart sprog. Det skal forstås således, at det for en udenforstående læser skal kunne danne mening.
Det skrevne slutresultat danner grundlag for museets og Frithiofs efterbearbejdning.
Det skrevne materiale lægges i en database, hvor andre i landet kan gå ind og læse om dine bedsteforældres oplevelser i 40erne, 50erne eller 60erne.
Dengang de var unge.
Dine interviewpersons oplevelser og din bearbejdning vil komme til at blive et historisk materiale, som kan bruges af andre, der er interesserede i hvad der skete.
*Forberede spørgsmål, hver enkelt og i evt. samarbejde med andre
**Bearbejde + afklare evt. tvivlsspørgsmål = gå tilbage til den udspurgte
Hvis du bruger foto, husk angivelse af – hvem der er på billedet – hvem der har taget billedet. Tag også gerne billeder af hjemmet / stedet, (ude / indefra), evt. teknik, hvis teknikken endnu er til stede.
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Frithiof Qvistgaard
Teknisk Gymnasium Silkeborg
August 2011
INTR-FACE PROJEKT 2011
Interviews med bedsteforældre
Indsamlet af HTX 2 V efterår 2010
Teknisk Gymnasium Silkeborg
v. Frithiof Qvistgaard
Maj 2011
Indhold:
Interview nr. 1: Interviews med bedsteforældre
Interview nr. 2: Interviews m. bedsteforældre
Interview nr. 3: Min bedstemor
Interview nr. 4: Mormor
Interview nr. 5: Ung i 40 / 50erne
Interview nr. 6: Interview af bedsteforældre
Bedstefar
Bedstemor
Ekstra. Uddrag af ”Da de danske hjem blev elektriske 1900 – 2000”, Lis Thavlov
Interview nr. 7: Interview af bedsteforældre
Interview nr. 8: Far
Interview nr. 9: Inger Birgit Olesen / Pedersen
Interview nr. 10: Interview af Ole
Interview nr. 11: Spørgsmål til forældres forældre
Interview nr. 12: Interview af Birthe, Interview af Jørgen
Interview nr. 13: Interview af bedsteforældre. Mormor. Morfar.
Interview nr. 14: Interview af Ella Skov
Interview af Christian Skov
Interview nr. 15: Mine bedsteforældres liv i 40 – 50 – 60érne
Min første bedstemor
Notater – bedstemor
Min anden bedstemor
Notater – Bedstefar
Min bedstefar
Interview nr. 16: Interview Bedstemor
Interview nr.17: Interview med bedsteforældre
– Bedstemor og bedstefar
Interview nr. 18: Interview af Henry Kristensen
Oooo-OOO-oooo
Interview nr. 1
Interview med bedsteforældre
Jeg har valgt at interviewe min mormor og bedstefar, da de er to mennesker som har levet i årtier hvor der er sket ufatteligt meget udvikling og har levet et liv som på mange måneder er helt anderledes end mit eget liv. De er de to mennesker jeg kender, som har mest livserfaring og som jeg synes er mest spændende at høre på. Samtidig er det de to mennesker som jeg har den største respekt for og virkelig ser op til.
Jeg vil komme ind omkring deres ungdom, 2. Verdenskrig, og deres arbejdsliv.
Bedstefars opvækst:
Ø Martin Sørensen, født 1926.
Ø Voksede op på en på en gård i Skellerup.
Ø Yngste i søskende flok på 5.
Ø Hans far var landmand og sognefoged og moderen hjemmegående
Ø Gik syv år i folkeskole og havde derefter et år på ungdomsskole.
Ø Arbejdede derefter med landbruget → både ude og hjemme.
Ø Som 19-årig tog han på et højskoleophold i 5 måneder.
Ø Som 21-årig i militær tjeneste i 10 måneder.
Ø Derefter arbejde ved landbruget i 3 år og uddannelse på landbrugsskole.
Ø Selvstændig landmand og købte mindre landbrug i Kemtrup → boede der i 8 år
Ø Købte derefter større gård i Gettrup → boede og levede af landbrug der i 34 år.
Ø I hele landbrugs perioden, var han i bestyrelse flere steder inden for landbrugs erhverv.
Ø Sidst i 69’erne kom i forsikring som formand og er det stadig i dag.
Mormors opvækst:
Ø Erna Bjerggård, født 1928.
Ø Voksede op på forældres gård ”Bjerggården” i Overlade.
Ø Ældste i søskende flok på 5.
Ø Gik i folkeskole.
Ø Arbejde ved gartner som 14-årig.
Ø Arbejdede på landet i 3 år.
Ø Uddannet sygeplejerske i 1952.
Ø Hjemmegående i 16 år.
Ø Var på arbejdsmarkedet fra 1969.
Under hvilke forhold voksede du op?
Begge: Vi er begge fra landet og er vokset op på en gård. Der var fast indtægt og vi var selvforsynende, så vi havde det godt. Vi var privilegerede i forhold til arbejder familier, vi afleverede ikke vores løn hjemme, som vi tjente ved at arbejde, og vi betalte ikke for at bo hjemme. Vi hjalp til hjemme, og det gav mad og husly, og hvad vi ellers havde brug for. Vi havde begge to arbejde som unge, og lærte at spare op og tænke på fremtiden.
Hvordan var det familiære forhold derhjemme?
Mormor: Derhjemme havde vi det godt med hinanden. Forholdet mellem mine forældre og jeg var godt, men meget anderledes fra hvordan du har det med dine forældre, og hvordan unge generelt har det med forældre i dag. Der var rigtig meget at se til dengang og meget arbejde derhjemme, man havde derfor ikke de muligheder for at være sammen som familie dengang, som man har i dag. De tidspunkter hvor der var mulighed for at være sammen som familie og nyde hinanden var, når dagen var ved at være slut og man sad i stuen sammen om aftenen. Dengang havde vi også ofte gæster på besøg til middag. Jeg tror det skete oftere end man gør i dag.
Vi tog ikke på ferie eller lignende som man gør i dag. Dog husker jeg, at min far lejede en bil en dag hver sommer, hvor vi så tog en tur til Vesterhavet. Det var altid noget man så frem til, for det var der man koblede helt af sammen og hyggede sig som familie.
Generelt var der også meget respekt for sine forældre og man accepterede ting som de var. Man snakkede ikke så meget om følelser og sådan med sine forældre. Man klarede sig selv og tumlede også med de fleste tanker og problemer selv. Mine forældre havde meget at se til, men støttede os i de valg vi tog.
Hvordan var dit liv under krigen og hvilken påvirkning havde den på dig?
Bedstefar: Det var en omvæltning, rigtig mange ting ændrede sig og man skulle til at leve på en anderledes måde. Jeg blev konfirmeret i april 1940 og samme måned blev Danmark besat. Hurtig kom der mangel på mange ting indenfor landbruget, men vi klarede os godt i forhold til dem i byen, da vi havde råvarerne.
Krigen satte alting i stå. Der var ingen mulighed for uddannelse under krigen, der var ingen erhverv som tog folk ind. Ingen vidste hvor længe dette ville vare, det var svært at se til ende på det og i perioder skulle der kæmpes for at holde modet oppe. Det var ikke mange som havde muligheden for at gå i skole eller uddanne sig i disser år. Busforbindelser var der ikke mange af, det samme med tog. Der var ganske få som havde bil dengang. Man kunne ikke få benzin under krigen og så var det meget dyrt at købe en bil. De få som havde bil var læger og dyrlæger. Da man ikke kunne få brændstof, så kørte busserne på træ. Bus og togafgangene var altid overfyldte.
Hvis vi ellers opførte os ordentligt og passede os selv, så kunne man være i fred under krigen og man lærte at leve med det. Jeg levede nogle gode ungdomsår, og fik det bedste ud af tingene. Andet var der ikke at gøre. Da krigen så endte i 1945, så fik man et helt nyt mod på livet. Lysten til at leve og starte på en frisk var ubeskrivelig stor og man følte, at man pludselig kunne klare næsten alt. Det var meget store følelser der gik igennem kroppen da vi var frie igen.
Mormor: Vi havde det meget på samme måde hjemme hos os. Det hjalp os meget at vi var selvforsynende med mange ting.
Det var langt fra alle som havde det som os. Mange levede et trist liv og kæmpede virkelig for at få tingene til at hænge sammen. Selvom det var umuligt for nogle at få varer, så stjal man ikke fra hinanden. Det problem var der ikke. Hvis det skete, så var det ren og skær for at overleve, det var ikke grådighed. Hvis der blev stjålet noget, så var noget som brændsel og korn. Der var dog én ting som man skulle passe på man ikke mistede. Det var kattene. Der blev stjålet katte for at bruge skindet. Det var et udbredt problem, og jeg kan huske at min far var nød til at klippe en stribe skaldet hen af ryggen på katten, for at vi ikke fik den stjålet.
Der var mange ting som vi havde meget svært ved at få eller måtte undvære. Der blev lavet rationerings mærker og man måtte have meget tålmodig for at få de almindelig varer man havde brug for. De mærker blev brugt helt ind til 1952. Det var først der at sukker og kaffe blev frigivet igen. Tøj var også meget svært at få, derfor var man tvunget til at passe utrolig godt på de ting man havde.
Vi lærte også at sætte meget stor pris på ting, som for unge i dag er helt basale. Men generelt har det påvirket os meget, at man havde svært at skaffe ting dengang. Det er blevet siddende i én og har fulgt med i alle årene efter. Jeg passer stadigvæk meget på ting som jeg har haft i mange år og har svært ved at smide ting ud. Det er både positivt og negativt. Det er selvfølgelig godt at vi har lært at spare og passe på hvad man har, dog har det også gjort til svært at komme over det igen. I dag har unge det helt anderledes. De lever i en forbrugs verden hvor man køber hvad man har brug for, og ikke mangler noget. Det er ikke altid sundt. Det gør også at mange går meget op i de materialistiske ting her i livet.
På hjemmefronten påvirkede krigen også. Min far var modstandsmand og det var bestemt ikke ufarligt. Han løb en stor risiko ved at modsætte sig de forskellige regler, så han levede konstant under et pres. Det påvirkede selvfølgelig også min mor, da hun var bange, men hun accepterede det.
I de fleste hjem var der radio, og det havde vi også. Det var forbudt at lytte til de engelske radioudsendelser, men det vi alligevel. Heldigvis gik det godt igennem årene og min far blev aldrig snuppet. Hvis man sørgede for at være meget forsigtig og passede på med at snakke om det overhovedet, så kunne man leve i fred og passe sit eget.
Desværre var det ikke alle som det gik godt for. Det gjorde stort indtryk på mig, da en pige på det nærliggende gymnasium blev skudt. Hendes kæreste var modstands mand. Han blev opdaget i det, men nægtede at fortælle noget til tyskerne. Det fik en sørgelig konsekvens, da de skød hans kæreste for at straffe ham. Heldigvis fik jeg aldrig selv problemer med tyskerne og jeg levede mit ungdoms liv så godt som jeg kunne. Jeg arbejde meget dengang men havde også mulighed for at dyrke sunde interesser som gymnastik om vinteren og håndbold om sommeren.
Befrielsen gjorde meget stort indtryk på mig og gav nyt og frisk pust over hele landet. Alle levede op og der var fest og jubel hele sommeren. Samtidig gav det mig virkelig en lyst til at starte på en frisk, og jeg glædede mig til at se hvad livet fremover ville bringe.
Hvorfor valgte du den levevej som du gjorde?
Bedstefar: Der var flere årsager til at jeg netop valgte at arbejde med landbrug. I og med at jeg er vokset op på landet og arbejde som landland på gårde, så havde jeg en vis erfaring, så det var oplagt at arbejde videre med. En anden årsag til det var også, at det for mit vedkommende var en af de eneste muligheder jeg havde. Jeg ville gerne have været på realskole inde i byen, men det ville være en stor omvæltning for mig. Jeg havde ikke lyst til at komme som ene dreng fra landet ind til byen, og samtidig var det meget besværligt rent transportmæssigt. I netop disse år kom der rigtig mange unge på landet. De stod enten i samme situation som mig, eller også havde de ikke mulighed for at komme i lære nogle steder.
Mormor: Jeg stod lidt i samme situation dengang. Jeg ville gerne have været i realskole i Løgstør, men der kom også nogle ting i vejen for det. Der var ikke mulighed for bus og der var for langt at cykle. På dette tidspunkt var jeg for ung til at bo på et værelse i byen, derfor kom jeg også på landet. Senere blev jeg så uddannet sygeplejerske, hvilket jeg gjorde fordi at det var en nødvendighed med to indtægter efter at have dannet egen familie, men også fordi jeg havde lyst til at arbejde som sygeplejerske.
Hvilken teknologisk udvikling har gjort store indtryk på dig imens du var i arbejde?
Bedstefar: Som 25-årig købte jeg den første gård. Det var i Kemtrup og vi boede der i 8 år. Vi købte derefter gård i Gettrup, hvor vi havde blandet landbrug. Det vil sige både køer og grise. De sidste år vi boede der havde vi dog kun grise. Det var et almindeligt størrelse landbrug, nok et af de lidt større. Vi havde omkring 75-80 kreatur. De blev dog skiftet ud med ren svineproduktion i 1978. På det tidspunkt var vi blandt landets 10 største leverandører på ca. 3000 svin på årsbasis. Vi omsatte for omkring 3 millioner om året, men det gjorde ikke at vi var velhavende. Priserne i landbruget svingede meget op og ned. Alt var i en rivende udvikling og det var svært at følge med i samme tempo. Hele tiden blev der udviklet nyt og fx maskiner blev hurtigt forældet.
Men alting blev meget nemmere inde for landbruget i årene mellem 1940 og 1960. Der kom malkemaskiner efter krigen og der kom traktor omkring 1950. Jeg brugte heste indtil 1965. jeg var glad for at arbejde med hestene. Tiden gik dobbelt så hurtigt på hest. Det var generelt også farligt at arbejde med traktor dengang, der var på ingen måde nogen form for sikkerhed eller beskyttelse som der er i dag.
Imellem 1940-1960 kom der rigtig mange maskiner. Der var nu brug for færre hænder i landbruget, men de hænder som var der, de var tvunget til at være der hele tiden. Man var hårdt hængt op selvom man havde en hjælp i maskinerne. Jeg havde en mand til at arbejde for mig fast i 25 år, ellers var der ikke andre ansatte på gården. Det var nemmere at ”overleve” som landmand dengang, end det er i dag. De små landbrug kunne godt klare sig. Det skyldes blandt andet at man ikke havde de udgifter som der er i dag. I dag bruger vi penge på alt.
Mormor: Jeg arbejdede som sagt også på landet som ung og gik som hjemmegående i de første år på landet. I årene mellem 1940 og 1960 mærkede jeg også meget til den teknologiske udvikling. Landbruget fik mange hjælpemidler i disse år og det samme gjorde husholdningen. En ting som ændrede meget og gjorde husholdningen lettere var da vi fik køleskab. Det skete i 50’erne. Nu var der pludselig mulighed for at holde madvarer kolde og dermed gemme mad. Før skulle vi hele tiden lave lidt af gangen og meget ofte. Dog var køleskabet ikke stort, det var på 80 liter, men det var luksus for os. Vi var nogle af de få som havde køleskab.
Omkring de samme år fik vi gas apparat, indtil fungerede det med brænde. Det fik vi også forholdsvis hurtigt i forhold til andre.
Det var luksus at have køleskab, men der gik dog nogle år før vi fik egen fryser. Det gjorde vi i 60’erne. Indtil da benyttede vi andelsfryseri. Andelsfryserierne var små frysehuse, som var på landet, hvor man så kunne leje en boks og opbevare sit kød. Så havde man nøgle til boks og dør og man var omkring 12-20 om hvert frysehus. Fryse husene fungerede ved hjælp af en stor kompressor. Det var forholdsvis billigt at have en fryseboks. I 50’erne købte vi vaskemaskine. Endnu en ting som gjorde hverdagen og arbejdet lidt lettere for mig.
I 1952 søgte vi om at få telefon. Det var der 3 måneders ventetid på. Da vi så fik telefon fungerede det sådan, at man var 4 husstande på samme ledning. Centralen som man ringede op til lå et stykke derfra. Sådan fungerede det i ca. 15 år, hvorefter vi fik egen telefon og det var også der omkring at centralerne blev nedlagt. i 1965 købte vi fjernsyn. Det var selvfølgelig i sort/hvid. Det hele var meget spændende.
I 1960 arvede vi min fars bil. Det var endnu en ting som gjorde mange ting lettere og vi havde nu mere frihed. Det var i starten af 60’erne at det blev almindeligt at købe bil. Ellers benyttede folk stadigvæk tog og rutebil forbindelserne.
Vi manglede ikke penge, men alligevel kom jeg på arbejdsmarkedet i 1969. Der blev derfor dobbelt så meget at se til, da jeg stadig havde det derhjemme at passe. I 20 år havde jeg fast aftenvagt. Jeg gjorde det både for pengenes skyld, men også fordi at jeg havde lyst til at arbejde som sygeplejerske.
Begge to: Alt i alt var årene fra vores teenageår og frem til 60’erne nogle år hvor vi levede i en rivende udvikling. Vi har oplevet at leve uden al teknologien, men i høj grad også med den. Det har været fantastisk at opleve så mange ting blive udviklet.
I 1994 valgte vi at sælge gården efter at have boet der i 34 år. Vi var nået til et tidspunkt hvor vi skulle gøre op med os selv, om vi skulle fortsætte med landbrug eller stoppe. Hvis vi var fortsat var vi nød til at udvide, da vi på det tidspunkt var en lille gård. Samtidig følte vi at vi havde nået en alder hvor det var passende at stoppe.
Bedstefar på toppen af et hølæs – 1950’erne Et lille hvil op af et markredskab
Dette var blot en meget lille del af en fortælling om et langt liv, som på mange måder har været barsk, men også fantastik at se tilbage på. Mine bedsteforældre bor i dag i et hyggeligt hus i Brandstup hvor de nyder hinanden og deres liv. Jeg håber mit eget liv bliver lige så spændende at fortælle om engang, for é ting er sikkert; jeg bliver aldrig træt af at høre om mine bedsteforældres liv, de har så meget livserfaring og den største plads i mit hjerte.
Mia Lindbjerg Sørensen
Interview nr. 2
Interviews m. bedsteforældre.
Spørgsmål.
Hans Pedersen:
1. Fødselsdato.
2. Hvor voksede du op?
3. Hvordan var de forhold, som du voksede op under, i forhold til i dag?
a. Hvor meget plads havde I?
b. Hvor mange børn var I?
c. Hvad var dine forældres erhverv?
4. Hvad var dine pligter i hjemmet, da du var barn / ung?
5. Hvornår fik du først arbejde, og hvad bestod det i?
a. Hvordan indvirkede maskiner på din dagligdag?
b. Hvordan oplever du den teknologiske udvikling, som har fundet sted fra din barndom til nu?
6. Uddannelse.
7. Værnepligt.
8. Hvordan oplevede du de travle tider (høst- og så tid)?
9. Hvad lavede man på landet som dreng / mand, i sin fritid?
10. Når du ser tilbage, hvad synes du så, er den største forskel fra da du var ung og til nu?
Lis Pedersen:
1. Fødselsdato.
2. Hvor voksede du op?
3. Hvordan var de forhold, som du voksede op under, i forhold til i dag?
a. Hvor meget plads havde I?
b. Hvor mange børn var I?
c. Hvad var dine forældres erhverv?
4. Hvad var dine pligter i hjemmet, da du var barn / ung?
5. Hvordan var arbejdet i huset, og hvordan har det ændret sig, angående teknologier?
6. Uddannelse.
7. Hvordan oplevede du de travle tider (høst- og så tid)?
8. Hvornår fik du først arbejde, og hvad bestod det i?
a. Hvordan indvirkede maskiner på din dagligdag?
b. Hvordan oplever du den teknologiske udvikling, som har fundet sted fra din barndom og til nu?
9. Hvad lavede man på landet som pige / kvinde, i sin fritid?
10. Når du ser tilbage, hvad synes du så er den største forskel, fra da du var ung og til nu?
Svar.
Hans Pedersen.
1. Født 16-12-38.
2. Voksede op nord for Skive i Salling.
3. Var 11 søskende (6 drenge og 5 piger), Hans var nr. 10 i flokken. Familien var meget fattige og bosat på en lille gård med tre rum, stue, køkken og soveværelse. Faderen (Alfred Andreas Pedersen) døde af lungebetændelse, da Hans var 4 år, og moderen (Mette Kirstine Pedersen) forsørgede derefter familien som kogekone.
4. De pligter, Hans havde, var at passe den lille gårds landbrug (en ko, et par grise og lidt høns). Der udover arbejde han med egne ord, ”med hvad man nu kunne bruges til” så som at samle sten på marken og lignende.
5. Hans kom i fast arbejde som karl på en gård, efter at han blev konfirmeret. Arbejdet foregik primært i marken (pløjning, såning, høst osv.). Efter sin soldatertid var han fodermester på en gård, og har i alt været ansat på 4 gårde, har ejet en større gård på Himmerland, kørt lastbil for et vognmandsfirma ved Gjern og er nu atter selvstændig landmand.
a. ”Den grå Ferguson” spillede en stor rolle, og flere gårde var ofte sammen om én traktor. Traktoren gjorde markarbejdet nemmere, da den ofte kunne erstatte indtil flere mænd og heste. Derudover spillede malkemaskinen også en stor rolle, da også denne gjorde arbejdet lettere og mere effektivt. Malkemaskinen var ikke en ny teknologi i Hans’ ungdom, men den kom først relativt sent til Salling.
b. ”Det er blevet betydeligt nemmere rent fysisk, men nu skal man jo også over meget mere.”
6. Folkeskolen, faglært landmand i landbruget.
7. Værnepligt fra 2-1-58 til 30-4-59 ved Dronningens Livregement i Aalborg som radiomand. Den gang var materiellet ikke så stabilt som i dag: ”Radioen virkede ikke det halve af tiden, ikke ligesom i dag!”
8. Meget travlt! I modsætning til i dag hakkede man roer om sommeren, hvor man i dag ikke laver alverden om sommeren. Høsten er blevet væsentligt nemmere efter at mejetærskeren er kommet til. Inden mejetærskeren brugte man selvbinderen, som slog kornet og bandt det sammen i neg, hvorefter kernerne måtte tærskes fra halmen i et tærskeværk.
9. Gik på jagt og til håndbold. Kom også i ungdomsforeningen, som var et mødested for unge, hvor der blev holdt forelæsninger, bal og lign.
10. EU reglerne, hvor Hans føler, at EU vil bestemme alt, f.eks. hvilke marker der skal lægges brak, hvad man må avle på marken, og hvor mange dyr man må have. Indlagt strøm på gårdene har også spillet en stor rolle, da dette betød, at man kunne bruge ting som malkemaskinen og tærskeværket. En anden ting, som har gjort stort indtryk på Hans, er at der næsten ikke flere, som arbejder på landet længere og ikke blot bor der.
Lis Pedersen.
1. Født 19-03-42.
2. Voksede op i Salling nord for skive.
3. Voksede op på en halvstor gård m. tre skorstene (antallet af skorstene blev brugt til at måle velstand med).
a. 2 døtre (Lis og Ruth).
b. Landmænd. Da faderen Agner Kristian Nørrisgaard døde i en forholdsvis ung alder, overtog moderen Frida Nørrisgaard gården.
4. ”Havde ikke rigtigt nogen pligter, det var der jo tjenestefolk til”. Hjalp dog til tider i marken, ofte med at bringe madpakker og kaffe ud til karlene, der arbejde i marken.
5. Lis var hjemmegående landhusmor, indtil hun var omkring 30. Kød blev ikke som i dag opbevaret i frysere, men derimod henkogt, røget eller saltet. Andelsfrysehuset, en bygning indrettet med flere frysere som var ejet af en gruppe af gårde, kom omkring 50’erne. Tøj blev heller ikke som i dag vasket i maskine, men derimod lagt til vask i store baljer, indtil vaskemaskine blev opfundet. Inden den blev normal i alle husholdninger, kørte der typisk en mand rundt med en vaskemaskine, til udlejning, på ladet af en lille lastbil. Inden støvsugeren kom til og blev almindeligt eje, blev tæpper og tøj banket for støv udenfor i fri luft.
6. Lis tog en realeksamen som 16 årig og tog senere en handelseksamen, da hun var 25 og blev færdig som tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og spansk, da hun var knapt 30.
7. Så- og høsttid var lange dage med meget arbejde, og især var det meget travlt efter, at hun og Hans blev selvstændige.
8. Hun har arbejdet på en reklame virksomhed i Aarhus (Scan-ad) som sekretær i et års tid. Resten af hendes arbejdsliv var på Nordisk Wavin i Hammel, også som sekretær, i 26 år. Meget af arbejdet foregik på skrivemaskine, f.eks. lavede man kopier med en teknik kaldet gennemslag, dvs. at man havde to stykker papir i maskinen og dermed skrev to ark, en form for kopiering. En anden teknik, som man brugte skrivemaskinen til, blev kaldt telex: En almindelig skrivemaskine var forbundet til en anden skrivemaskine over telenettet, og maskinen ”i den anden ende” udskrev, hvad skribenten på den første maskine skrev. Dette kom derudover også til at fungere som en tidlig form for chat mellem to virksomheder, og kan sammenlignes med en tidlig computer. En anden teknik / teknologi, som blev brugt, når man skulle skrive meget hurtigt (hurtigere end på en skrivemaskine) f.eks. et referat, var stenografi. Det er et helt sprog for sig selv baseret på tegn, som repræsenterer hele bogstaver, stavelser, korte ord og ofte brugte vendinger (f.eks. ”med venlig hilsen”), også kaldet ileskrift, da det gik væsentligt hurtigere end almindelig skrift eller på skrivemaskine. Mange af disse teknikker og teknologier døde ud, da computeren kom.
9. Gik til atletik, håndbold og folkedans og var med i ungdomsforeningen, et socialt mødested med forelæsninger og lign. for unge. Gik derudover også på forskellige kurser såsom madlavnings- og sy kursus, hvilket kan sammenlignes med aftenskole kurser i dag.
10. At man kan køre i bil til stort set alt fremfor at cykle og den øgede folkeoplysning gennem radio og tv. Før i tiden var folk sociale på andre måder end i dag. F.eks. kom man til store spise- og kaffegilder for at være sociale med andre på egnen. I dag har man travlt på en anden måde end tidligere, da både manden og kvinden i en familie arbejder ude og samtidigt passer hjemmet.
Figur 1 ”Den grå Ferguson”
På billedet ses en grå Ferguson som den beskrevet i teksten. Dog er det ikke den samme, og model nummeret er ukendt. Billede af Kristian N. Poulsen.
Jeg ville gerne have inddraget flere billeder, men da familien aldrig har taget ret mange billeder, har det været svært at finde sådanne, og dem, som jeg fandt (og som var relevante), sidder i et fotoalbum, og jeg har derfor skønnet, at risikoen for at beskadige billederne er for stor til, at jeg vil scanne dem og bruge dem i opgaven.
Af Kristian N. Poulsen
Interview nr. 3
Min bedstemor
Forord
Dette dokument er skrevet i forbindelse med en opgave i teknologihistorie C på HTX. Opgaven lød på, at vi skulle skrive om vores bedsteforældres barndom/ ungdom. De fleste andre har gjort dette ud fra interviews, de har lavet med deres bedsteforældre. Jeg har skrevet ud fra min afdøde bedstemors erindringer. Disse erindringer var nogle, hun begyndte at skrive, da hun nærmede sig de firs, og med hjælp fra sin ene datter blev hun ved, til kort før hun døde. De erindringer, jeg har skrevet ud fra, strækker sig fra så langt hun kan huske tilbage og indtil hun var ca. 42 år (omkring 1965).
Om min bedstemor
Min bedstemor hedder Marie. Hun blev født d. 12. marts 1923 og døbt d. 25. marts – altså kort tid efter, hun blev født. Hun er nr. 4 i en søskendeflok på 11. Hendes ældste lillebror, som blev født 22. juli 1925, døde dog udøbt få dage gammel, og hun var derfor den yngste indtil 11. oktober 1926, hvor hendes anden lillebror blev født. Søskendeflokken bestod af seks piger og fem drenge (inkl. ham, der døde få dage gammel). Den ældste, Laurids, blev født 8. januar 1918 og den yngste d. 30. september 1938. der er altså 20 års aldersspredning. Min bedstemors barndomshjem var i Grønbjerg, Abildå (Vestjylland). Her havde hendes forældre et landbrug.
Min bedstemors forældre
Far
Min bedstemors far hed Peder og blev født d. 27. februar 1893 i Rødding ved Vildbjerg (Vestjylland). Han var nr. seks i en søskendeflok på ti. Min bedstemor beskriver ham som dygtig og flittig. Han opdyrkede heden ved at dræne og mergle jorden. Han fik spansk syge i 1920, hvilket tog hårdt på ham. Derudover led han af hovedpine. I maj 1935 kom han slemt til skade, da en hest trampede på ham. Han brækkede flere ribben, og fik en byld på lungerne. Det varede hele sommeren, før han kom sig, men han var derefter en svækket mand. I 1945 kom han til undersøgelse på Kolonien Filadelfia. Her fandt man ud af, at han havde kronisk hjernehindebetændelse, hvilket var skyld i hans kroniske hovedpine. Han kom også til at lide af hukommelsessvigt. Grundet hans dårlige helbred, kunne han ikke så meget. Derfor satte han børnene i gang, og de syntes han forlangte meget. Min oldefar Peder døde nytårsdag 1950, 57 år gammel.
Mor
Min bedstemors mor hed Sørine og blev født d. 14. april 1897 i Fjaldene, Abildå (Vestjylland). Hun var nr. fem ud af otte søskende. Min bedstemor beskriver hende som spinkel og slidsom. Hun overkom meget og forlangte meget, da hendes mand blev syg. Hun gav sjældent ros, men min bedstemor skriver, at hun nogle gange kunne opmuntre dem (hende og hendes søskende) til arbejdet ved at hun sang. Det var hårdt for hende, da hendes mand døde. Især i den første tid efter var min bedstemor jævnligt hjemme og hjælpe. Min bedst mors yngste søskende var ikke ret gamle, da deres far døde. Anna og Peter var kun henholdsvis 12 og 15 år. Peter blev gift i 1963 og sammen med sin kone Esther overtog han min bedstemors barndomshjem. Peder opførte et nyt stuehus, og Sørine boede hos dem indtil hun døde d. 25. marts 1979, 81 år gammel.
Barndomshjemmet:
Min bedstemors barndomshjem var på 20 tdr. land. De havde 7 køer, 1 griseso, 2 jyske heste og lidt høns. De dyrkede bl.a. kartofler, korn og roer. Der var en lille have og midt i den var der en lille rund græsplæne med en flagstang, hvor der var fire gange ud fra med vintergrønt og/ eller porcelænsblomster. Derudover havde de i haven rabarber, solbær, ribs, stikkelsbær, persille, grønkål, gulerødder og ærter. De havde en brønd, som kun lige havde nok vand. Vandet skulle pumpes op af brønden, og når det var brugt skulle det bæres ud igen og hældes i en rende. I tørre tider hændte det, at de vaskede kartofler i det brugte vand. Når de skulle vaskes brugte de det samme vandfad – og de var endda flere om det samme vand. Hun husker kun bad til jul, og her var det også meget tiltrængt. Badet foregik ved, at de efter tur kom i bad i et kar i køkkenet. Toiletforholdene beskriver hun som gode: der var en dør fra bryggerset til kostalden og der sad de på hug bag køerne. Om natten havde de en potte under sengen.
Indenfor havde de et bryggers, hvor der var en gruekedel, hvori de kogte kartofler til grisene. Det var også heri de vaskede deres tøj. Gruekedlen blev først gjort rent. Tøjet blev vasket ved, at de skurede tøjet på et bræt og herefter trak det op og ned i skyllevandet. Min bedstemor og hendes søskende var med til at holde i enden af de store ting, når de skulle vrides. De små ting bredte de ud i lyngen i heden. Forklæderne, som de brugte skulle også stives.
Forældrene sov i en ¾-seng inde i hjørnet i et værelse. Herinde var der også plads til en ekstra seng og en vugge. De havde også et andet værelse med en dobbeltseng, hvor der kunne sove 2-3 i, og en ekstra seng. De sov på madrasser med halm i. Halmen blev skiftet ud ved hovedrengøring. I huset havde de også et køkken med tilstødende spisekammer og to stuer. Den ene stue var den almindelige stue og anden var den fine stue, og den var ikke normalt opvarmet. Herinde var der fine ting, en buffet, et bord med stole og et skab.
Mad
Min bedstemor siger, at de aldrig gik sultne i seng. Inden de gik i seng, fik de nemlig en stor portion byggrød med sirup og en kop skummetmælk, der om sommeren ofte var blevet surt inden aften. De fik ikke den friske mælk, for der skulle spares, så det blev solgt til mejeriet. En gang imellem slagtede de også en gris, dog fik de sjældent flæskesteg. Der blev lavet frikadeller af kødet, og der var hakket kartofler heri, så det blev til mange frikadeller. Det rakte langt, da de kun måtte få en halv hver. Skinkestykker og pølser fra grisen blev hængt over komfuret. Det blev brugt til pålæg. De fik lidt pålæg til tykke skiver rugbrød, der var smurt med fedt fra grisen. Om vinteren fik de to retter mad, hvor den ene ofte var sødsuppe. Om sommeren fik de rabarbergrød, der kun indeholdt lidt frugt og lidt sukker.
Hjemlige pligter
Min bedstemor og hendes søskende hjalp meget til i hjemmet. Det var der også brug for, fordi hendes far havde et dårligt helbred. Noget af det første, min bedstemor lavede, var at passe sine yngre søskende. Engang, da min bedstemor var omkring 6 år, var hendes mor med i marken, og hun passede derfor sine yngre søskende Ingvard og Ruth, der var omkring 5-6 måneder gammel. Ruth græd, når min bedstemor ville lægge hende i vuggen, så hun gik op og ned af køkkengulvet med hende. Så fandt Ingvard på at bide hende. Da deres mor kom hjem, græd de derfor alle tre. Min bedstemor fik af sin mor at vide, at hun en anden gang godt måtte hente hende, hvis Ruth begyndte at græde. Næste dag græd Ruth igen og min bedstemor sendte derfor Ingvard ud i marken for at hente deres mor. Hun kom da i tanke om, at han kunne komme til at træde på en hugorm, og derfor løb hun efter ham for at fortælle hvordan ”sådan et farligt dyr” så ud. Da hun kom tilbage, var Ruth faldet i søvn. Hendes mor kom lidt efter, og hun syntes, det var for galt, at der allerede var sendt bud efter hende.
Efterhånden som min bedstemor blev større, kunne hun hjælpe mere og mere til. Hun bar tørv ind til komfuret. Komfuret gav varme og der blev lavet mad og bagt ved det. Hun bar aske ud og fejede. Hun hentede vand, vaskede op og hældte vandet ud i en rende efter brug. Derudover hjalp hende og hendes søskende med mange andre ting. Der skulle skæres hakkelse, raspes roer og koges kartofler til grisene. Om vinteren hentede de frosne roer på trillebøren fra roekulen, der var dækket af halm eller lyngtørv. Mælkejungerne skulle vaskes, og der skulle malkes tre gange dagligt. Om vinteren skulle der også bæres vand ind til køerne, så de kunne drikke af spanden. Køerne skulle trækkes ud og ind og om sommeren skulle de i tøjer og flyttes tre gange om dagen, så alt græsset blev taget med. Min bedstemor og hendes søskende hjalp også til ved såning og høst. De hjalp til med stort set alt, og var en vigtig arbejdskraft. Der var altså ikke meget tid til leg, men min bedstemor skriver: ”vi gjorde arbejdet til en leg.” Det gjorde de ved at fortalte historier, mens de lugede og hakkede roer.
De fik dog lov til at lege engang imellem, og dette var mest om søndagen. De holdt nemlig søndagen hellig, hvilket vil sige, at de ikke lavede noget unødigt arbejde – selv kartoflerne blev skrællet dagen før. De legede ofte i en sandgrav tæt ved heden. Her lavede de sandkager og små potter af ler. De trimlede ned ad den lille bakke, og når de gjorde det, glemte de helt hugormene, som de tit så og var bange for. De gik også i skole. De små gik i skole fire dage om ugen om sommeren og to dage om vinteren. Det var modsat for de store, for så kunne de bedst hjælpe til derhjemme. De havde sommerferie i august (også kaldet høstferie) og efterårsferie, som blev kaldt kartoffelferie.
Ude at tjene
Udover, at min bedstemor og hendes søskende hjalp til derhjemme var de også i dagleje i både høst- og kartoffelferie. Nogle af de store kom tidligt ud at tjene. Hendes storesøster Kirstine var kun 9 år, da hun kom ud at tjene. Min bedstemor var 13, da hun kom ud at tjene, og hun glædede sig til at være ligesom de store. Hun blev fæstet 1936-1937. De ville gerne have hende om vinteren, selvom hun gik i skole seks dage om ugen – to af dagene skulle hun også til præst inden skole. På gården, hvor hun tjente, havde de to drenge på to og fire år. Dem var hun barnepige for om aftenen. Hun lavede også en del andre ting: vaske op, vaske gulv (foregik ved at kravle baglæns på knæ med klud og spand). Hun syntes selv, hun hjalp meget. På denne gård havde hun selv et værelse, og der var WC i stuehuset, så det var fint.
Konfirmation
For at komme til konfirmandundervisningen gik min bedstemor ca. 10 km. Der var meget sne den vinter, og sneen var ved håndkraft skovlet op i volde langs vejen. De skulle lære katekismus udenad til konfirmationsundervisningen. Konfirmationen var omkring d. 3. april 1937. Min bedstemor fik en mellemblå musilinskjole og lyse silkestrømper til konfirmationen. Dette var meget stort, da de normalt skulle have sorte strømper på. Festen var ikke så stor. Hendes søskende kom hjem, hendes gudmor og farbror kom og vist lidt flere. I konfirmationsgave fik hun omkring 35 kr. i alt, to perletasker, en broche, en taske og vist nogle lommetørklæder. Efter konfirmationen stoppede min bedstemor i skolen, og det betød lange arbejdsdage.
Hendes videre liv
Min bedstemor var ude at tjene fire steder udover det første. Et af stederne var i Hjarup, altså et stykke væk hjemmefra. Herefter var hun hjemme i et stykke tid for at hjælpe – de havde nemlig svært ved at klare sig. Min bedstemor tog til Holstebro, hvor hun arbejdede som køkkenpige på De Gamles Hjem. På et tidspunkt blev en sygeplejerske syg, og hun overtog hendes arbejde. I november 45 tog min bedstemor til Roum, hvor hun tjente på en gård. 1. november 1946 blev hun optaget som sygeplejeelev på Herning sygehus. November 1949 var hun uddannet sygeplejeelev. Hun blev på sygehuset indtil april 1950, hvor hun tog til Kolonien Filadelfia (på Sjælland) for at supplere psykiatrien. Her var hun i et halvt år. Herefter var hun på det katolske hospital Skt. Joseph i København i et halvt år og herefter kortvarigt på Kolonien Filadelfia igen. I januar 1951 startede hun på Holstebro sygehus. D. 31. marts 1953 blev hun gift med min bedstefar Kristian. Han havde overtaget en gård i Vildbjerg. De fik otte børn, mens de boede der. I ca. midten af 70’erne flyttede de til Herning. Min bedstefar døde sommeren 1998. Min bedstemor døde sommeren 2008, 85 år gammel.
Interview nr. 4
Mormor
1. ”Hvad årstal blev du født i?
”1935 – der var ingen børnehaver eller vuggestuer dengang. Da skulle familien selv sørge for at passe sine børn. Det var primært moderen som stod for pasning og plejning af familien.”
Hvilket år blev du konfirmeret?
”1949 og efter det kom vi ud og tjene penge, som almindelige pige (kokke pige på en større gård i 3 år, hvor der var 6 karle der skulle laves mad til) senere kokke pige på et børnehjem i 3 år.
som 27 årig fandt hun sin udkårne” (min morfar). (Gift i 1962)
2. Hvad år blev du færdig med skolen?
”1949”
3. Hvor mange år havde du i skolen?
4. ”jeg gik 7 år i skolen, man blev opdelt i den bette årgang (1. – 2. klasse) og den store årgang.
3.-7. klasse”
5. Hvad var dit erhverv?
”pige, jeg gjorde rent og lavede mad i hjemmet.”
6. Hvad år var du færdig med uddannelsen til dit erhverv?
”Begyndte lige efter skole, Man blev ikke uddannet som pige”
7. Havde du nogen drømme om hvilket erhverv du ville beskæftige dig med?
” jeg skulle gøre rent og sådan var det. Der var ikke så mange muligheder”
8. Var dit erhverv forudbestemt af dine forældre. Eller var det noget du selv valgte?
” jeg var opvokset med at skulle være kokkepige”
9. Hvor voksede du op?
”Voksede op hjemmefra. Men da jeg kom i arbejde som kokkepige fik jeg et værelse som jeg kunne bo på.”
10. Var dine forældre skilt
”nej dengang blev forældrene ikke skilt, det var meget disciplinært”
11. Hjalp du til i huset da du var barn? (havde du nogle pligter)
”ja vi hjalp til med opvasken indendørs, og drengene kom udenfor og hjalp deres fader.”
12. var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder?
”nej det var meget generelt, vi var alle ligestillet. Hvis der var noget man kunne hjælpe med så gjorde man det.”
13. Hvor mange søskende havde du og hvilket nummer i søskendeflokken var du?
”2 brødre, og jeg var den ældste.”
14. Hvad levede dine forældre af? (erhverv)
”de levede af landbrug, de havde egen gård,”
15. Hvordan var jeres bolig?(var det stort, eller småt, meget eller lidt plads)
”det var et stort hus der var meget plads, vi havde vores egne værelser, og gæste værelser”
Hvilke tekniske hjælpemidler havde i til rådighed dengang, f.eks. fjernsyn, radio, køleskab, fryser telefon, bademuligheder?
”Man fik fryser og køleskabe lige efter krigen i 1945. Der var ikke rigtige nogen hjælpe midler før krigen, vi havde et ”flueskab” før kyleskabet, det skulle beskytte maden fra fluerne. Dengang havde man toilleterne i et lille udehus med en spand under et bræt (das). Ofte lagde man diverse blade derud for underholdningens skyld. For at kontakte vores venskaber sendte vi breve fra jernbanen, det hed rejsepost. Så tog en tilsynsførende brevet med og afleverede det personligt til modtageren.
vi havde en plov spent fast til en hest som trak den igennem marken, Vi brugte en selvbinder til at høste, (en høstede og en anden pakkede det ned i hestevognen). Senere kom traktoren (1950 ca.) og mejetærskeren (1963), jeg købte gården i 1960, det var mit fødehjem. Vi fik telefonen under krigen, for da måtte vi ikke bruge cyklen til at besøge vores bekendte. Man kunne ikke få ret meget under krigen. ”
16. Hvornår spiste man? F.eks. varme retter klokken 12 og/eller 18. og hvem lavede maden?
”Varm mad om middagen og om aftenen, der var mange karle der skulle fodres. ”
Interview med mormor
Hvor og hvornår blev du født?
10.9 1924 hornslet
Hvor mange søskende havde du?
En bror som var 4 år ældre
Hvor boede i?
Hornslet
Var der stor forskel på dine hjemlige pligter i forhold til dine brødre?
Mormor hjalp oldemor og broderen hjalp oldefar
Hvornår fik i varm mad kl 12 eller 18?
Alle i Hornselt fik varm mad kl 12 og man gik hjem fra skole for at kunne nå hjem til middag. Man fik en varm ret som forret altså øllebrød eller suppe eller bare former for grød og saft, bagefter fik de en ret med kartofler og sovs med en eller anden form for kød oftest frikadeller med kartofler og sovs. Det var god tone at man kun fik 2 frikadeller
Hvilket arbejde havde dine forældre?
Oldefar købte kødet og oldemor solgte det i slagterforretning
Var din familie velhavende i forhold til andre familier?
Ikke specielt, men de havde dog bil (1926) og skulle opføre sig meget pænt og være pænt påklædt men de manglede ikke noget.
Hvornår fik i ca. fryser og støvsuger? I 1920 fik de et fryserum pga. at de var slagtere, men de brugte det også selv til hjemmet, fik støvsuger 1930 og de lejede den, et par år efter købte de en nilfist ( et støvsugermærke).
Brugte i støvsugeren til alternative ting som at vande planter og tørre hår?
Nej
Hvor mange år gik du i folkeskole?
7år
Hvad skulle du efter folkeskolen?
Hjalp til derhjemme og lavede mad og gjorde rent, så hun gik i huset som det hed. Hun kunne have fået en gratis plads på realskolen, men det ville hendes forældre ikke.
Blev du færdig med en uddannelse?
Nej ikke til at starte med, men hun fik en slags uddannelse i at spille musik, og hun har har været på husholdningsskole i Holbæk, hun skulle have været på husholdningsskole i hornslet men tyskerne boede der under krigen. Senere fik hun dog en uddannelse i Silkeborg på kornmod realskole, da hun boede nede i kælderen hos en seminarlærer og hans familie i silkeborg, Der boede hun i et meget lille værelse med cementgulv på kun få kvadrat meter og hun sov på en alkove, som er en seng der er bygget ind i væggen.
Hvornår flyttede du ud i egen lejelighed?
Da hun var 21 tog hun til silkeborg for at arbejde som pige i huset hos en seminar familie efter at have arbejdet med det i 1 år flyttede hun ind
Hvordan fik du råd til det?
I starten underviste hun i klavertimer, og senere begyndte hendes forældre at betale de 35kr om måneden det kostede at bo i egen lejelighed.
Hvad var årsagen?
Hun var træt af at være i hornslet, fordi hendes kammerater var rejst ud. Og hun havde haft nogle dårlige oplevelser med tyskerne i Hornslet, en af hendes gode venner blev henrettet af tyskerne fordi han var med i modstandsbevægelsen, og hans bror flygtede til sverige. Desuden kunne hun lærer tysk af en seminarielærer som hun kunne bo hos som pige i huset i Silkeborg.
Hvad lavede du i din fritid?
Gik til spil altså klaver i Århus og underviste, fik første elev som 15 årig. Da hun var mellem 15-19 gik hun til Karlby 5km med en gruppe venner, for kammeratskabets skyld og desuden købte de wienerbrød og sodavand der og derefter gik de hjem. Og hver fjerde lørdag gik i til idrætsbal, hvilket var en meget stor ting dengang. De gik også i biografen. I hendes tid i silkeborg roede hun i kano og stod på ski og skøjter om vinteren.
Interview nr. 5
Ung i 40/50’erne
Profil:
Fødselsdato: 11. december 1936
Søskende: Vi var en flok på 6 børn i alt. 4 drenge og 2 piger.
Daværende job: Huslige pligter på gården
Daværende økonomiske situation: Ikke fattig men heller ikke rig. I forhold til andre familier havde vi det rigtig godt økonomisk.
Da jeg var ung…
… gik vi ikke lige så meget op i vores tøj som unge gør i dag. Det skal forstås på den måde at, vi gik mere op i at vores tøj var praktisk end at det så godt ud. Vi havde selvfølgelig vores søndagstøj som var vores pæne tøj som blev brugt til særlige begivenheder, og det var tøj som blev passet rigtig godt på. Men den måde unge går op i deres tøj i dag, med hensyn til at det skal være et bestemt mærke, være dyrt og være in ville blive anset som utaknemmelighed i min ungdom.
Vores tøj var mere praktisk, da vi boede på en gård hvor vi havde hver vores pligter. Min søster og jeg hjalp min mor i køkkenet og med vasketøj og lignende hvorimod mine brødre hjalp til med det fysisk hårde arbejde på gården. Så derfor ville det ikke nytte noget at vi gik rundt i fine kjoler og sko. Dengang var helt anderledes i forhold til i dag for som sagt gik vi derhjemme og hjalp vores forældre, men til tider var vi da også ude og lege med vores venner og veninder. Men vi havde et helt andet forhold til vores forældre end som det er i dag. Vi havde meget respekt overfor vores forældre og andre voksne som var ældre end os selv. Og det var også med til at gøre at vi blev hjemme og arbejdede på gården for vores forældre. Det var først da vi blev omkring de 16-18 år at vi fandt et arbejde udenfor hjemmet.
Mine forældre havde ikke selv gået i skole, men de ville gerne have at deres egne børn skulle gå i skole og blive kloge så vi kunne begå os ude i verden, og derfor tvang de os heller ikke til at blive hjemme på gården og arbejde i stedet for at gå i skole. Forskelligt fra i dag, så gik vi kun i skole i 7 år men derimod også om lørdagen. Efter de 7 år gik man videre til mellemskole, men der skulle man være meget god for at komme ind, og der var ikke mange der kom ind. I min familie var det kun mig selv og mine to storebrødre der kom ind, blandt mine søskende. De ældre rundt omkring i byen var en smule forarget over at mine forældre ville sende mig og min søster i skole, da man dengang synes at det var mændene der skulle tage sig af at forsørge sin familie og få en uddannelse og kvinderne skulle bare være der, til at holde styr på hjemmet og børnene, og det skulle man jo ikke have den store uddannelse for at kunne.
Interview nr. 6
Interview af bedsteforældre:
I denne opgave har jeg valgt at interviewe min bedstemor og bedstefar (på min mors side).
Jeg har valgt at fokusere på deres opvækst fra de er unge og til de flytter sammen.
BEDSTEFAR:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
6/12 – 1934
Hvilket år blev du konfirmeret?
Som 14 årig
Hvornår blev du færdig med skolen?
– Også 14 år. Omkring samme tidspunkt som konfirmation. I 1948-49.
Hvad lavede du da du var færdig med skolen?
– Tjente i et halvt år på landet en sommer og tog derefter på efterskole, som også forløb i et halvt år. Det var på Flemming efterskole.
– Stoppede på efterskolen d. 1. april 1949
Hvordan var forholdene på efterskolen?
– Havde gymnastik og folkedans.
– Morgensang hver morgen
– Omkring 40 elever
Med evt. uddannelse?
– Ingen uddannelse.
– Gjorde som far gjorde. Familiestrukturen blev ikke ændret særlig meget fra far til søn.
– Efter efterskolen tjente han igen på en gård på landet.
– Han boede ved dem og fik kost og logi. Han var der i tre år.
– Boede i et fodermesterhus i Øster bording med min bedstemor, da de blev gift som 21-årige.
– De flyttede fra gården 1955 og fik deres eget efter at havet gift i et år.
– Købte en lille gård i Gjern.
Gift?
Som 21-årig i 1955
Hvor er du vokset op henne?
– I Gjessø
Hvad var dine forældres erhverv?
– Landbrug
Hvad var dine bedsteforældres erhverv?
– ikke helt sikker, men tror det var arbejdsfolk.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
– 4 i alt, 2 nu.
– han var nummer 2.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
– Normalt standard hjem.
– Skulle muge ud ved køerne inden skole.
– Hjælpe til i marken
– Gik i en klasse hvor han skulle i skole 2 gange om ugen om sommeren og 4 dage om vinteren. Så kunne man hjælpe til med at arbejde derhjemme.
Hvordan var jeres bolig?
– Ret normal med helt normale forhold.
Hvor sov man og hvordan?
– Havde en seng hver.
Hvornår spiste i?
– Kold middagsmad blev spist kl. 12. Det var mest en madpakke.
– Oftest varm mad til aftensmad.
Hvem lavede maden?
– Hans mor lavede maden.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
– Pigerne skulle ikke være så meget ude i stalden, men var mere indenfor og hjælpe til.
– Drengene hvor mere ude i marken osv.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, strøm osv.)
– Radio.
– Andelsfryser.
– Telefon – partstelefon.
– Elektricitet fik de da han var 6 år. De havde en lampe i stue og i køkken.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Barndom à konfirmation à tjene à efterskole à Hjemme et år(kørte mælk for Them mejeri) àtjene igen à Flytte væk med hans kone.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Det var normalt at flytte hjemmefra i en tidlig alder. Normalt tog man ud og tjene umiddelbart lige efter skolegang.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Der var selvfølgelig noget, men da han ikke tog en, ved han ikke så meget om det.
Fritid:
Hvordan var din fritid?
– Hvad lavede du der?
– Håndbold og gymnastik.
– Passede sig selv eller hjalp til derhjemme.
– Der var også bal engang i mellem.
Var du meget sammen med vennerne?
Ikke så tit, men det skete da.
Interview af bedsteforældre:
BEDSTEMOR:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
20. november 1934
Hvilket år blev du konfirmeret?
April 1949, som 13-årig
Hvornår blev du færdig med skolen?
Også april 1949
Med evt. uddannelse/tjene eller lign.?
– Tjene – maj 1949. hos et lærepar. Fik 35 kr. om måneden.
– Efterskole – fra november til april.
– Tjene ved gårdmand i et halvt år. Fik 125 kr. om måneden.
– Tilbage og tjene ved lærerparret i et halvt år.
– Tjene på en anden gård, hvor hun var i ét år (16-årig).
– Arbejde ved en grossist i Silkeborg.
– Tilbage til gården, hvor hun var til hun blev gift med bedstefar. Hun var der i tre år. Fik 225 kr. om måneden.
– Har ingen uddannelse og har kun været i huset og lavet mad.
Gift?
Som 21-årig i1955
Hvor er du vokset op henne?
Gjessølunds mark/Funderholme.
Hvad var dine forældres erhverv?
Faderen var arbejdsmand. Arbejdede i skov, på banen og i ”tørvemosen”.
Moderen var hjemme og passede huset. Og når hun arbejdede var det med mad og lign.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
– Har tre søskende. Så de var altså 4 i alt.
– Hun er den ældste.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme, hvordan var forholdende(i barndommen)?
– Forholdsvis normale. Dog med lidt hårde tider under krigen.
Hvordan var jeres bolig?
– Det var en bungalow med kælder og stor grund.
– Der var bl.a. bær som de solgte og på den måde tjente lidt penge på.
Hvor og hvordan sov I?
– Havde en seng hver.
Hvornår spiste i?
– Spiste varm mad til aftensmad, da hele familien var samlet der
– Madpakke til middag.
Hvem lavede maden?
Det gjorde hendes mor, og nogle gange kunne hun også godt blive sat til det.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler derhjemme (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
– Radio.
– Grammofon.
– Andelsfryser.
– Saltkar.
– Brønd nede i haven, som blev pumpet op i kælderen.
– Komfur, med fyr under som man varmede pladerne med.
– Gammeldags kakkelovn.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
– Fik 600 kr. i konfirmationsgave.
– Man gik nok ikke så tit i byen som man gør nu til dags.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
– Man flyttede jo allerede efter konfirmationen da man skulle ud og tjene.
– Dem i byen tog ikke så ofte ud på landet for at tjente. Man læste mere i stedet og tog en uddannelse.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
– Man kunne hvis man ville. Men hun tog ikke en uddannelse
Fritid:
Hvordan var din fritid?
– Hvad lavede du der?
– I barndommen om sommeraftenerne spillede hun bold op af væggen.
– Siden hun var ti, havde hun ikke særlig meget fritid, da hun havde rigtig mange pligter.
– Der var selvfølgelig bal engang i mellem. Men det var efter efterskolen.
Ekstra:
Min bedstemor er for ikke så længe siden blevet interviewet om emnet elektricitet, og hvordan det var for dem.
Dette interview står i en bog som jeg fik lov til at låne og jeg har valgt at scanne siderne ind og sætte dem ind i dette dokument. Bogen hedder: ”Da danske hjem blev elektriske – 1900-2000. Det skal siges at der er copyright på bogen og jeg er derfor i tvivl hvorvidt siderne må bruges direkte til databasen, som interviewene muligvis skal ind på. Derfor har jeg kun scannet billederne ind som et bilag som udelukkende må bruges til viden og ikke direkte kopiering.
Scanningerne kommer her:
Interview nr. 7
Interviews af bedsteforældre:
Da jeg ingen bedsteforældre har længere, da de er døde har jeg været nødsaget til at interviewe mine forældre i stedet. Deres alder ligger lidt indenfor perioden, dog ikke på samme måde som mine bedsteforældre ville have gjort. Har som udgangspunkt skrevet noter i forbindelse med interviewet, som jeg så har skrevet lidt mere sammenhængende i punkterne så de gerne skal kunne forstås.
Mor:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
· Hun blev født den 16/6 – 1953
· Hun er født derhjemme, med jordemor og læge i huset.
Hvilket år blev du konfirmeret? Og hvordan foregik konfirmationen?
· Hun blev konfirmeret som 14 årige, altså den 4. april 1967
· Konfirmation foregik i kirken, med fest bagefter, som foregik i hjemmet.
· Maden lavede hendes mor selv inden gæsterne kom med hjælp fra en nabokone.
· Menuen bestod af: forret, hovedret og dessert. I denne sammenhæng suppe, steg og is
· Konfirmationsdagen foregik på følgende måde:
o Man var først i kirken for at blive konformeret.
o Dernæst hjem og pakke gaver op og byde gæsterne velkommen
o Gæsterne kom til middag og blev det meste af dagen.
o Hun købte klaver for sine konfirmationspenge
o Der blev under festen sunget sange fra sangbog, og holdt nogle enkelte taler
o Der mødte ca. 90 gæster op til den store dag. Heriblandt både familie og venner – både venner af familien og hende selv.
Hvornår blev du færdig med skolen?
· Min mor gik ud af skolen efter niende klasse i folkeskolen – man startede i første klasse.
Med uddannelse?
· Hun startede direkte på uddannelse efter skolen (niende klasse), som butiksassistent i trikotage – og børnetøj
o Dette tog ca. 3½ år.
o Hun kom derefter i lærer som 16-17 årig, og tog i denne periode også kørekort, som hun selv betalte.
Gift?
· Hun blev gift den 31. maj 1973, som 19 årig, med min far, så dette var hendes første og eneste giftermål.
Hvor er du vokset op henne?
· Hun er vokset op i Nørre Nissum, som ligger tæt på Lemvig ude ved Vesterhavet
Hvad levede dine forældre af?
· De arbejdede begge med Gartneri og som anlægs – og handelsgartner. Det var hendes far som styrede det og hendes mor hjalp til som hustru.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
· Hun havde 3 søskende, og var den sidste i rækken.
· I søskendeflokke var de 2 piger og 2 drenge.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
· De var Landmænd og gartnere.
· De arbejdede i parkvæsnet på seminariet i Nørre Nissum. Moren var hjemmegående husmor.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
· Forældrene arbejdede hjemme.
· De fik varm mad til middag.
· Forældrene var altid hjemme når hun kom hjem fra skole – da erhvervet var hjemme.
· De fik altid mad på en bestem tid, morgenmad kl 7, middag kl 12, aftensmad kl 18 – dette blev altid overholdt.
Hvordan var forholdende?
· Man havde Ingen termoruder i huset, dette medførte, at der kom is på ruderne så man ikke kunne se ud af dem om vinteren. Derfor var man nødsaget til at varme sig under tæpper og dyner. Dog var der central varme men dette kunne ikke varme det hele op.
· Forholdende i huset var ellers forholdsvis gode, da man fx havde varmt vand.
· De havde Toilet i gården indtil der blev etableret badeværelse. Dette kom til da tiderne forandrede sig (sidst i 50’erne).
· Familien havde 2 biler, både personbil og en varebil.
· Man havde Ingen vaskemaskine, men derimod gruekedel som man kogt tøjet i. Dette synes mor var specielt og hyggeligt at hjælpe med.
· De havde også grise til at tage affald fra grøntsager, og man hjemmeslagtede grisene i kælderen. Slagteren hentede kogende vand på mejeriet som grisene derefter skulle skoldes i.
· Saltede flæsket i saltkar, dette foregik også i kælderen.
Hvordan var jeres bolig?
· Hus med kælder og loft.
· Kælderen:
o Værksted
o Vaskekælder
o Spisekammer med madvarer som blev opbevaret.
· Stueetage:
o Stue
o Køkken
o Lille badeværelse
o Soveværelse
· Loftet:
o Mange værelser (6)
o Lille toilet
Hvor sov man?
· Man sov som regel på loftet, men inden man var i en bestemt alder sov man i samme rum som forældrene.
· Hendes forældre sov i soveværelset
· Alle søskende havde egne værelser
Hvem lavede maden?
· Maden blev altid lavet af hendes mor!
· Min mor var den eneste der hjalp til, da hun var den yngste i søskendeflokken (9år efter de andre). Hendes storebror gik på seminariet og hendes storesøster var i forretning, derved havde de ikke tid til at hjælpe så meget derhjemme. Den ældste bror hjalp faderen i gartneriet.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
· Pigerne hjalp moderen indenfor, så vidt det var muligt og drengene hjalp faderen udenfor så vidt det også var muligt.
· Da der var så stor aldersforskel har rettighederne ikke kunne beskrives, da de ikke forekom.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
· De forventede vi hjalp til der, hvor det var muligt både udenfor og indenfor.
· De forventede også at skolen blev taget seriøst à karakterbog skulle skrives under hvert halve år.
· Hendes forældre forventede, at hun tog en realeksamen, men hun havde ikke karaktererne til det så dette blev droppet.
· De forventede de tog en uddannelse
· Til sidst forventede man, at man betalte sine egen ting, ved hjælp af tjente penge. Her var hun barnepige og tjente sine egne penge derved.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
· De havde det hele, dog fik familien fjernsyn til sidst – sort/hvid
· Der blev altid hørt radioavis til middag og ved 18:30 tiden. – senere tv avisen i fjernsynet
· De havde et køleskab og to frysere. – da man selv slagtede og havde frugter og grøntsager var det nødvendigt med så mange.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom?
· Der var Ikke ret mange fester. Dem der nu var, var forsamlingshus fester, som foregik med kammerater, kaffe, taler og sange. ALDRIG alkohol.
· Man blev hurtig voksen, i form af man hurtigt kom i arbejde og prøvede erhvervslivet af, så hun havde ikke så meget ungdomsliv.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
· Hun brugte ikke ret mange penge. Tøjet blev syet af hendes mor og hun strikkede selv trøjer. Efter hun kom i lære stod hun selv for økonomien.
· Hun fik ikke lommepenge, men var derimod barnepige.
· Hun fik pengegave til konfirmation (850 kr. i alt)
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
o Hun flyttede hjemmefra som 19 årige.
· Havde man pengene til det, kunne man bare flytte, så derved var mulighederne meget gode.
· Hun købte selv hus efter hun var blevet gift.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
· Mor synes de var gode, da hun fik en læreplads med det samme (Derfor undgik hun 10. klasse).
Fritid:
Hvordan var jeres fritid?
· Man lavede lektier når man kom fra skolen
· Besøgte kammerater eller havde nogle på besøg
· Spillede lidt håndbold om aftenen
· Gik til klaverundervisning à øvede det efterfølgende derhjemme.
· Hjalp derhjemme resten af tiden. Derved var fritiden god og alsidig.
· Man måtte gøre hvad man havde lyst til, i små mængder.
· Hun havde meget socialt med familien, og hyggede sig derfor tit med ”pligterne”.
Var i meget sammen med venner?
· Vennerne var ikke det der blev prioriteret højest. Man var kun sammen ca. en eller to gange om ugen.
Var der forskel på weekend og hverdag?
· I starten gik hun i skole om lørdagen.
· Søndag, holdte man altid fri. (forældrene arbejdede ikke). Gik i kirken om formiddagen og søndagsskole. Kørte på ture og besøgte familie.
Sidste bemærkning?
· ”Alt i alt havde jeg en dejlig og afslappende opvækst som har givet mig gode erfaringer med videre i livet. Tiderne har forandret sig meget siden dengang og det er kun positivt. Dog burde alle have det så godt socialt rundt i familierne som man havde dengang. Det var betryggende.”
Interview nr. 8
Far:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
· Han er født den 6/1 – 1948
· Han blev født derhjemme med jordemor og læge i huset.
Hvilket år blev du konfirmeret?
· Min far blev konfirmeret i maj 1963.
· Dette foregik I kirke og så med familie sammenkomst derhjemme. Stuen og soveværelset blev ryddet så der var plads til gæsterne. Ca. 40 gæster var inviteret og selve skolelæreren var med til konfirmationen og festen.
· En kogekone lavede maden i sammenhold med hans mor. Dette skete Inden gæsterne kom.
· Menuen bestod af: Forret, hovedret og dessert. I dette tilfælde Suppe, steg og hjemmelavet is
· Dagen foregik på følgende måde:
o Først de i kirke kl 10 og han blev konfirmeret
o Gæsterne kom kl 12-17
o Til festen blev der sunget hjemmelavede sange og der blev holdt taler.
· Han købte en cykel for sine konfirmationspenge. (1000kr) og fik derimod næsten ingen andre gaver.
Hvornår blev du færdig med skolen?
· Min far blev færdig med skolen efter syvende klasse i folkeskolen, hvor man startede i første klasse.
– Med uddannelse?
· Efter konfirmationen og syvende klasse, tjente min far penge på en gård som anden karl.
o Han var der ca. i et år, og fik ca. 450 kr. i måneden.
· Derefter kom han i købmandslære fra 1963 – november 1967, hvor han samtidig tog handelsmedhjælper eksamen. Begge dele tog 4 år, da det gik parallelt med hinanden. Samtidig blev der taget kørekort som han selv betalte.
o Efter uddannelse var han på et kolonial lager i Struer i 2½ år
o Derefter var han i et favørsupermarked i København 1 år, som butikschef.
Gift?
· Han blev gift med min mor den 31. maj 1973 – som 25 årig.
Hvor er du vokset op henne?
· Han er vokset op i Møborg, som er en lille by tæt ved Bækmarksbro – Vestpå
Hvad levede dine forældre af?
· Hans forældre levede af landbrug, hvor de havde en ejendom på 21 tdr. land
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
· De var en søskendeflok på 7, hvor min far var nummer 6 i rækken – altså den anden yngste
· I søskendeflokken var de 2 piger og 5 drenge.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
· Begge hold bedsteforældre var landmænd.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
· De levede som en kernefamilie, hvor hans far passede det derude og hans mor passede det derinde. Begge forældre hjalp hinanden, hvor der var behov for det. Børnene hjalp da de kom hjem efter skole eller var ude som daglejere ved de nærliggende gårde. Her hjalp min far og hans søskende med fx at hakke roer og høste, som de tjente lommepenge ved.
· Hans forældre var altid hjemme når ham og hans søskende kom hjem fra skole.
· Spisetiderne var altid bestemte, morgenmad kl. 7, middagsmad kl.12 og aftensmad kl.18 – tiderne kunne godt rykke lidt fordi hans far ikke var nem at få ind og spise til tiden. Det var altid ham man ventede på.
Hvordan var forholdende?
· De var gode, han havde et godt og trygt hjem.
· De havde det godt med hinanden, forældre imellem og søskende imellem
· Toilettet var i kostalden, dette gjorde at forholdende på det materielle ikke var helt i top.
· De havde vandbrønd udenfor og pumpe i bryggerset, dette bruges både til indenfor og udenfor i landbruget til kreaturer. à Derved ingen vandhaner.
· De havde ingen bil derhjemme.
· Ingen varme på værelserne, havde en sten med som havde lagt på kakkelovnen som kunne bruges til varme.
· Ingen centralvarme, men kakkelovn
Hvordan var jeres bolig?
· Hus med loft
· Stueetagen
o Bryggers
o Køkken
o Soveværelse
o Stue
o Spisekammer
o Gang
· Loftet
o Loftrum
o Et stort værelse
Hvor sov man?
· Man sov på loftet, børnene sov alle sammen, sammen på loftet i et stort rum. Forældrene nedenunder i soveværelset.
· Sov i hjørnerne, sov sammen to og to. Pigerne sammen og drengene sammen.
· Sengene var med nogle halmmadrasser som mus gerne ville gå i.
Hvem lavede maden?
· Det var altid hans mor som lavede maden!
· Pigerne i søskendeflokken hjalp lidt til i køkkenet.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
· Nej, alle skulle hjælpe udenfor og alle skulle hjælpe indenfor så vidt det var muligt.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
· Man forventede at vi hjalp til derhjemme.
· Pigerne skulle spare sammen og samle udstyr til evt. giftermål
· Drengene skulle spare sammen til at kunne købe en enten bil, hus eller gård.
· Efter skoletiden var der ikke særlige krav til hvad der videre skulle ske.
· Vi havde alle sammen, samme rettigheder
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
· De havde ikke fjernsyn eller telefon men derimod radio.
· De havde heller Intet køleskab eller fryser, maden stod i spisekammeret i stedet for. 3 km fra bostedet var et frysehus, hvor man havde en box/plads med egen nøgle, hvor tingene kunne opbevares. Fx når der blev slagtet grise.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom?
· Min far synes ungdommen var spændende, fordi man gik til forsamlingshusfester med sodavand og kaffe, bestemt ingen alkohol.
· Han synes man hurtigt blev voksen, da man hurtigt skulle klare sig selv
· Han synes ungdommen var social og selvfølgelig også hjemmepræget.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
· Han har altid været god til at spare og har aldrig manglet noget
· Han fik ikke lommepenge hjemmefra, men tjente dem selv
· Han fik penge til konfirmationen, ca. 1000 kr.
· De økonomiske vilkår var gode.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
o Min far flyttede hjemmefra i 1969, som 19 årig
· Min far synes mulighederne var gode, man kunne finde værelser, hvor man kunne bo ca. 5 sammen med fælles køkken osv.
· Princippet var sådan: havde man pengene til det selv, kunne man flytte hjemmefra
· Han købte selv hus før han blev gift. Dette var i foråret 1973
Hvordan var muligheden for uddannelse?
· Gode, han fik en læreplads med det samme.
Fritid:
Hvordan var jeres fritid?
· Han spillede en masse fodbold
· Man lavede lektier og derefter sport og kammeratskab
· Hjalp derhjemme med huslige pligter
· Fritiden var alt i alt god og spændende.
Var i meget sammen med venner?
· Han var meget sammen med venner både i forbindelse med sport – fodbold og i weekenderne til forsamlingshusfester.
· Han var sammen med venner ca. et par gange om ugen
Var der forskel på weekend og hverdag?
· Han synes der var bedre mad i weekenderne, da hans mor havde bedre tid til at lave det.
· Han havde fri om søndagen, derfor gik man i kirke om formiddagen og søndagsskole da man var barn.
Sidst bemærkning:
· ”havde min barndom ikke været som dengang, var jeg ikke blevet til den som jeg er i dag. Kunne ikke ønske mig en bedre opvækst da alt foregik naturligt og stille og roligt. Tiderne har forandret sig mht. barndom og opvækst, men dette behøver ikke være negativt.”
Interview nr. 9
Inger Birgit Olesen / Pedersen
Hun blev født i 1939 i Sønder Kongerslev, hendes far kørte mælk og hendes mor passede ejendommen. Ejendommen bestod af 4 tønder land kær, hvor der blev gravet tørv til eget forbrug.
Forældrenes hjem i Vårst |
De har muligvis været 5 søskende hvor hun var nummer 4. Nummer 1 den ældste bror døde ved fødslen, nummer to den ældste søster overlevede,
nummer 3 overlevede i 3 måneder men kunne ikke holde mad i sig så døde efter de 3 måneder. Nummer 4 hende selv som faktisk var halvdelen af et hold tvillinger men den mindst og den eneste af dem der overlevede. Nummer 5 tvillingen overlevede ikke.
Begyndte i søndags skole da hun var 6 år i 1945 og blev ved med det til hun blev konfirmeret.
Skolen i Vårst |
Hun begyndte i skole da hun var 7 år i 1946. hun gik på en skole i Sønder Kongerslev fra første til 5 klasse. På skolen var der to lærer, en lærerinde som havde de små elever og en lærer som havde det støre elever.
I 1950 flyttede hun med familien til Vårst, hvor hun begyndte i en skole hvor alle eleverne var delt ind i tre klasser.
I 1953 blev hun konfirmeret. Hendes mor blev syg samme dag som konfirmationen fandt sted og lagde syg et halvt år hvor efter hun døde. Det halve år moderen lagde syg var hun ude og tjene på en går et par dage om ugen. Men efter moderens død begyndte hun at arbejde der hele ugen endnu 7 måneder. Hvor efter hun tog på ungdoms skole.
I sommeren 1954 begyndte hun på Åbybro ungdomsskole, på ungdomsskolen var det sådan at drengene gik der om vinteren og pigerne om sommeren. Hun gik der i 5 måneder, de var 21 piger på skolen. Skolen lagde 36 km fra hjemmet.
Efter ungdomsskolen begyndte hun i hus på en stor gård i Gudoum, på gården var der både køleskab og fryser. Hun var på gården i 1½ år.
Derefter var hun et ½ år på en går i Lyngby, hvor det virkede som om tiden var skruet 50 år tilbage.
Så tog hun et år til Sønder Trans. Hvor efter hun tog et halvt år til Gug hvor hun arbejde som stuepige, til gården hørte 200 tønder land.
I sommeren 1958 kom hun på husholdnings skole på Langeland i 5 måneder. På skolen var der fire køkner hvor der var en lærerinde i hvert køkken.
Da hun var færdig på husholdnings skolen var hun 14 dage hos en direktør i Viborg, indtil hun sagde op.
Herefter var hun et ½ år på missionshotellet i Viborg, hvor hun lavede alt muligt. Men hun var nød til at sige op efter det halve år da hun ikke kunne holde til det i benene.
I maj 1959 startede hun så i køknet på Asmild kloster landbrugs skole, hvor der indtil november kun var skovfogder. Fra november kom landbrugs eleverne så på skole. Det første 1½ år hjalp hun med at lave maden til eleverne, og efter den tid kom hun til at stå for alt det der skulle bages, men hjalp dog stadig til med middagsmaden.
I august var hun nød til at forlade skolen for at tage hjem og blive gift, da hun uheldigvis var blevet med barn.
I november blev de ansat som et fodermester par på en gård, hvor de fik en støvsuger for 25 kr.
Interview nr. 10
Interview af Ole
Blev født i 1. april 1933 og er vokset op i Virklund. På daværende tidspunkt havde byen i hvert fald under 1000 indbyggere. Der var nogle små butikker bl.a. en slagter, en købmand, en brugs og en bager. Han boede sammen med hans tre år yngre søster, hans mor, bedstemor og morbror. Han har aldrig kendt sin far da hans forældre blev skilt før han blev født. Hans mor var vaskekone, dvs. hun gik rundt til de andre husstande i byen og hjalp dem med de huslige pligter, så som at stryge, vaske tøj og gøre rent.
Han har gået i skole i Virklund hvor der var 3 klasser. Han gik ikke i skole på samme måde som i dag, han gik nemlig først 2 år i første klasse, 2 år i 2. klasse og 3 år i klasse. Dengang han startede på skolen var den helt nybygget og der var omkring 100 elevere på skolen. I skolen lærte han dansk, bibelhistorie, regning, Danmarkshistorie, geografi, naturhistorie og gymnastik. De lærte hverken tysk eller engelsk. Han gik i skole alle ugens dage på nær søndag hvor han havde fri. Hvert frikvarter gik han hjem og spiste frokost, da han ikke havde så langt hjem fra skole.
I fritiden legede de med hinanden, og så gik han med aviser som han tjente lidt penge på. Om sommeren var han i tørvemosen hvor han rejste tørv. Brugt kakkelovn. De legede også meget på gaden eller gårdspladsen. Fx spillede de pind som går ud på at sætte en pind på to muresten og vippe den så langt væk med en større pind. Hvis de andre der stod ude i marken ikke greb pinden målte man med den store pind hvor langt den lille pind var væk og man fik så et vist antal point. Hvis der derimod var en der greb pinden skulle vedkommende forsøge at skyde den store pind ned fra murestenene med den lille pind, og hvis det lykkedes for dem havde ”vipperen” tabt. De brugte også en del tid på at cykle rundt i byen. De spillede ikke så meget fodbold, men som 12-13-årig begyndte han at spille badminton og håndbold. Om aftenen kunne de finde på at spille brætspil eller kortspil med familien. Om vinteren skøjtede de også på søen i Virklund, med nogle lidt underlige skøjter som fungerende på den måde at man spændte dem fast med en form for skruer ind på siden af sålen af skoene, så de faldt ret nemt af når man skøjtede og så ødelagde de også skoenes såler, så det var ikke populært hjemme hos mor.
Hjemme havde han også nogle pligter. Han stod bl.a. for at fylde kassen med brænde og hver dag, og så hjalp han til med at rive gårdspladsen hver lørdag fordi den skulle være pæne til om søndagen hvor man fik gæster eller skulle i byen.
Når de spiste hjemme fik de altid to retter mad. Som regel fik de en eller anden form for grød til forret, fx byggrød, tit bestod forretten også af tvebakker i varmt mælk. Til hovedret fik de almindelig mad, fx frikadeller eller medisterpølse. Om søndagen fik de som regel lidt ekstra fx en steg og så blev forretten byttet ud med en dessert.
De havde en forholdsvis stor have og det gav dem mulighed for t dyrke mange af de grøntsager de skulle bruge på at lave mad, og under krigen havde de også en gris til at gå som de slagtede hvert år op til jul. Kødet blev så saltet da de ikke havde nogen fryser og heller ikke var medlem af noget frysehus, der kom nemlig frysehus i slutningen af 40’erne eller starten af 50’erne i Virklund. De havde også høns som de af og til også slagtede. Hver dag kom der også en mælkemand rundt hvor de kunne købe diverse mejeriprodukter og da der ikke var mange der havde køleskab på den tid kunne man også ved mælkemanden købe en isblok man kunne ligge ind i et skab for at køle lidt ned.
Da tyskerne kom i 1940 gik der ikke ret mange dag før der kom hestevogne med soldater. Under krigen hørte de af og til om sabotage inde i Silkeborg. De mærkede ikke meget til tyskerne i hverdagen, og de var oven i købet flinke over for dem. De havde dog besat skolens gymnastiksal, køkkenet og sløjt lokalet. Der var rationation på alting, måske nok ikke mælk. Mange ting man importerede fra oversøiske steder var det knebent med. Fx kunne de ikke få ris so han husker nogle juleaftener hvor de ikke fik ris al mande fordi de simpelthen ikke havde ris at lave det af. Mørklægningen startede lige med det samme tyskerne kom. I starten havde de ikke mørklægningsgardiner, i stedet hang de tæpper op for vinduerne. Tyskerne gik rundt og holdte øje med om folk nu også sørgede for at mørklægge deres hus. Nogen blev tvunget til at arbejde for tyskerne og de var ikke velsete blandt danskerne. Benzin og petroleum var også næsten umuligt og få. Det var også umuligt at få dæk og slange under krigen. Derfor var det ikke nemt for ham at bringe aviser ud på cykel når den punkterede. Nogle fandt på at bruge reb eller massivt gummi rundt om dækkene men man kørte ikke særlig godt på det.
I 1946 brændte hans barndomshjem ned, formentlig på grund af et lynnedslag, og det betød så at de ikke havde noget sted at bo. Det betød også at de mistede alt hvad de ejede. Men da tyskerne næsten lig var flyttet ud fra skolen var der nogle tomme lokaler der så de flyttede ind i skolens køkken. Det betød så at hans konfirmation blev holdt i skolekøkkenet.
Kort efter blev deres hus bygget op igen samme sted og de fik så indlagt centralvarm i huset i stedet for at de før fyrede med kakkelovn. Det var også først da de fik centralvarme at de fik varmt vand, for før det måtte de opvarme vandet på komfuret. Før de fik centralvarme var de heller ikke i bad hver dag. I 1946 fik de også en telefon fordi hans morbror havde en vognmandsforretning som krævede at han havde en telefon. Efter krigen fik de også en støvsuger. Det var også på dette tidspunkt de fik deres første køleskab. I 57 fik de deres første fjernsyn. I starten var der kun et program de kunne se. Han kan huske at de bl.a. kunne se nyhederne og et underholdningsprogram som hed ”tv-tivoli” som var et lørdagsprogram. Programmet blev sendt fra tivoli i København, og de var meget imponeret over at kunne se noget fra København i Jylland.
Da han var færdig med at gå i skole i Virklund fik han en budplads, dvs. at han blev ansat i en bogbutik hvor han skulle dele varer ud. Dette job fik han som 13-årig og havde det i cirka 2 år. Mens han arbejde var han også ved at uddanne sig til elektriker, så i en periode havde han en meget presset hverdag. Først skulle han nemlig på arbejde hos boghandleren, dernæst skulle han til undervisning på teknisk skole og til sidst skulle han til ekstra undervisning i matematik, da han ikke havde lært at regne med formler i folkeskolen og det skulle han pludselig bruge nu hvor han skulle være elektriker.
I 1959 mødte han sin nuværende kone og de flyttede sammen.
Interview nr. 10
Spørgsmål til forældres forældre
Den interviewede er Ella Pedersen, og interviewet er udført af Anders Märcher.
Ella Pedersen(på den tid Therkildsen) blev født d. 31/7 1932 kl. 14:30. Hun opvoksede i Grinsted på Borgergade 16, her boede hun med sin mor, far, sin ældre søster, og senere sine 2 yngre søskende.
Ella havde det godt i huset på Borgergade, hendes far havde nemlig en cykelforretning, så de havde nok penge. Men da krigen kom, blev det umuligt at importere gummi og cykler, og derfor faldt omsætningen naturligvis. Men de havde nu stadigvæk rigeligt til mad og varme.
Ella gik i skole og elskede det, hun holdt ligefrem af at lave lektier. Så selvom hun egentlig ikke ville være lærer, var det jo næsten naturligt hun blev det.
Sin uddannelse til lærer tog hun ved et tilfælde i Silkeborg, her mødte hun Knud Pedersen, som hun senere giftede sig med.
Opvækst:
Født?
31/7 – 1932 (Kl 14:30)
Hvor er du vokset op? – hvordan boede i?
Grinsted, stationsby Midtjylland(Borgergade 16)
Boede i et en families byhus med:
· Cykelforretning og værksted, her var en lille brændeovn.
· 2 stuer med en brændeovn
· Stort (spise)køkken med komfur(med vandkedel), vask(koldt vand), spisebord med stole, hendes mor fik senere 2 elkogeplader
· Spisekammer med lille kælder til frugt og grønt.
· Der var desuden en anden etage med:
· Et stort soveværelse med en lille brændeovn,
· (2)børneværelser(lille og stort) med en brændeovn på det store værelse.
· Der var desuden oven på et lille loftrum, som hendes far brugte til opbevaring af ting til cykelhandlen.
Der hørte desuden en stor have til huset, med diverse frugttræer(æble, blomme, pærer) en masse frugtbuske, samt nogle høns.
Hvad levede forældrene af?
Far havde en cykelforretning:
– solgte cykler
– lappede cykler
– solgte dele til cykler
– Far var uddannet tapetserer (møbelpolstrer)
Men da det blev moderne med cykler, så tænkte han det var en god idé, så han startede en forretning i sin gamle mesters hus(1907 – købt i 1926-7(Borgergade 16)).
Mor var hjemmegående, hjalp nogle gange til i butikken.
(under krigen lejede de 2 stykker jord ude for byen, hvor de kunne grave tørv og plante grønsager, til egen brug)
Hvor mange søskende havde du? Hvilket nummer i søskende flokken var du?
3 søskende
Store søster – 1927(5 år ældre)
Lille søster – 1940(7½år yngre)
Lille bror – 1944(12år yngre)
Hvad fik i at spise?
Kartofler, kål, frikadeller, fisk(hver torsdag, der kom fiskemanden), medister.
Drak – saftevand, mælk, vand
Hvad lavede i/du?
Læste(havde læst alle børnebøger på lille bibliotek, og en god del af de voksne) elskede at læse
alle søstre havde en dukkevogn, legede meget med disse
spejder(grønpigespejder) – elskede det, virkeligt(mor syede uniformer, farvede selv stoffet)
cyklede rundt(besøgte slægtninge uden for byen.)
strikkede, håndarbejde, broderede
Gymnastik forening
Legede med veninder, og sådan
Hvordan havde i det?
Ældste søster og jeg, havde det godt, forkælet(far og mor velhavende).
Igennem krigen havde i det lidt dårligere(kunne ikke importerer cykler eller gummi)
Men de savnede aldrig noget som helst. Havde varmt tøj, nok mad, husly, varme på i huset.
Random:
– når far var med ud og købe tøj, fik de altid hvad de ville have. Gjorde de ikke når mor var med.
Skole:
Hvor gik du i skole?
– Første april 1940 begyndte hun i skole
– Løb i skole(150-200m til skole)
– Grinsted kommuneskole(gik kun til 5 klasse)
– Kom på Grinsted kost og real skole(betalingsskole) Gik der til 9 klasse og tog en præliminæreksamen(10 klasse)
Fag:
Dansk, engelsk, tysk, matematik, regning, fysik/kemi, geografi, historie, biologi, håndarbejde, gymnastik, sang, latin.
Hvordan var skolen? Lavede i meget?
– Hun elskede skolen, og var god i denne.
– var tilpas, synes ikke der var for meget arbejde. (klassekammerater skrev af)
Gik i skole fra ca. kl. 8 – 14.
Havde fast skema
Hvordan havde du det med skolen?
– Tjente du penge/hjalp til hjemme, mens du gik i skole?
Hjalp lidt til derhjemme
Konfirmeret?
1947 – 31 marts(i søsters konfirmationskjole)
Tog du en uddannelse?
Gymnasiet(Esbjerg statsskole)
– Gik der i 3år
– Det var frygteligt(boede på gymnasiet, som den eneste)
– Spiste på KFUK. (Kristelig forening for unge kvinder)
Ville have været læge, men gad ikke efter have gået på gymnasiet, så vidste ikke rigtig hvad hun ville.
Lærer fra gymnasiet sagde hun skulle være lærer.
Viceinspektøren snakkede med hendes far, og tilbød faren 27 vikar timer om ugen.
Sagde hun ja til, også synes hun det var meget morsomt.
Ville have en uddannelse så hun tog:
– Studenterlinjen(TH langs Silkeborg – 2½år) – 1953 eftersommerferien – færdig 21. dec. 19 1955.
Hvornår blev du gift?
(mødte Knud Pedersen i efteråret 1955)
Blev gift 7dec. 1957
– Hvad lavede din mand?
Maler
– Flyttede i da i blev gift, hvorhen?
Lejlighed Ørnsøvej (ny, 2½værelse, 220kr om måneden med varme og garage.)(1 september 1957)
Fik første barn i 1959 14. august
Andet barn i 1962 10 august
17 sep. 1964(hus på Vesterled – dengang Teglværksvej 7)
Tredje barn i 1967 11 januar
Kan du huske hvornår i fik støvsuger, køleskab etc.?
Fik støvsuger i bryllupsgave i 1957(til bryllup) en Electrolux. Men havde altid haft en støvsuger, så længe hun kunne huske i hvert fald.
Fik køleskab i 1961-2 en Atlas, et lille et.
– Og det var skønt, så kunne mælken holdes koldt, behøvede ikke at købe pålæg hver dag.
Interview nr. 12
Interview af Birthe
Navn:
Birthe
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Vejrum Nørremark i 1946
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Ofte var det sådan noget som at stå på rulleskøjter og lignende, da vi var mindre legede vi ofte røver og soldater og andre lege der minder meget om dem små børn i dag leger. Eftersom vi boede på en gård, var det begrænset hvilke fritidsbeskæftigelser man kunne have. Der var nemlig ikke offentlig transport som vi har det i dag. Hvis man skulle nogen steder hen blev man nødt til at leje en taxi, dette var for eksempel noget man gjorde når man skulle til forsamlingshusbal.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, velfærd)
Det var sådan at man havde en rigtig husmor, det vil sige mor var i hjemmet og passede huset, mens far var forsørger, og tjente pengene. Og man der var ikke rigtigt noget der hed lommepenge, men i min familie fik man også tit hvad man havde brug for. Ellers fungerede det sådan at jeg fik 2 kjoler om foråret og 2 om efteråret. Og så var det ikke som det er i dag med at man betaler sin uddannelse igennem skatten. Den gang betalte man for sin egen uddannelse, og man skulle også selv anskaffe sig bøgerne til de forskellige indlæringsinstitutioner.
Hvordan boede i?
Vi boede som sagt på en gård, hvor man det var mor der stod for pasningen af huset, og faderen som stod for at passe gården og tjene pengene. Udover dette hjalp mine brødre ofte til på gården, og hvor der så også var karle og tjenestepiger ansat. Jeg selv skulle blot hjælpe med lidt husligt ind i mellem, det var f.eks. sådan noget som vasketøj
Hvordan reagerede man på at der kom f.eks. køleskabe, frysere og støvsugere?
Støvsugeren havde rigtig mange funktioner dengang, man kunne bruge støvsugeren til rengøringen af rigtig mange ting, og det var virkelig noget der hjalp på husholdningen. Så støvsugeren var en ting som mange husmødre var meget glad for. Det samme gælder frysere og vaskemaskine osv. alle disse ting, som vi nok tager lidt forgivet i dag, var dengang en meget stor omvæltning. Det gjorde en masse ting meget nemmere, f.eks. fryseren til opbevaring af kød, så man ikke skulle sylte det og hælde det på små syltetøjsglas.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Faren ”leasede” blandt andet grise, ud til andre gårde, hvor han så fik en procentdel af udbyttet. Det er lidt svært at forklarer hvordan det fungerede helt præcist.
Den gang var det ofte sådan noget som flæsk og forskellige grødretter man spiste i hverdagene. Vi fik specielt meget de lidt finere grødretter, som var sådan noget som stikkelsbærs grød og jordbærgrød. Så fik vi selvfølgelig også meget ofte kartofler til aftensmaden, som man jo også ofte gør det i dag. Dengang var der dog ikke noget der hed pasta, og ris var noget man sjældent fik noget af. Så var der sådan noget som f.eks. makrelsalat som var lidt luksus spise. Det var noget man en heldig gang i mellem fik hvis man var på bytur med mor.
Hvordan var det at gå i skole?
De tre første år i skole tiden, skiftede man mellem små og store klasser. Man gik i den lille lokalskole indtil man var færdig med syvende klasse. På den lille lokalskole havde man kun en enkelt lærer, som så underviste i alle fagene. Efter syvende klasse skulle man så videre indtil skoler i byerne. Dengang var man også oppe til eksamen i alle ens fag, de eneste fag man ikke var til eksamen i var håndgerning, som vi i dag kender som håndarbejde, og idræt. Og der var ikke noget der hed husgerning, som vi i dag kender som hjemmekundskab. Og vi havde også valgfag dengang, der var dog knap så mange muligheder som der måske er i dag. Det vi kunne vælge i mellem var latin og fransk. Det var heldigvis da jeg var ung og gik i skole inde i Viborg der kom skolebusordninger, dette var omkring 1958, og det gjorde det gjorde det virkelig meget nemmere for mig. Der var ikke rigtigt så gode muligheder for at lave arrangementer for klassen osv. på de store skoler i Viborg, folk var nemlig meget spredte og det var ikke altid så nemt at komme nogen steder hen. Hvis man skulle have en gymnasialuddannelse, som jeg fik i form af min handelsskole uddannelse, var det gratis så vidt jeg lige kan huske, men dengang fik man jo heller ingen SU. Og det var sådan så man var i skole hele dagen, så der var ikke rigtigt nogen mulighed for at have nogle jobs ved siden af.
Hvordan var lærerne?
Dengang jeg gik i skole var lærerne langt fra ligeså dygtige som de jo er i dag. Kravene til det er i hvert faldt langt højere. Selvfølgelig er der større krav til lærernes intelligens i dag, men også deres pædagogiske evner kræves der langt mere af i dag. Da jeg gik i skole skaffede lærerne sig nemlig respekt ved fysisk vold. Specielt en gang i min handelsskole tid husker jeg at der var en dreng der ikke kunne svare læren på et spørgsmål, hvorefter han fik sådan en på siden af hovedet at han havde røde mærker efter fingrene.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
Det var meget forskellige fra skole til skole, i den lille lokalskole hvor man gik til syvende klasse var niveauet meget lavt. Det fandt vi ud af da vi i 11-års alderen skulle til prøve på finere skoler inde i Viborg, og her var der tydelige mangler i undervisningen på de mindre skoler. Der var en masse, specielt inden for matematikken som vi ikke rigtig kendte noget til.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var som sagt muligheder for at gå på gymnasier og få en gymnasialuddannelse ligesom nu, og så var der selvfølgelig også universiteter i de helt store byer, som f.eks. Århus. Dog var det ikke så almindeligt at læse videre på universiteter, og det var først der i 1960’erne hvor det virkelig begyndte at være sådan at man skulle have en lidt længere uddannelse. Men jeg valgte altså at gå på handelsskolen, og der var det sådan at der kun var en klasse, og lærerne var meget respekterede. Der var helt stille i timerne, og det var specielt fordi lærerne, som sagt, måtte straffe eleverne fysisk. Det skete også en enkelt gang at jeg klippede negle i en time, og dette blev læren så vred over at jeg blev smidt uden for døren som straf.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Der var ikke som sådan nogen hjemmefra der sagde at det var det jeg skulle eller noget, det var faktisk min tysklære på handelsskolen som havde en søn der var advokat. Så hun sagde til mig at hun synes jeg skulle snakke med ham om at få en læreplads, og det var sådan det gik til at jeg blev advokatsekretær.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Jeg var godt tilfreds med de muligheder jeg havde i min tid, og jeg tror ikke at jeg ville have gjort det anderledes end jeg tidligere har gjort det. Jeg havde jo alle muligheder hjemmefra, eftersom mine forældre betalte, og bakkede mig op lige meget hvad jeg havde valgt.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Boede på landet, så den eneste muligheder var at hjælpe til derhjemme eller på en nabogård, og ellers var der ikke rigtigt nogen muligheder. Mine forældre var jo også sådan rimeligt velhavende så jeg havde ikke rigtigt brug for at komme ud og tjene penge ind på noget tidspunkt.
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
Jeg blev gift og født mit første barn i 1965. På det tidspunkt havde jeg kendt Jørgen i cirka 4-5 år inden vi giftede os.
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Jamen det var ikke sådan så teknologisk dengang. Det var måske også fordi vi lige havde købt nyt hus og derfor var der visse ting vi ikke havde selv om de var opfundet. Vi havde f.eks. ingen fjernsyn. Vi havde til gengæld en radio. Ellers havde vi både køleskab, fryser og støvsuger næsten fra starten af ægteskabet og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Og så havde vi heller ikke nogen telefon før sidst i 60’erne, ellers var det breve eller telefonbokse vi måtte bruge. Da vi så fik en telefon der sidst i 60’erne var det sådan at man lejede telefonen. Altså lejede vi den ved et teleselskab, og når ejerne af telefonen så afgik så kom teleselskabet og krævede telefonen tilbage. Og sjovt nok så er det stadig det vi gør i dag.
Notater – Birthe
Navn:
Birthe
Interviewer:
Mathias Sørensen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
1946 i Vejrum Nørremark på en gård
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Rulleskøjter blandt andet, legede røver og soldater, samt andre lege. Begrænsede fritidsbeskæftigelser da man boede på landet. Man lejede en taxi hvis man skulle nogle steder (f.eks. forsamlingshusbal).
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Mor var i hjemmet og passede huset, mens far var forsørger.
Man betalte for egen uddannelse, og man skulle selv anskaffe bøger.
Der var ikke rigtigt noget der hed lommepenge. 2 kjoler om foråret og 2 om efteråret.
Hvordan boede i?
Brødrene hjalp til på gården, og derudover var der også karle og piger til at hjælpe til på gården
Hjalp med lidt husligt ind i mellem f.eks. vasketøj
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
F.eks. støvsugeren (havde mange forskellige hoveder til forskellige steder) var virkelig noget der hjalp på husholdningen, og dette var en ting man var meget glad for. Frysere og vaskemaskine osv. var også en meget stor omvæltning. Gjorde tingen væsentligt nemmere.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Kaffe osv. var der rationering på efter krigen, og man havde lignende kaffemaskiner som de ældre modeller i dag, hvor man anvendte store kaffebønner.
Flæsk var noget man ofte fik. Sådan noget som makrelsalat var lidt luksus man fik engang i mellem på bytur med mor. Kartofler som vi mange gange har det i dag. Man spiste kun sjældent ris, og man fik aldrig pasta. Man fik også grød hverdag, men dette var ofte finere grød såsom jordbær grød og stikkelsbærs grød
Forældrenes arbejde:
Faren ”leasede” blandt andet grise, ud til andre gårde, hvor han så fik en procentdel af udbyttet.
Hvordan var det at gå i skole?
Tre første år skiftede man mellem små og store klasser. En lærer til alle fag. Op til syvende klasse på de små skoler, og derefter videre til byen. Lærerne var mere specialiserede i fagene på de store skoler. Man var til eksamen i alle ens fag, dog ikke håndgerning og idræt (ingen husgerning). Var også valgfag (latin og fransk)
Samlet skole i Viborg, hvor man ikke rigtig havde mulighed for store arrangementer. Skolebus ordninger omkring 1958.
Hvordan var lærerne?
Ikke samme krav til lærerne pædagogiske evner.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
11-års alderen skulle man til prøve på finere skoler, og her var der tydelige mangler i undervisningen på de mindre skoler.
Handelsskolen var gratis så vidt jeg husker (var en heldags ting, så ingen jobs)
Der var ikke noget der hed SU i sin tid (ingen belønning for videre studering)
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at gå på gymnasier ligesom nu. Der var kun en klasse, og lærerne var meget respekterede. Lærerne slog eleverne i visse situationer. (negle klipning = udsmidning fra klassen)
1960’erne begyndte det virkelig at være sådan at man skulle have en uddannelse. Begyndte virkelig at gå stærkt i denne periode
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Der var ikke sådan nogen påvirkning hjemmefra, det var faktisk tysklæren på handelsskolen der havde en søn som var advokat, og derfor blev jeg advokatsekretær
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Var tilfreds med mulighederne, og ville nok ikke have gjort nogen forskel. Havde alle muligheder hjemmefra, forældre betalte.
Der var også muligheder for at læse videre efter gymnasium tiden, men så skulle man til Århus.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Boede på landet, så den eneste muligheder var at hjælpe til derhjemme, og ellers var der ikke rigtigt noget. Forældre havde, var sådan rimeligt velhavende
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
1965, samme tid man stiftede familie. Havde kendt Jørgen i cirka 4-5 år inden man giftede sig
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Ingen fjernsyn, men man havde dog en radio. Og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Havde både køleskab og fryser næsten fra starten af ægteskabet.
Sidst i 60’erne fik vi telefoner, og ellers var det breve eller telefonbokse. Man lejede telefonen i sin tid, og det gør vi stadig i vores tid.
Interview Jørgen
Navn:
Jørgen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Nørrevinge i 1940
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Det jeg brugte det meste af min tid på var at spille fodbold, det var ikke sådan så man bare lige spillede for sjovt med vennerne i sin fritid, men brugte det på seriøs fodbold træning. Det var sådan den eneste fritidsbeskæftigelse jeg virkelig havde. Det var så også noget der krævede meget af min tid, jeg skulle nemlig cykle 8 km hver vej for at komme til træning. Og det var formentlig på grund af min far jeg endte med at bruge så meget tid på det, han spillede nemlig i 3 forskellige klubber, så var tit ude og se ham spille kampe. Det var også lidt et problem ind i mellem, da vi ikke havde de samme muligheder for at følge med i de store ligaer og turneringer som i unge har i dag. Dengang havde de fleste jo kun radio til den slags. Der var jo ikke noget der hed internet eller kabel tv. Ellers svømmede vi også tit om sommeren. Ellers var der forsamlingshusbal og sådan noget, der var dog lidt problemer med at komme frem og tilbage i sin tid, men det blev hurtigt løst for mig, da jeg i en alder af 15 år, fik min første som kostede mig 1700 kr. Og da jeg så fik mit kørekort som 18-årig kunne jeg have 14 mennesker med i bilen, og stadig have seks kasser øl med. Kørekortet kostede mig 150 kr. og bilen jeg handlede mig til var en Ford A årgang 1929, og kostede mig knallerten og 400 kroner.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Jamen vi levede godt, og manglede ikke rigtigt noget. Mor tog bussen indtil storbyen for bl.a. at købe røde pølser hver 14. dag, hvilket var lidt luksus. Ellers var det sådan at mor gik og passede huset mens far stod for indtjeningen. Hjemme ved os havde vi ikke karle til at hjælpe med noget som helst, så her hjalp mine brødre og jeg min far med at hakke roer og samle kartofler. Man kunne hjælpe naboerne med at hakke roer osv. Sådan tjente man lidt penge til en sodavand og flødeboller når man så fodbold. Hvorimod min søster så hjalp måtte til med at passe huset. Og det var heller ikke sådan at man gik i bad hver eneste dag, som man jo ofte gør det i dag. Dengang havde vi et kar udenfor som vi så hældte kogende vand i en gang om ugen cirka, og så kunne vi få et bad der i.
Hvordan boede i?
En mindre gård hvor vi dyrkede kartofler og roer
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
Det var noget vi først fik lidt senere, og vi havde ikke engang et toilet i begyndelsen. Det måtte man klare ude i et hul i jorden og noget halm. Men jeg kan ikke helt præcist huske hvornår vi fik det hjemme hos mine forældre.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Den gang var det ofte sådan noget som flæsk og forskellige grødretter man spiste i hverdagene. Så fik vi selvfølgelig også meget ofte kartofler til aftensmaden, som man jo også ofte gør det i dag. Dengang var der dog ikke noget der hed pasta, og ris var noget man sjældent fik noget af
Hvordan var det at gå i skole?
Skolen var en god oplevelse for mig, jeg boede meget tæt på skolen og kunne let komme dertil og fra. Vi lavede tit sjov med lærerne i de små lokalskoler, også selv om der var fysiskafstraffelse.
Hvordan var lærerne?
Som sagt så var det generelt en god oplevelse, og vi lavede lidt sjov med ham. Hvis man så kom hjem med fem fingre på siden af hovedet havde mine forældre så heller ikke så meget at sige til det eftersom de bare mente at så havde man selv været uden om det.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
Vi havde kun en enkelt lærer til alle fagene, så det er klart at det ikke har været på sådan et vildt højt niveau, og vi havde heller ikke rigtigt noget der hed karakterer.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at komme videre efter syvende klasse, men jeg tjente på en gård efter konfirmationen.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Efter at have tjent på landet. Altså ved at hakke roer osv. Så fandt jeg ud af at jeg syntes det var sjovt at være på taget, og derfor besluttede jeg mig for at blive murer. Min far ville have jeg skulle være bager, men hans mening fik i sidste ende ikke rigtigt noget at sige. Så i min læreperiode (1956-1960) havde jeg 48 timer om ugen i, og fik godt 21 kroner i timen, jeg fik dog overtalt min mester til at sætte det ned til 45 timer om ugen, og så slap vi alle sammen for at arbejde om lørdagen. Efter læreperioden arbejdede man stadig under en mester nu kom man bare helt op og fik omkring 61 kroner i timen. Hvilket var en rigtig god timeløn dengang.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Tiden ville ikke have gjort nogen forskel på mit valg af jobs.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Man hyggede sig lidt med at hakke roerne, og tjente lidt penge samtidig
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
Jeg blev gift og fik mit første barn i 1965. På det tidspunkt havde jeg kendt Birthe i cirka 4-5 år inden vi giftede os.
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Det var ikke sådan så teknologisk dengang. Det var måske også fordi vi lige havde købt nyt hus og derfor var der visse ting vi ikke havde selv om de var opfundet. Vi havde f.eks. ingen fjernsyn. Vi havde til gengæld en radio. Ellers havde vi både køleskab, fryser og støvsuger næsten fra starten af ægteskabet og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Og så havde vi heller ikke nogen telefon før sidst i 60’erne, ellers var det breve eller telefonbokse vi måtte bruge. Da vi så fik en telefon der sidst i 60’erne var det sådan at man lejede telefonen. Altså lejede vi den ved et teleselskab, og når ejerne af telefonen så afgik så kom teleselskabet og krævede telefonen tilbage. Og sjovt nok så er det stadig det vi gør i dag.
Notater – Jørgen
Navn:
Jørgen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Nørrevinge i 1940
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Man havde radio til underholdning (ingen internet eller tv).
Brugte meget tid på fodbold (8 km for det) Seriøs træning oftest. Far spillede fodbold og spillede for tre klubber, så havde også lidt indflydelse på opvæksten. Ikke samme sikkerhed omkring sporten (fodbold), f.eks. ingen benskinner.
Sommeren svømmede man blandt andet også.
Fik knallert (1700 kr. for knallerten) i en alder af 15 år, så var lidt nemmere at komme omkring. Ikke sådan offentlig transport
Fik kørekort (150 kr. for kørekort) som 18-årig samt bil (Ford A årgang 1929, kostede 400 kroner + knallerten) med det samme, det var meget hurtigt at få bil i sin tid. Kunne være 14 i en bil og seks kasser øl til balfester.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Manglede ingenting levede godt, mor tog bussen til hver 14. dag til storbyen for at købe røde pølser.
Man hjalp far med at hakke roer og samle kartofler (fars erhverv)
Søster hjalp mor med at passe huset (hjemmegående husmor)
Der var ikke som sådan noget bad, det var et kar man hældte kogene vand i, og dette skete cirka en gang om ugen.
Hvordan boede i?
En mindre gård hvor man ikke havde karle osv.
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
Der var ingenting af sådan noget, ikke engang et toilet var der. Det måtte klares ude bagved ved køerne
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Kartofler, flæsk og frikadeller osv. ikke bøffer og sådan som man har i dag. Man spiste ikke pasta og ris. Man fik også ofte en eller anden form for grød.
Hvordan var det at gå i skole?
Havde det meget nemt, og boede tæt på skolen. Så det var en meget god oplevelse. Klasserne blev ofte større med tiden.
Hvordan var lærerne?
Lærerne var ikke så hårde, man kunne godt lave lidt sjov med ham.
Fik ind i mellem nogen på siden af hovedet (forældrene sagde ikke så meget til det)
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
En lærer underviste i alle fagene, og der var ikke noget der hed karakter.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at komme videre efter syvende klasse, men jeg tjente på en gård efter konfirmationen.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Efter at have tjent på landet. Syntes det var sjovt at være på taget, og ville derfor være murer. Far ville have jeg skulle være bager, men fik i sidste ende intet at sige.
Havde 48 timer om ugen i læreperioden (1956-1960). Fik godt 21 kroner i timen. Fik det sat nede til 45 timer, og slap for at arbejde om lørdagen.
Man arbejdede stadig under en mester efter læringsperioden omkring 61 kroner i timen (høj time løn)
Murer var et hårdt job for kroppen
Kørt lastbil i hæren (var i civilforsvaret), og tjente i godt et år efter læreperioden var overstået.
Boede stadig ved forældre efter tiden i forsvaret.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Tiden ville ikke have gjort nogen forskel på mit valg af jobs.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Man kunne hjælpe naboerne med at hakke roer osv. Sådan tjente man lidt penge til en sodavand og flødeboller når man så fodbold
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Man hyggede sig lidt med at hakke roerne, og tjente lidt penge samtidig
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
1965 og købte samme hus år, samt fik barn
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Støvsugere og køleskab og fryser havde vi fra starten, men ikke vaskemaskiner og opvasker.
Interview nr. 13
Interview af bedsteforældre
Navn
Minna Bach.
Hvornår blev du født?
27/07-1938
Hvor er du vokset op henne?
I Bechgårdsgade på Østerbro, København.
Har du nogen søskende? Hvordan var det?
Havde ingen søskende, savnet, set kammerater med søskende.
Hvad lavede dine forældre?
Fader var snedker, moder var hjemmegående. Far ville ikke have hun arbejdede.
Hvad lavede du i din fritid?
Spejder, sammen med venner/veninder. Svømmehal, fælleparken og spille bold, cykelture.
Har du nogen uddannelse?
Ja. Frisør og sygehjælper. Frisør i København. Sygehjælper i Kjellerup og Thisted.
Hvad var dit arbejde?
Frisør. Fik så sit første barn, og blev så sygehjælper. Var også dagplejemor engang i mellem.
Har du været gift? Hvornår? Hvordan var det?
1958 med Eigil. Det var hyggeligt.
Hvordan boede i?
Boede i baggård på Nørrebro, indtil første barn blev 5. Flyttede til Kjellerup. For mange slagsmål, værtshus på Nørrebro.
– Havde i noget TV, fryser, telefon og/eller støvsuger etc.
TV og støvsuger dommerparken i Kjellerup (1969), flyttede til vinderslev(1973), fik fryser + vaskemaskine, fik telefon der lidt senere.
Hvornår flyttede du hjemmefra?
19 år, da hun blev gift. Flyttede til Nørrebro.
Hvordan bor du i dag?
Bording, lille 2-værelseslejlighed med Internet, computer, fjernsyn osv.
2. Verdenskrig
Kan huske at alle fjollede rundt på gaden, under befrielsen.
Spørgsmål til bedste forældre:
Mormor:
· Hvornår er du født, årstal?
– 1929.
· Hvilket år er i konfirmeret?
– 1942, da hun var 13 år gammel.
– hvordan foregik konfirmationen?
– Pigerne i hvide kjoler, hendes var syet af hendes mor. I kirken stod de véd siden af hinanden, og ellers er det sådan ca. det samme som nu. Udover man skulle høres i et salmevers, det vides ikke hvilket et man blev spurgt i. Efter konfirmationen i kirken, var der spisning og fest med familie, venner og naboer.
– Hvordan var de økonomiske vilkår, gaver osv.?
– hun fik et håndspejl, kam og børste, en 20’er fra naboerne så vilkårene har ikke været store af hendes forældre fik hun en brugt cykel, det var stort for hende dengang.
· Blev du færdig med skolen?
– Ja, jeg gik ud af 7. klasse.
– – Hvordan foregik skolen dengang?
– morgensang, og så meget bogligt, kun det relevante. Hørt i skrifter, og regning, bibelhistorie, læres udenad, og danmarkshistorie skulle læres uden ad. Stavning, der skulle læses hverdag, de gik kun i skole hver anden dag, fridagen, blev brugt til at hjælpe hjemme.
· Fik man en uddannelse?
– nogle få læste videre, det var f.eks. præstens børn osv.
Hun skulle ud og tjene, med det samme jeg var færdig med 7. klasse. Dvs. Hun blev pige i huset. Senere kom hun til Ikast og sy, ved at søge en plads i et firma. Man var ude at tjene, hvor man skiftede plads i november og maj. Ellers har jeg været på husholdningsskole, i et halvt år. I 1948. hun var i husholdningsskole i mellemtiden mens hun var ude at tjene.
– hvad er i uddannet som?
intet.
· Er du gift?
– ja, i 1952.
· Hvor er i vokset op?
– på landet, i et hus med stråtag, på Buskhedevej.
· Hvad levede i af dengang? (arbejde – ude at tjene osv.)
– at tjene, ellers det arbejde der lige var, indtil man blev gift, hvor manden var den der skulle forsørge.
· Hvor mange søskende har du?
– hvad nummer i søskende flokken var du?
yngste ud af 4. storebror var 10 år ældre.
· Hvad lavede dine forældre?
– Han kørte mælk, og levede af landbruget, kartofler.
– Damen i huset, rengøring, og i marken osv.
· Hvordan var forholdene i landbruget? Maskiner osv.
– Der var ingen maskiner, plov og harve blev trukket af heste. Det tog meget tid, da der kun blev 1 rille hver gang der skulle ploves. 2 heste til at plove. Kartoflerne, blev taget med hænderne, og hakkes op. Det blev taget i en kurv og båret til en kurv. Der blev også sået med hænderne, alle børn og vokserne skulle arbejde i landbruget. Vand skulle hentes fra en brønd eller pumpes op.
· Hvordan boede i? meget plads?
– Dørene var lave. Bryggers, køkken, 2 stuer, en seng til 2 piger, ellers et værelse til forældrene, hvor pigerne også sov (gangen var værelse, hvor pigerne sov da de var ældre).
· Forskellen på om man var dreng eller pige.
– hvad var forskellen?
– var der forskellige forventninger til piger og drenge?
Drengene lavede ikke noget inde, det var kun pigerne, men pigerne kunne godt lave det drengene også lavede uden for.
· Var huset udstyret med tekniske hjælpemidler?
– Hvad var det første tekniske hjælpemiddel du fik i huset?
– Der var ikke støvsuger til at begynde med. Men det kom senere, hun husker dog at det var det første.
– Kaffemaskinen, kom endnu senere end støvsugerne. Strygejernet skulle varmes på komfuret. De fik elektricitet, til engang mellem 1930-1940.
Hun havde ingen telefon hjemme, til at starte med, hun skulle ned til en anden hvis hun skulle ringe.
Morfar
· Hvornår er du født, årstal?
– 1924.
· Hvilket år er i konfirmeret?
Han var 14, da han blev konfirmeret.
– hvordan foregik konfirmationen?
– Hvordan var de økonomiske vilkår?
– 220 kr. der var mange, hans far havde 14 søskende, og hans mor havde 6 så der var mange der gav gaver.
· Blev du færdig med skolen?
– Hvordan foregik skolen dengang?
Han gik i skole hver anden dag, ellers forgik det ligesom mormor, hvis ikke han ikke kunne side stille, blev der slået med spanskrøret (i hans tilfælde var det en violinbue).
· Fik man en uddannelse?
– hvad er i uddannet som?
ud at tjene på en gård, da han var 15 år. Han spillede håndbold, i hans fritid. Han kørte med døn, i stenhold og Hesselskov. Ellers har han gravet det. Han var soldat i 1946-1947. Efter det arbejde han som selvlært murer (1953) hvor han arbejdede med en murer med erfaring. Hvor han begyndte han eget i 1969-1975. hvor han rejse ud og skovle træ i Kompedal plantage (1½ år), hvorefter han tog på en fabrik og lave kølekasser i Hvam, på Nordfrig, til han blev 60, hvor han gik på efter løn.
· Er du gift?
· Hvor er i vokset op?
– I Frederiksdal by.
· Hvad levede i af dengang? (arbejde – ude at tjene osv.)
Levede af at far var slagter, hans mor gik hjemme.
Han hjalp i butikken af og til, nogle gange hjalp han med at slagte grise.
i 1940’erne, borede i efter vand, til tørv værket.
· Hvor mange søskende har du?
– hvad nummer i søskende flokken var du?
nummer 2 ud af 4.
· Hvad lavede dine forældre?
Far var slagter, mor gik hjemme, hjalp til ved slagter, lavede leverpostej, medister osv.
· Hvordan var forholdene i landbruget? Maskiner osv.
· Hvordan boede i? meget plads?
– der var 2 værelser udover et sovekammer. Der var 1 stue, køkken og et lille toilet.
· Forskellen på om man var dreng eller pige.
– hvad var forskellen?
– var der forskellige forventninger til piger og drenge?
– det samme som hos mormor.
· Var huset udstyret med tekniske hjælpemidler?
– Hvad var det første tekniske hjælpemiddel du fik i huset?
De fik støvsuger, mens han boede hjemme (altså inden ham kom ud og tjene).
Han lavede biler til legekammeraterne, som de kunne trækkes med, det var mere primitivt.
Interview nr. 14
Interview af Ella Skov (født, 31-7-1929).
Ella er den yngste ud af en flok på 4, hvor hende ældste bror var 10 år ældre end hende. Det har været begrænset hvor meget hun så til hendes ældste brødre, da de næsten havde alderen til at komme ud og tjene, allerede da hun blev født.
Hun har gennem hendes barndom levet på en gård, lidt uden for Kragelund. Gården var styret at hendes far, der udover at holde landebruget, dagligt kørte med mælk. Hendes mor, lavede alt indendørs, dvs. rengøring, mad og meget mere. Udover at lave alt det huslige arbejde, måtte hendes mor også hjælpe til i markerne.
Ella startede i skole, da hun var 7 år gammel. Dengang var der kun skole hver anden dag, og når de så var i skole, var næsten al undervisning udenad lære, ellers brugte de skole tiden på stavning, regning og diktater.
Hver anden dag, da skolen var lukket, skulle hun hjælpe til der hjemme. Det kunne f.eks. være med noget af husholdningsarbejdet, eller hjælpe til i markerne, med at hakke kartoflerne op, og putte dem i en kurv (alt dette med håndkraft). Dengang havde de ikke maskiner til at hjælpe dem i landbruget, så alt skulle gøres med håndkraft, eller ved hjælp af heste, der kunne trække ploven, og alle de andre redskaber der ikke kunne trækkes af mennesker.
Der var ikke mange hjælpemidler til at hjælpe, hverken i markerne, eller indendørs. Hun husker ikke hvornår præcist de fik deres første elektriske hjælpemiddel. Men hun menes at huske at støvsugeren var noget af det første, de fik i deres hjem. Strygejernet, skulle dengang varmes op på komfuret, og vandet til kaffen eller maden skulle pumpes op, ude i gården.
Når de skulle i kontakt med familie, eller venner der ikke boede i nærheden, skrev de ofte breve, da de i hjemmet ikke havde nogen telefon. Hvis de skulle ringe skulle de til en butik, eller en nabo, der dengang havde skaffet sig en telefon.
Hun husker ikke deres hus som besynderligt stort. Dog havde de 2 stuer, et bryggers, et køkken, sovekammer og et værelse, pigerne kunne sove i (drenge var ude at tjene). Hun tror dog at de har haft en del plads i forhold til så mange andre, da de jo boede på en gård.
Som 13 årig blev hun så konfirmeret. Hun blev konfirmeret i en hvid kjole, syet af hendes mor. Ellers foregik det nogenlunde som i dag, i kirken. Trosbekendelsen skulle siges i kor, hvor efter et tilfældigt valgt salmevers skulle siges højt, fra hver enkelt person. De vidste ikke hvilket vers de skulle høres i, så de skulle kunne relativt mange vers uden ad.
Derefter var der spisning for familien. Dengang fik hun et håndholdt spejl, en kam og en børste af hendes søskende, af naboerne fik hun omkring 20 kr. Kronerne var mere værd dengang, end de er nu. Men en af de ting hun husker bedst, er hendes første cykel, hun fik af hendes forældre på konfirmationsdagen, dog var cyklen brugt, men det gjorde for hende ingenting.
Da hun gik ud af 7. klasse, skulle hun direkte ud og tjene. For pigernes vilkår, betød det at hun skulle ud at være pige i huset. Dengang var man et sted, ca. et år af gangen. Man kunne skifte sted, i november og maj. I hendes år hvor hun var ude at tjene, nåede hun at være 3 steder. Indimellem de år hvor hun tjente, gik hun på husholdningsskole, hvor alt relevant husholdningsarbejde skulle læres. Da hun så, var færdig med at være ude at tjene, begyndte hun at sy. Hun blev ansat på en fabrik i Ikast, hvor hun hverdag cyklede til Engesvang, for at tage toget, på arbejde.
Hun stoppede med at sy, da hun i 1952 blev gift. Der skulle hun nemlig være fruen i huset. Engang i mellem, kom naboerne over med børnene, som hun kvit og frit passede, når der var brug for det. Ellers har hun gået hjemme, hvor hun lavede alt husholdningsarbejdet. Udover at lave arbejdet i huset, fik hun i 1953 sit første barn, der også skulle passes og plejes. Hun har siden 1953, fået 2 børn mere (en i 1960 og en i 1963).
Hun lever i dag i bedste velgående, med hendes mand i et dejligt hus i Frederiksdal.
Interview af Christian Skov (født, 21-10-1924).
Christian er nummer 2, af en søskende flok på 4. Til at forsørge ham, havde han hans far, som var slagter. Hans far havde slagterbutikken i hjemmet, så hele søskende flokken har hjulpet til i butikken. Udover at have børnene til at hjælpe sig, var der Christians mor, der også gjorde en del i butikken. Christians mor passede hele huset, lavede alt det huslige arbejde, samt hjalp til med at lave leverpostej og pølser til hendes mands slagter butik.
Christian boede i din barndom i Frederiksdal by. De havde i huset plads til butikken, en stue, et køkken og et lille toilet. Udover det var der 2 værelser, et til hans forældre og et til de søskende der endnu ikke var ude at tjene.
Han husker ikke nøjagtigt hvilket elektrisk hjælpemiddel, der var det første til at hjælpe dem i huset, men mener at det også hos dem, var støvsugeren.
Christian startede i skole da han var 7, og ligesom Ella gik han kun i skole hver anden dag. Skolegangen, var meget udenad lære, hvor Danmarkshistorien, Biblen og mange andre ting skulle læres uden ad. Hvis ikke han gjorde som der blev sagt, måtte man dengang gerne slå børnene i skolerne, så som man nok ved, fik man en med spanskrøret.
De dage hvor han ikke var i skole, skulle han hjælpe sin far med arbejdet i slagterbutikken. Det var dog ikke det store arbejde der var at lave, da de boede i byen. Så han har fået meget tid til at lege med kammeraterne, som han flittigt byggede små biler til de kunne trække rundt med.
Som 14. årig blev Christian konfirmeret. Det foregik i tøj syet at hans mor. En del salmevers skulle læres uden ad, da de skulle høres i dette på selve konfirmationsdagen i kirken. Udover det, skulle Trosbekendelsen, siges i kor.
Efter dette var der spisning for familien, hvor han fik 220 kr. Dette var dengang mange penge, men da hans far havde 14 søskende og hans mor havde 6, var der mange til at give gaver.
Da han var færdig med 7. klasse, skulle han direkte ud og tjene, på en gård. Han arbejdede på forskellige gårde i den tid at var ude at tjene. Når han havde fri på gården, brugte han tiden på at spille håndbold.
Da han var færdig med at tjene, begyndte han at kører med døn, fra Hesselskov og Stenholt. Det gjorde han indtil 1946, hvor han måtte aftjene sin 1 årig værnepligt i militæret. Efter dette fik han øjnene op for murerarbejdet. Han begyndte at arbejde sammen med en erfaren murer, og de fik sammen bygget et par huse, inden han valgte at starte hans eget firma i 1969. I 1975, havde firmaet fået svære ved at kører rundt, og han byggede i det år, hans sidste hus. Efter dette, tog han ud og blev sagfører i Kompedal plantage i ca. 1½ år, hvorefter han fik arbejde på Nordfrig i Hvam, for at lave kølekasser. Efter mange år på arbejdsmarked, gik han som 60 årig på efterløn.
I mellemtiden var han blevet gift med Ella, og de havde sammen fået 3 børn som han skulle forsørge. I dag lever han stadig sammen med Ella, i Frederiksdal by. De bor i dag ved siden af hans gamle barndomshjem, i et hus han lidt tilbage i tiden selv har bygget.
———–
Interview nr. 15
Mine bedsteforældres liv i 40-50-60’erne.
Notater- Bedstemor 1
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
D. 3-4 1937
Hvilket år blev du konfirmeret?
1952
Hvornår blev du færdig med skolen?
1952 – Hun var til eksamen på skolen om torsdagen, om søndagen blev hun konfirmeret (hvilket også var lidt af en eksamen, da de skulle kunne det hele i hovedet og blev forhørt en efter en), om mandagen var de så på skolen for at få overrakt deres karakterer.
Nu var skolen bare færdig og det var hun meget træt af.
Med evt. uddannelse?
Hun ville rigtig gerne have forsat i skolen men det var der ikke penge til. Dengang skulle de selv betale, hvis de ville videre til realskolen. (hun gav meget udtryk for, hvor træt hun var af dette.)
Gift?
1957
Hvor er du vokset op henne?
Thostrup – Roum kommune
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
De var 2 søskende, og hun var den yngste
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Hun hjalp til derhjemme, og var medhjælpende hustru, og syerske.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
I 40’erne var der meget fattigdom over alt.
Far kørte mælk og arbejdede forskellige steder.
Mor passede hjemmet derhjemme.
Børnene skulle hjælpe til.
Der var kakkelovne i huset.
Hvordan var forholdende?
Der skulle spares meget under og efter krigen.
Hvordan var jeres bolig?
Der var et soveværelse, en stue og et værelse.
I køkkenet var der de opholdte sig mest, det var rigtig hyggeligt når der blev tændt op i komfuret ,så kunne de sidde og varme sig og kigge på det.
Hvor sov man?
De sov inde i soveværelset alle 4. Men på et tidspunkt fik den ældste, som var drengen værelset. Dette overtog min bedstemor da hendes bror kom ud og tjene efter han var blevet konfirmeret.
Hvornår spist i?
Til morgenmad fik de øllebrød, rugbrød og kaffe.
Kl. 9 fik de kaffe med et stykke brød til.
Kl. 12 – altid 2 retter mad, det var meget forskelligt hvad for noget mad de fik.
Kl. 13 – fik de kaffe inden de igen skulle i marken (karlene, på gården hvor hun tjente).
Kl. 18 – fik de kvældnætter (aftensmad).
Kl. 21 – fik de aftenskaffe
Hvem lavede maden?
Derhjemme lavede mor og datter mad.
I tjeneste lavede hun selv mad.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Begge skulle hjælpe til.
– Drengene skulle hjælpe til udenfor.
– Pigerne skulle hjælpe til både ude og inde. – de skulle lære at passe huset og lave mad.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
De havde ingenting, men i det sidste år hun var i tjeneste, blev de medlem af et fælles fryserum som de brugte.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Hun gik til præst 2 gange om dagen, der var 8 km derhen. Den vinter hun gik til præst blev de nødt til at gå de 8 km, da der var for meget sne til at cykle. Til konfirmationen blev de forhørt ligesom en slags eksamen.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Et halvt år efter konfirmationen kom hun ud for at tjene.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Fra konfirmationen gik der et halvt år, inden hun kom på en gård i tjeneste (3 km væk)
Efter 2,5 år, stoppede hun.
Hun kom på højskole i 3 mdr. hvor hun havde almindelige fag. Folk der tog på højskole var mest folk som ikke havde fået en uddannelse.
Da hun var færdig der, tog hun hjem og hjalp sommeren over, hun tog blandt andet kartofler op i 6 uger.
1. November 1956 fik hun plads på en gård i Gråskov.
I 1957 blev hun gift med sønnen på gården, som siden er blevet min bedstefar.
I 1959 fik hun kørekort.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
^^
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Om sommeren gik hun til håndbold, på en mark. De skulle først have køerne til at gå væk, før de kunne komme til at spille.
Ellers var hun med til møder i ungdomsforeningen, her var der rigtig mange andre unge mennesker fra egnen.
– Nogle gange holdte de ungdomsgilde, i et privat hjem. Her fik de kaffe og legede sanglege. Der var ingen alkohol. (hun kom ikke sammen med nogle som drak alkohol, men hun mener der var folk i andre kredse der gjorde det).
Det var slet ikke hver aften de var noget, de skulle jo tidligt op.
Hun har aldrig været til bal.
Hvad lavede i der?
^^
Var i meget sammen med venner?
^^
Min første bedstemor
Introduktion
Min bedstemor er født i 1937, og boede i en by ved navn Thostrup som lagde i Roum kommune. Hun gik i skole indtil 1952, som også var det år hun blev konfirmeret. Hendes forældre levede af landbruget. Derudover kørte hendes far med mælk og arbejdede forskellige steder. Mens hendes mor var derhjemme for at passe huset. De var 2 børn i familien, hvor min bedstemor var den yngste af dem.
Derhjemme:
Der var meget stor fattigdom rundt omkring da min bedstemor voksede op, både under og efter krigen skulle der spares en masse. I deres hus havde de et soveværelse, en stue, et værelse og et køkken. Det var i køkkenet de opholdte sig mest. Min bedstemor husker det som en rigtig hyggelig ting, at sidde i køkkenet når der var tændt op i komfuret. I soveværelset sov de alle sammen, alle 4. Men på et tidspunkt fik den ældste, som var hendes storebror det andet værelse. Min bedstemor sov stadig inde i soveværelset, ved hendes forældre. Da hendes storebror blev konfirmeret og skulle ud og tjene fik hun værelset. Udover komfuret som de havde i køkkenet blev huset opvarmet af kakkelovne.
Derhjemme fik de øllebrød, rugbrød og kaffe til morgenmad. Kl. 9 fik de kaffe med et stykke brød til. Til middag fik de altid 2 retter mad, det var meget forskelligt hvad de fik at spise. Kl. 18 fik de kvældnætter, som de kaldte deres aftensmad. Ved ca. 21 tiden fik de så aftenskaffe. I huset var det hendes mor og hende der lavede maden.
Både pigerne og drengene skulle hjælpe til derhjemme. Drengen skulle mere hjælpe til udenfor, hvorimod pigerne skulle hjælpe til begge steder. Det var nærmest et krav at pigerne skulle lære at passe huset, lave mad og gøre rent.
Konfirmationen og tiden efter:
Da min bedstemor skulle konfirmeres, gik de til præst 2 gange om ugen. Stedet de skulle til præst lå 8 km væk, og de skulle enten cykle eller gå derhen. Den vinter hun gik til præst var der et værre vejr, så de blev nødt til at gå derhen. I den uge hun skulle konfirmeres skulle hun også afslutte skolen, hvor hun skulle til eksamen. Om torsdagen var hun til eksamen på skolen, og søndag blev hun konfirmeret. Konfirmationen var faktisk lidt af en eksamen dengang. De blev forhørt en efter en i det de skulle kunne. Dagen efter om mandagen skulle de til afslutning på skolen og have deres karakter. Nu var skolen bare fordi. Min bedstemor ville gerne have læst videre, men det havde de ikke råd til. Dengang skulle de nemlig selv betale, hvis de ville forsætte til realskolen. I stedet kom hun et halvt år efter hendes konfirmation ud og tjene, på en stor gård der lå 3 km væk. Her skulle hun ordne hus arbejde, med rengøring, madlavning osv. men hun skulle også hjælpe til udenfor når der var brug for dette. Hun har bl.a. været ude og hjælpe med at malke fordi strømmen gik. Ud over hende var der 3 karle på gården, manden der ejede den og hans handicappede kone. Min bedstemor havde sagt til hendes forældre da hun havde været på gården i 14 dage, at der ville hun bare ikke blive. Men hun blev der i 2 ½ år, som var nogle rigtige gode år synes hun.
Om aftenen fik min bedstemor besked af konen i huset, hvad hun skulle lave næste dag. En aften fik hun at vide, at næste dag skulle hun helt selv ordne (partere) en gris, efter morgenmad. Hun havde aldrig prøvet det før, kun set hvordan hendes mor gjorde det derhjemme. Derfor tog hun om morgenen sin kogebog og gik ud for at ordne grisen. Hun klarede det også helt super, synes konen da hun bagefter kom ud for at se det. Dengang brugte man alt fra grisen, ikke noget blev smidt væk kun ørerne. Blandt andet blev tarmene renset, så de kunne anvendes til medisterpølse. Slagtningen foregik altid derhjemme – en ting min bedstemor særligt husker var, at de lod alt blodet løbe ud af grisen, derefter rørte de rundt i det indtil det blev kold, så kunne de bruge det til blodpølse. Ellers lavede de alle mulige ting af grisekødet. De lavede bl.a. sylte, lungepølse og medister. Dengang havde de ikke køleskab, så derfor saltede de deres kød, for at få det til at holde sig længere. Først i det sidste år hun var i tjeneste, blev de medlem af et fælles fryserum.
Mens hun var ude og tjene, passede hendes forældre huset. Hun så hjemmet engang i mellem, hun havde nogle gange fri om aftenen, ellers havde hun fri hver anden søndag når hun havde lavet morgenmad og vasket op. Hendes bror som også var i tjeneste indtil han skulle ind til militæret, så hun ca. en gang om ugen.
Fritiden
Om sommeren gik min bedstemor til håndbold, som foregik på en mark. De skulle først have køerne til at gå væk før de kunne komme til at spille. Ellers var hun med til møder i ungdomsforeningen, her var der rigtig mange andre unge mennesker fra egnen. Nogle gange holdte de ungdomsgilder, i et privat hjem. Her fik de kaffe og legede sanglege. Der var ingen alkohol. Men det var slet ikke hver aften de var noget, de skulle jo tidligt op næste dag og lave noget. Hun har aldrig været til bal.
Den efterfølgende tid
Efter 2 ½ år i tjeneste kom hun på højskole, hvor hun havde almindelig fag som dansk, geografi osv. Folk der tog på højskole, var for det meste dem, som ikke have fået nogen uddannelse. Da hun var færdig på højskole, tog hun hjem og hjalp hendes forældre sommeren over, bl.a. med at tage kartofler op i 6 uger. Efter det blev hun pr. 1. november 1956 ansat som hushjælper på en gård i Gråskov ved Thorning. Et år efter i 1957 blev hun gift med sønnen på gården, som siden blev min bedstefar. I 1959 fik hun sit kørekort.
Min bedstemor fortæller, at under 2. verdenskrig boede der en flok soldater i nærheden i en barak. De kom og spiste hos mine bedstemors forældre. Halvdelen af soldaterne var der til morgenmad, og den anden halvdel var der til aftensmad. Min bedstemor husker dem som nogle meget flinke mennesker, som de kunne snakke med.
Notater – Bedstemor.
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
13-9 1943
Hvilket år blev du konfirmeret?
1958
Hvornår blev du færdig med skolen?
1958 – Da hun gik i grundskolen gik hun kun i skole hver anden dag, og de dage hvor hun ikke gik i skole hjalp hun til derhjemme. Det kunne enten være man, ons, fre eller tirs, tors, lør. Om vinteren gik de i skole og om sommeren cyklede de. Om vinteren skulle de af sted mindst en time før, for at gå i skole. Men om vinteren mødte de først kl. 9.00.
Med evt. uddannelse?
Der var ingen snak om videre uddannelse, ingen der gjorde.
Gift?
1966
Hvor er du vokset op henne?
Knudstrup – født Sjørslev
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug – og far kørte mælk.
De havde ikke så mange dyr, ca. 3 køer, 2 heste osv.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
Den første af 4.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Tjeneste
syriske på en fabrik
husholdningspige – her lærte de alt hvad der havde med mad, og vasketøj at gøre. De kom og tjekkede om der var gjort rent hver fredag, og det var ikke godt nok de første par gange.
kokkepige
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
De levede meget sparsom. I starten havde de ikke strøm eller toilet. Deres toilet bestod af et skur ude i haven. De fik senere lagt strøm ind i huset, inden hun kom ud at tjene (1958). Måden de fik vand på var fra en brønd ude i deres gård. De fik varme fra kakkelovne.
Hvordan var forholdende?
Børnene skulle hjælpe meget til med bl.a. med at tage roer op. Hun hjalp lige meget til ude som inde. Mor hjalp udenfor når far kørte mælk.
Hvordan var jeres bolig?
^^
Hvor sov man?
De havde et værelse ovenpå hvor de største sov. Men i starten da de flyttede til Knudstrup sov de alle sammen i soveværelset. Nogle gange blev de nødt til at sove flere i en seng fordi der ikke var senge nok.
Hvornår spist i?
Varm mad kl. 12 altid 2 retter. Hvis børnene havde været i skole stod maden klar på komfuret.
Til aften fik de brød og evt. rester fra middag.
Hvem lavede maden?
Mor lavede altid mad – min bedstemor hjalp med kartofler.
Børnene hjalp nogle gange med opvasken.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Drenge mest ude.
piger både inde og ude.
Der var ingen betydende forskel.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
Hjemme havde de et spisekammer. Senere fællesfryser i Thorning. (skrev en seddel med hvad det var og hvor stort det var) Der var en dame der passede det.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Kom ud at tjene lige efter konfirmation.
Første sted var Overkærsholm, hvor hun bl.a. skulle passe 4 børn. Og hjælpe til i huset og roer.
Fruen i huset bestemte hvad der skulle laves. Efterhånden blev hun dog selv klar over hvad der skulle laves.
Hun havde fri hver anden lørdag og søndag hvor hun var hjemme ved hendes forældre. Og nogle aftener havde hun også fri. Her var hun i 1,5 år.
Derefter kom hun til en anden gård i Gråskov, her skulle hun lave det sammen. Men på dette sted var der dog ingen børn at passe.
Hver aften skulle hun spørge om hun måtte tage af sted, hvis de skulle noget og skulle hun blive og passe børnene det første sted.
Senere kom hun på en fabrik et år og i den tid betalte hun for at bo hjemme. Hun arbejdede for at tjene penge til at komme på husholdningsskole.
Derefter kom hun på husholdningsskole hvor hun lærte en masse om husholdning.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Det var ikke svært at få lærer pladser dengang.
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Gik meget til sport
gymnastik om vinteren – begyndte i forsamlingshus. Indtil skolen blev bygget.
og håndbold om sommeren – udendørs.
Disse var de eneste ting man kunne gå til.
Hvad lavede i der?
^^
Var i meget sammen med venner?
Bal på Knudstrup kro, HVER LØRDAG. Mødtes ved en veninde først.
Min anden bedstemor
Induktion:
Min anden bedstemor er født i 1943 i Sjørslev. De barndoms år hun husker, er de flyttet og boede på en gård i nærheden af Knudstrup. Hun gik i skole til 1958, som også var det år hun blev konfirmeret i. Hun var den ældste af en søskende folk på 4. Hendes forældre levede af landbrug. Hendes far passede landbruget og kørte mælk. Hendes mor lavede mad, men hun lavede også tingene udenfor, når faren var ude at køre med mælk.
Derhjemme:
Min bedstemor beskriver deres måde at bo på som meget sparsom. De havde hverken strøm eller et ordentligt toilet. Deres toilet bestod af et skur ude i haven, hvor der stod en spand under. Om vinteren var det meget koldt derude, så det var ikke et sted man sad særlig lang tid af gangen. Når de skulle bruge vand, hentede de det ved en pumpe ude i gården. Måden de fik varmet huset op på, var ved hjælp af kakkelovne og ved komfuret. Senere blev der lagt strøm ind i huset. Børnene i huset skulle hjælpe til med en lang række ting, de skulle bl.a. hjælpe med at tage roerne op, men også lidt med madlavningen. Min bedstemor hjalp ikke kun inde i huset, men hun hjalp ligeså meget udenfor.
I starten de boede på gården, sov de alle sammen i soveværelset, men senere fik de lavet et værelse ovenpå, som de ældste børn fik. Men nogle gange blev de nødt til at sove flere i en seng, da der ikke var plads nok.
Hendes mor stod altid for at lave mad, min bedstemor hjalp også hendes mor med at lave mad. Til middag fik de altid varm mad, og altid 2 retter. Hvis det var en af de dage de havde været i skole, stod maden klar til dem på komfuret. Til aftensmad fik de brød, og diverse rester fra middagsmaden. De blev senere medlem af et fryserum i Thorning. Det forgik på den måde, at de skrev ned på en seddel hvad der var og hvor meget det fyldte. Der var en dame som passede det.
Konfirmationen og tiden efter
Da hun afsluttede skolen i 1958, og blev konfirmeret kom hun efter kort tid ud at tjene. Hun kom til at tjene på Overkærsholm. Her skulle hun hjælpe til i huset, lave mad, gøre rent og vaske tøj. Desuden var der 4 børn på gården, som hun også skulle passe. Hun havde fri hver anden lørdag og søndag, hvor hun tog hjem til hendes forældre. Men hun havde også nogle fri aftener. Men hver gang hun skulle noget, skulle hun spørge om det var i orden. Hvis manden og konen i huset f.eks. skulle ud, var det min bedstemor der skulle passe børnene. Så selvom min bedstemor havde lavet en aftale sådan en aften, måtte hun lave den om. På denne gård var hun i halvandet år.
Derefter kom hun ud at tjene på en anden gård, som lagde i Gråskov. Her skulle hun også passe huset, med alt hvad det indebærer. Men på denne gård var der ingen børn hun skulle passe. Ellers forgik det på samme måde som på den første gård hun tjente på. Her var hun i ca. 2 år.
Den efterfølgende tid
Nu gik turen til en fabrik hvor hun arbejdede i ca. 1 år, det var for at tjene penge til at komme på husholdningsskole. Mens hun var på fabrik boede hun hjemme ved hendes forældre, hvor hun betalte for at bo. Efter dette år kom hun så på husholdningsskole, hvor de lærte alt hvad der havde med husholdning at gøre. Både at gøre rent, vaske tøj, lave mad, passe børn osv. Det var også vigtigt at de fik gjort rent på de værelser de boede på. I starten viste de ikke, at de ville få tjekket deres rengøring om fredagen, så de første par gange, var det ikke gjort godt nok. Efter husholdningsskolen kom hun i køkkenet på et plejehjem i Thorning, som kokkepige. Indtil hun blev gift i 1966.
Fritiden
Min bedstemor brugte hendes fritid til, at dyrker en masse sport. Om sommeren gik hun til håndbold som forgik udenfor. Om vinteren gik hun til gymnastik, som forgik i forsamlingshuset hvor der ikke var nogen form for bruser. Da skolen blev bygget begyndte de at lave gymnastik på skolen.
Notater – Bedstefar.
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
12-2 1943
Hvilket år blev du konfirmeret?
1957
Hvornår blev du færdig med skolen?
1957 – færdig med grundskolen, men kom på efterskole det efterfølgende år i Levring. Der var en del af dem han gik med i grundskolen, der også kom på efterskole i Levring.
– Almindelig undervisning + sløjd
– De skulle tegne tegne og tegne
Da han gik i grundskolen gik han kun i skole hver anden dag, og de dage hvor han ikke gik i skole hjalp han til derhjemme. Det kunne enten være man, ons, fre eller tirs, tors, lør. Om vinteren gik de til skole og om sommeren cyklede de.
Med evt. uddannelse?
^^
Gift?
1966
Hvor er du vokset op henne?
Thorning, samme gård som han bor på i dag.
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
Havde en storesøster – nr. 2
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Landmand/montør
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
Dagene gik med at passe køer, grise for alle sammen. Hans mor hjalp ikke til ude, men kun inde og i haven Store søsteren hjalp til da hun var yngre.
Hans store søster kom efter grundskolen på realskolen hvor hun gik i 2-3 år.
Hvordan var forholdende?
^^
Hvordan var jeres bolig?
De brugte kakkelovne til at opvarme deres hus.
Hvor sov man?
De havde hver deres værelse hvor de sov.
Hvornår spist i?
Varm mad kl. 12 altid 3 retter.
Til aften fik de brød og evt. rester fra middag.
Hvem lavede maden?
Det gjorde (mor), og pigen i huset. De havde en pige i huset og 3 karle til at hjælpe. Pigen hjalp til med alt i huset, sammen med moren. Søsteren hjalp også til men mest ude.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Drenge mest det grove og
piger mest med at sy og gøre rent.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
Fik ny radio, som han stadig har.
Fik støvsuger
Fællesfryser i Vattrup, her kunne de hente og aflever deres varer, når de havde behov for dette.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Havde en god ungdom og god konfirmation, hvor han stadig kan huske hvad han fik i gave.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Efter et år på efterskole kom han i 1962 ind som soldat i 16 mdr. i Ålborg.
Derefter kom han i 1964 på landbrugsskole, hvor han blev uddannet. I 1966 blev han gift og flyttede kort tid væk fra gården. Men i 1969 kom han hjem igen og overtog gården, hvor han kom til at drive grise og markbrug, hvor hans far havde haft flere forskellige dyr.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Det var ikke svært at få lærerpladser dengang.
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Hvad lavede i der?
Kørte nogle ture, og spillede engang lidt håndbold.
Var i meget sammen med venner?
Var ikke så meget sammen med vennerne. De var meget sent færdig udenfor hver dag. Tit ved 19-19.30 tiden.
Landbrugt
Det var rigtig meget arbejde med landbruget dengang. Især med roer og tærske og køre halm ind. (noget af det værste).
– Passede dyr og marker
Kørte roer ind om vinteren som blev lagt i kuler. Var noget af det værste, det var meget koldt og træls.
Det var en meget stor begivenhed når dyrene kom ud.
Luge ud i roerne var meget besværligt.
Fik ikke penge for arbejdet hjemme, men når de skulle ud og arbejde gjorde de.
På landet havde de en utrolig fri tilværelse.
Det bedste var om foråret når man skulle harve og fuglene sang.
I 1958 fik de deres første traktor og så gik det bare derud af med markarbejde. Førhen havde de brugt heste, disse var heller ikke blevet helt glemt, da der var nogle steder traktorerne ville ødelægge for meget.
Min bedstefar
Induktion:
Min bedstefar er født i 1943, og boede på en gård i nærheden af Thorning. Han blev konfirmeret i 1957, hvor han også afsluttede grundskolen. Herefter kom han på efterskole i vinteren 1957-58. Hans forældre levede udelukkende af landbrug, på deres gård. De havde både køer, grise og heste. Han var den yngste af 2 søskende.
Derhjemme:
Min bedstefar beskriver dagene derhjemme på følgende måde: dagene gik med at passe køer, grise og de andre dyr de havde. Han hjalp til sammen med sin far, og de 3 karle de havde ansat. Der var rigtig meget arbejde med landbruget, især når roerne skulle tages op og når der skulle tærskes og køres halm hjem. Dette husker min bedstefar som noget af det værste, især når han skulle stå ude i en kule af roer en hel dag i frost vejr. Men på samme tid husker min bedstefar også, hvad der var det bedste ved landbruget, nemlig om foråret når dyrene kom på marken. Min bedstefar beskriver tilværelsen på landet som meget fri. Hans mor hjalp ikke til med dyrene, og heller ikke ude på marken. Hun passede huset, og haven. Han kan huske at hans storesøster også hjalp til, da hun var yngre. Da hun afsluttede grundskolen kom hun på realskolen i 2-3 år. Derhjemme på gården havde de hvert deres værelse hvor de sov. Måden de opvarmede deres hus på ,var ved at fyre i kakkelovne og komfuret i køkkenet.
De fik varm mad til middag, og altid mindst 3 retter. Om aften fik de brød og evt. rester fra middagsmaden. Det var hans mor og pigen i huset der lavede maden. De havde en pige til at tjene i huset, som hjalp til med alt i huset. Både rengøring, tøjvask, madlavning osv. Søsteren hjalp også lidt til, men mere udenfor.
Teknologiske hjælpemidler:
Min bedstefar husker tydeligt da de fik en ny radio, og den ejer han stadig den dag i dag. De fik også en støvsuger, og var medlem i et fælles fryserum i Vattrup . Her kunne de hente deres varer når de havde brug for dem. Den første traktor fik de i 1958, og derefter gik det bare derud af med arbejdet i markerne. Førhen havde de udelukkende brugt heste. Hestene blev dog ikke helt glemt, grunden var at den store traktor ikke kunne bruges over det hele, for så ville den ødelægge nogle ting.
Tiden efter konfirmationen:
Min bedstefar sluttede som sagt grundskolen i 1957, da man dengang kun skulle gå i skole til og med 7 klasse. Derefter kom han på efterskole i Levring, her havde de almindelig fag, ligesom de havde i grundskolen. På efterskolen havde de også sløjd. En af de ting efterskolen lagde meget vægt på, var at eleverne lærte at tegne. Min bedstefar kan huske, at de skulle tegne og tegne hele tiden.
Den efterfølgende tid
I 1962 var han inde som soldat i Ålborg. Her var han som han husker det i omkring 16 måneder. I 1964 kom han så på landbrugsskole. Min bedstefar flyttede hjemmefra i 1966 hvor han blev gift med min bedstemor. I 1969 overtog de hans forældres gård, og skulle herefter drive den videre. Det blev dog kun med grise og markbrug, hvor der under hans fars tid havde været forskellige dyr.
Navn: Svend Andersen
Fødselsår: 1926
Konfirmationsår: 1940 Bovense ( nord for Nyborg) Fik en cykel med dynamolygte
( men skulle sætte en skærm for lygte, da det var mørkelægningstid)
Skolegang: ( årstal og mulighed for uddannelse) 1932 til foråret 1940
Begyndte i skole som 6 åring , da jeg havde en ældre søstre af følges med.
Man skulle ellers være 7 år. Gået i mange forskellige skoler.
Jeg ville selv gerne have være journalist, men havde ikke mulighed for det.
Men lillesøstre var så heldig at komme i realskolen.[1]
Gift: 1952
Hvor er du opvokset: Rund i Danmark ( dog ikke på Sjælland og Bornholm)
Men arbejde og var soldat på Sjælland efter krigen.
Hvad levede dine forældre af: Gartnere, men på grund af krisen i 30’erne , fodremester på gårde hvor også min mor hjalp til (malkede)
Hvor mange søskende var i hjemmet: 3
Piger: 2
Drenge : 1
Hvilket nummer var du i søskende rækken: Nr. 2
Ungdoms job/Flyttede hjemmer fra: ( år og hvor hen ) 1940
Kom ud at tjene på en lille gård ved Nyborg( det var om sommeren var 13 ½ år (blev 14 år mens jeg vare der)Gik bonden til hånde: hjalp med muge ved heste og kø, malke ( 10 – 12 køer)Satte hør i neg ( var der ½ år) Sove i et lille værelse ved siden af hestestalden. Dynene så tung som jern, ingen opvarmning.
Kørte også mælketur med en hest til mejeriet ( Aunslev Mejeri ved Nyborg)
Foråret 1940: Kom så tilbage og hjalp min far og mor , på den gård hvor de arbejdede og blev fodremestermedhjælper.
Hvad er dit erhverv. Blev
Hjemmet:
Aftensmad: Fik altid byg grød, drak mælk til (og meget lidt sukker til)
Værelse: Havde selv et meget lille værelse kun plads til sengen, en vinter frøs det , så vi havde tæpper for vinduerne og så om dagen.
Bedsteforældre: Lang af sted boede i Horsens
Hvornår spiser man ca. 19.30
Hjemlige pligter: Bære brænde ind, til kakkelovn og komfur.
Elektronik i hjemmet: En radio. Strøm fra vindmølle. 110 volt.
EVT
JEG SKAL FORSØGE AT FORTÆLLE OM OM MIN TILVÆRELSE
Jeg er født på Nørretorv i HORSENS i 1926 og nu bor jeg 700 m der fra.
Senere flyttede jeg med mine forældre TIL SØNDER ALDUM I 1928 i 1929 til EJER og 1930 kom vi til DALLERUP SØGÅRD ved TYRSTED.
Her begyndte jeg at gå i skole . Jeg var kun fem et halv ar gammel. Jeg havde jo en store- søster der var 1½ ar ældre end mig { Det var IRMA´ ] skolen lå i TYRSTED ,alså en rigtig landsbyskole. Landsbyskole bestod den gang af en lærer og en lærerinde. Det var var på den måde en syv klasses skole. De små gik til
Forsættelse:
Dette fra en tilligere udgave jeg skrev til Denis…
Vores udflugter. Dem var en del af: vi var bl.a på en teatertur til Århus ( gik den gang i Ballen skole)
Der skulle jo penge til, så hjemme var der jo blankt afslag, da jeg spurgte, men degnen havde dårlig samvitighed, og min far havde haft fat i ham på en måde at han havde lovet ham et par lussinger i mit påhør, under et aftenbesøg på skolen i samme anledning, fordi jeg havde mærker i overarmen, en dag jeg kom hjem fraskole. Degne havde rusket mig ret voldsom. Jeg kan ikke huske havd min forseelse havde været. Men fra den dag vardettydeligfor mig , at degnen varbangefor min far. Og resultatet heraf udeblev heller ikke, da jeg igen mødte i skolen med mit afslag på teaterturen, havde degnen lige netop een fribillet til teaterturen, og den skulle jeghave! I øvrigt var det en fin teatertur, vi var først i biografenog se en film med barnestjernen “Sirly Themply” ( jeg garantere ikke for at navnet er stavet rigtigt) derefter i Århus Teater Store Scene. Her så vi “Genboerne” .Og her er der sjov at konstantere: Hvad fik vi børn ud af såden en teatertur! Jeg har livet igennem analyseret den teatertur, for ligesom at klare op hvad jegfik ud af det.
Min baggrundigennmeårene har jo været, at kun een replik bed sig fast i min hykommelse. Og det var scenen hvor de gamleanter sidder med strikketøjet , med brillerne på næsetippen og replikken lyder:” Det var da det sidste jeg ville” OG så lo hele teatersalens publikum. (eftermiddag/børneforstilling) Og jeg fandt intet morsomt. i noget af det ellers var mit indtryk fra den forestilling, at en del tykke mænd med paryk sprang rundtpå scenen og råbte et eller andet til nogle damer i flotte kjoler der sad på en stol. I dag bliver teater jo udråbt til at være livsvi tigt for børns udvikling. Jeg tror det ikke. Og her vil jeg gerne tilføje, at jeg i dag med glæde ser “Genboerne” . Af den danske forfatter og præst Jens Christian Hostrup 1818-92. som skrev Genboerne i 1844. Det skal lige tilføjes at jeg var 10 år da jeg overværede “Genboerne”
For at runde historen af med “Degnen” som havde været voldlig overfor mig. (Degnen var1.lærer Christensen, Balle Skole ved Odder) Han var en af de få lærer, jeg har oplevetfra den tid, der havde råd til bil ( En Ford B Årg. Den tids lærer var ret lav lønnet. Men 1. lærer Christensen udnævnte sidst på året mig til at være klassens høfligste elev. Baggrunden var den at en strålende sommer eftermiddag, da vi var igen med at forlade skolen, for at begive os hjemad, passerede jeg netop skolens forhave, idt læreren kone, var på vej hen af havegangen, og kom erunder trækkende min sin cykel. Jeg var hurtig, lukkede lågen op imens fru Christensen passerede. Hun sagde tad og jeg forsatte hjemturen og glemte episoden. Og kort tid efter i klassen underen debat om høflig optræden, siger lærer Christensen pludselig til os: Ved i hvem der er den høfligste elev her i klassen?” Der blev stille, alle så spændt og jeg vidste på forhånd at jeg ikke var lærer Christensen””s favorit, min far spillede alle kort med ham, men alligevel efter en kort pause, siger han han:” Det er Svend.
Da farfar var ung, han er født i 1926, døbt Svend Andersen. Han er født på Nørretorv i Horsens, hvor han boede i en kortere overrække, senere flyttede han og hans forældre til Sønder Aldum. Han havde 2 søskende, han var nummer 2 i rækken. Han er født og opvokset, mange steder i Danmark. Han er flyttet lidt rundt, dog ikke Sjælland og Bornholm. Men efter krigen, arbejdede han og var soldat på Sjælland.
Hans forældre levede af at være gartner, men efter krisen i 30’eren. Begyndte hans far at være fodermester, på gården hvor hans mor også hjalp med at malke.
Skole tiden, var ikke en nem ting. Skolegangen startede oftest som 7’årig, i første klasse. Men farfar begyndte i skolen allerede i 1932, som 6’årig. Det gjorde han fordi han havde mulighed for det, fordi hans søster som var 1½år ældre kunne følge ham til skole. I 1930 var han og hans forældre og søskende, flyttet til Dallerup Søgård, der ligger ved Tyrsted. Skolen han og hans søster skulle til, lå i Tyrsted.
I skoletiden havde de som i dag udflugter, men der skulle penge til de udflugter. Det var et større problem, penge i hjemmet var ikke nemme at fremskaffe så det var et blankt afslag til at komme med til Århus på en bustur, for at komme ind i Århus teater. Degnen havde undt af farfar, fordi han var nødsaget til at blive hjemme. En ganske almindelig dag hvor farfar var kommet hjem fra skole, havde farfars far været oppe og snakke med Degnen (Læren) fordi farfar var kommet hjem med blå mærker op af armen. Mærkerne var forårsagede af at Degnen havde rusket farfar voldsomt i ovnen. Efter at farfars far havde haft fat i degnen, blev det tydeligt at se i skolen at degnen var bange for farfars far. Det resulterede i at da farfar kom med afslaget til teater turen, havde degnen skaffet lige præcis en fribillet så farfar kom også med på tur.
Degnen som havde været voldsom over for farfar, var 1.lærer Christensen på Ballen skole ved Odder. Han var en af de få lærer som farfar havde oplevet havde råd til bil, den tids lærer var ikke særlig højt lønnet men første læren var en af dem der fik lidt mere.
Første lærer Christensen valgt sidst på året at udnævne farfar som den høfligste elev, til alle de andre elevers overraskelse. Begrundelsen til var at en strålende sommerdag, da eleverne var på vej hjem fra skole. Passerede de gennem skolens forhave, vor farfar så lærens kone komme trækkende med sin cykel. Han var hurtig til at lukke lågen op, for fru. Christensen. Hun sagde tak, og passerede videre uden yderlige tanker. Men kort tid efter episoden havde de en debat om høflighed i skolen, og Hr. Christensen spørg klassen om ”hvem de er den høfligste elev i klassen?”, der blev stille i klassen. Alle sad og ventede på afsløringen, farfar sad og var rat sikker på det ikke var ham, da læren og hans far ikke var særlig gode venner. Men efter lidt tid sagde Hr. Christensen, ”Det er Svend Andersen”. Farfar havde altid godt kunne tænke sig at blive journalist, men det var der ikke de nødvendige remedier til i hjemmet. Farfars lillesøster, var den i søskende flokken der var heldig at komme i realskole.
I 1940 blev farfar konfirmeret, han fik en cykel med dynamolygte. Men der skulle sættes en skærm for lygten, da det var mørklægnings tid.
1940, flyttede Farfar hjemme fra. Han kom ud at tjene på en lille gård ved Nyborg, det var om sommeren da han blot var 13½år gammel, blev 14 år mens han tjente på gården. På gården gik han bonden til hånde, det var ikke lutter lagkage at hjælpe til på gården. Han hjalp til med at muge ud ved hestene og køerne, han hjalp også til med at malke de 10-12 køer. Han hjalp at også til med at binde hø i neg, han havde et lille værelse ved siden af hestestalden. Der var ingen opvarmning i værelset, og dynen var et hø dyne, som vejede helt vildt. Det var sådan at når han skulle over i hoved huset, skulle han gå over gårdspladsen. Selv i den kolde vinter måtte man ud for at komme over i huset, eller over på toilet måtte an ud over gårdspladsen.
Ud over at hjælpe på gården, kørte han også mælke ture med hestevogn. Han kørte til mejeriet, Aunslev Mejeri ved nyborg. Han var blot på den gård et halvt år, hvorefter han begyndte at tjene på den gård hvor hans forældre også tjente. Han blev fodermester medhjælper, det var han i fællesskab med sin far. Når de spiste på gården, blev det altid byggrød og fik mælk til. Der var altid aftens mad kl. 19.30. De hjemme lige pligter farfar tog sig af, var at bære brande ind til komfur og kakkelovn som den eneste varmekilde i huset.
I hjemmet var der ikke noget der hed elektronik, strømmen der var i huset kom fra en vindmølle på 110 volt, som skulle række til en del huse i nærheden. Farfar og hans familie var nogle af de få heldige der havde en radio. Der var noget i radioen fra kl. 8.00 til kl. 18.00, der var ikke anden form for elektronik, jo blot en lampe over køkkenbordet. Alt andet lys i de mørke timer kom fra stearinlys, men desværre var dele af ungdommen, for mørklægningsgardiner.
Interview nr. 16
Interview
”Vi havde det jo ikke skidt, men vi havde det heller ikke så godt som nu”
Bedstemor blev født 1938.
Skole/konfirmation
– Bedstemor gik i skole i perioden fra 1945 – 1952. Hun gik ud af skole efter konfirmationen.
– Da bedstemor var barn(9-10-årig) tjente hun penge til familiens økonomi, ved at vende tørv og passe mindre børn.
– I skolen var der flere årgange i en klasse. Dog var skolegangen opdelt i to grupper, således at de ældste var i skole om formiddagen (8.00 – 11.00) og de yngre om eftermiddagen (12.30 – 15.00 ca.).
– Undervisningen bestod af forskellige opgaver og diktater afhængig af alder og niveau.
– Bedstemors familie ejede kun det nødvendige antal skoleuniformstrøjer, så de ældste børn i familien skulle skynde sig hjem når de fik fri, så de små kunne få trøjen på og komme i skole.
– I skolen fik børnene smæk, hvis de snakkede i undervisningstiden.
– Bedstemor blev konfirmeret i 1952.
– Til konfirmationsfesten blev der serveret mad, som bestod af suppe, steg og is. Hun husker det som fint mad.
– Der blev også serveret drikkevarer som vand og sodavand. Der blev ikke serveret noget vin eller andet alkoholindeholdende drikkevarer.
– Bedstemors konfirmationsfest var en stor konfirmation, da familien var stor. Mor havde 12 søskende og far havde 10 søskende.
– Fik en cykel til konfirmationen. Inden det gik hun 4-5 km i skole hverdag.
– Bedstemor husker tydeligt, at hendes ældre søskende havde fået 50 kr. i konfirmationsgave af deres bedstefar. Men han døde kort før hendes egen konfirmation, og derfor fik hun ikke de 50 kr., som var mange penge i hendes ungdom.
– Efter konfirmationen tog hun ud og tjente på en gård som stuepige og passede blandt andet børn
– Bedstemor tjente hos en familie med 4 børn. Udover at passe børn gjorde hun rent, dækkede bord til karlene til kl. 7, når de skulle spise osv.
– Bedstemor skulle klare sig selv fra 14-årig, også økonomisk, hvilket er grunden til at hun bliver stuepige.
– Hun flyttede fra gård til gård og tjente indtil hun blev gift som 21-årig.
– Bedstemor blev stuepige efter hendes konfirmation. Således gik det også for de andre piger i familien, og de fleste drenge blev karle. Undtagen 1 bror, som blev murer, og en anden bror, som sendes i realskole i Ry, og af økonomiske grunde var den eneste i søskendeflokken, som fik lov at læse videre efter grundskolen.
Opvækst.
– Bedstemor er født i Aslev ved Hørning.
– Hendes forældre ejede en lille ejendom. Huset på 64 m3 i stueplan, derudover kælder og 1. sal.
– Far tjente penge ved at køre mælk til mejeriet fra de omkringliggende gårde.
– Hun havde 10 søskende, selv født nummer 6.
– Børnene lå 4 i en seng, to i hver ende.
– De havde halm i sengene, som var puttet i de gamle kornsække. Tre kornsække udgjorde en madras.
– Dynen og puden var lavet af dun fra gæs og ænderne, som de selv avlede.
– Dunene blev opvarmet i en gruekedel, så fugten forsvandt fra dunene.
– Forældrene lavede selv legetøjet til børnene. Far lavede en træhest og en dukkeseng, imens mor syede og strikkede dukketøjet.
– Familien fik kun bad to gange årligt i et stort kar. Den ene gang var lige inden jul.
– Bad to gange årligt i et stort kar fx til jul.
Far
– Bedstemor husker fra hendes opvækst, at hendes far måtte tage helt til Sjælland og arbejde ved at tynde roer. Det skyldes at der ikke var nogen fagforening og heller ingen arbejdsløshedskasse. Men familien behøvede penge, så faderen sendte dem hjem til dem fra Sjælland.
– Da bedstemors far havde arbejde i Skanderborg, cyklede han hver eneste dag fra hjemmet og til arbejdspladsen.
Jul.
– Børnene fik en rød sodavand juleaften.
– Da familien ikke havde mange penge, lavede mor marcipan af kartofler og flormelis.
– Bedstemor fik typisk en træseng i julegave og dukkepuder dertil
– Alle i familien satte stor pris på den traditionelle jul. Fx at danse om juletræet. Det var et tidspunkt, hvor familien var samlet og koncentreret om hyggen.
– De var mange mennesker til jul, da de største børn ofte havde kærester med.
– Far havde en bror i København, som sendte en slikpakke, da han arbejdede i en slikbutik.
– Fars søster var bestyrer på et mejeri i Hillerød. Hun sendte en ostepakke til jul.
– De to gaver fra fars søskende var et af årets højdepunkter.
– De ældste søskende købte gaver til de mindste.
– Da bedstemor tjente på en gård, skulle hun hjælpe med maden på gården, så hun fik ikke lov at tage hjem juleaften. Da klokken blev 20.00 fik hun lov at tage hjem, hvis hun var tilbage næste dag klokken 08.00. Hun cyklede hurtigt den lange vej hjem i mørket, så hun lige kunne nå at holde en lidt jul med familien inden hun tidligt næste morgen skulle cykle tilbage til tjenestegården for at lave morgenkaffe til familien og deres gæster. Dette skete kun fordi hun var så ulykkelig over at skulle undvære sin familie denne aften.
– Der var juleafslutning med skolen hos læren. Forældrene betalte for en julebog, som uddeltes til børnene efter juletræsdansen.
Ungdom:
– Bedstemor havde en sjov ungdom efter sin egen mening.
– I weekenden var der bal mange steder i forsamlingshusene.
– Der var også bal efter byens årlige sportsfest, som indeholdt en masse forskellige kampe.
– Ballet bestod af dans til kl. 01.00 – 01.30 om natten.
– Bedstemor og de andre unge drak sodavand da de gik til bal.
Mad.
– Familien fik varm mad om aftenen klokken 19.00.
– Far skulle have meget mad, så rationen blev uddelt efter prioritering. De små børn fik derfor mindst og ofte også det dårligste mad.
– Hvis ikke der var kød nok fik de en skefuld syltetøj eller en halv frikadelle til kartoflerne, pga. de mange søskende.
– Man havde ikke anderledes frugt (udenlandsk) og heller ikke ris til risengrød.
Tjente penge:
– Før konfirmationen gik bedstemors optjente penge til familiens fælleskasse, som bl.a. gik til indkøb af mad osv. Det gældte for alle børn i familien, at de var fælles om pengene.
– Efter konfirmationen tjente bedstemor penge til egen administration og benyttelse.
Tekniske ting:
– Bedstemor husker fra sin opvækst, at familien havde fyr i stuen.
– Familien strikkede selv deres strømper.
– Der var indlagt vand i hendes barndomshjem, hvilket skulle hentes i kælderen. Det var luksus i forhold til mange andre husstande, som skulle udenfor for at hente det.
– I husstandens køkken var der et komfur, som de selv skulle fyre op i.
Fritid:
– Bedstemor spillede håndbold og var god. Mange andre byer spurgte om de kunne låne hende og hendes søster, hvis de manglede spillere.
Mand.
– Før bedstemor og bedstefar blev gift og flyttede sammen, aftjente bedstefar sin soldatertid i 18 mdr.
– Bedstemor og bedstefar flyttede sammen på en gård, hvorefter bedstefar igen indkaldes til militæret i omkring 12 uger. Her imens må bedstemor passe køerne og resten af gården, samtidig med hendes almindelige pligter. Dog fik hun lidt hjælp fra sin far.
Interview nr. 17
– Interviews med bedsteforældre
– bedstemor og bedstefar
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
– Indholdsfortegnelse
– Mormor:
– Skolen:
– Boligen:
– Morfar:
– Skolen:
– Boligen:
–
–
–
–
–
–
–
– Indledning:
Jeg har valgt at skrive om mine bedsteforældres barn – og ungdom. Jeg beskriver deres liv fra de begynder i skole til de har færdiggjort deres uddannelse. Jeg beskriver deres liv og den måde de lever på, men derudover beskriver jeg også deres traditioner. Jeg synes traditioner er interessante, jeg vil gerne vide hvordan traditionerne var dengang.
– Noter:
– Bedstemor:
– Navn: Ritta Johansen
– Fødselsår: 1938
– GENERELT:
Hvilket år blev du konfirmeret? 1952
– Hvornår blev du færdig med skolen? I skole 7år – 1945, gået i skole i 9år – 1954
– Hvornår blev du færdig med din uddannelse? Handelsskole tre år om aftenen 18-20, kontorelev i fire år om dagen 08-17
– Hvad er du uddannet som? Kontorassistent – 1958
– Hvad var dit erhverv? Kontorassistent, overassistent
– Hvor er du vokset op? Byen Holstebro
– Hvad levede dine forældre af? Far – forsikrings inspektør, mor – ingen uddannelse, men hun var selvstændig syerske
– Hvor mange søskende har du? 3 søskende,
– Hvilket nummer i søskende flokken er du? Nummer fire i rækken, hendes søskende var 10,11 og 12 år ældre
– SKOLEN:
Hvordan var skolen? Halv af værd piger og drenge, fra 8-12 og 13.10-15 eller 16
– Boede du langt fra skolen? Et kvarters gang fra skolen
– Hvordan kom du til og fra skole? Gik, men skulle bo et stykke fra skolen for at få lov til at cykle. Hvis alle cyklede kom der for mange cykler på skolen, så det var der regler for.
– Havde i mange lektier for?
Folkeskole: det der var et krav
mellemskole: var et krav, man skulle være god nok og derfor var der en prøve.
handelsskole: Fordi hun kom i lærer som kontorassistent skulle man gå på handelsskolen
– Det var mange lektier, men ikke i samme grad som i dag.
– DERHJEMME:
Hvad hjælp du til med derhjemme i din ungdom? Gøre rent hver uge og lidt med maden.
– Hvordan boede i? I hus med 2 etager med have, parraselhus.
– Havde du eget værelse eller delte du? Havde eget værelse.
– UNGDOMSLIV:
Hvad lavede du i din fritid? Spejder, KFUK kristelig forening for unge kvinder(familien var meget kristen)
– Brugte du meget tid på dine venner? Man brugte ikke weekenderne på venner på samme måde som i dag.
– Bestemte du eller dine forældre over dig mht. hvad du brugte din tid på? Regler for dig.
indtil 16 år: Måtte ikke gå til bal, fest seneste hjemme klokken 00.00
– PENGE:
Hvor mange penge tjente du under din uddannelse? Kontorelev, første år 105kr om måneden, andet år 115kr, tredje år 125kr, fjerde år 135kr
– Var det meget normalt? Det var almindeligt, men man kunne ikke leve af det, hvis man ikke boede hjemme
– Betalte du dine forældre for at bo hjemme? 50 kr. om måneden
– EGENDELE:
Havde du bil? Nej ikke i hendes ungdom, deres bil var klodset op pga. krigen. Der var ikke benzin til at de kunne køre.
– Havde du telefon? Ja det havde de. Man skulle lytte om der var nogen der snakkede, derefter skulle mange ringe til centralen.
– Havde du fjernsyn? Nej det havde de første efter hun flyttede hjemmefra. De blev inviteret over til en familie der havde fjernsyn, hvis der kom noget spændende i tv’et.
– Havde du computer? Det eksisterede slet ikke
– Havde i bad? Toilet i gården og bassinbalje med vand. En gang om ugen, lørdag. Efter konfirmationen havde de toilet i gården, trak og slip og bad indenfor. En gang om ugen, lørdag
– Havde i varmt vand? Da de fik toilet ja, men før det havde de en gruekedel hvor der blev varmet vand i. nogen steder blev man vasket i samme balje, det gjorde hun ikke.
– Havde i komfur? De havde gaskomfur.
– Havde i køleskab? Ikke da hun var helt lille, men efter hendes konfirmation fik de køleskab. Før køleskabet havde de saltkar i kælderen til kød
– Havde i fryser? Nej det fandtes ikke der.
– Vaskemaskine? Man lejede en vaskemaskine som man havde i en dag, det var til storvask. Ca en gang hver tredje måned.
– Havde i støvsuger? Det mener hun næsten hun altid har haft. Det er den ting hun kan huske, at hun har haft i længst tid.
– Synes du unge har det for nemt i dag? Ja/nej hvorfor? Vi får lov til flere ting, vi har flere penge og der er flere muligheder. Hun har ikke savnet noget.
– TRADITIONER:
Hvilke traditioner havde i? jul, påske
– Hvordan holdt i jul? Gaver, julepynt, marcipan, mad, sang osv.
Julepynt: Søndag før juleaften blev julepyntet taget frem og tjekket om det var i orden.
Gaver: Alle gav alle gaver. Da hun begyndte at tjene penge, betalte hun selv gaverne.
Mad: Andesteg eller gåsesteg, risalamande og alle spiste til de var med at besvime. Der blev syltet, leverpostej, surrib, rødkål, sild.
Godter: Vaniljekranse, brunkager, jødekager, pebernødder, lavede selv marcipan til konfekt,
Sang: Sang mange flere sange end i dag.
Var man mange mennesker? ca. 8-10 personer
Gik man i kirke? Måde juleaften og juledag, hendes mor blev hjemme juleaften fordi hun ikke kunne overskue det, med alle de ting hun skulle.
Kom sammen i løbet af hele julen, alt det gode julemad skulle jo spises.
– Hvordan holdt i påske? Pynt, mad, gæster osv.
Pyntede op med kyllinger og sådan. God mad til påske og gik meget i kirke i påsken. Familie kom sammen i løbet af hele påsken.
– Hvordan holdt i nytårsaften? Fest, dans, mad, fyrværkeri osv.
Det var forskelligt hvor mange de var, men man fik god mad. De fik smørrebrød og et glas kirsebærvin vin at skåle godt nytår i klokken 00.00. De skød ikke meget fyrværkeri af, men de så på det. De havde bordbomber og serpentiner at pynte op med. Holdt med enten familie eller venner. Nytårsaften blev holdt meget forskelligt med de personer der kom.
– Hvordan holdt i fødselsdag? Gaver, mad, gæster osv.
Hun måtte selv bestemme hvad hun ville spise, hun ville gerne have wienersnitsel. Der kom ikke rigtig gæster mest søskende og mor og far. Alle pigerne blev samlet hvert år for at holde hendes fødselsdag, man gav hinanden en krone i en serviet med sløjfe på. Hvis hun var syg fik hun gerne stegt rødspætte.
– Var der flere traditioner i gjorde noget ud af? Nej
– AFSLUTNING
Hvornår flyttede du hjemmefra? 1959, der tog hun på højskole. Der flyttede hun ikke hjem igen.
– Boede du nogensinde alene? Hvorfor, hvorfor ikke? Kun i fire måneder, fordi hun blev gift.
– Hvornår blev i gift? 1960
– Blev jeres traditioner og hverdag anderledes efter det? Traditionerne blev ikke lavet om før de fik børn.
– Bedstefar:
– Navn: Johan Johansen
– Fødselsår: 1933
– GENERELT:
Hvilket år blev du konfirmeret? 1948
– Hvornår blev du færdig med skolen? Gik i skole i 7år
3 år i lilleskole
4 år i store skole
Begge ting svarer til folkeskolen. Derefter kom han ud på landet og tjene i et halvt år, det var han nødt til fordi de ikke kunne havde ham gående hjemme.
– Hvornår blev du færdig med din uddannelse?
Teknisk skole i 4år. 18-20, hvor han havde 7 kilometer at cykle.
Møbel og bygningssnedker. Det tog 5 år og han var 14 år da han kom i lærling. Hvis han havde ventet til han var 15, havde han kunne nøjes med 4½ år. Men han kunne få en lærer plads der, så derfor tog han det. 07.30-17.15. De skulle have 48 timer om ugen, de arbejdede også lørdag. De 48 timer var foruden teknisk skole.
– Hvad er du uddannet som? Møbel og bygningssnedker
– Hvad var dit erhverv? Han blev derefter bygningssnedker. Det har han arbejdet for hele hans liv.
– Hvor er du vokset op? Landet da han var helt lille. Derefter flyttede de til byen. Han ville ikke være landmand og hans far havde ikke kræfter til at arbejde mere, så de var nødt til at flytte.
– Hvad levede dine forældre af? Far var landmand – han havde ingen uddannelse, havde tidligere kørt lokomotiv, mor havde ingen uddannelse – hun var hjemmegående, det var meget normalt.
– Hvor mange søskende har du? 6 søstre, der kunne have været 7.
– Hvilket nummer i søskende flokken er du? Yngste
– SKOLEN:
Hvordan var skolen? i store skolen havde tyskerne besat skolen, så de havde ikke ret meget plads. Gårdspladsen var besat af lastbiler af militær baggrund.
– Boede du langt fra skolen? Lilleskole 2km, store skole 4km. Måtte ikke cykle i lilleskole, men han fik en rusten cykel uden saddel da han kom i store skole.
– Hvordan kom du til og fra skole? Gik, cyklede
– Hvor mange timer havde i? 8-16 og de gik også i skole om lørdagen til klokken 14.
– Havde i mange lektier for? De havde lektier, men ikke som i dag
– DERHJEMME:
Hvad hjælp du til med derhjemme i din ungdom?
Landet: Hjalp med alt hvad han kunne. Fx tømme lukomsspanden og fodre dyr
Byen: Da de flyttede til byen var der ikke de samme pligter.
– Hvordan boede i?
Gården: 21 tønder land. 11,5 hektar.
Byen: De boede i motionshuset, en meget lille lejlighed
– Havde du eget værelse eller delte du?
Landet: Eget værelse
Byen: Han måtte sove på sofaen i stuen.
Han var ikke så tilfreds med at flytte til byen.
– UNGDOMSLIV:
Hvad lavede du i din fritid? Fodbold, skak, håndbold, badminton. Han var meget dygtig til specielt badminton og håndbold.
– Brugte du meget tid på dine venner? Det var den tid han havde med vennerne
– Bestemte du eller dine forældre over dig mht. hvad du brugte din tid på? Der var ikke brug for regler, for han gik ikke i byen, drak eller lavede ballade, det gad han ikke.
– PENGE:
Hvor mange penge tjente du under din uddannelse? 12,5kr om ugen det første halve år, 15,5kr om ugen det andet halve år, 18,5kr om ugen det tredje halve år, 21,5kr om ugen det fjerde halve år, 21,5 kr om ugen det 4-4½, tre troner i timen 4½-5.
– Var det meget normalt? Det kunne han ikke leve for, hvis han ikke boede hjemme
– Betalte du noget derhjemme? Ja jeg betalte 10kr om ugen det første år, det steg så lidt ligesom hans løn gjorde
– EGENDELE:
Efter krigen kom der gasflasker til Danmark, derfor skete der meget omkring teknologien i disse år.
– Havde du bil? Nej
– Havde du telefon? Heller ikke. Det eksisterede du havde det bare ikke
– Radio? Da krigen kom, fik de en radio, for at høre hvordan det stod til i landet
– Havde du fjernsyn? Fandtes ikke
– Havde du computer? Fandtes ikke
– Havde i bad? Etage vaks, bad havde de ikke noget af. Han manglede jern, så de badede ham i hestesko det skulle hjælpe blev der sagt.
– Havde i komfur? Ja det havde de.
– Havde i køleskab? Nej
– Havde i fryser? Nej
– Havde i støvsuger? Støvsuger fik de imens han stod i lærer.
TRADITIONER:
Hvilke traditioner havde i? Jul påske.
– Hvordan holdt i jul? Gaver, julepynt, marcipan, mad, sang osv.
Pynt: der hæng flag over hele stuen i guirlander
De bagte pebernødder, man kunne ikke købe slik og sådan noget under krigen fordi de rationerede.
De kiggede julepynten igennem inden den blev hængt op, og som lille barn måtte man ikke hjælpe med at pynte op. Man måtte ikke se juletræet før juleaften.
Mad: Flæskesteg og medisterpølse, til dessert var der glasurgrød. De fik også en lille bitte skefuld risengrød, mandlen kom til at ligge i en af tallerkenerne, det gjorde de hver eneste juleaften. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn.
– Hvordan holdt i påske? Pynt, mad, gæster osv.
De pyntede en lille smule op. De malede påskeæg til påske med farveblyanter.
– Hvordan holdt i nytårsaften? Fest, dans, mad, fyrværkeri osv.
Landet: Man passede på at de unge mennesker ikke lukkede op ind til stalden, for at få fat i møgbøren. Det var deres nytårsløjer, men dyrene kom til at fryse hvis stalden ikke blev lykket igen. Nytår blev holdt sammen med familien.
Byen: Der lavede han nytårsløjer med dem han blev uddannet med.
– Hvordan holdt i fødselsdag? Gaver, mad, gæster osv.
Hans fødselsdag er juleaften, så fødselsdagen var svær at holde. Han måtte bestemme desserten. Hans fødselsdag blev mere eller mindre glemt, fordi der var så travlt pga. jule halløjet.
– 5maj:
Dagen hvor krigen sluttede, de overgav sig d.4 maj. Det var en festdag, så de havde venner og familie på besøg den dag.
– Tulipanfest:
Det var han til hvert år i foråret. I Holland skar man alle toppende af roserne, fordi det kun var løgene de skulle bruge. Ribe var en af aftagerne for toppende, så hele Ribe blev pyntet op med tulipaner, og så var der ellers fest.
– Mine bedsteforældres ungdom:
– Ud fra mine interviews har jeg sammenskrevet deres historier.
– Bedstemor:
– Generel information:
Min bedstemor hedder Ritta og er født i 1938. Hun var efternøleren i familien, da hendes tre søstre var henholdsvis 11,12 og 13 år ældre end hende. Hun har altid følt sig som enebarn, fordi hendes søskende var så meget ældre.
– Skolen:
Hun begyndte i skole i 1945 dengang var hun 7år gammel. Hun gik i skole 9år, men kun de syv af dem var obligatoriske. Først gik hun i folkeskole i syv år, hun kom ud med gode karakterer og ville derfor gerne videre til mellemskolen. Mellemskolen krævede mere end folkeskolen, og der var en prøve man skulle bestå for at kunne gå der. Min mormor bestod prøven og kom derfor til at gå i mellemskole. Da hun var færdig med mellemskolen kom hun igen ud med flotte karakterer og en flot skriftlig udtalelse fra hendes lærere.
Min mormor gik i skole alle 9år. Hun boede for tæt på skolen til at hun måtte cykle. Skolen havde lavet regler for hvornår man måtte og hvornår man ikke måtte cykle i skole. Hvis man boede mere end 4km fra skolen måtte man cykle, men hvis man boede tættere end 4km på skolen skulle man gå. Grunden til denne regel var, at der ikke var cykelstativer nok hvis alle elever cyklede. Så min mormor havde intet valg, hun måtte gå i skole hver eneste dag, fordi familiens bil var klodset op efter krigen. Alle privatbiler var klodset på efter krigen, fordi der ikke var benzin nok til at privatbiler kunne køre på vejene.
– Uddannelse:
Min mormor ville gerne uddannes til kontorassistent, det krævede at hun både var kontorelev og gik på handelsskolen. Hun gik 3år på handelsskolen mandag til fredag fra 18.00-20.00 og var derudover kontorelev i 4år mandag til fredag fra 08.00-17.00. Hun kom igennem uddannelsen og blev uddannet som kontorassistent i år 1958.
– Boligen:
– Min mormor boede det samme sted lige fra hun blev født til hun var færdig med sin uddannelse. Hun har hele dit liv boet i Holstebro i et parcelhus sammen med hendes mor, far og tre søskende. Min mormor havde sit eget værelse.
I familien havde de i hele min mormors tid haft gaskomfur, støvsuger og telefon, hvor man skulle ringe en central op for at kontakte andre. Når de skulle vaske tøj lejede de en vaskemaskine en enkelt dag en gang hver tredje måned og havde storvask, mere behøvede de ikke dengang. Omkring min mormors konfirmation skete der en stor teknologisk udvikling i deres hjem. De gik fra at have toilet i gården og en gruekedel hvor de varmede vand til at bade i, til at få installeret bad og toilet med træk og slip indendørs. Derudover fik de køleskab, hvor de før i tiden havde haft en kælder til at opbevare kød i. Da min mormor begyndte din uddannelse startede hun med at betale husleje til hendes forældre. Hun tjente 105kr. om måneden og af dem skulle hun give 50kr til sine forældre.
– Livet derhjemme:
– Hjemme ved min mormor havde hun nogle ugentlige pligter, hun skulle gøre rent og hjælpe hendes mor med at lave mad. De havde også visse regler i huset, som min mormor skulle overholde bl.a. måtte hun ikke gå til bal får hun blev 16 og hun måtte heller ikke være ude længere end til kl.00.00. Hendes familie var meget kristen, derfor gik de meget i kirke om søndagen og specielt på helligdagene.
– Traditioner:
– Min mormors familie gjorde meget ud af påsken, julen og nytårsaften:
Påsken:
I min mormors familie gik de meget i kirke i påsken. De havde pyntet op med kyllinger og andre påsketing i huset og de fik god mad. De havde mange gæster i påskedagene og påsken var en tid hvor familien samledes.
– Julen:
– Den sidste søndag før juleaften blev julepynten tjekket igennem, så de var sikre på at det var i orden. I julen blev der blev syltet, lavet leverpostej, surrib, rødkål og sild. Derudover blev der bagt brunkager, jødekager, pebernødder og der blev lavet marcipan til konfekt, Alle købte gaver til alle og det var en tradition at man fik andesteg eller gåsesteg og risalamande. Alle spiste til de var med at besvime. Dengang sang de mange flere sange end i dag. De spiste ikke kun meget juleaften, men også i alle juledagene hvor de var sammen med familien.
– Nytårsaften:
– Det var forskelligt hvor mange de var nytårsaften, men de fik altid god mad. Når klokken slog 00.00 fik de smørrebrød og et glas kirsebærvin at skåle godt nytår i. De skød ikke meget fyrværkeri af, men de så på det andre skød af. De havde bordbomber og serpentiner at pynte op med og de havde enten familie eller venner på besøg. Ligesom i julen og påsken var nytårsaften en dag hvor familien samledes.
– Bedstefar:
Generel information:
– Min bedstefar hedder Johan og er født i 1933. Han var den yngste af i alt syv, alle hans søskende var piger. Hans søskende og ham var meget nære, da der var 1-2 år imellem hvert barn.
– Skolen:
Min morfar begyndte i skole da han var syv år gammel, i 1940. Først gik han 3år i lilleskole og derefter 4år i storeskole. Store – og lilleskole svarer begge til det vi i dag kender som folkeskolen. Grunden til at det var delt op var, at skolerne ikke var store nok til at kunne have syv årgange på et sted. Han gik i skole i syv år som var det obligatoriske på det tidspunkt.
– Uddannelse:
Min morfars far ville gerne have at min morfar blev landmand. De boede på en gård og hvis min morfar ikke blev landmand, blev de nødt til at flytte ind til byen, fordi hans far ikke længere kunne klare det hårde landmandsarbejde. Min morfar havde andre planer end langbruget, han ville være snedker.
Man måtte ikke begynde på en erhvervsuddannelse som 14årig og derfor var det normalt at drenge blev sendt et helt eller halvt år på landet. Da min morfar havde overstået det halve år, var han gammel nok til at begynde på sin uddannelse.
Han ville gerne være møbel – og bygningssnedker. Da han stadig var 14år da han begyndte på sin uddannelse tog uddannelsen 5år. Hvis han havde ventet til han blev 15år et par måneder senere, ville uddannelsen have taget 4½år, men han blev nødt til at begynde på uddannelsen som 14årig, da det var der han fik tilbudt en lærerplads. Dengang var det ikke nemt at få en lærerplads, så da han fik tilbuddet sprang han til.
Snedkeruddannelse krævede meget tid. Han arbejde 48timer om ugen, mandag til fredag fra 07.30-17.15 og lørdag til omkring klokken 14.00. Derudover gik han de første 4 år på teknisk skole, det gjorde han mandag til fredag fra 18.00-20.00. I 1952 bestod han sin eksamen.
– Boligen:
Fra min morfar var helt lille til han startede sin erhvervsuddannelse som 14årig boede familien på landet. De havde deres egen gård med en masse dyr og 21tønder land, svarende til 11,5hektar. Min morfar havde sit eget værelse og det havde de seks søskende også. Hvis de skulle på toilet skulle de ud til køerne i stalden, hvor der var en snor man kunne holde sig oprejst med, også skulle man ellers bare sætte sig. De havde heller ikke noget bad, de havde en gruekedel til at varme vand i, men på landet var etagevask nok. Telefon ejede de ikke. Telefonen eksisterede, men på den tid var det ikke noget de fandt nødvendigt at have. Til gengæld var radioen en vigtig ting for dem, den fik de under krigen så de kunne følge med i hvad der skete. De havde også et gaskomfur.
Da min morfar begyndte som lærling flyttede familien til byen, kom de til at bo i motionshuset. Der havde de ikke længere hver deres værelse, og der var ikke meget plads. Derudover skulle min morfar nu til at betale husleje til sine forældre, fordi han var begyndt at tjene penge. Min morfar tjente 12,5kr om ugen og af dem skulle han give 10kr til sine forældre. Imens han boede hjemme fik de hverken telefon eller køleskab, men de nåede at få telefon imens han var i lære.
– Livet derhjemme:
– Min morfar havde en række pligter da han boede på gården. Han skulle hjælpe med at fodre og mue ud ved dyrene og derudover skulle han også tømme toiletspanden. Da de flyttede ind til byen forsvandt hans pligter i stedet brugte han rigtig meget tid på fodbold, håndbold, badminton og skak.
– Traditioner:
– Min morfars familie gjorde meget ud af påsken og julen og d.5maj, til gengæld gjorde de ikke ret meget ud af nytårsaften:
Påsken:
I familien var det en tradition at puste og male påskeæg med farveblyanter. Hans mor pyntede en lille smule på bl.a. med de æg de malede, men det vigtigste for dem i påsken var at være sammen. Være sammen som en familie og have venner og familie på besøg. Familien gik ikke i kirke, men de var kristne.
– Julen:
Julen var den højtid de gjorde mest ud af i familien. Et par dage før juleaften blev alt julepynt gennemgået og repareret. Der blev pyntet op med Dannebrog i guirlander i hele huset og alt julepynten blev hængt op. Der blev bagt pebernødder, men slik kunne de ikke få fordi det var en at de ting der blev rationeret på under krigen. Det var kun hans mor og far der pyntede juletræet. Min morfar og hans søstre måtte først se juletræet juleaften. Det var en tradition at de til juleaften fik flæskesteg og medisterpølse, til dessert var der glasurgrød. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn. De fik også en lille bitte skefuld risengrød, hvor mandlen kom til at ligge i en af tallerkenerne. Den der fik mandlen fik en lille gave. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn.
– 5maj:
Dagen efter krigen var erklæret slut. Det var en festdag, så de havde venner og familie på besøg til god mad den dag.
– Tulipanfest:
– Det var min morfar til hvert år i foråret. I Holland skar man alle toppende af roserne, fordi det kun var løgene hollænderne skulle bruge. Ribe var en af aftagerne for toppende af tulipanerne. Hele Ribe blev pyntet op med tulipaner også var der ellers fest.
– Interview nr. 18
– Interview af Henry Kristensen
–
– Min morfar, Henry, er født i Thorning 1917, og er i dag 93 år. Han er dermed fra en generation, hvor ungdomslivet så meget anderledes ud end i dag. I det følgende fortæller jeg, hvad han har fortalt mig om sin ungdom, og hvordan forholdene var dengang.
– Henrys barndomshjem –og liv
– Henry voksede op i Thorning, og hans far, som var tømrer i eget firma, havde selv bygget huset, hvor han også drev sin tømrerforretning. De var 12 søskende i hans familie, hvilket ikke var unormalt på daværende tidspunkt. Han var nummer 8 i søskendeflokken, som bestod af 4 piger og 8 drenge. Henrys mor havde altså nok at se til, så hun gik derhjemme. Henrys bedstefar var landmand, men han døde i en ung alder. Hans bedstemor drev en købmandsbutik, men efter bedstefarens død gik hun over til et isenkram i stedet, hvilket hun selv drev. Dette gjorde hun, lige indtil hun ikke kunne mere og lukkede den ned.
– I 1917-1920’erne var det ikke alle, der havde senge i husene. I min morfars familie brugte de kun dyner – en til at ligge på, og en til at lægge over sig. Kvaliteten af dynerne var godt nok ikke helt så gode som i dag, men det gik fint. En anden forskel var, at de spiste varm mad til middag. Dette sker selvfølgelig også i dag, men det er slet ikke alle, der gør det hver dag. Sodavand fik de ikke dengang, og juice drak de ikke i familien. Det var i stedet mælk eller saft, og mælken hentede de i spande, som blev fyldt op. Mht. hvad de spiste, så var det varieret. Det mest kendte var dog stegt flæsk, øllebrød og kålroer (også kaldt kålrabi). Det var en fattig tid, så de måtte selvfølgelig spare, og derfor var det ikke store mængder, de fik. Mange gange fik de sovs, som de til gengæld tog godt for sig af (det var ikke så dyrt). Henry spiste hjemme, indtil han blev sendt ud for at tjene til føden. Herefter fik han mad på gården, hvilket jeg vil fortælle om senere.
– I hjemmet havde de et mindre markareal, hvor de dyrkede kartofler. Her voksede der også ukrudt, og børnene havde fået til opgave at skulle sørge for at holde dette areal rent. Da Henry interesserede sig for tømrerfaget, hjalp han også sin far med det, han nu kunne. Der var ikke nogen speciel forskel på, hvad man forven-tede af drenge, og hvad man forventede af piger, men de havde i Henrys familie valgt, at pigerne hjalp til i huset med bl.a. rengøring, tøjvask, madlavning og lign. Da de så alle blev gamle nok, blev de sendt ud for at tjene. Her var der heller ikke nogen forskel på drenge og piger – de fik hver især besked på at arbejde.
– I sin fritid spillede Henry fodbold og gik til gymnastik og dans. Som ung gik man ikke til fester på samme måde som i dag. Der var f.eks. ikke diskotek. Dengang gik man som oftest til bal på kroen, men da han også gik til dans, blev der engang i mellem afholdt nogle arrangementer i danseforeningen.
– Mht. teknologiske hjælpemidler var det naturligvis meget anderledes og noget mere primitivt end i dag. Vi har jo både tv, telefon, vaske- og opvaskemaskine, køleskab osv. Dengang havde man ikke noget køleskab. Man brugte i stedet salt-kar, hvor man bl.a. kunne opbevare kød. Salten gjorde, at det kunne holde sig. I Henrys familie havde de dog også et såkaldt spisekammer, som i deres tilfælde var et koldt rum i kælderen, hvor man kunne opbevare madvarer. Her var en masse hylder, hvor maden stod. Meget blev også syltet (grøntsager som græskar, rødbe-der, agurker, asier og andet), hvilket også gav en længere holdbarhed. De var så vidt muligt selvforsynede – kødet købte de dog ofte hos landmænd, hvor der blev slagtet grise. Her købte de af og til en halv gris, og heraf kunne de så tilberede alt det kød, de spiste – både pålæg og kød til varm mad.
– Hos Henry havde de ikke telefon, men naboen havde. Den kunne køre på 4 for-skellige linjer men kun én ad gangen. De boede 4 i naboens hus, så inden de ring-ede op, skulle de lige sørge for, at der ikke var andre på samme linje – ellers blev den bare afbrudt. Når de ville ringe, skulle de først dreje i et håndtag, som var på telefonen. Herefter ringede den automatisk op til telefoncentralen. Her sad der så en dame, som gav forbindelse til det nummer, man ville ringe op til.
– De havde også et strygejern. Dette blev varmet vha. et brændekomfur, som jeg vil forklare om bagefter. Som supplement til dette, brugte de en ”tøjrulle,” når de skul-le have tøjet glattet ud. Dette foregik med håndkraft, hvor man kørte tøjet gen-nem nogle ruller, som man drejede vha. et stort håndsving.
– I stedet for komfur, som vi kender fra i dag, brugte man brændekomfur. Dette var en mellemting mellem et komfur og en brændeovn. Man varmede op vha. bræn-de, som man puttede ind i brændekomfuret. Oven på brændekomfuret var der nogle huller, som var dækket af jernringe med forskellig størrelse. Jernringene tog man af, så det enkelte hul passede til størrelsen på gryden. Under ringene i midten af brændekomfuret var der en ovn, som de bl.a. kunne bage i.
–
–
–
Eksempel på brændekomfur. Kilde: http://www.baungaard.dk/side.asp?Id=21099 |
–
–
–
–
–
–
– Da Henry var ung, afsluttede man folkeskolen i 7. klasse, fordi man her blev kon-firmeret. Han blev således konfirmeret i 1930 som 13-årig. Efter konfirmationen blev man som regel sendt ud til forskellige landbrug for at tjene til føden, fordi familien ikke kunne blive ved med at give mad og drikke til børnene – der var ikke råd til det. Man blev boende på landbruget og arbejdede/hjalp til med forskellige ting. Det var som tidligere nævnt en fattig tid, og mange kom endda ud for at tjene nogen år før konfirmationen. Allerede i en alder af 11 år kom Henry ud for at tjene, og en af hans brøde kom ud som 8-årig. Da de som sagt var 12 børn i Henrys fami-lie, var det heller ikke så underligt, at økonomien var knap, så de måtte alle ud og tjene i en tidlig alder. Ikke for at tjene penge men for at tjene til føden.
– Uddannelse og senere liv
– Da Henry blev ældre, kom han i lære som tømrer. Læretiden foregik forskellige steder, da den enkelte tømrer ikke altid havde så meget arbejde. Derfor var Henry i lære i forskellige tømrerfirmaer. I 1938 var han i militæret, hvor han arbejdede som sygepasser, og i 1939 færdiggjorde han sin uddannelse som tømrer. I 1940 kom tyskerne til landet, og derfor var der ikke noget arbejde på dette tidspunkt. Her holdt han sig hjemme og hjalp til her.
– Tiderne blev dog gode igen efter krigen, og han startede senere sit eget tømrer-firma op. I 1952 var han 35 år og blev gift med Helene, min mormor. De købte hus i Thorning Overby, hvor de flyttede ind. Helene arbejdede som sygeplejerske på et hospital og uddannede sig senere til hjemmesygeplejerske, hvor hun kørte rundt i hjemmene som sygeplejerske. Senere fik de to børn, en dreng og en pige, hvoraf den ene er min mor. De havde en ung pige i huset til at passe børnene og hjælpe til med det huslige, mens de selv var på arbejde. Søndagen, som var den eneste rigtige fridag i løbet af ugen, brugte Henry og Helene sammen med børnene, og da disse blev lidt ældre, tog de på mange udflugter sammen, hvor de havde madpakke med. De havde derfor også købt bil, så familien kunne komme rundt og se en masse, og flere gange tog de på campingture. Henry og Helene gjorde meget i at bruge det meste af deres fritid sammen med børnene. De havde jo nogle lange, hårde arbejdsdage til hverdag, og de arbejdede for det meste også om lørdagen. De havde begge to en god indtjening, og det var også derfor, der var råd til at tage på ferie, købe bil osv. Senere udvidede Henry sin tømrerforret-ning med nye bygninger. Han havde også folk ansat hos sig – flere lærlinge blev uddannet hos ham, og flere af dem arbejdede som svende i firmaet bagefter. På et tidspunkt havde han ca. 3-4 svende og en lærling i firmaet. Forretningen gik godt, og Helene og Henry fik bygget et nyt hus tæt på tømrervirksomheden. Derfor blev der også tid og råd til, at familien kunne tage på ferie sammen, og nu op til en helt uge ad gangen og endda også til udlandet – Norge, Østrig, Italien, Spa-nien og Grækenland.
– Henry solgte senere sit tømrerværksted med maskiner og trappede langsomt ned. Han lavede et lille værksted hjemme i privaten, hvor han fortsatte i det små, og en gang imellem tog han ud hos gamle kunder som tømrer og klarede mindre opga-ver, indtil han var omkring 80 år. Dette gjorde han for hyggens skyld og for at holde sig selv i gang. En del år efter at både Henry og Helene var gået på pension (hun gik på pension i 60-års alderen), flyttede de til Kjellerup i en andelsbolig, hvor de stadig bor den dag i dag i en alder af henholdsvis 93 og 85 år.
Produktkrav
Interviews med bedsteforældre, opsøge og bearbejde kilder.
Opgaver
Se forløbsbeskrivelsen.
Der er to opgaver, den ene for det første afholdte forløb, 2010 – 2011. Den næste opgave, revideret, for efterfølgende forløb.
Museets Materialer
Kildesamling, indsamlet og bearbejdet af elever.
Lærerens Materialer
Se forløbsbeskrivelsen.
Bedsteforældre – interviews
Teaser
Silkeborg Museum og Teknisk Gymnasium Silkeborg har afviklet et forløb om byhistorie, eller egnshistorie. Området er Silkeborg og omegn.Eleverne i teknologihistorie skulle interviewe deres bedsteforældre om, hvordan det var for bedsteforældrene at være unge. I særlig grad skulle eleverne udspørge om den teknologi deres bedsteforældre brugte i deres ungdom.
Støvsugeren og fryseren viste sig at være særligt iøjnefaldende ved undersøgelsen, idet det var de teknologier, som havde betydet meget for bedsteforældrene. Det var noget af det første i husholdningen de tog til sig af den nyere hjemmebaserede teknologi.
Partnerskab
Teknisk Gymnasium Silkeborg og Museum Silkeborg / Blicheregnens Museum
Fag
Teknologihistorie
Årgang og evt. studieretning
LOKALHISTORIE OG TEKNOLOGI
Intrfaceprojekt mellem Silkeborg Museum og Silkeborg Tekniske Skole HTX
Afrapportering for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011
Baggrund
Kulturministeriet har på forskellige ledder ønsket at udbrede kendskabet til den danske kulturarv til alle i det danske samfund.. Heriblandt også til eleverne på ungdomsuddannelserne. Intrface er et projekt, som skal fremme samarbejdet mellem museer og ungdomsuddannelser med temaer inden for kultur og kulturarv.
Silkeborg Museum har i årtier haft et godt og nært samarbejde med skoleverdenen, og museet besøges af ca. 8.000 skoleelever hvert år. Museet har tradition for et stort, godt og varieret tilbud til de besøgende skoleklasser. Rigtigt mange klasser fra indskolingen og mellemtrinnet har gennem årene benyttet museets tilbud. Det er så at sige blevet tradition for skolerne.
Situationen ser noget anderledes ud med hensyn til folkeskolens ældste klassers og ungdomsuddannelsernes brug af museet. Silkeborg Museum har ganske vist jævnligt besøg fra denne elevgruppe, men det er mere sporadisk og uden samme selvfølgelighed, som klassetrinnene 0.-6. Denne tendens er generel over det ganske land. Projektet Intrfaces intention er at få rokket ved dette forhold ved at fremme forpligtende samarbejde mellem et museum og en uddannelsesinstitution.
Silkeborg Museum ønskede at gribe chancen for at udvikle museets gedigne læringspotentiale til en ny målgruppe, ungdomsuddannelserne. Det er baggrunden for, at Silkeborg Museum i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 har deltaget i et samarbejde med Silkeborg Tekniske Skoles HTX-afdeling med udgangspunkt i faget teknologihistorie.
Fælles projekt – flere dagsordner
Det egentlige samarbejde er sket mellem museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum og lærer Frithiof Qvistgaard, HTX-Silkeborg med klassen 2.V.
Intrfaceprojektet involverer to institutioner, som hver især har nogle ønsker (dagsordner) om det fælles projekt. De to institutioner går til det fælles projekt med hver sine dagsordner, hvilket er vigtigt at holde sig for øje. Silkeborg Tekniske Skole HTX har som et væsentligt ønske ved samarbejdet at optimere elevernes udbytte af faget teknologihistorie.
Det fælles projekt tog udgangspunkt i et ønske om at lade eleverne selv grave i den lokale historie med særligt henblik på at udfinde, forstå og beskrive den teknologiske udvikling, som har præget menneskene i Mands minde. Grundsubstansen i dette arbejde skulle være elevinterviews af deres bedsteforældre. Tanken var, at de bearbejdede erindringer skulle overdrages Silkeborg Museum som historisk kilde.
Silkeborg Museum fandt dette tema centralt ud fra museets egne forudsætninger og intentioner. Det faldt med andre ord godt ind i den dagsorden museet havde med videreudvikling af formidlingen for såvel folkeskole og ungdomsuddannelser som andre besøgende.
Intrfaceprojektet gav hermed Silkeborg Museum en direkte anledning til at udbygge det fundament, museet havde inden for historiedidaktik og formidling på folkeskoleområdet til også at gælde ungdomsuddannelser. Intrfaceprojektet gav mulighed for en teoretisk og metodisk udbygning af museets hidtidige engagement på området.
Silkeborg Museum ønsker en folkelig, engageret og relevant formidling, hvor nutidsmennesket får et indtryk af at være en del af historien, at historie er et menneskeligt livsvilkår. Historie er ikke lig med fortid, idet historie altid rummer tre sammenhængende dimensioner: fortid, nutid og fremtid.
Specifikt i forhold til projektet ønskede museet at præsentere ”historien” som andet og mere end ”fortid” eller et ”skolefag” – men netop noget, som vi alle er en del af det. Om vi vil eller ej. Alle er historieaktører. Alle kan være med til at fortælle historie. Kunne det lykkes at få eleverne til at opfatte et ”historieforløb” som nærværende og relevant – også for deres eget liv?
Silkeborg Museum påskyndede i høj grad inddragelse af bedsteforældregenerationen af flere årsager. Blandt andet fordi samarbejde på tværs af generationer giver historisk perspektiv og modvirker ”generationssnæversyn” og desuden i og med familierelationen fastholdt bevidstheden om projektets fortælling som ”min” historie.
Silkeborg Museum har en lang tradition for indsamling af interviews og har som sådan stor ekspertise på netop dette område. Silkeborg Museum havde siden 2006 engageret sig i et lokalt hverdagshistorisk projekt om bydelen Århusbakken, hvilket faldt i fin forlængelse af den påtænkte indsamling af interviews med bedsteforældrene.
Silkeborg Museum ønskede med projektet ligeledes at få en fornemmelse af, hvad museet reelt kunne engagere de unge med. Hvordan oplevede de museets udstillinger m.m.?
Forløbet
Skoleåret 2009/2010 blev brugt til at drøfte det fælles projekt og skabe forudsætningerne for en succesfuld afprøvning i skoleåret 2010/2011. Herunder at få klarlagt den hidtidige praksis og erfaringer på museet, udbygge den narrative formidling med særlig inddragelse af de tre sammenhængende dimensioner fortid, nutid og fremtid. Silkeborg Museum skulle endvidere sætte sig ind i de relevante bekendtgørelser vedrørende faget teknologihistorie.
Silkeborg Museum har i skoleåret 2010/2011 været direkte involveret med klassen på følgende måde:
A. Oplæg og rundvisning på Silkeborg Museum den 3. november 2011, hvor der blev lagt vægt på følgende temaer:
– Historiens kilder: fysiske genstande, malerier, fotografier og mundtlige beretninger
– Fortællingens betydning, herunder fortællingens tredeling: begyndelse – handling (retning) – afslutning. Det blev illustreret gennem museets tre anslag til ”skabelsesberetninger” i forbindelse med den historisk fortællings begyndelse omkring stenalderen, Silkeborg Slot og Silkeborg bys grundlæggelse.
– Fokus på museets arbejderhjem anno 1910.
B. Udarbejdelse af interviewmanual.
C. Evaluering og refleksioner over elevernes arbejde. Det er sket ved dels en gennemgang af råudkastet til alle interviewene og dels ved interviews med fire elever om deres arbejde.
Samarbejdet har været præget af to travle verdener. Keld Dalsgaard Larsen og Frithiof Qvistgaard har holdt møder om det overordnede sigte. På den baggrund har Silkeborg Museum budt ind med sine bidrag, mens Frithiof Qvistgaard og klassen efterfølgende har implementeret dette i det almindelige undervisningsforløb. Samarbejdet har foruden de mundtlige drøftelser på møder været funderet i skriftlige opsamlinger, oplæg og perspektiveringer.
Resultatet
Samarbejdets resultat har været tilfredsstillende, og de involverede parter er indstillet på at følge op med et tilsvarende undervisningsforløb i skoleåret 2011/2012.
Silkeborg Museum er yderst tilfreds med det indsamlede materiale, og museet har fået et bedre indblik i de unges historieinteresse og historiebrug. Samarbejdet har givet relevant feedback på museets formidling til denne aldersgruppe.
Projektet har vist, at de unge har en åben og alsidig tilgang til fænomenet ”historie”, herunder at det kan opleves som ”nærværende” og ”relevant” for den enkelte unge.
Projektets styrke har været inddragelse af flere ”historiske kilder”: Læreroplæg, historiske fremstillinger (lærebøger), museum (genstande, billeder og fortællinger), bedsteforældrene (fortællinger) og ikke mindst dem selv som ”skabende” i forhold til at få indsamlet historierne (fra bedsteforældrene) og sammenskrevet det fortalte.
De efterfølgende interviews med eleverne gav et tydeligt vidnesbyrd om, at projektet også havde sat deres egen ”historie” (virkelighed) i relief og givet anledning til overvejelser med hensyn til, hvilken udvikling de selv er en del af. På den måde var de tre sammenhængende dimensioner fortid, nutid og fremtid til stede hos de unge.
Projektet resulterede også i et element kendskab til hinanden og hinandens verdener, og det vil kunne bruges i det videre samarbejde.
Plads til forbedring er der altid. Også ved dette samarbejde. På trods af to fortravlede verdener er det alligevel lykkedes med at berige hinandens verden, men det ville være dejligt og hensigtsmæssigt, om det fremover kunne være lidt mere ”sammen” og lidt mindre ”hver for sig”. Det vil samarbejdsparterne implementere i det videre samarbejde, således at holdet i højere grad også får museet som naturlig ”base” (arbejdsområde), og museumsmanden inddrages i undervisningen på skolen.
19. maj 2011
2010 – udgaven:
INTERVIEWS
Af bedsteforældre
Metodiske overvejelser…………
Interviews af nulevende personer som kilde til historiske forhold kræver en vis metode og forberedelse. Her er nogle overvejelser med hensyn til at interviewe bedsteforældre som ”historiske kilder”.
For at få et godt og brugbart interview er det vigtigt med et godt hjemmearbejde før interviewet, fuld koncentration under interviewet og en målrettet efterbearbejdning.
OM INTERVIEWPERSONERNE
Tiden – årstal: Hvornår er dine bedsteforældre født? Hvilket år blev de så konfirmeret? Blev færdige med skolen? Med uddannelse? Gift?
Hvad ved du om forholdene i de pågældende år?
Hvor er dine bedsteforældre vokset op?
Hvad levede deres forældre af?
Hvor mange søskende havde de? Hvilket nummer i søskendeflokken var de?
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
SPØRGSMÅLENE
Gør dig klart, at dine spørgsmål er afgørende for et godt resultat. Du skal vide, hvad du vil spørge om – og hvorfor.
Du skal spørge om noget, dine bedsteforældre kan svare på! Altså til noget de selv har oplevet, set og/eller været en del af.
Advarsler:
Det nytter ikke noget at spørge om forholdene som ung på landet, hvis dine bedsteforældre kommer fra København. Eller hvordan det var at være medlem af et politisk parti, hvis dine bedsteforældre aldrig har været medlem af et politisk parti. Eller hvordan det var at være en modstandsmand under krigen, hvis bedsteforældrene enten ikke levede under besættelsen eller var småbørn. Eller hvordan det var at gå på Teknisk Gymnasium, når et sådant ikke fandtes i deres ungdom. Osv.
Du skal huske, at det er den interviewede, som ligger inde med den ønskede viden – og det er dig, som ønsker at få denne viden frem i lyset, så du kan få den nedfældet og bearbejdet. Interviewet er altså til for din skyld.
Det betyder, at du skal styre interviewet med dine spørgsmål. Du må ikke lade din bedstefar eller bedstemor fortælle løs om løst og fast. Det må ikke blive en hyggesnak.
Minefelter:
Pas på ledende og værdiladede spørgsmål. Så som: Havde du mange venner? Var du en af de bedste i klassen? Var I fattige? Var bedstemor den smukkeste pige til ballet?
Du må ikke lægge dine bedsteforældre ordene i munden. Du må ikke lægge op til, at de skal ”prale” eller gøre de gamle dage til ”de gode gamle dage”. For de gode gamle dage har aldrig eksisteret – alle tider har sine glæder og sorger.
Gør dig klart, hvilke temaer du vil have belyst. Om det er bedsteforældrenes barndom, ungdom, erhverv eller hele livsforløb. Det kunne være oplagt at vælge temaet ”bedsteforældrenes ungdom” – altså hvordan deres verden var, da de var på din alder. Herved kan du lettere spørge ud fra dine egne erfaringer – og så sammenligne dine erfaringer og dit liv med deres liv og deres erfaringer.
”Ungdom” kan være alderen fra konfirmationen til ægteskab (f.eks. ca. 14-25 år).
Du kan forhøre dig om bedsteforældrenes konfirmation, fremtid ved konfirmationen, de økonomiske vilkår i ungdommen, mulighederne for at flytte hjemmefra, mulighederne for uddannelse og/eller arbejde osv.
Du kan også spørge ind til hverdagen i familien – hvordan var familiens bolig? Hvor sov man? Hvornår spiste man? F.eks. varm mad kl. 12 eller kl. 18. Hvad spiste man? Hvem lavede maden? Var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder? Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
Du kan også spørge ind til barndomshjemmets (ungdomshjemmets) tekniske hjælpemidler (eller mangel på samme) – fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, wc og bademuligheder, komfur, varme i huset osv.
Eller om deres fritidsaktiviteter.
Ved konkrete spørgsmål vil du lettere opnå konkrete og relevante svar – som så kan udbygges, hvorved den konkrete viden vil blive større og større.
INTERVIEWET
Stjernestund:
Husk at gøre selve interviewet til en stjernestund for jer begge. Og interview hver bedsteforældre for sig. Ikke noget med et dobbelt interview. Det kan I måske gøre, når begge er blevet interviewet hver for sig.
Og tag jer tid til interviewet. Ikke noget med stress og jag. Eller kørende fjernsyn eller råbende småbørn, der skal ses efter. Afsæt to uforstyrrede timer til hvert interview. I kan udmærket nyde et eller andet (kaffe, te m.m.), mens interviewet pågår.
Styr interviewet:
Bliv ved med spørge. Af og til kan der godt gå lidt tid, inden der går ”hul på bylden”.
Husk at dine bedsteforældre jo så gerne vil være imødekommende – men det kan de kun være for alvor, hvis de er helt sikre på, hvad du ønsker at vide noget om. Derfor styr interviewet og før det tilbage på sporet, hvis bedstefar er faldet helt i trance over sin soldatertid (og det er vel at mærke ikke er det, du har valgt at høre om). Eller hvis din bedstemor begynder at tale bekymret om nutidens kriminalitet. Det er ikke deres aktuelle meninger og holdninger, du er ude efter – men oplysninger fra deres liv. Når det så er kommet frem, så kan begge parter prøve at perspektivere det med de aktuelle forhold. Men denne del af samtalen, skal man altid have under kontrol.
Det kan måske virke ”brutalt”, hvis du afbryder dine bedsteforældre – måske tror du, det er mere høfligt at lade dem fortælle løs. Men det er én stor misforståelse: De ønsker også et godt og relevant interview. Og ikke en løs hyggesnak, hvor parterne bagefter ikke helt ved, hvad de har fået ud af det. Det er ”høfligt” og ”professionelt” at holde samtalen på ”sporet”.
Hjælpemidler:
Du kan optage interviewet. Det kræver efterbearbejdning – båndet skal høres og udsagnene nedfældes.
Videooptagelse kan være en mulighed, men det kræver en ekstra person, hvilket kan være generende. Og måske føler dine bedsteforældre sig også ”udstillet” på den måde – de kommer måske til at tænke mere på, hvordan de ser ud frem for, hvad de fortæller.
Du kan skrive ned samtidigt med interviewet – men det kan godt virke lidt forstyrrende på selve samtalen.
Det er vigtigt, at du på den ene side sikrer dig ”informationerne” (enten ved at de bliver optaget eller nedfældet løbende) og på den anden side hele tiden er den opmærksomme spørger og den gode lytter.
At spørge og at lytte:
Et interview kræver koncentration fra begge parter. Og koncentration opnås bedst, hvis alle parter er klar over opgaven. Som interviewer skal du både være skarp til at stille spørgsmål og god til at lytte og forstå svarene. Hvis du er i tvivl om svarets indhold, så spørg igen. Det er uhøfligt at lade noget stå og blafre i vinden, fordi du ikke rigtigt ”tør” spørge igen eller vise, at du faktisk ikke rigtigt har forstået, hvad der blev sagt. Det dummeste, du kan gøre, er at lade ”de halve vinde” passere.
Respekter situationen og hinanden!
Fotografier og genstande:
Under interviewet kan det være en idé med nogle ting til at lokke erindringerne frem. Det kan være gamle fotografier eller genstande, som dine bedsteforældre opfatter som ”en del af dem og deres historie”. Det kan derfor være en god idé på forhånd at spørge til, om de har gamle fotoalbums og/eller genstande, som hører med til deres historie.
Det vil være naturligt at sende den indsamlede viden fra interviewet til bedsteforældrene til en slags godkendelse. Her vil de også kunne fange eventuelle misforståelse. Der er således et slags sikkerhedstjek.
DET INDBYRDES FORHOLD
Du har naturligvis et ”forhold” til dine bedsteforældre. I har en indbyrdes jargon eller vante ”roller”. De udfordres – og skal udfordres – ved sådant et interview. Hvis I er vant til skæg og ballade sammen – så bliver I nødt til lægge det på hylden til bagefter. Hvis I er vant til at diskutere håndbold hele tiden og igen – så udskyd den snak til senere. Osv.
Det er måske ikke mange gange i dit liv, du har en så god mulighed for at spørge ind til dine bedsteforældres liv – benyt chancen ved at tage den alvorligt.
EFTERBEARBEJDNING
Al god efterbearbejdning begynder med forberedelserne.
Ud fra det fremskaffede materiale ved interviewene, notater f.eks., skal du udarbejde en tekst, hvor interviewet fremgår i klart sprog. Det skal forstås således, at det for en udenforstående læser skal kunne danne mening.
Det skrevne slutresultat danner grundlag for museets og Frithiofs efterbearbejdning.
Det skrevne materiale lægges i en database, hvor andre i landet kan gå ind og læse om dine bedsteforældres oplevelser i 40erne – 50erne eller 60erne.
Dengang de var unge.
Dine bedsteforældres oplevelser og din bearbejdning vil komme til at blive et historisk materiale, som kan bruges af andre, der er interesserede i hvad der skete.
Tid
Uge 44 : Silkeborg Museum
Uge 44 – 45: Orientering *
Uge 46 – 48: INTERVIEW *
Uge 48 – 50: Bearbejdning af interviews **
Aflevering af materiale til Frithiof senest 21. december 2010,
PÅ ITSLEARNING under opgave: Interviews bedsteforældre.
*Forberede spørgsmål, hver enkelt og i evt. samarbejde med andre
**Bearbejde + afklare evt. tvivlsspørgsmål = gå tilbage til den udspurgte
Hvis du bruger foto, husk angivelse af – hvem der er på billedet – hvem der har taget billedet. Tag også gerne billeder af hjemmet / stedet, (ude / indefra), evt. teknik, hvis teknikken endnu er til stede.
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Frithiof Qvistgaard
Teknisk Gymnasium Silkeborg
Oktober 2010
—————————————————————————————————
2011 – udgaven
BYEN – INTERVIEWS
Af beboer, bedsteforældre eller andre (interviewperson)
Metodiske overvejelser
Interviews af nulevende personer som kilde til historiske forhold kræver en vis metode og forberedelse. Her er nogle overvejelser med hensyn til at interviewe en beboer eller bedsteforældre som ”historiske kilder”.
For at få et godt og brugbart interview er det vigtigt med et godt hjemmearbejde før interviewet, fuld koncentration under interviewet og en målrettet efterbearbejdning.
OM INTERVIEWPERSONERNE
Tiden – årstal: Hvornår og hvor er din interviewperson født?
Hvor er din interviewperson vokset op?
Hvad levede forældrene af?
Hvad var (er) din interviewpersons erhverv?
Interviewpersonens oplevelser på egnen i ungdommen, erfaringer fra eget og familiens liv.
Spørg om den teknologiske udvikling, de ting de brugte, energi, landbrug eller hvad de beskæftigede sig med.
SPØRGSMÅLENE
Gør dig klart, at dine spørgsmål er afgørende for et godt resultat. Du skal vide, hvad du vil spørge om – og hvorfor.
Du skal spørge om noget, din interviewperson kan svare på! Altså til noget vedkommende selv har oplevet, set og/eller været en del af.
Advarsler:
Det nytter ikke noget at spørge om forholdene som ung på landet, hvis din interviewperson kommer fra København. Eller hvordan det var at være medlem af et politisk parti, hvis dine interviewperson aldrig har været medlem af et politisk parti. Eller hvordan det var at være en modstandsmand under krigen, hvis interviewpersonen enten ikke levede under besættelsen eller var barn. Eller hvordan det var at gå på Teknisk Gymnasium, når et sådant ikke fandtes i personens ungdom, osv.
Du skal huske, at det er den interviewede, som ligger inde med den ønskede viden – og det er dig, som ønsker at få denne viden frem i lyset, så du kan få den nedfældet og bearbejdet. Interviewet er altså til for din skyld.
Det betyder, at du skal styre interviewet med dine spørgsmål. Du må ikke lade din interviewperson fortælle løs om løst og fast. Det må ikke blive en hyggesnak.
Minefelter:
Pas på ledende og værdiladede spørgsmål. Så som: Havde du mange venner? Var du en af de bedste i klassen? Var I fattige? Var din kone den smukkeste pige til ballet?
Du må ikke lægge din interviewperson ordene i munden. Du må ikke lægge op til, at de skal ”prale” eller gøre de gamle dage til ”de gode gamle dage”. For de gode gamle dage har aldrig eksisteret – alle tider har sine glæder og sorger.
Gør dig klart, hvilke temaer du vil have belyst. Om det er interviewpersonens barndom, ungdom, erhverv eller hele livsforløb. Det kunne være oplagt at vælge temaet ”bedsteforældrenes ungdom” – altså hvordan deres verden var, da de var på din alder. Herved kan du lettere spørge ud fra dine egne erfaringer – og så sammenligne dine erfaringer og dit liv med deres liv og deres erfaringer.
”Ungdom” kan være alderen fra konfirmationen til ægteskab (f.eks. ca. 14-25 år).
Du kan forhøre dig om interviewpersonens konfirmation, fremtid ved konfirmationen, de økonomiske vilkår i ungdommen, mulighederne for at flytte hjemmefra, mulighederne for uddannelse og/eller arbejde osv.
Du kan også spørge ind til hverdagen i familien – hvordan var familiens bolig? Hvor sov man? Hvornår spiste man? F.eks. varm mad kl. 12 eller kl. 18. Hvad spiste man? Hvem lavede maden? Var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder? Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
Du kan også spørge ind til barndomshjemmets (ungdomshjemmets) tekniske hjælpemidler (eller mangel på samme) – fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, wc og bademuligheder, komfur, varme i huset osv.
Eller om deres fritidsaktiviteter.
Ved konkrete spørgsmål vil du lettere opnå konkrete og relevante svar – som så kan udbygges, hvorved den konkrete viden vil blive større og større.
INTERVIEWET
Stjernestund:
Husk at gøre selve interviewet til en stjernestund for jer begge. Og interview hver interviewperson for sig. Ikke noget med et dobbelt interview. Det kan I måske gøre, når begge er blevet interviewet hver for sig.
Og tag jer tid til interviewet. Ikke noget med stress og jag. Eller kørende fjernsyn eller råbende småbørn, der skal ses efter. Afsæt to uforstyrrede timer til hvert interview. I kan udmærket nyde et eller andet (kaffe, te m.m.), mens interviewet pågår.
Styr interviewet:
Bliv ved med spørge. Af og til kan der godt gå lidt tid, inden der går ”hul på bylden”.
Husk at dine interviewperson jo så gerne vil være imødekommende – men det kan de kun være for alvor, hvis de er helt sikre på, hvad du ønsker at vide noget om. Derfor styr interviewet og før det tilbage på sporet, hvis interviewperson er faldet helt i trance over sin soldatertid (og det er vel at mærke ikke er det, du har valgt at høre om). Eller hvis din interviewperson begynder at tale bekymret om nutidens kriminalitet. Det er ikke deres aktuelle meninger og holdninger, du er ude efter – men oplysninger fra deres liv. Når det så er kommet frem, så kan begge parter prøve at perspektivere det med de aktuelle forhold. Men denne del af samtalen, skal man altid have under kontrol.
Det kan måske virke ”brutalt”, hvis du afbryder din interviewperson – måske tror du, det er mere høfligt at lade vedkommende fortælle løs. Men det er én stor misforståelse: De ønsker også et godt og relevant interview. Og ikke en løs hyggesnak, hvor parterne bagefter ikke helt ved, hvad de har fået ud af det. Det er ”høfligt” og ”professionelt” at holde samtalen på ”sporet”.
Hjælpemidler:
Du kan optage interviewet. Det kræver efterbearbejdning – båndet skal høres og udsagnene nedfældes.
Videooptagelse kan være en mulighed, men det kræver en ekstra person, hvilket kan være generende. Og måske føler dine bedsteforældre sig også ”udstillet” på den måde – de kommer måske til at tænke mere på, hvordan de ser ud frem for, hvad de fortæller.
Du kan skrive ned samtidigt med interviewet – men det kan godt virke lidt forstyrrende på selve samtalen.
Det er vigtigt, at du på den ene side sikrer dig ”informationerne” (enten ved at de bliver optaget eller nedfældet løbende) og på den anden side hele tiden er den opmærksomme spørger og den gode lytter.
At spørge og at lytte:
Et interview kræver koncentration fra begge parter. Og koncentration opnås bedst, hvis alle parter er klar over opgaven. Som interviewer skal du både være skarp til at stille spørgsmål og god til at lytte og forstå svarene. Hvis du er i tvivl om svarets indhold, så spørg igen. Det er uhøfligt at lade noget stå og blafre i vinden, fordi du ikke rigtigt ”tør” spørge igen eller vise, at du faktisk ikke rigtigt har forstået, hvad der blev sagt. Det dummeste, du kan gøre, er at lade ”de halve vinde” passere.
Respekter situationen og hinanden!
Fotografier og genstande:
Under interviewet kan det være en idé med nogle ting til at lokke erindringerne frem. Det kan være gamle fotografier eller genstande, som din interviewperson opfatter som ”en del af dem og deres historie”. Det kan derfor være en god idé på forhånd at spørge til, om de har gamle fotoalbums og/eller genstande, som hører med til vedkommendes historie.
Det vil være naturligt at sende den indsamlede viden fra interviewet til interviewpersonen til en slags godkendelse. Her vil vedkommende også kunne fange eventuelle misforståelse. Der er således et slags sikkerhedstjek.
DET INDBYRDES FORHOLD
Du har naturligvis et ”forhold” til dine bedsteforældre, hvis det er dem du spørger. I har en indbyrdes jargon eller vante ”roller”. De udfordres – og skal udfordres – ved sådant et interview. Hvis I er vant til skæg og ballade sammen – så bliver I nødt til lægge det på hylden til bagefter. Hvis I er vant til at diskutere håndbold hele tiden og igen – så udskyd den snak til senere, osv.
Det er måske ikke mange gange i dit liv, du har en så god mulighed for at spørge ind til dine bedsteforældres liv – benyt chancen ved at tage den alvorligt.
EFTERBEARBEJDNING
Al god efterbearbejdning begynder med forberedelserne.
Ud fra det fremskaffede materiale ved interviewene, notater f.eks., skal du udarbejde en tekst, hvor interviewet fremgår i klart sprog. Det skal forstås således, at det for en udenforstående læser skal kunne danne mening.
Det skrevne slutresultat danner grundlag for museets og Frithiofs efterbearbejdning.
Det skrevne materiale lægges i en database, hvor andre i landet kan gå ind og læse om dine bedsteforældres oplevelser i 40erne, 50erne eller 60erne.
Dengang de var unge.
Dine interviewpersons oplevelser og din bearbejdning vil komme til at blive et historisk materiale, som kan bruges af andre, der er interesserede i hvad der skete.
*Forberede spørgsmål, hver enkelt og i evt. samarbejde med andre
**Bearbejde + afklare evt. tvivlsspørgsmål = gå tilbage til den udspurgte
Hvis du bruger foto, husk angivelse af – hvem der er på billedet – hvem der har taget billedet. Tag også gerne billeder af hjemmet / stedet, (ude / indefra), evt. teknik, hvis teknikken endnu er til stede.
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Frithiof Qvistgaard
Teknisk Gymnasium Silkeborg
August 2011
INTR-FACE PROJEKT 2011
Interviews med bedsteforældre
Indsamlet af HTX 2 V efterår 2010
Teknisk Gymnasium Silkeborg
v. Frithiof Qvistgaard
Maj 2011
Indhold:
Interview nr. 1: Interviews med bedsteforældre
Interview nr. 2: Interviews m. bedsteforældre
Interview nr. 3: Min bedstemor
Interview nr. 4: Mormor
Interview nr. 5: Ung i 40 / 50erne
Interview nr. 6: Interview af bedsteforældre
Bedstefar
Bedstemor
Ekstra. Uddrag af ”Da de danske hjem blev elektriske 1900 – 2000”, Lis Thavlov
Interview nr. 7: Interview af bedsteforældre
Interview nr. 8: Far
Interview nr. 9: Inger Birgit Olesen / Pedersen
Interview nr. 10: Interview af Ole
Interview nr. 11: Spørgsmål til forældres forældre
Interview nr. 12: Interview af Birthe, Interview af Jørgen
Interview nr. 13: Interview af bedsteforældre. Mormor. Morfar.
Interview nr. 14: Interview af Ella Skov
Interview af Christian Skov
Interview nr. 15: Mine bedsteforældres liv i 40 – 50 – 60érne
Min første bedstemor
Notater – bedstemor
Min anden bedstemor
Notater – Bedstefar
Min bedstefar
Interview nr. 16: Interview Bedstemor
Interview nr.17: Interview med bedsteforældre
– Bedstemor og bedstefar
Interview nr. 18: Interview af Henry Kristensen
Oooo-OOO-oooo
Interview nr. 1
Interview med bedsteforældre
Jeg har valgt at interviewe min mormor og bedstefar, da de er to mennesker som har levet i årtier hvor der er sket ufatteligt meget udvikling og har levet et liv som på mange måneder er helt anderledes end mit eget liv. De er de to mennesker jeg kender, som har mest livserfaring og som jeg synes er mest spændende at høre på. Samtidig er det de to mennesker som jeg har den største respekt for og virkelig ser op til.
Jeg vil komme ind omkring deres ungdom, 2. Verdenskrig, og deres arbejdsliv.
Bedstefars opvækst:
Ø Martin Sørensen, født 1926.
Ø Voksede op på en på en gård i Skellerup.
Ø Yngste i søskende flok på 5.
Ø Hans far var landmand og sognefoged og moderen hjemmegående
Ø Gik syv år i folkeskole og havde derefter et år på ungdomsskole.
Ø Arbejdede derefter med landbruget → både ude og hjemme.
Ø Som 19-årig tog han på et højskoleophold i 5 måneder.
Ø Som 21-årig i militær tjeneste i 10 måneder.
Ø Derefter arbejde ved landbruget i 3 år og uddannelse på landbrugsskole.
Ø Selvstændig landmand og købte mindre landbrug i Kemtrup → boede der i 8 år
Ø Købte derefter større gård i Gettrup → boede og levede af landbrug der i 34 år.
Ø I hele landbrugs perioden, var han i bestyrelse flere steder inden for landbrugs erhverv.
Ø Sidst i 69’erne kom i forsikring som formand og er det stadig i dag.
Mormors opvækst:
Ø Erna Bjerggård, født 1928.
Ø Voksede op på forældres gård ”Bjerggården” i Overlade.
Ø Ældste i søskende flok på 5.
Ø Gik i folkeskole.
Ø Arbejde ved gartner som 14-årig.
Ø Arbejdede på landet i 3 år.
Ø Uddannet sygeplejerske i 1952.
Ø Hjemmegående i 16 år.
Ø Var på arbejdsmarkedet fra 1969.
Under hvilke forhold voksede du op?
Begge: Vi er begge fra landet og er vokset op på en gård. Der var fast indtægt og vi var selvforsynende, så vi havde det godt. Vi var privilegerede i forhold til arbejder familier, vi afleverede ikke vores løn hjemme, som vi tjente ved at arbejde, og vi betalte ikke for at bo hjemme. Vi hjalp til hjemme, og det gav mad og husly, og hvad vi ellers havde brug for. Vi havde begge to arbejde som unge, og lærte at spare op og tænke på fremtiden.
Hvordan var det familiære forhold derhjemme?
Mormor: Derhjemme havde vi det godt med hinanden. Forholdet mellem mine forældre og jeg var godt, men meget anderledes fra hvordan du har det med dine forældre, og hvordan unge generelt har det med forældre i dag. Der var rigtig meget at se til dengang og meget arbejde derhjemme, man havde derfor ikke de muligheder for at være sammen som familie dengang, som man har i dag. De tidspunkter hvor der var mulighed for at være sammen som familie og nyde hinanden var, når dagen var ved at være slut og man sad i stuen sammen om aftenen. Dengang havde vi også ofte gæster på besøg til middag. Jeg tror det skete oftere end man gør i dag.
Vi tog ikke på ferie eller lignende som man gør i dag. Dog husker jeg, at min far lejede en bil en dag hver sommer, hvor vi så tog en tur til Vesterhavet. Det var altid noget man så frem til, for det var der man koblede helt af sammen og hyggede sig som familie.
Generelt var der også meget respekt for sine forældre og man accepterede ting som de var. Man snakkede ikke så meget om følelser og sådan med sine forældre. Man klarede sig selv og tumlede også med de fleste tanker og problemer selv. Mine forældre havde meget at se til, men støttede os i de valg vi tog.
Hvordan var dit liv under krigen og hvilken påvirkning havde den på dig?
Bedstefar: Det var en omvæltning, rigtig mange ting ændrede sig og man skulle til at leve på en anderledes måde. Jeg blev konfirmeret i april 1940 og samme måned blev Danmark besat. Hurtig kom der mangel på mange ting indenfor landbruget, men vi klarede os godt i forhold til dem i byen, da vi havde råvarerne.
Krigen satte alting i stå. Der var ingen mulighed for uddannelse under krigen, der var ingen erhverv som tog folk ind. Ingen vidste hvor længe dette ville vare, det var svært at se til ende på det og i perioder skulle der kæmpes for at holde modet oppe. Det var ikke mange som havde muligheden for at gå i skole eller uddanne sig i disser år. Busforbindelser var der ikke mange af, det samme med tog. Der var ganske få som havde bil dengang. Man kunne ikke få benzin under krigen og så var det meget dyrt at købe en bil. De få som havde bil var læger og dyrlæger. Da man ikke kunne få brændstof, så kørte busserne på træ. Bus og togafgangene var altid overfyldte.
Hvis vi ellers opførte os ordentligt og passede os selv, så kunne man være i fred under krigen og man lærte at leve med det. Jeg levede nogle gode ungdomsår, og fik det bedste ud af tingene. Andet var der ikke at gøre. Da krigen så endte i 1945, så fik man et helt nyt mod på livet. Lysten til at leve og starte på en frisk var ubeskrivelig stor og man følte, at man pludselig kunne klare næsten alt. Det var meget store følelser der gik igennem kroppen da vi var frie igen.
Mormor: Vi havde det meget på samme måde hjemme hos os. Det hjalp os meget at vi var selvforsynende med mange ting.
Det var langt fra alle som havde det som os. Mange levede et trist liv og kæmpede virkelig for at få tingene til at hænge sammen. Selvom det var umuligt for nogle at få varer, så stjal man ikke fra hinanden. Det problem var der ikke. Hvis det skete, så var det ren og skær for at overleve, det var ikke grådighed. Hvis der blev stjålet noget, så var noget som brændsel og korn. Der var dog én ting som man skulle passe på man ikke mistede. Det var kattene. Der blev stjålet katte for at bruge skindet. Det var et udbredt problem, og jeg kan huske at min far var nød til at klippe en stribe skaldet hen af ryggen på katten, for at vi ikke fik den stjålet.
Der var mange ting som vi havde meget svært ved at få eller måtte undvære. Der blev lavet rationerings mærker og man måtte have meget tålmodig for at få de almindelig varer man havde brug for. De mærker blev brugt helt ind til 1952. Det var først der at sukker og kaffe blev frigivet igen. Tøj var også meget svært at få, derfor var man tvunget til at passe utrolig godt på de ting man havde.
Vi lærte også at sætte meget stor pris på ting, som for unge i dag er helt basale. Men generelt har det påvirket os meget, at man havde svært at skaffe ting dengang. Det er blevet siddende i én og har fulgt med i alle årene efter. Jeg passer stadigvæk meget på ting som jeg har haft i mange år og har svært ved at smide ting ud. Det er både positivt og negativt. Det er selvfølgelig godt at vi har lært at spare og passe på hvad man har, dog har det også gjort til svært at komme over det igen. I dag har unge det helt anderledes. De lever i en forbrugs verden hvor man køber hvad man har brug for, og ikke mangler noget. Det er ikke altid sundt. Det gør også at mange går meget op i de materialistiske ting her i livet.
På hjemmefronten påvirkede krigen også. Min far var modstandsmand og det var bestemt ikke ufarligt. Han løb en stor risiko ved at modsætte sig de forskellige regler, så han levede konstant under et pres. Det påvirkede selvfølgelig også min mor, da hun var bange, men hun accepterede det.
I de fleste hjem var der radio, og det havde vi også. Det var forbudt at lytte til de engelske radioudsendelser, men det vi alligevel. Heldigvis gik det godt igennem årene og min far blev aldrig snuppet. Hvis man sørgede for at være meget forsigtig og passede på med at snakke om det overhovedet, så kunne man leve i fred og passe sit eget.
Desværre var det ikke alle som det gik godt for. Det gjorde stort indtryk på mig, da en pige på det nærliggende gymnasium blev skudt. Hendes kæreste var modstands mand. Han blev opdaget i det, men nægtede at fortælle noget til tyskerne. Det fik en sørgelig konsekvens, da de skød hans kæreste for at straffe ham. Heldigvis fik jeg aldrig selv problemer med tyskerne og jeg levede mit ungdoms liv så godt som jeg kunne. Jeg arbejde meget dengang men havde også mulighed for at dyrke sunde interesser som gymnastik om vinteren og håndbold om sommeren.
Befrielsen gjorde meget stort indtryk på mig og gav nyt og frisk pust over hele landet. Alle levede op og der var fest og jubel hele sommeren. Samtidig gav det mig virkelig en lyst til at starte på en frisk, og jeg glædede mig til at se hvad livet fremover ville bringe.
Hvorfor valgte du den levevej som du gjorde?
Bedstefar: Der var flere årsager til at jeg netop valgte at arbejde med landbrug. I og med at jeg er vokset op på landet og arbejde som landland på gårde, så havde jeg en vis erfaring, så det var oplagt at arbejde videre med. En anden årsag til det var også, at det for mit vedkommende var en af de eneste muligheder jeg havde. Jeg ville gerne have været på realskole inde i byen, men det ville være en stor omvæltning for mig. Jeg havde ikke lyst til at komme som ene dreng fra landet ind til byen, og samtidig var det meget besværligt rent transportmæssigt. I netop disse år kom der rigtig mange unge på landet. De stod enten i samme situation som mig, eller også havde de ikke mulighed for at komme i lære nogle steder.
Mormor: Jeg stod lidt i samme situation dengang. Jeg ville gerne have været i realskole i Løgstør, men der kom også nogle ting i vejen for det. Der var ikke mulighed for bus og der var for langt at cykle. På dette tidspunkt var jeg for ung til at bo på et værelse i byen, derfor kom jeg også på landet. Senere blev jeg så uddannet sygeplejerske, hvilket jeg gjorde fordi at det var en nødvendighed med to indtægter efter at have dannet egen familie, men også fordi jeg havde lyst til at arbejde som sygeplejerske.
Hvilken teknologisk udvikling har gjort store indtryk på dig imens du var i arbejde?
Bedstefar: Som 25-årig købte jeg den første gård. Det var i Kemtrup og vi boede der i 8 år. Vi købte derefter gård i Gettrup, hvor vi havde blandet landbrug. Det vil sige både køer og grise. De sidste år vi boede der havde vi dog kun grise. Det var et almindeligt størrelse landbrug, nok et af de lidt større. Vi havde omkring 75-80 kreatur. De blev dog skiftet ud med ren svineproduktion i 1978. På det tidspunkt var vi blandt landets 10 største leverandører på ca. 3000 svin på årsbasis. Vi omsatte for omkring 3 millioner om året, men det gjorde ikke at vi var velhavende. Priserne i landbruget svingede meget op og ned. Alt var i en rivende udvikling og det var svært at følge med i samme tempo. Hele tiden blev der udviklet nyt og fx maskiner blev hurtigt forældet.
Men alting blev meget nemmere inde for landbruget i årene mellem 1940 og 1960. Der kom malkemaskiner efter krigen og der kom traktor omkring 1950. Jeg brugte heste indtil 1965. jeg var glad for at arbejde med hestene. Tiden gik dobbelt så hurtigt på hest. Det var generelt også farligt at arbejde med traktor dengang, der var på ingen måde nogen form for sikkerhed eller beskyttelse som der er i dag.
Imellem 1940-1960 kom der rigtig mange maskiner. Der var nu brug for færre hænder i landbruget, men de hænder som var der, de var tvunget til at være der hele tiden. Man var hårdt hængt op selvom man havde en hjælp i maskinerne. Jeg havde en mand til at arbejde for mig fast i 25 år, ellers var der ikke andre ansatte på gården. Det var nemmere at ”overleve” som landmand dengang, end det er i dag. De små landbrug kunne godt klare sig. Det skyldes blandt andet at man ikke havde de udgifter som der er i dag. I dag bruger vi penge på alt.
Mormor: Jeg arbejdede som sagt også på landet som ung og gik som hjemmegående i de første år på landet. I årene mellem 1940 og 1960 mærkede jeg også meget til den teknologiske udvikling. Landbruget fik mange hjælpemidler i disse år og det samme gjorde husholdningen. En ting som ændrede meget og gjorde husholdningen lettere var da vi fik køleskab. Det skete i 50’erne. Nu var der pludselig mulighed for at holde madvarer kolde og dermed gemme mad. Før skulle vi hele tiden lave lidt af gangen og meget ofte. Dog var køleskabet ikke stort, det var på 80 liter, men det var luksus for os. Vi var nogle af de få som havde køleskab.
Omkring de samme år fik vi gas apparat, indtil fungerede det med brænde. Det fik vi også forholdsvis hurtigt i forhold til andre.
Det var luksus at have køleskab, men der gik dog nogle år før vi fik egen fryser. Det gjorde vi i 60’erne. Indtil da benyttede vi andelsfryseri. Andelsfryserierne var små frysehuse, som var på landet, hvor man så kunne leje en boks og opbevare sit kød. Så havde man nøgle til boks og dør og man var omkring 12-20 om hvert frysehus. Fryse husene fungerede ved hjælp af en stor kompressor. Det var forholdsvis billigt at have en fryseboks. I 50’erne købte vi vaskemaskine. Endnu en ting som gjorde hverdagen og arbejdet lidt lettere for mig.
I 1952 søgte vi om at få telefon. Det var der 3 måneders ventetid på. Da vi så fik telefon fungerede det sådan, at man var 4 husstande på samme ledning. Centralen som man ringede op til lå et stykke derfra. Sådan fungerede det i ca. 15 år, hvorefter vi fik egen telefon og det var også der omkring at centralerne blev nedlagt. i 1965 købte vi fjernsyn. Det var selvfølgelig i sort/hvid. Det hele var meget spændende.
I 1960 arvede vi min fars bil. Det var endnu en ting som gjorde mange ting lettere og vi havde nu mere frihed. Det var i starten af 60’erne at det blev almindeligt at købe bil. Ellers benyttede folk stadigvæk tog og rutebil forbindelserne.
Vi manglede ikke penge, men alligevel kom jeg på arbejdsmarkedet i 1969. Der blev derfor dobbelt så meget at se til, da jeg stadig havde det derhjemme at passe. I 20 år havde jeg fast aftenvagt. Jeg gjorde det både for pengenes skyld, men også fordi at jeg havde lyst til at arbejde som sygeplejerske.
Begge to: Alt i alt var årene fra vores teenageår og frem til 60’erne nogle år hvor vi levede i en rivende udvikling. Vi har oplevet at leve uden al teknologien, men i høj grad også med den. Det har været fantastisk at opleve så mange ting blive udviklet.
I 1994 valgte vi at sælge gården efter at have boet der i 34 år. Vi var nået til et tidspunkt hvor vi skulle gøre op med os selv, om vi skulle fortsætte med landbrug eller stoppe. Hvis vi var fortsat var vi nød til at udvide, da vi på det tidspunkt var en lille gård. Samtidig følte vi at vi havde nået en alder hvor det var passende at stoppe.
Bedstefar på toppen af et hølæs – 1950’erne Et lille hvil op af et markredskab
Dette var blot en meget lille del af en fortælling om et langt liv, som på mange måder har været barsk, men også fantastik at se tilbage på. Mine bedsteforældre bor i dag i et hyggeligt hus i Brandstup hvor de nyder hinanden og deres liv. Jeg håber mit eget liv bliver lige så spændende at fortælle om engang, for é ting er sikkert; jeg bliver aldrig træt af at høre om mine bedsteforældres liv, de har så meget livserfaring og den største plads i mit hjerte.
Mia Lindbjerg Sørensen
Interview nr. 2
Interviews m. bedsteforældre.
Spørgsmål.
Hans Pedersen:
1. Fødselsdato.
2. Hvor voksede du op?
3. Hvordan var de forhold, som du voksede op under, i forhold til i dag?
a. Hvor meget plads havde I?
b. Hvor mange børn var I?
c. Hvad var dine forældres erhverv?
4. Hvad var dine pligter i hjemmet, da du var barn / ung?
5. Hvornår fik du først arbejde, og hvad bestod det i?
a. Hvordan indvirkede maskiner på din dagligdag?
b. Hvordan oplever du den teknologiske udvikling, som har fundet sted fra din barndom til nu?
6. Uddannelse.
7. Værnepligt.
8. Hvordan oplevede du de travle tider (høst- og så tid)?
9. Hvad lavede man på landet som dreng / mand, i sin fritid?
10. Når du ser tilbage, hvad synes du så, er den største forskel fra da du var ung og til nu?
Lis Pedersen:
1. Fødselsdato.
2. Hvor voksede du op?
3. Hvordan var de forhold, som du voksede op under, i forhold til i dag?
a. Hvor meget plads havde I?
b. Hvor mange børn var I?
c. Hvad var dine forældres erhverv?
4. Hvad var dine pligter i hjemmet, da du var barn / ung?
5. Hvordan var arbejdet i huset, og hvordan har det ændret sig, angående teknologier?
6. Uddannelse.
7. Hvordan oplevede du de travle tider (høst- og så tid)?
8. Hvornår fik du først arbejde, og hvad bestod det i?
a. Hvordan indvirkede maskiner på din dagligdag?
b. Hvordan oplever du den teknologiske udvikling, som har fundet sted fra din barndom og til nu?
9. Hvad lavede man på landet som pige / kvinde, i sin fritid?
10. Når du ser tilbage, hvad synes du så er den største forskel, fra da du var ung og til nu?
Svar.
Hans Pedersen.
1. Født 16-12-38.
2. Voksede op nord for Skive i Salling.
3. Var 11 søskende (6 drenge og 5 piger), Hans var nr. 10 i flokken. Familien var meget fattige og bosat på en lille gård med tre rum, stue, køkken og soveværelse. Faderen (Alfred Andreas Pedersen) døde af lungebetændelse, da Hans var 4 år, og moderen (Mette Kirstine Pedersen) forsørgede derefter familien som kogekone.
4. De pligter, Hans havde, var at passe den lille gårds landbrug (en ko, et par grise og lidt høns). Der udover arbejde han med egne ord, ”med hvad man nu kunne bruges til” så som at samle sten på marken og lignende.
5. Hans kom i fast arbejde som karl på en gård, efter at han blev konfirmeret. Arbejdet foregik primært i marken (pløjning, såning, høst osv.). Efter sin soldatertid var han fodermester på en gård, og har i alt været ansat på 4 gårde, har ejet en større gård på Himmerland, kørt lastbil for et vognmandsfirma ved Gjern og er nu atter selvstændig landmand.
a. ”Den grå Ferguson” spillede en stor rolle, og flere gårde var ofte sammen om én traktor. Traktoren gjorde markarbejdet nemmere, da den ofte kunne erstatte indtil flere mænd og heste. Derudover spillede malkemaskinen også en stor rolle, da også denne gjorde arbejdet lettere og mere effektivt. Malkemaskinen var ikke en ny teknologi i Hans’ ungdom, men den kom først relativt sent til Salling.
b. ”Det er blevet betydeligt nemmere rent fysisk, men nu skal man jo også over meget mere.”
6. Folkeskolen, faglært landmand i landbruget.
7. Værnepligt fra 2-1-58 til 30-4-59 ved Dronningens Livregement i Aalborg som radiomand. Den gang var materiellet ikke så stabilt som i dag: ”Radioen virkede ikke det halve af tiden, ikke ligesom i dag!”
8. Meget travlt! I modsætning til i dag hakkede man roer om sommeren, hvor man i dag ikke laver alverden om sommeren. Høsten er blevet væsentligt nemmere efter at mejetærskeren er kommet til. Inden mejetærskeren brugte man selvbinderen, som slog kornet og bandt det sammen i neg, hvorefter kernerne måtte tærskes fra halmen i et tærskeværk.
9. Gik på jagt og til håndbold. Kom også i ungdomsforeningen, som var et mødested for unge, hvor der blev holdt forelæsninger, bal og lign.
10. EU reglerne, hvor Hans føler, at EU vil bestemme alt, f.eks. hvilke marker der skal lægges brak, hvad man må avle på marken, og hvor mange dyr man må have. Indlagt strøm på gårdene har også spillet en stor rolle, da dette betød, at man kunne bruge ting som malkemaskinen og tærskeværket. En anden ting, som har gjort stort indtryk på Hans, er at der næsten ikke flere, som arbejder på landet længere og ikke blot bor der.
Lis Pedersen.
1. Født 19-03-42.
2. Voksede op i Salling nord for skive.
3. Voksede op på en halvstor gård m. tre skorstene (antallet af skorstene blev brugt til at måle velstand med).
a. 2 døtre (Lis og Ruth).
b. Landmænd. Da faderen Agner Kristian Nørrisgaard døde i en forholdsvis ung alder, overtog moderen Frida Nørrisgaard gården.
4. ”Havde ikke rigtigt nogen pligter, det var der jo tjenestefolk til”. Hjalp dog til tider i marken, ofte med at bringe madpakker og kaffe ud til karlene, der arbejde i marken.
5. Lis var hjemmegående landhusmor, indtil hun var omkring 30. Kød blev ikke som i dag opbevaret i frysere, men derimod henkogt, røget eller saltet. Andelsfrysehuset, en bygning indrettet med flere frysere som var ejet af en gruppe af gårde, kom omkring 50’erne. Tøj blev heller ikke som i dag vasket i maskine, men derimod lagt til vask i store baljer, indtil vaskemaskine blev opfundet. Inden den blev normal i alle husholdninger, kørte der typisk en mand rundt med en vaskemaskine, til udlejning, på ladet af en lille lastbil. Inden støvsugeren kom til og blev almindeligt eje, blev tæpper og tøj banket for støv udenfor i fri luft.
6. Lis tog en realeksamen som 16 årig og tog senere en handelseksamen, da hun var 25 og blev færdig som tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og spansk, da hun var knapt 30.
7. Så- og høsttid var lange dage med meget arbejde, og især var det meget travlt efter, at hun og Hans blev selvstændige.
8. Hun har arbejdet på en reklame virksomhed i Aarhus (Scan-ad) som sekretær i et års tid. Resten af hendes arbejdsliv var på Nordisk Wavin i Hammel, også som sekretær, i 26 år. Meget af arbejdet foregik på skrivemaskine, f.eks. lavede man kopier med en teknik kaldet gennemslag, dvs. at man havde to stykker papir i maskinen og dermed skrev to ark, en form for kopiering. En anden teknik, som man brugte skrivemaskinen til, blev kaldt telex: En almindelig skrivemaskine var forbundet til en anden skrivemaskine over telenettet, og maskinen ”i den anden ende” udskrev, hvad skribenten på den første maskine skrev. Dette kom derudover også til at fungere som en tidlig form for chat mellem to virksomheder, og kan sammenlignes med en tidlig computer. En anden teknik / teknologi, som blev brugt, når man skulle skrive meget hurtigt (hurtigere end på en skrivemaskine) f.eks. et referat, var stenografi. Det er et helt sprog for sig selv baseret på tegn, som repræsenterer hele bogstaver, stavelser, korte ord og ofte brugte vendinger (f.eks. ”med venlig hilsen”), også kaldet ileskrift, da det gik væsentligt hurtigere end almindelig skrift eller på skrivemaskine. Mange af disse teknikker og teknologier døde ud, da computeren kom.
9. Gik til atletik, håndbold og folkedans og var med i ungdomsforeningen, et socialt mødested med forelæsninger og lign. for unge. Gik derudover også på forskellige kurser såsom madlavnings- og sy kursus, hvilket kan sammenlignes med aftenskole kurser i dag.
10. At man kan køre i bil til stort set alt fremfor at cykle og den øgede folkeoplysning gennem radio og tv. Før i tiden var folk sociale på andre måder end i dag. F.eks. kom man til store spise- og kaffegilder for at være sociale med andre på egnen. I dag har man travlt på en anden måde end tidligere, da både manden og kvinden i en familie arbejder ude og samtidigt passer hjemmet.
Figur 1 ”Den grå Ferguson”
På billedet ses en grå Ferguson som den beskrevet i teksten. Dog er det ikke den samme, og model nummeret er ukendt. Billede af Kristian N. Poulsen.
Jeg ville gerne have inddraget flere billeder, men da familien aldrig har taget ret mange billeder, har det været svært at finde sådanne, og dem, som jeg fandt (og som var relevante), sidder i et fotoalbum, og jeg har derfor skønnet, at risikoen for at beskadige billederne er for stor til, at jeg vil scanne dem og bruge dem i opgaven.
Af Kristian N. Poulsen
Interview nr. 3
Min bedstemor
Forord
Dette dokument er skrevet i forbindelse med en opgave i teknologihistorie C på HTX. Opgaven lød på, at vi skulle skrive om vores bedsteforældres barndom/ ungdom. De fleste andre har gjort dette ud fra interviews, de har lavet med deres bedsteforældre. Jeg har skrevet ud fra min afdøde bedstemors erindringer. Disse erindringer var nogle, hun begyndte at skrive, da hun nærmede sig de firs, og med hjælp fra sin ene datter blev hun ved, til kort før hun døde. De erindringer, jeg har skrevet ud fra, strækker sig fra så langt hun kan huske tilbage og indtil hun var ca. 42 år (omkring 1965).
Om min bedstemor
Min bedstemor hedder Marie. Hun blev født d. 12. marts 1923 og døbt d. 25. marts – altså kort tid efter, hun blev født. Hun er nr. 4 i en søskendeflok på 11. Hendes ældste lillebror, som blev født 22. juli 1925, døde dog udøbt få dage gammel, og hun var derfor den yngste indtil 11. oktober 1926, hvor hendes anden lillebror blev født. Søskendeflokken bestod af seks piger og fem drenge (inkl. ham, der døde få dage gammel). Den ældste, Laurids, blev født 8. januar 1918 og den yngste d. 30. september 1938. der er altså 20 års aldersspredning. Min bedstemors barndomshjem var i Grønbjerg, Abildå (Vestjylland). Her havde hendes forældre et landbrug.
Min bedstemors forældre
Far
Min bedstemors far hed Peder og blev født d. 27. februar 1893 i Rødding ved Vildbjerg (Vestjylland). Han var nr. seks i en søskendeflok på ti. Min bedstemor beskriver ham som dygtig og flittig. Han opdyrkede heden ved at dræne og mergle jorden. Han fik spansk syge i 1920, hvilket tog hårdt på ham. Derudover led han af hovedpine. I maj 1935 kom han slemt til skade, da en hest trampede på ham. Han brækkede flere ribben, og fik en byld på lungerne. Det varede hele sommeren, før han kom sig, men han var derefter en svækket mand. I 1945 kom han til undersøgelse på Kolonien Filadelfia. Her fandt man ud af, at han havde kronisk hjernehindebetændelse, hvilket var skyld i hans kroniske hovedpine. Han kom også til at lide af hukommelsessvigt. Grundet hans dårlige helbred, kunne han ikke så meget. Derfor satte han børnene i gang, og de syntes han forlangte meget. Min oldefar Peder døde nytårsdag 1950, 57 år gammel.
Mor
Min bedstemors mor hed Sørine og blev født d. 14. april 1897 i Fjaldene, Abildå (Vestjylland). Hun var nr. fem ud af otte søskende. Min bedstemor beskriver hende som spinkel og slidsom. Hun overkom meget og forlangte meget, da hendes mand blev syg. Hun gav sjældent ros, men min bedstemor skriver, at hun nogle gange kunne opmuntre dem (hende og hendes søskende) til arbejdet ved at hun sang. Det var hårdt for hende, da hendes mand døde. Især i den første tid efter var min bedstemor jævnligt hjemme og hjælpe. Min bedst mors yngste søskende var ikke ret gamle, da deres far døde. Anna og Peter var kun henholdsvis 12 og 15 år. Peter blev gift i 1963 og sammen med sin kone Esther overtog han min bedstemors barndomshjem. Peder opførte et nyt stuehus, og Sørine boede hos dem indtil hun døde d. 25. marts 1979, 81 år gammel.
Barndomshjemmet:
Min bedstemors barndomshjem var på 20 tdr. land. De havde 7 køer, 1 griseso, 2 jyske heste og lidt høns. De dyrkede bl.a. kartofler, korn og roer. Der var en lille have og midt i den var der en lille rund græsplæne med en flagstang, hvor der var fire gange ud fra med vintergrønt og/ eller porcelænsblomster. Derudover havde de i haven rabarber, solbær, ribs, stikkelsbær, persille, grønkål, gulerødder og ærter. De havde en brønd, som kun lige havde nok vand. Vandet skulle pumpes op af brønden, og når det var brugt skulle det bæres ud igen og hældes i en rende. I tørre tider hændte det, at de vaskede kartofler i det brugte vand. Når de skulle vaskes brugte de det samme vandfad – og de var endda flere om det samme vand. Hun husker kun bad til jul, og her var det også meget tiltrængt. Badet foregik ved, at de efter tur kom i bad i et kar i køkkenet. Toiletforholdene beskriver hun som gode: der var en dør fra bryggerset til kostalden og der sad de på hug bag køerne. Om natten havde de en potte under sengen.
Indenfor havde de et bryggers, hvor der var en gruekedel, hvori de kogte kartofler til grisene. Det var også heri de vaskede deres tøj. Gruekedlen blev først gjort rent. Tøjet blev vasket ved, at de skurede tøjet på et bræt og herefter trak det op og ned i skyllevandet. Min bedstemor og hendes søskende var med til at holde i enden af de store ting, når de skulle vrides. De små ting bredte de ud i lyngen i heden. Forklæderne, som de brugte skulle også stives.
Forældrene sov i en ¾-seng inde i hjørnet i et værelse. Herinde var der også plads til en ekstra seng og en vugge. De havde også et andet værelse med en dobbeltseng, hvor der kunne sove 2-3 i, og en ekstra seng. De sov på madrasser med halm i. Halmen blev skiftet ud ved hovedrengøring. I huset havde de også et køkken med tilstødende spisekammer og to stuer. Den ene stue var den almindelige stue og anden var den fine stue, og den var ikke normalt opvarmet. Herinde var der fine ting, en buffet, et bord med stole og et skab.
Mad
Min bedstemor siger, at de aldrig gik sultne i seng. Inden de gik i seng, fik de nemlig en stor portion byggrød med sirup og en kop skummetmælk, der om sommeren ofte var blevet surt inden aften. De fik ikke den friske mælk, for der skulle spares, så det blev solgt til mejeriet. En gang imellem slagtede de også en gris, dog fik de sjældent flæskesteg. Der blev lavet frikadeller af kødet, og der var hakket kartofler heri, så det blev til mange frikadeller. Det rakte langt, da de kun måtte få en halv hver. Skinkestykker og pølser fra grisen blev hængt over komfuret. Det blev brugt til pålæg. De fik lidt pålæg til tykke skiver rugbrød, der var smurt med fedt fra grisen. Om vinteren fik de to retter mad, hvor den ene ofte var sødsuppe. Om sommeren fik de rabarbergrød, der kun indeholdt lidt frugt og lidt sukker.
Hjemlige pligter
Min bedstemor og hendes søskende hjalp meget til i hjemmet. Det var der også brug for, fordi hendes far havde et dårligt helbred. Noget af det første, min bedstemor lavede, var at passe sine yngre søskende. Engang, da min bedstemor var omkring 6 år, var hendes mor med i marken, og hun passede derfor sine yngre søskende Ingvard og Ruth, der var omkring 5-6 måneder gammel. Ruth græd, når min bedstemor ville lægge hende i vuggen, så hun gik op og ned af køkkengulvet med hende. Så fandt Ingvard på at bide hende. Da deres mor kom hjem, græd de derfor alle tre. Min bedstemor fik af sin mor at vide, at hun en anden gang godt måtte hente hende, hvis Ruth begyndte at græde. Næste dag græd Ruth igen og min bedstemor sendte derfor Ingvard ud i marken for at hente deres mor. Hun kom da i tanke om, at han kunne komme til at træde på en hugorm, og derfor løb hun efter ham for at fortælle hvordan ”sådan et farligt dyr” så ud. Da hun kom tilbage, var Ruth faldet i søvn. Hendes mor kom lidt efter, og hun syntes, det var for galt, at der allerede var sendt bud efter hende.
Efterhånden som min bedstemor blev større, kunne hun hjælpe mere og mere til. Hun bar tørv ind til komfuret. Komfuret gav varme og der blev lavet mad og bagt ved det. Hun bar aske ud og fejede. Hun hentede vand, vaskede op og hældte vandet ud i en rende efter brug. Derudover hjalp hende og hendes søskende med mange andre ting. Der skulle skæres hakkelse, raspes roer og koges kartofler til grisene. Om vinteren hentede de frosne roer på trillebøren fra roekulen, der var dækket af halm eller lyngtørv. Mælkejungerne skulle vaskes, og der skulle malkes tre gange dagligt. Om vinteren skulle der også bæres vand ind til køerne, så de kunne drikke af spanden. Køerne skulle trækkes ud og ind og om sommeren skulle de i tøjer og flyttes tre gange om dagen, så alt græsset blev taget med. Min bedstemor og hendes søskende hjalp også til ved såning og høst. De hjalp til med stort set alt, og var en vigtig arbejdskraft. Der var altså ikke meget tid til leg, men min bedstemor skriver: ”vi gjorde arbejdet til en leg.” Det gjorde de ved at fortalte historier, mens de lugede og hakkede roer.
De fik dog lov til at lege engang imellem, og dette var mest om søndagen. De holdt nemlig søndagen hellig, hvilket vil sige, at de ikke lavede noget unødigt arbejde – selv kartoflerne blev skrællet dagen før. De legede ofte i en sandgrav tæt ved heden. Her lavede de sandkager og små potter af ler. De trimlede ned ad den lille bakke, og når de gjorde det, glemte de helt hugormene, som de tit så og var bange for. De gik også i skole. De små gik i skole fire dage om ugen om sommeren og to dage om vinteren. Det var modsat for de store, for så kunne de bedst hjælpe til derhjemme. De havde sommerferie i august (også kaldet høstferie) og efterårsferie, som blev kaldt kartoffelferie.
Ude at tjene
Udover, at min bedstemor og hendes søskende hjalp til derhjemme var de også i dagleje i både høst- og kartoffelferie. Nogle af de store kom tidligt ud at tjene. Hendes storesøster Kirstine var kun 9 år, da hun kom ud at tjene. Min bedstemor var 13, da hun kom ud at tjene, og hun glædede sig til at være ligesom de store. Hun blev fæstet 1936-1937. De ville gerne have hende om vinteren, selvom hun gik i skole seks dage om ugen – to af dagene skulle hun også til præst inden skole. På gården, hvor hun tjente, havde de to drenge på to og fire år. Dem var hun barnepige for om aftenen. Hun lavede også en del andre ting: vaske op, vaske gulv (foregik ved at kravle baglæns på knæ med klud og spand). Hun syntes selv, hun hjalp meget. På denne gård havde hun selv et værelse, og der var WC i stuehuset, så det var fint.
Konfirmation
For at komme til konfirmandundervisningen gik min bedstemor ca. 10 km. Der var meget sne den vinter, og sneen var ved håndkraft skovlet op i volde langs vejen. De skulle lære katekismus udenad til konfirmationsundervisningen. Konfirmationen var omkring d. 3. april 1937. Min bedstemor fik en mellemblå musilinskjole og lyse silkestrømper til konfirmationen. Dette var meget stort, da de normalt skulle have sorte strømper på. Festen var ikke så stor. Hendes søskende kom hjem, hendes gudmor og farbror kom og vist lidt flere. I konfirmationsgave fik hun omkring 35 kr. i alt, to perletasker, en broche, en taske og vist nogle lommetørklæder. Efter konfirmationen stoppede min bedstemor i skolen, og det betød lange arbejdsdage.
Hendes videre liv
Min bedstemor var ude at tjene fire steder udover det første. Et af stederne var i Hjarup, altså et stykke væk hjemmefra. Herefter var hun hjemme i et stykke tid for at hjælpe – de havde nemlig svært ved at klare sig. Min bedstemor tog til Holstebro, hvor hun arbejdede som køkkenpige på De Gamles Hjem. På et tidspunkt blev en sygeplejerske syg, og hun overtog hendes arbejde. I november 45 tog min bedstemor til Roum, hvor hun tjente på en gård. 1. november 1946 blev hun optaget som sygeplejeelev på Herning sygehus. November 1949 var hun uddannet sygeplejeelev. Hun blev på sygehuset indtil april 1950, hvor hun tog til Kolonien Filadelfia (på Sjælland) for at supplere psykiatrien. Her var hun i et halvt år. Herefter var hun på det katolske hospital Skt. Joseph i København i et halvt år og herefter kortvarigt på Kolonien Filadelfia igen. I januar 1951 startede hun på Holstebro sygehus. D. 31. marts 1953 blev hun gift med min bedstefar Kristian. Han havde overtaget en gård i Vildbjerg. De fik otte børn, mens de boede der. I ca. midten af 70’erne flyttede de til Herning. Min bedstefar døde sommeren 1998. Min bedstemor døde sommeren 2008, 85 år gammel.
Interview nr. 4
Mormor
1. ”Hvad årstal blev du født i?
”1935 – der var ingen børnehaver eller vuggestuer dengang. Da skulle familien selv sørge for at passe sine børn. Det var primært moderen som stod for pasning og plejning af familien.”
Hvilket år blev du konfirmeret?
”1949 og efter det kom vi ud og tjene penge, som almindelige pige (kokke pige på en større gård i 3 år, hvor der var 6 karle der skulle laves mad til) senere kokke pige på et børnehjem i 3 år.
som 27 årig fandt hun sin udkårne” (min morfar). (Gift i 1962)
2. Hvad år blev du færdig med skolen?
”1949”
3. Hvor mange år havde du i skolen?
4. ”jeg gik 7 år i skolen, man blev opdelt i den bette årgang (1. – 2. klasse) og den store årgang.
3.-7. klasse”
5. Hvad var dit erhverv?
”pige, jeg gjorde rent og lavede mad i hjemmet.”
6. Hvad år var du færdig med uddannelsen til dit erhverv?
”Begyndte lige efter skole, Man blev ikke uddannet som pige”
7. Havde du nogen drømme om hvilket erhverv du ville beskæftige dig med?
” jeg skulle gøre rent og sådan var det. Der var ikke så mange muligheder”
8. Var dit erhverv forudbestemt af dine forældre. Eller var det noget du selv valgte?
” jeg var opvokset med at skulle være kokkepige”
9. Hvor voksede du op?
”Voksede op hjemmefra. Men da jeg kom i arbejde som kokkepige fik jeg et værelse som jeg kunne bo på.”
10. Var dine forældre skilt
”nej dengang blev forældrene ikke skilt, det var meget disciplinært”
11. Hjalp du til i huset da du var barn? (havde du nogle pligter)
”ja vi hjalp til med opvasken indendørs, og drengene kom udenfor og hjalp deres fader.”
12. var der forskel på drenge og piger med hensyn til hjemlige pligter og rettigheder?
”nej det var meget generelt, vi var alle ligestillet. Hvis der var noget man kunne hjælpe med så gjorde man det.”
13. Hvor mange søskende havde du og hvilket nummer i søskendeflokken var du?
”2 brødre, og jeg var den ældste.”
14. Hvad levede dine forældre af? (erhverv)
”de levede af landbrug, de havde egen gård,”
15. Hvordan var jeres bolig?(var det stort, eller småt, meget eller lidt plads)
”det var et stort hus der var meget plads, vi havde vores egne værelser, og gæste værelser”
Hvilke tekniske hjælpemidler havde i til rådighed dengang, f.eks. fjernsyn, radio, køleskab, fryser telefon, bademuligheder?
”Man fik fryser og køleskabe lige efter krigen i 1945. Der var ikke rigtige nogen hjælpe midler før krigen, vi havde et ”flueskab” før kyleskabet, det skulle beskytte maden fra fluerne. Dengang havde man toilleterne i et lille udehus med en spand under et bræt (das). Ofte lagde man diverse blade derud for underholdningens skyld. For at kontakte vores venskaber sendte vi breve fra jernbanen, det hed rejsepost. Så tog en tilsynsførende brevet med og afleverede det personligt til modtageren.
vi havde en plov spent fast til en hest som trak den igennem marken, Vi brugte en selvbinder til at høste, (en høstede og en anden pakkede det ned i hestevognen). Senere kom traktoren (1950 ca.) og mejetærskeren (1963), jeg købte gården i 1960, det var mit fødehjem. Vi fik telefonen under krigen, for da måtte vi ikke bruge cyklen til at besøge vores bekendte. Man kunne ikke få ret meget under krigen. ”
16. Hvornår spiste man? F.eks. varme retter klokken 12 og/eller 18. og hvem lavede maden?
”Varm mad om middagen og om aftenen, der var mange karle der skulle fodres. ”
Interview med mormor
Hvor og hvornår blev du født?
10.9 1924 hornslet
Hvor mange søskende havde du?
En bror som var 4 år ældre
Hvor boede i?
Hornslet
Var der stor forskel på dine hjemlige pligter i forhold til dine brødre?
Mormor hjalp oldemor og broderen hjalp oldefar
Hvornår fik i varm mad kl 12 eller 18?
Alle i Hornselt fik varm mad kl 12 og man gik hjem fra skole for at kunne nå hjem til middag. Man fik en varm ret som forret altså øllebrød eller suppe eller bare former for grød og saft, bagefter fik de en ret med kartofler og sovs med en eller anden form for kød oftest frikadeller med kartofler og sovs. Det var god tone at man kun fik 2 frikadeller
Hvilket arbejde havde dine forældre?
Oldefar købte kødet og oldemor solgte det i slagterforretning
Var din familie velhavende i forhold til andre familier?
Ikke specielt, men de havde dog bil (1926) og skulle opføre sig meget pænt og være pænt påklædt men de manglede ikke noget.
Hvornår fik i ca. fryser og støvsuger? I 1920 fik de et fryserum pga. at de var slagtere, men de brugte det også selv til hjemmet, fik støvsuger 1930 og de lejede den, et par år efter købte de en nilfist ( et støvsugermærke).
Brugte i støvsugeren til alternative ting som at vande planter og tørre hår?
Nej
Hvor mange år gik du i folkeskole?
7år
Hvad skulle du efter folkeskolen?
Hjalp til derhjemme og lavede mad og gjorde rent, så hun gik i huset som det hed. Hun kunne have fået en gratis plads på realskolen, men det ville hendes forældre ikke.
Blev du færdig med en uddannelse?
Nej ikke til at starte med, men hun fik en slags uddannelse i at spille musik, og hun har har været på husholdningsskole i Holbæk, hun skulle have været på husholdningsskole i hornslet men tyskerne boede der under krigen. Senere fik hun dog en uddannelse i Silkeborg på kornmod realskole, da hun boede nede i kælderen hos en seminarlærer og hans familie i silkeborg, Der boede hun i et meget lille værelse med cementgulv på kun få kvadrat meter og hun sov på en alkove, som er en seng der er bygget ind i væggen.
Hvornår flyttede du ud i egen lejelighed?
Da hun var 21 tog hun til silkeborg for at arbejde som pige i huset hos en seminar familie efter at have arbejdet med det i 1 år flyttede hun ind
Hvordan fik du råd til det?
I starten underviste hun i klavertimer, og senere begyndte hendes forældre at betale de 35kr om måneden det kostede at bo i egen lejelighed.
Hvad var årsagen?
Hun var træt af at være i hornslet, fordi hendes kammerater var rejst ud. Og hun havde haft nogle dårlige oplevelser med tyskerne i Hornslet, en af hendes gode venner blev henrettet af tyskerne fordi han var med i modstandsbevægelsen, og hans bror flygtede til sverige. Desuden kunne hun lærer tysk af en seminarielærer som hun kunne bo hos som pige i huset i Silkeborg.
Hvad lavede du i din fritid?
Gik til spil altså klaver i Århus og underviste, fik første elev som 15 årig. Da hun var mellem 15-19 gik hun til Karlby 5km med en gruppe venner, for kammeratskabets skyld og desuden købte de wienerbrød og sodavand der og derefter gik de hjem. Og hver fjerde lørdag gik i til idrætsbal, hvilket var en meget stor ting dengang. De gik også i biografen. I hendes tid i silkeborg roede hun i kano og stod på ski og skøjter om vinteren.
Interview nr. 5
Ung i 40/50’erne
Profil:
Fødselsdato: 11. december 1936
Søskende: Vi var en flok på 6 børn i alt. 4 drenge og 2 piger.
Daværende job: Huslige pligter på gården
Daværende økonomiske situation: Ikke fattig men heller ikke rig. I forhold til andre familier havde vi det rigtig godt økonomisk.
Da jeg var ung…
… gik vi ikke lige så meget op i vores tøj som unge gør i dag. Det skal forstås på den måde at, vi gik mere op i at vores tøj var praktisk end at det så godt ud. Vi havde selvfølgelig vores søndagstøj som var vores pæne tøj som blev brugt til særlige begivenheder, og det var tøj som blev passet rigtig godt på. Men den måde unge går op i deres tøj i dag, med hensyn til at det skal være et bestemt mærke, være dyrt og være in ville blive anset som utaknemmelighed i min ungdom.
Vores tøj var mere praktisk, da vi boede på en gård hvor vi havde hver vores pligter. Min søster og jeg hjalp min mor i køkkenet og med vasketøj og lignende hvorimod mine brødre hjalp til med det fysisk hårde arbejde på gården. Så derfor ville det ikke nytte noget at vi gik rundt i fine kjoler og sko. Dengang var helt anderledes i forhold til i dag for som sagt gik vi derhjemme og hjalp vores forældre, men til tider var vi da også ude og lege med vores venner og veninder. Men vi havde et helt andet forhold til vores forældre end som det er i dag. Vi havde meget respekt overfor vores forældre og andre voksne som var ældre end os selv. Og det var også med til at gøre at vi blev hjemme og arbejdede på gården for vores forældre. Det var først da vi blev omkring de 16-18 år at vi fandt et arbejde udenfor hjemmet.
Mine forældre havde ikke selv gået i skole, men de ville gerne have at deres egne børn skulle gå i skole og blive kloge så vi kunne begå os ude i verden, og derfor tvang de os heller ikke til at blive hjemme på gården og arbejde i stedet for at gå i skole. Forskelligt fra i dag, så gik vi kun i skole i 7 år men derimod også om lørdagen. Efter de 7 år gik man videre til mellemskole, men der skulle man være meget god for at komme ind, og der var ikke mange der kom ind. I min familie var det kun mig selv og mine to storebrødre der kom ind, blandt mine søskende. De ældre rundt omkring i byen var en smule forarget over at mine forældre ville sende mig og min søster i skole, da man dengang synes at det var mændene der skulle tage sig af at forsørge sin familie og få en uddannelse og kvinderne skulle bare være der, til at holde styr på hjemmet og børnene, og det skulle man jo ikke have den store uddannelse for at kunne.
Interview nr. 6
Interview af bedsteforældre:
I denne opgave har jeg valgt at interviewe min bedstemor og bedstefar (på min mors side).
Jeg har valgt at fokusere på deres opvækst fra de er unge og til de flytter sammen.
BEDSTEFAR:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
6/12 – 1934
Hvilket år blev du konfirmeret?
Som 14 årig
Hvornår blev du færdig med skolen?
– Også 14 år. Omkring samme tidspunkt som konfirmation. I 1948-49.
Hvad lavede du da du var færdig med skolen?
– Tjente i et halvt år på landet en sommer og tog derefter på efterskole, som også forløb i et halvt år. Det var på Flemming efterskole.
– Stoppede på efterskolen d. 1. april 1949
Hvordan var forholdene på efterskolen?
– Havde gymnastik og folkedans.
– Morgensang hver morgen
– Omkring 40 elever
Med evt. uddannelse?
– Ingen uddannelse.
– Gjorde som far gjorde. Familiestrukturen blev ikke ændret særlig meget fra far til søn.
– Efter efterskolen tjente han igen på en gård på landet.
– Han boede ved dem og fik kost og logi. Han var der i tre år.
– Boede i et fodermesterhus i Øster bording med min bedstemor, da de blev gift som 21-årige.
– De flyttede fra gården 1955 og fik deres eget efter at havet gift i et år.
– Købte en lille gård i Gjern.
Gift?
Som 21-årig i 1955
Hvor er du vokset op henne?
– I Gjessø
Hvad var dine forældres erhverv?
– Landbrug
Hvad var dine bedsteforældres erhverv?
– ikke helt sikker, men tror det var arbejdsfolk.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
– 4 i alt, 2 nu.
– han var nummer 2.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
– Normalt standard hjem.
– Skulle muge ud ved køerne inden skole.
– Hjælpe til i marken
– Gik i en klasse hvor han skulle i skole 2 gange om ugen om sommeren og 4 dage om vinteren. Så kunne man hjælpe til med at arbejde derhjemme.
Hvordan var jeres bolig?
– Ret normal med helt normale forhold.
Hvor sov man og hvordan?
– Havde en seng hver.
Hvornår spiste i?
– Kold middagsmad blev spist kl. 12. Det var mest en madpakke.
– Oftest varm mad til aftensmad.
Hvem lavede maden?
– Hans mor lavede maden.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
– Pigerne skulle ikke være så meget ude i stalden, men var mere indenfor og hjælpe til.
– Drengene hvor mere ude i marken osv.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon, strøm osv.)
– Radio.
– Andelsfryser.
– Telefon – partstelefon.
– Elektricitet fik de da han var 6 år. De havde en lampe i stue og i køkken.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Barndom à konfirmation à tjene à efterskole à Hjemme et år(kørte mælk for Them mejeri) àtjene igen à Flytte væk med hans kone.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Det var normalt at flytte hjemmefra i en tidlig alder. Normalt tog man ud og tjene umiddelbart lige efter skolegang.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Der var selvfølgelig noget, men da han ikke tog en, ved han ikke så meget om det.
Fritid:
Hvordan var din fritid?
– Hvad lavede du der?
– Håndbold og gymnastik.
– Passede sig selv eller hjalp til derhjemme.
– Der var også bal engang i mellem.
Var du meget sammen med vennerne?
Ikke så tit, men det skete da.
Interview af bedsteforældre:
BEDSTEMOR:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
20. november 1934
Hvilket år blev du konfirmeret?
April 1949, som 13-årig
Hvornår blev du færdig med skolen?
Også april 1949
Med evt. uddannelse/tjene eller lign.?
– Tjene – maj 1949. hos et lærepar. Fik 35 kr. om måneden.
– Efterskole – fra november til april.
– Tjene ved gårdmand i et halvt år. Fik 125 kr. om måneden.
– Tilbage og tjene ved lærerparret i et halvt år.
– Tjene på en anden gård, hvor hun var i ét år (16-årig).
– Arbejde ved en grossist i Silkeborg.
– Tilbage til gården, hvor hun var til hun blev gift med bedstefar. Hun var der i tre år. Fik 225 kr. om måneden.
– Har ingen uddannelse og har kun været i huset og lavet mad.
Gift?
Som 21-årig i1955
Hvor er du vokset op henne?
Gjessølunds mark/Funderholme.
Hvad var dine forældres erhverv?
Faderen var arbejdsmand. Arbejdede i skov, på banen og i ”tørvemosen”.
Moderen var hjemme og passede huset. Og når hun arbejdede var det med mad og lign.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
– Har tre søskende. Så de var altså 4 i alt.
– Hun er den ældste.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme, hvordan var forholdende(i barndommen)?
– Forholdsvis normale. Dog med lidt hårde tider under krigen.
Hvordan var jeres bolig?
– Det var en bungalow med kælder og stor grund.
– Der var bl.a. bær som de solgte og på den måde tjente lidt penge på.
Hvor og hvordan sov I?
– Havde en seng hver.
Hvornår spiste i?
– Spiste varm mad til aftensmad, da hele familien var samlet der
– Madpakke til middag.
Hvem lavede maden?
Det gjorde hendes mor, og nogle gange kunne hun også godt blive sat til det.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler derhjemme (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
– Radio.
– Grammofon.
– Andelsfryser.
– Saltkar.
– Brønd nede i haven, som blev pumpet op i kælderen.
– Komfur, med fyr under som man varmede pladerne med.
– Gammeldags kakkelovn.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
– Fik 600 kr. i konfirmationsgave.
– Man gik nok ikke så tit i byen som man gør nu til dags.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
– Man flyttede jo allerede efter konfirmationen da man skulle ud og tjene.
– Dem i byen tog ikke så ofte ud på landet for at tjente. Man læste mere i stedet og tog en uddannelse.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
– Man kunne hvis man ville. Men hun tog ikke en uddannelse
Fritid:
Hvordan var din fritid?
– Hvad lavede du der?
– I barndommen om sommeraftenerne spillede hun bold op af væggen.
– Siden hun var ti, havde hun ikke særlig meget fritid, da hun havde rigtig mange pligter.
– Der var selvfølgelig bal engang i mellem. Men det var efter efterskolen.
Ekstra:
Min bedstemor er for ikke så længe siden blevet interviewet om emnet elektricitet, og hvordan det var for dem.
Dette interview står i en bog som jeg fik lov til at låne og jeg har valgt at scanne siderne ind og sætte dem ind i dette dokument. Bogen hedder: ”Da danske hjem blev elektriske – 1900-2000. Det skal siges at der er copyright på bogen og jeg er derfor i tvivl hvorvidt siderne må bruges direkte til databasen, som interviewene muligvis skal ind på. Derfor har jeg kun scannet billederne ind som et bilag som udelukkende må bruges til viden og ikke direkte kopiering.
Scanningerne kommer her:
Interview nr. 7
Interviews af bedsteforældre:
Da jeg ingen bedsteforældre har længere, da de er døde har jeg været nødsaget til at interviewe mine forældre i stedet. Deres alder ligger lidt indenfor perioden, dog ikke på samme måde som mine bedsteforældre ville have gjort. Har som udgangspunkt skrevet noter i forbindelse med interviewet, som jeg så har skrevet lidt mere sammenhængende i punkterne så de gerne skal kunne forstås.
Mor:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
· Hun blev født den 16/6 – 1953
· Hun er født derhjemme, med jordemor og læge i huset.
Hvilket år blev du konfirmeret? Og hvordan foregik konfirmationen?
· Hun blev konfirmeret som 14 årige, altså den 4. april 1967
· Konfirmation foregik i kirken, med fest bagefter, som foregik i hjemmet.
· Maden lavede hendes mor selv inden gæsterne kom med hjælp fra en nabokone.
· Menuen bestod af: forret, hovedret og dessert. I denne sammenhæng suppe, steg og is
· Konfirmationsdagen foregik på følgende måde:
o Man var først i kirken for at blive konformeret.
o Dernæst hjem og pakke gaver op og byde gæsterne velkommen
o Gæsterne kom til middag og blev det meste af dagen.
o Hun købte klaver for sine konfirmationspenge
o Der blev under festen sunget sange fra sangbog, og holdt nogle enkelte taler
o Der mødte ca. 90 gæster op til den store dag. Heriblandt både familie og venner – både venner af familien og hende selv.
Hvornår blev du færdig med skolen?
· Min mor gik ud af skolen efter niende klasse i folkeskolen – man startede i første klasse.
Med uddannelse?
· Hun startede direkte på uddannelse efter skolen (niende klasse), som butiksassistent i trikotage – og børnetøj
o Dette tog ca. 3½ år.
o Hun kom derefter i lærer som 16-17 årig, og tog i denne periode også kørekort, som hun selv betalte.
Gift?
· Hun blev gift den 31. maj 1973, som 19 årig, med min far, så dette var hendes første og eneste giftermål.
Hvor er du vokset op henne?
· Hun er vokset op i Nørre Nissum, som ligger tæt på Lemvig ude ved Vesterhavet
Hvad levede dine forældre af?
· De arbejdede begge med Gartneri og som anlægs – og handelsgartner. Det var hendes far som styrede det og hendes mor hjalp til som hustru.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
· Hun havde 3 søskende, og var den sidste i rækken.
· I søskendeflokke var de 2 piger og 2 drenge.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
· De var Landmænd og gartnere.
· De arbejdede i parkvæsnet på seminariet i Nørre Nissum. Moren var hjemmegående husmor.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
· Forældrene arbejdede hjemme.
· De fik varm mad til middag.
· Forældrene var altid hjemme når hun kom hjem fra skole – da erhvervet var hjemme.
· De fik altid mad på en bestem tid, morgenmad kl 7, middag kl 12, aftensmad kl 18 – dette blev altid overholdt.
Hvordan var forholdende?
· Man havde Ingen termoruder i huset, dette medførte, at der kom is på ruderne så man ikke kunne se ud af dem om vinteren. Derfor var man nødsaget til at varme sig under tæpper og dyner. Dog var der central varme men dette kunne ikke varme det hele op.
· Forholdende i huset var ellers forholdsvis gode, da man fx havde varmt vand.
· De havde Toilet i gården indtil der blev etableret badeværelse. Dette kom til da tiderne forandrede sig (sidst i 50’erne).
· Familien havde 2 biler, både personbil og en varebil.
· Man havde Ingen vaskemaskine, men derimod gruekedel som man kogt tøjet i. Dette synes mor var specielt og hyggeligt at hjælpe med.
· De havde også grise til at tage affald fra grøntsager, og man hjemmeslagtede grisene i kælderen. Slagteren hentede kogende vand på mejeriet som grisene derefter skulle skoldes i.
· Saltede flæsket i saltkar, dette foregik også i kælderen.
Hvordan var jeres bolig?
· Hus med kælder og loft.
· Kælderen:
o Værksted
o Vaskekælder
o Spisekammer med madvarer som blev opbevaret.
· Stueetage:
o Stue
o Køkken
o Lille badeværelse
o Soveværelse
· Loftet:
o Mange værelser (6)
o Lille toilet
Hvor sov man?
· Man sov som regel på loftet, men inden man var i en bestemt alder sov man i samme rum som forældrene.
· Hendes forældre sov i soveværelset
· Alle søskende havde egne værelser
Hvem lavede maden?
· Maden blev altid lavet af hendes mor!
· Min mor var den eneste der hjalp til, da hun var den yngste i søskendeflokken (9år efter de andre). Hendes storebror gik på seminariet og hendes storesøster var i forretning, derved havde de ikke tid til at hjælpe så meget derhjemme. Den ældste bror hjalp faderen i gartneriet.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
· Pigerne hjalp moderen indenfor, så vidt det var muligt og drengene hjalp faderen udenfor så vidt det også var muligt.
· Da der var så stor aldersforskel har rettighederne ikke kunne beskrives, da de ikke forekom.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
· De forventede vi hjalp til der, hvor det var muligt både udenfor og indenfor.
· De forventede også at skolen blev taget seriøst à karakterbog skulle skrives under hvert halve år.
· Hendes forældre forventede, at hun tog en realeksamen, men hun havde ikke karaktererne til det så dette blev droppet.
· De forventede de tog en uddannelse
· Til sidst forventede man, at man betalte sine egen ting, ved hjælp af tjente penge. Her var hun barnepige og tjente sine egne penge derved.
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
· De havde det hele, dog fik familien fjernsyn til sidst – sort/hvid
· Der blev altid hørt radioavis til middag og ved 18:30 tiden. – senere tv avisen i fjernsynet
· De havde et køleskab og to frysere. – da man selv slagtede og havde frugter og grøntsager var det nødvendigt med så mange.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom?
· Der var Ikke ret mange fester. Dem der nu var, var forsamlingshus fester, som foregik med kammerater, kaffe, taler og sange. ALDRIG alkohol.
· Man blev hurtig voksen, i form af man hurtigt kom i arbejde og prøvede erhvervslivet af, så hun havde ikke så meget ungdomsliv.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
· Hun brugte ikke ret mange penge. Tøjet blev syet af hendes mor og hun strikkede selv trøjer. Efter hun kom i lære stod hun selv for økonomien.
· Hun fik ikke lommepenge, men var derimod barnepige.
· Hun fik pengegave til konfirmation (850 kr. i alt)
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
o Hun flyttede hjemmefra som 19 årige.
· Havde man pengene til det, kunne man bare flytte, så derved var mulighederne meget gode.
· Hun købte selv hus efter hun var blevet gift.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
· Mor synes de var gode, da hun fik en læreplads med det samme (Derfor undgik hun 10. klasse).
Fritid:
Hvordan var jeres fritid?
· Man lavede lektier når man kom fra skolen
· Besøgte kammerater eller havde nogle på besøg
· Spillede lidt håndbold om aftenen
· Gik til klaverundervisning à øvede det efterfølgende derhjemme.
· Hjalp derhjemme resten af tiden. Derved var fritiden god og alsidig.
· Man måtte gøre hvad man havde lyst til, i små mængder.
· Hun havde meget socialt med familien, og hyggede sig derfor tit med ”pligterne”.
Var i meget sammen med venner?
· Vennerne var ikke det der blev prioriteret højest. Man var kun sammen ca. en eller to gange om ugen.
Var der forskel på weekend og hverdag?
· I starten gik hun i skole om lørdagen.
· Søndag, holdte man altid fri. (forældrene arbejdede ikke). Gik i kirken om formiddagen og søndagsskole. Kørte på ture og besøgte familie.
Sidste bemærkning?
· ”Alt i alt havde jeg en dejlig og afslappende opvækst som har givet mig gode erfaringer med videre i livet. Tiderne har forandret sig meget siden dengang og det er kun positivt. Dog burde alle have det så godt socialt rundt i familierne som man havde dengang. Det var betryggende.”
Interview nr. 8
Far:
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
· Han er født den 6/1 – 1948
· Han blev født derhjemme med jordemor og læge i huset.
Hvilket år blev du konfirmeret?
· Min far blev konfirmeret i maj 1963.
· Dette foregik I kirke og så med familie sammenkomst derhjemme. Stuen og soveværelset blev ryddet så der var plads til gæsterne. Ca. 40 gæster var inviteret og selve skolelæreren var med til konfirmationen og festen.
· En kogekone lavede maden i sammenhold med hans mor. Dette skete Inden gæsterne kom.
· Menuen bestod af: Forret, hovedret og dessert. I dette tilfælde Suppe, steg og hjemmelavet is
· Dagen foregik på følgende måde:
o Først de i kirke kl 10 og han blev konfirmeret
o Gæsterne kom kl 12-17
o Til festen blev der sunget hjemmelavede sange og der blev holdt taler.
· Han købte en cykel for sine konfirmationspenge. (1000kr) og fik derimod næsten ingen andre gaver.
Hvornår blev du færdig med skolen?
· Min far blev færdig med skolen efter syvende klasse i folkeskolen, hvor man startede i første klasse.
– Med uddannelse?
· Efter konfirmationen og syvende klasse, tjente min far penge på en gård som anden karl.
o Han var der ca. i et år, og fik ca. 450 kr. i måneden.
· Derefter kom han i købmandslære fra 1963 – november 1967, hvor han samtidig tog handelsmedhjælper eksamen. Begge dele tog 4 år, da det gik parallelt med hinanden. Samtidig blev der taget kørekort som han selv betalte.
o Efter uddannelse var han på et kolonial lager i Struer i 2½ år
o Derefter var han i et favørsupermarked i København 1 år, som butikschef.
Gift?
· Han blev gift med min mor den 31. maj 1973 – som 25 årig.
Hvor er du vokset op henne?
· Han er vokset op i Møborg, som er en lille by tæt ved Bækmarksbro – Vestpå
Hvad levede dine forældre af?
· Hans forældre levede af landbrug, hvor de havde en ejendom på 21 tdr. land
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
· De var en søskendeflok på 7, hvor min far var nummer 6 i rækken – altså den anden yngste
· I søskendeflokken var de 2 piger og 5 drenge.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
· Begge hold bedsteforældre var landmænd.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
· De levede som en kernefamilie, hvor hans far passede det derude og hans mor passede det derinde. Begge forældre hjalp hinanden, hvor der var behov for det. Børnene hjalp da de kom hjem efter skole eller var ude som daglejere ved de nærliggende gårde. Her hjalp min far og hans søskende med fx at hakke roer og høste, som de tjente lommepenge ved.
· Hans forældre var altid hjemme når ham og hans søskende kom hjem fra skole.
· Spisetiderne var altid bestemte, morgenmad kl. 7, middagsmad kl.12 og aftensmad kl.18 – tiderne kunne godt rykke lidt fordi hans far ikke var nem at få ind og spise til tiden. Det var altid ham man ventede på.
Hvordan var forholdende?
· De var gode, han havde et godt og trygt hjem.
· De havde det godt med hinanden, forældre imellem og søskende imellem
· Toilettet var i kostalden, dette gjorde at forholdende på det materielle ikke var helt i top.
· De havde vandbrønd udenfor og pumpe i bryggerset, dette bruges både til indenfor og udenfor i landbruget til kreaturer. à Derved ingen vandhaner.
· De havde ingen bil derhjemme.
· Ingen varme på værelserne, havde en sten med som havde lagt på kakkelovnen som kunne bruges til varme.
· Ingen centralvarme, men kakkelovn
Hvordan var jeres bolig?
· Hus med loft
· Stueetagen
o Bryggers
o Køkken
o Soveværelse
o Stue
o Spisekammer
o Gang
· Loftet
o Loftrum
o Et stort værelse
Hvor sov man?
· Man sov på loftet, børnene sov alle sammen, sammen på loftet i et stort rum. Forældrene nedenunder i soveværelset.
· Sov i hjørnerne, sov sammen to og to. Pigerne sammen og drengene sammen.
· Sengene var med nogle halmmadrasser som mus gerne ville gå i.
Hvem lavede maden?
· Det var altid hans mor som lavede maden!
· Pigerne i søskendeflokken hjalp lidt til i køkkenet.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
· Nej, alle skulle hjælpe udenfor og alle skulle hjælpe indenfor så vidt det var muligt.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
· Man forventede at vi hjalp til derhjemme.
· Pigerne skulle spare sammen og samle udstyr til evt. giftermål
· Drengene skulle spare sammen til at kunne købe en enten bil, hus eller gård.
· Efter skoletiden var der ikke særlige krav til hvad der videre skulle ske.
· Vi havde alle sammen, samme rettigheder
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
· De havde ikke fjernsyn eller telefon men derimod radio.
· De havde heller Intet køleskab eller fryser, maden stod i spisekammeret i stedet for. 3 km fra bostedet var et frysehus, hvor man havde en box/plads med egen nøgle, hvor tingene kunne opbevares. Fx når der blev slagtet grise.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom?
· Min far synes ungdommen var spændende, fordi man gik til forsamlingshusfester med sodavand og kaffe, bestemt ingen alkohol.
· Han synes man hurtigt blev voksen, da man hurtigt skulle klare sig selv
· Han synes ungdommen var social og selvfølgelig også hjemmepræget.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
· Han har altid været god til at spare og har aldrig manglet noget
· Han fik ikke lommepenge hjemmefra, men tjente dem selv
· Han fik penge til konfirmationen, ca. 1000 kr.
· De økonomiske vilkår var gode.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
o Min far flyttede hjemmefra i 1969, som 19 årig
· Min far synes mulighederne var gode, man kunne finde værelser, hvor man kunne bo ca. 5 sammen med fælles køkken osv.
· Princippet var sådan: havde man pengene til det selv, kunne man flytte hjemmefra
· Han købte selv hus før han blev gift. Dette var i foråret 1973
Hvordan var muligheden for uddannelse?
· Gode, han fik en læreplads med det samme.
Fritid:
Hvordan var jeres fritid?
· Han spillede en masse fodbold
· Man lavede lektier og derefter sport og kammeratskab
· Hjalp derhjemme med huslige pligter
· Fritiden var alt i alt god og spændende.
Var i meget sammen med venner?
· Han var meget sammen med venner både i forbindelse med sport – fodbold og i weekenderne til forsamlingshusfester.
· Han var sammen med venner ca. et par gange om ugen
Var der forskel på weekend og hverdag?
· Han synes der var bedre mad i weekenderne, da hans mor havde bedre tid til at lave det.
· Han havde fri om søndagen, derfor gik man i kirke om formiddagen og søndagsskole da man var barn.
Sidst bemærkning:
· ”havde min barndom ikke været som dengang, var jeg ikke blevet til den som jeg er i dag. Kunne ikke ønske mig en bedre opvækst da alt foregik naturligt og stille og roligt. Tiderne har forandret sig mht. barndom og opvækst, men dette behøver ikke være negativt.”
Interview nr. 9
Inger Birgit Olesen / Pedersen
Hun blev født i 1939 i Sønder Kongerslev, hendes far kørte mælk og hendes mor passede ejendommen. Ejendommen bestod af 4 tønder land kær, hvor der blev gravet tørv til eget forbrug.
Forældrenes hjem i Vårst |
De har muligvis været 5 søskende hvor hun var nummer 4. Nummer 1 den ældste bror døde ved fødslen, nummer to den ældste søster overlevede,
nummer 3 overlevede i 3 måneder men kunne ikke holde mad i sig så døde efter de 3 måneder. Nummer 4 hende selv som faktisk var halvdelen af et hold tvillinger men den mindst og den eneste af dem der overlevede. Nummer 5 tvillingen overlevede ikke.
Begyndte i søndags skole da hun var 6 år i 1945 og blev ved med det til hun blev konfirmeret.
Skolen i Vårst |
Hun begyndte i skole da hun var 7 år i 1946. hun gik på en skole i Sønder Kongerslev fra første til 5 klasse. På skolen var der to lærer, en lærerinde som havde de små elever og en lærer som havde det støre elever.
I 1950 flyttede hun med familien til Vårst, hvor hun begyndte i en skole hvor alle eleverne var delt ind i tre klasser.
I 1953 blev hun konfirmeret. Hendes mor blev syg samme dag som konfirmationen fandt sted og lagde syg et halvt år hvor efter hun døde. Det halve år moderen lagde syg var hun ude og tjene på en går et par dage om ugen. Men efter moderens død begyndte hun at arbejde der hele ugen endnu 7 måneder. Hvor efter hun tog på ungdoms skole.
I sommeren 1954 begyndte hun på Åbybro ungdomsskole, på ungdomsskolen var det sådan at drengene gik der om vinteren og pigerne om sommeren. Hun gik der i 5 måneder, de var 21 piger på skolen. Skolen lagde 36 km fra hjemmet.
Efter ungdomsskolen begyndte hun i hus på en stor gård i Gudoum, på gården var der både køleskab og fryser. Hun var på gården i 1½ år.
Derefter var hun et ½ år på en går i Lyngby, hvor det virkede som om tiden var skruet 50 år tilbage.
Så tog hun et år til Sønder Trans. Hvor efter hun tog et halvt år til Gug hvor hun arbejde som stuepige, til gården hørte 200 tønder land.
I sommeren 1958 kom hun på husholdnings skole på Langeland i 5 måneder. På skolen var der fire køkner hvor der var en lærerinde i hvert køkken.
Da hun var færdig på husholdnings skolen var hun 14 dage hos en direktør i Viborg, indtil hun sagde op.
Herefter var hun et ½ år på missionshotellet i Viborg, hvor hun lavede alt muligt. Men hun var nød til at sige op efter det halve år da hun ikke kunne holde til det i benene.
I maj 1959 startede hun så i køknet på Asmild kloster landbrugs skole, hvor der indtil november kun var skovfogder. Fra november kom landbrugs eleverne så på skole. Det første 1½ år hjalp hun med at lave maden til eleverne, og efter den tid kom hun til at stå for alt det der skulle bages, men hjalp dog stadig til med middagsmaden.
I august var hun nød til at forlade skolen for at tage hjem og blive gift, da hun uheldigvis var blevet med barn.
I november blev de ansat som et fodermester par på en gård, hvor de fik en støvsuger for 25 kr.
Interview nr. 10
Interview af Ole
Blev født i 1. april 1933 og er vokset op i Virklund. På daværende tidspunkt havde byen i hvert fald under 1000 indbyggere. Der var nogle små butikker bl.a. en slagter, en købmand, en brugs og en bager. Han boede sammen med hans tre år yngre søster, hans mor, bedstemor og morbror. Han har aldrig kendt sin far da hans forældre blev skilt før han blev født. Hans mor var vaskekone, dvs. hun gik rundt til de andre husstande i byen og hjalp dem med de huslige pligter, så som at stryge, vaske tøj og gøre rent.
Han har gået i skole i Virklund hvor der var 3 klasser. Han gik ikke i skole på samme måde som i dag, han gik nemlig først 2 år i første klasse, 2 år i 2. klasse og 3 år i klasse. Dengang han startede på skolen var den helt nybygget og der var omkring 100 elevere på skolen. I skolen lærte han dansk, bibelhistorie, regning, Danmarkshistorie, geografi, naturhistorie og gymnastik. De lærte hverken tysk eller engelsk. Han gik i skole alle ugens dage på nær søndag hvor han havde fri. Hvert frikvarter gik han hjem og spiste frokost, da han ikke havde så langt hjem fra skole.
I fritiden legede de med hinanden, og så gik han med aviser som han tjente lidt penge på. Om sommeren var han i tørvemosen hvor han rejste tørv. Brugt kakkelovn. De legede også meget på gaden eller gårdspladsen. Fx spillede de pind som går ud på at sætte en pind på to muresten og vippe den så langt væk med en større pind. Hvis de andre der stod ude i marken ikke greb pinden målte man med den store pind hvor langt den lille pind var væk og man fik så et vist antal point. Hvis der derimod var en der greb pinden skulle vedkommende forsøge at skyde den store pind ned fra murestenene med den lille pind, og hvis det lykkedes for dem havde ”vipperen” tabt. De brugte også en del tid på at cykle rundt i byen. De spillede ikke så meget fodbold, men som 12-13-årig begyndte han at spille badminton og håndbold. Om aftenen kunne de finde på at spille brætspil eller kortspil med familien. Om vinteren skøjtede de også på søen i Virklund, med nogle lidt underlige skøjter som fungerende på den måde at man spændte dem fast med en form for skruer ind på siden af sålen af skoene, så de faldt ret nemt af når man skøjtede og så ødelagde de også skoenes såler, så det var ikke populært hjemme hos mor.
Hjemme havde han også nogle pligter. Han stod bl.a. for at fylde kassen med brænde og hver dag, og så hjalp han til med at rive gårdspladsen hver lørdag fordi den skulle være pæne til om søndagen hvor man fik gæster eller skulle i byen.
Når de spiste hjemme fik de altid to retter mad. Som regel fik de en eller anden form for grød til forret, fx byggrød, tit bestod forretten også af tvebakker i varmt mælk. Til hovedret fik de almindelig mad, fx frikadeller eller medisterpølse. Om søndagen fik de som regel lidt ekstra fx en steg og så blev forretten byttet ud med en dessert.
De havde en forholdsvis stor have og det gav dem mulighed for t dyrke mange af de grøntsager de skulle bruge på at lave mad, og under krigen havde de også en gris til at gå som de slagtede hvert år op til jul. Kødet blev så saltet da de ikke havde nogen fryser og heller ikke var medlem af noget frysehus, der kom nemlig frysehus i slutningen af 40’erne eller starten af 50’erne i Virklund. De havde også høns som de af og til også slagtede. Hver dag kom der også en mælkemand rundt hvor de kunne købe diverse mejeriprodukter og da der ikke var mange der havde køleskab på den tid kunne man også ved mælkemanden købe en isblok man kunne ligge ind i et skab for at køle lidt ned.
Da tyskerne kom i 1940 gik der ikke ret mange dag før der kom hestevogne med soldater. Under krigen hørte de af og til om sabotage inde i Silkeborg. De mærkede ikke meget til tyskerne i hverdagen, og de var oven i købet flinke over for dem. De havde dog besat skolens gymnastiksal, køkkenet og sløjt lokalet. Der var rationation på alting, måske nok ikke mælk. Mange ting man importerede fra oversøiske steder var det knebent med. Fx kunne de ikke få ris so han husker nogle juleaftener hvor de ikke fik ris al mande fordi de simpelthen ikke havde ris at lave det af. Mørklægningen startede lige med det samme tyskerne kom. I starten havde de ikke mørklægningsgardiner, i stedet hang de tæpper op for vinduerne. Tyskerne gik rundt og holdte øje med om folk nu også sørgede for at mørklægge deres hus. Nogen blev tvunget til at arbejde for tyskerne og de var ikke velsete blandt danskerne. Benzin og petroleum var også næsten umuligt og få. Det var også umuligt at få dæk og slange under krigen. Derfor var det ikke nemt for ham at bringe aviser ud på cykel når den punkterede. Nogle fandt på at bruge reb eller massivt gummi rundt om dækkene men man kørte ikke særlig godt på det.
I 1946 brændte hans barndomshjem ned, formentlig på grund af et lynnedslag, og det betød så at de ikke havde noget sted at bo. Det betød også at de mistede alt hvad de ejede. Men da tyskerne næsten lig var flyttet ud fra skolen var der nogle tomme lokaler der så de flyttede ind i skolens køkken. Det betød så at hans konfirmation blev holdt i skolekøkkenet.
Kort efter blev deres hus bygget op igen samme sted og de fik så indlagt centralvarm i huset i stedet for at de før fyrede med kakkelovn. Det var også først da de fik centralvarme at de fik varmt vand, for før det måtte de opvarme vandet på komfuret. Før de fik centralvarme var de heller ikke i bad hver dag. I 1946 fik de også en telefon fordi hans morbror havde en vognmandsforretning som krævede at han havde en telefon. Efter krigen fik de også en støvsuger. Det var også på dette tidspunkt de fik deres første køleskab. I 57 fik de deres første fjernsyn. I starten var der kun et program de kunne se. Han kan huske at de bl.a. kunne se nyhederne og et underholdningsprogram som hed ”tv-tivoli” som var et lørdagsprogram. Programmet blev sendt fra tivoli i København, og de var meget imponeret over at kunne se noget fra København i Jylland.
Da han var færdig med at gå i skole i Virklund fik han en budplads, dvs. at han blev ansat i en bogbutik hvor han skulle dele varer ud. Dette job fik han som 13-årig og havde det i cirka 2 år. Mens han arbejde var han også ved at uddanne sig til elektriker, så i en periode havde han en meget presset hverdag. Først skulle han nemlig på arbejde hos boghandleren, dernæst skulle han til undervisning på teknisk skole og til sidst skulle han til ekstra undervisning i matematik, da han ikke havde lært at regne med formler i folkeskolen og det skulle han pludselig bruge nu hvor han skulle være elektriker.
I 1959 mødte han sin nuværende kone og de flyttede sammen.
Interview nr. 10
Spørgsmål til forældres forældre
Den interviewede er Ella Pedersen, og interviewet er udført af Anders Märcher.
Ella Pedersen(på den tid Therkildsen) blev født d. 31/7 1932 kl. 14:30. Hun opvoksede i Grinsted på Borgergade 16, her boede hun med sin mor, far, sin ældre søster, og senere sine 2 yngre søskende.
Ella havde det godt i huset på Borgergade, hendes far havde nemlig en cykelforretning, så de havde nok penge. Men da krigen kom, blev det umuligt at importere gummi og cykler, og derfor faldt omsætningen naturligvis. Men de havde nu stadigvæk rigeligt til mad og varme.
Ella gik i skole og elskede det, hun holdt ligefrem af at lave lektier. Så selvom hun egentlig ikke ville være lærer, var det jo næsten naturligt hun blev det.
Sin uddannelse til lærer tog hun ved et tilfælde i Silkeborg, her mødte hun Knud Pedersen, som hun senere giftede sig med.
Opvækst:
Født?
31/7 – 1932 (Kl 14:30)
Hvor er du vokset op? – hvordan boede i?
Grinsted, stationsby Midtjylland(Borgergade 16)
Boede i et en families byhus med:
· Cykelforretning og værksted, her var en lille brændeovn.
· 2 stuer med en brændeovn
· Stort (spise)køkken med komfur(med vandkedel), vask(koldt vand), spisebord med stole, hendes mor fik senere 2 elkogeplader
· Spisekammer med lille kælder til frugt og grønt.
· Der var desuden en anden etage med:
· Et stort soveværelse med en lille brændeovn,
· (2)børneværelser(lille og stort) med en brændeovn på det store værelse.
· Der var desuden oven på et lille loftrum, som hendes far brugte til opbevaring af ting til cykelhandlen.
Der hørte desuden en stor have til huset, med diverse frugttræer(æble, blomme, pærer) en masse frugtbuske, samt nogle høns.
Hvad levede forældrene af?
Far havde en cykelforretning:
– solgte cykler
– lappede cykler
– solgte dele til cykler
– Far var uddannet tapetserer (møbelpolstrer)
Men da det blev moderne med cykler, så tænkte han det var en god idé, så han startede en forretning i sin gamle mesters hus(1907 – købt i 1926-7(Borgergade 16)).
Mor var hjemmegående, hjalp nogle gange til i butikken.
(under krigen lejede de 2 stykker jord ude for byen, hvor de kunne grave tørv og plante grønsager, til egen brug)
Hvor mange søskende havde du? Hvilket nummer i søskende flokken var du?
3 søskende
Store søster – 1927(5 år ældre)
Lille søster – 1940(7½år yngre)
Lille bror – 1944(12år yngre)
Hvad fik i at spise?
Kartofler, kål, frikadeller, fisk(hver torsdag, der kom fiskemanden), medister.
Drak – saftevand, mælk, vand
Hvad lavede i/du?
Læste(havde læst alle børnebøger på lille bibliotek, og en god del af de voksne) elskede at læse
alle søstre havde en dukkevogn, legede meget med disse
spejder(grønpigespejder) – elskede det, virkeligt(mor syede uniformer, farvede selv stoffet)
cyklede rundt(besøgte slægtninge uden for byen.)
strikkede, håndarbejde, broderede
Gymnastik forening
Legede med veninder, og sådan
Hvordan havde i det?
Ældste søster og jeg, havde det godt, forkælet(far og mor velhavende).
Igennem krigen havde i det lidt dårligere(kunne ikke importerer cykler eller gummi)
Men de savnede aldrig noget som helst. Havde varmt tøj, nok mad, husly, varme på i huset.
Random:
– når far var med ud og købe tøj, fik de altid hvad de ville have. Gjorde de ikke når mor var med.
Skole:
Hvor gik du i skole?
– Første april 1940 begyndte hun i skole
– Løb i skole(150-200m til skole)
– Grinsted kommuneskole(gik kun til 5 klasse)
– Kom på Grinsted kost og real skole(betalingsskole) Gik der til 9 klasse og tog en præliminæreksamen(10 klasse)
Fag:
Dansk, engelsk, tysk, matematik, regning, fysik/kemi, geografi, historie, biologi, håndarbejde, gymnastik, sang, latin.
Hvordan var skolen? Lavede i meget?
– Hun elskede skolen, og var god i denne.
– var tilpas, synes ikke der var for meget arbejde. (klassekammerater skrev af)
Gik i skole fra ca. kl. 8 – 14.
Havde fast skema
Hvordan havde du det med skolen?
– Tjente du penge/hjalp til hjemme, mens du gik i skole?
Hjalp lidt til derhjemme
Konfirmeret?
1947 – 31 marts(i søsters konfirmationskjole)
Tog du en uddannelse?
Gymnasiet(Esbjerg statsskole)
– Gik der i 3år
– Det var frygteligt(boede på gymnasiet, som den eneste)
– Spiste på KFUK. (Kristelig forening for unge kvinder)
Ville have været læge, men gad ikke efter have gået på gymnasiet, så vidste ikke rigtig hvad hun ville.
Lærer fra gymnasiet sagde hun skulle være lærer.
Viceinspektøren snakkede med hendes far, og tilbød faren 27 vikar timer om ugen.
Sagde hun ja til, også synes hun det var meget morsomt.
Ville have en uddannelse så hun tog:
– Studenterlinjen(TH langs Silkeborg – 2½år) – 1953 eftersommerferien – færdig 21. dec. 19 1955.
Hvornår blev du gift?
(mødte Knud Pedersen i efteråret 1955)
Blev gift 7dec. 1957
– Hvad lavede din mand?
Maler
– Flyttede i da i blev gift, hvorhen?
Lejlighed Ørnsøvej (ny, 2½værelse, 220kr om måneden med varme og garage.)(1 september 1957)
Fik første barn i 1959 14. august
Andet barn i 1962 10 august
17 sep. 1964(hus på Vesterled – dengang Teglværksvej 7)
Tredje barn i 1967 11 januar
Kan du huske hvornår i fik støvsuger, køleskab etc.?
Fik støvsuger i bryllupsgave i 1957(til bryllup) en Electrolux. Men havde altid haft en støvsuger, så længe hun kunne huske i hvert fald.
Fik køleskab i 1961-2 en Atlas, et lille et.
– Og det var skønt, så kunne mælken holdes koldt, behøvede ikke at købe pålæg hver dag.
Interview nr. 12
Interview af Birthe
Navn:
Birthe
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Vejrum Nørremark i 1946
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Ofte var det sådan noget som at stå på rulleskøjter og lignende, da vi var mindre legede vi ofte røver og soldater og andre lege der minder meget om dem små børn i dag leger. Eftersom vi boede på en gård, var det begrænset hvilke fritidsbeskæftigelser man kunne have. Der var nemlig ikke offentlig transport som vi har det i dag. Hvis man skulle nogen steder hen blev man nødt til at leje en taxi, dette var for eksempel noget man gjorde når man skulle til forsamlingshusbal.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, velfærd)
Det var sådan at man havde en rigtig husmor, det vil sige mor var i hjemmet og passede huset, mens far var forsørger, og tjente pengene. Og man der var ikke rigtigt noget der hed lommepenge, men i min familie fik man også tit hvad man havde brug for. Ellers fungerede det sådan at jeg fik 2 kjoler om foråret og 2 om efteråret. Og så var det ikke som det er i dag med at man betaler sin uddannelse igennem skatten. Den gang betalte man for sin egen uddannelse, og man skulle også selv anskaffe sig bøgerne til de forskellige indlæringsinstitutioner.
Hvordan boede i?
Vi boede som sagt på en gård, hvor man det var mor der stod for pasningen af huset, og faderen som stod for at passe gården og tjene pengene. Udover dette hjalp mine brødre ofte til på gården, og hvor der så også var karle og tjenestepiger ansat. Jeg selv skulle blot hjælpe med lidt husligt ind i mellem, det var f.eks. sådan noget som vasketøj
Hvordan reagerede man på at der kom f.eks. køleskabe, frysere og støvsugere?
Støvsugeren havde rigtig mange funktioner dengang, man kunne bruge støvsugeren til rengøringen af rigtig mange ting, og det var virkelig noget der hjalp på husholdningen. Så støvsugeren var en ting som mange husmødre var meget glad for. Det samme gælder frysere og vaskemaskine osv. alle disse ting, som vi nok tager lidt forgivet i dag, var dengang en meget stor omvæltning. Det gjorde en masse ting meget nemmere, f.eks. fryseren til opbevaring af kød, så man ikke skulle sylte det og hælde det på små syltetøjsglas.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Faren ”leasede” blandt andet grise, ud til andre gårde, hvor han så fik en procentdel af udbyttet. Det er lidt svært at forklarer hvordan det fungerede helt præcist.
Den gang var det ofte sådan noget som flæsk og forskellige grødretter man spiste i hverdagene. Vi fik specielt meget de lidt finere grødretter, som var sådan noget som stikkelsbærs grød og jordbærgrød. Så fik vi selvfølgelig også meget ofte kartofler til aftensmaden, som man jo også ofte gør det i dag. Dengang var der dog ikke noget der hed pasta, og ris var noget man sjældent fik noget af. Så var der sådan noget som f.eks. makrelsalat som var lidt luksus spise. Det var noget man en heldig gang i mellem fik hvis man var på bytur med mor.
Hvordan var det at gå i skole?
De tre første år i skole tiden, skiftede man mellem små og store klasser. Man gik i den lille lokalskole indtil man var færdig med syvende klasse. På den lille lokalskole havde man kun en enkelt lærer, som så underviste i alle fagene. Efter syvende klasse skulle man så videre indtil skoler i byerne. Dengang var man også oppe til eksamen i alle ens fag, de eneste fag man ikke var til eksamen i var håndgerning, som vi i dag kender som håndarbejde, og idræt. Og der var ikke noget der hed husgerning, som vi i dag kender som hjemmekundskab. Og vi havde også valgfag dengang, der var dog knap så mange muligheder som der måske er i dag. Det vi kunne vælge i mellem var latin og fransk. Det var heldigvis da jeg var ung og gik i skole inde i Viborg der kom skolebusordninger, dette var omkring 1958, og det gjorde det gjorde det virkelig meget nemmere for mig. Der var ikke rigtigt så gode muligheder for at lave arrangementer for klassen osv. på de store skoler i Viborg, folk var nemlig meget spredte og det var ikke altid så nemt at komme nogen steder hen. Hvis man skulle have en gymnasialuddannelse, som jeg fik i form af min handelsskole uddannelse, var det gratis så vidt jeg lige kan huske, men dengang fik man jo heller ingen SU. Og det var sådan så man var i skole hele dagen, så der var ikke rigtigt nogen mulighed for at have nogle jobs ved siden af.
Hvordan var lærerne?
Dengang jeg gik i skole var lærerne langt fra ligeså dygtige som de jo er i dag. Kravene til det er i hvert faldt langt højere. Selvfølgelig er der større krav til lærernes intelligens i dag, men også deres pædagogiske evner kræves der langt mere af i dag. Da jeg gik i skole skaffede lærerne sig nemlig respekt ved fysisk vold. Specielt en gang i min handelsskole tid husker jeg at der var en dreng der ikke kunne svare læren på et spørgsmål, hvorefter han fik sådan en på siden af hovedet at han havde røde mærker efter fingrene.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
Det var meget forskellige fra skole til skole, i den lille lokalskole hvor man gik til syvende klasse var niveauet meget lavt. Det fandt vi ud af da vi i 11-års alderen skulle til prøve på finere skoler inde i Viborg, og her var der tydelige mangler i undervisningen på de mindre skoler. Der var en masse, specielt inden for matematikken som vi ikke rigtig kendte noget til.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var som sagt muligheder for at gå på gymnasier og få en gymnasialuddannelse ligesom nu, og så var der selvfølgelig også universiteter i de helt store byer, som f.eks. Århus. Dog var det ikke så almindeligt at læse videre på universiteter, og det var først der i 1960’erne hvor det virkelig begyndte at være sådan at man skulle have en lidt længere uddannelse. Men jeg valgte altså at gå på handelsskolen, og der var det sådan at der kun var en klasse, og lærerne var meget respekterede. Der var helt stille i timerne, og det var specielt fordi lærerne, som sagt, måtte straffe eleverne fysisk. Det skete også en enkelt gang at jeg klippede negle i en time, og dette blev læren så vred over at jeg blev smidt uden for døren som straf.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Der var ikke som sådan nogen hjemmefra der sagde at det var det jeg skulle eller noget, det var faktisk min tysklære på handelsskolen som havde en søn der var advokat. Så hun sagde til mig at hun synes jeg skulle snakke med ham om at få en læreplads, og det var sådan det gik til at jeg blev advokatsekretær.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Jeg var godt tilfreds med de muligheder jeg havde i min tid, og jeg tror ikke at jeg ville have gjort det anderledes end jeg tidligere har gjort det. Jeg havde jo alle muligheder hjemmefra, eftersom mine forældre betalte, og bakkede mig op lige meget hvad jeg havde valgt.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Boede på landet, så den eneste muligheder var at hjælpe til derhjemme eller på en nabogård, og ellers var der ikke rigtigt nogen muligheder. Mine forældre var jo også sådan rimeligt velhavende så jeg havde ikke rigtigt brug for at komme ud og tjene penge ind på noget tidspunkt.
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
Jeg blev gift og født mit første barn i 1965. På det tidspunkt havde jeg kendt Jørgen i cirka 4-5 år inden vi giftede os.
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Jamen det var ikke sådan så teknologisk dengang. Det var måske også fordi vi lige havde købt nyt hus og derfor var der visse ting vi ikke havde selv om de var opfundet. Vi havde f.eks. ingen fjernsyn. Vi havde til gengæld en radio. Ellers havde vi både køleskab, fryser og støvsuger næsten fra starten af ægteskabet og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Og så havde vi heller ikke nogen telefon før sidst i 60’erne, ellers var det breve eller telefonbokse vi måtte bruge. Da vi så fik en telefon der sidst i 60’erne var det sådan at man lejede telefonen. Altså lejede vi den ved et teleselskab, og når ejerne af telefonen så afgik så kom teleselskabet og krævede telefonen tilbage. Og sjovt nok så er det stadig det vi gør i dag.
Notater – Birthe
Navn:
Birthe
Interviewer:
Mathias Sørensen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
1946 i Vejrum Nørremark på en gård
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Rulleskøjter blandt andet, legede røver og soldater, samt andre lege. Begrænsede fritidsbeskæftigelser da man boede på landet. Man lejede en taxi hvis man skulle nogle steder (f.eks. forsamlingshusbal).
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Mor var i hjemmet og passede huset, mens far var forsørger.
Man betalte for egen uddannelse, og man skulle selv anskaffe bøger.
Der var ikke rigtigt noget der hed lommepenge. 2 kjoler om foråret og 2 om efteråret.
Hvordan boede i?
Brødrene hjalp til på gården, og derudover var der også karle og piger til at hjælpe til på gården
Hjalp med lidt husligt ind i mellem f.eks. vasketøj
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
F.eks. støvsugeren (havde mange forskellige hoveder til forskellige steder) var virkelig noget der hjalp på husholdningen, og dette var en ting man var meget glad for. Frysere og vaskemaskine osv. var også en meget stor omvæltning. Gjorde tingen væsentligt nemmere.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Kaffe osv. var der rationering på efter krigen, og man havde lignende kaffemaskiner som de ældre modeller i dag, hvor man anvendte store kaffebønner.
Flæsk var noget man ofte fik. Sådan noget som makrelsalat var lidt luksus man fik engang i mellem på bytur med mor. Kartofler som vi mange gange har det i dag. Man spiste kun sjældent ris, og man fik aldrig pasta. Man fik også grød hverdag, men dette var ofte finere grød såsom jordbær grød og stikkelsbærs grød
Forældrenes arbejde:
Faren ”leasede” blandt andet grise, ud til andre gårde, hvor han så fik en procentdel af udbyttet.
Hvordan var det at gå i skole?
Tre første år skiftede man mellem små og store klasser. En lærer til alle fag. Op til syvende klasse på de små skoler, og derefter videre til byen. Lærerne var mere specialiserede i fagene på de store skoler. Man var til eksamen i alle ens fag, dog ikke håndgerning og idræt (ingen husgerning). Var også valgfag (latin og fransk)
Samlet skole i Viborg, hvor man ikke rigtig havde mulighed for store arrangementer. Skolebus ordninger omkring 1958.
Hvordan var lærerne?
Ikke samme krav til lærerne pædagogiske evner.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
11-års alderen skulle man til prøve på finere skoler, og her var der tydelige mangler i undervisningen på de mindre skoler.
Handelsskolen var gratis så vidt jeg husker (var en heldags ting, så ingen jobs)
Der var ikke noget der hed SU i sin tid (ingen belønning for videre studering)
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at gå på gymnasier ligesom nu. Der var kun en klasse, og lærerne var meget respekterede. Lærerne slog eleverne i visse situationer. (negle klipning = udsmidning fra klassen)
1960’erne begyndte det virkelig at være sådan at man skulle have en uddannelse. Begyndte virkelig at gå stærkt i denne periode
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Der var ikke sådan nogen påvirkning hjemmefra, det var faktisk tysklæren på handelsskolen der havde en søn som var advokat, og derfor blev jeg advokatsekretær
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Var tilfreds med mulighederne, og ville nok ikke have gjort nogen forskel. Havde alle muligheder hjemmefra, forældre betalte.
Der var også muligheder for at læse videre efter gymnasium tiden, men så skulle man til Århus.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Boede på landet, så den eneste muligheder var at hjælpe til derhjemme, og ellers var der ikke rigtigt noget. Forældre havde, var sådan rimeligt velhavende
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
1965, samme tid man stiftede familie. Havde kendt Jørgen i cirka 4-5 år inden man giftede sig
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Ingen fjernsyn, men man havde dog en radio. Og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Havde både køleskab og fryser næsten fra starten af ægteskabet.
Sidst i 60’erne fik vi telefoner, og ellers var det breve eller telefonbokse. Man lejede telefonen i sin tid, og det gør vi stadig i vores tid.
Interview Jørgen
Navn:
Jørgen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Nørrevinge i 1940
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Det jeg brugte det meste af min tid på var at spille fodbold, det var ikke sådan så man bare lige spillede for sjovt med vennerne i sin fritid, men brugte det på seriøs fodbold træning. Det var sådan den eneste fritidsbeskæftigelse jeg virkelig havde. Det var så også noget der krævede meget af min tid, jeg skulle nemlig cykle 8 km hver vej for at komme til træning. Og det var formentlig på grund af min far jeg endte med at bruge så meget tid på det, han spillede nemlig i 3 forskellige klubber, så var tit ude og se ham spille kampe. Det var også lidt et problem ind i mellem, da vi ikke havde de samme muligheder for at følge med i de store ligaer og turneringer som i unge har i dag. Dengang havde de fleste jo kun radio til den slags. Der var jo ikke noget der hed internet eller kabel tv. Ellers svømmede vi også tit om sommeren. Ellers var der forsamlingshusbal og sådan noget, der var dog lidt problemer med at komme frem og tilbage i sin tid, men det blev hurtigt løst for mig, da jeg i en alder af 15 år, fik min første som kostede mig 1700 kr. Og da jeg så fik mit kørekort som 18-årig kunne jeg have 14 mennesker med i bilen, og stadig have seks kasser øl med. Kørekortet kostede mig 150 kr. og bilen jeg handlede mig til var en Ford A årgang 1929, og kostede mig knallerten og 400 kroner.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Jamen vi levede godt, og manglede ikke rigtigt noget. Mor tog bussen indtil storbyen for bl.a. at købe røde pølser hver 14. dag, hvilket var lidt luksus. Ellers var det sådan at mor gik og passede huset mens far stod for indtjeningen. Hjemme ved os havde vi ikke karle til at hjælpe med noget som helst, så her hjalp mine brødre og jeg min far med at hakke roer og samle kartofler. Man kunne hjælpe naboerne med at hakke roer osv. Sådan tjente man lidt penge til en sodavand og flødeboller når man så fodbold. Hvorimod min søster så hjalp måtte til med at passe huset. Og det var heller ikke sådan at man gik i bad hver eneste dag, som man jo ofte gør det i dag. Dengang havde vi et kar udenfor som vi så hældte kogende vand i en gang om ugen cirka, og så kunne vi få et bad der i.
Hvordan boede i?
En mindre gård hvor vi dyrkede kartofler og roer
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
Det var noget vi først fik lidt senere, og vi havde ikke engang et toilet i begyndelsen. Det måtte man klare ude i et hul i jorden og noget halm. Men jeg kan ikke helt præcist huske hvornår vi fik det hjemme hos mine forældre.
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Den gang var det ofte sådan noget som flæsk og forskellige grødretter man spiste i hverdagene. Så fik vi selvfølgelig også meget ofte kartofler til aftensmaden, som man jo også ofte gør det i dag. Dengang var der dog ikke noget der hed pasta, og ris var noget man sjældent fik noget af
Hvordan var det at gå i skole?
Skolen var en god oplevelse for mig, jeg boede meget tæt på skolen og kunne let komme dertil og fra. Vi lavede tit sjov med lærerne i de små lokalskoler, også selv om der var fysiskafstraffelse.
Hvordan var lærerne?
Som sagt så var det generelt en god oplevelse, og vi lavede lidt sjov med ham. Hvis man så kom hjem med fem fingre på siden af hovedet havde mine forældre så heller ikke så meget at sige til det eftersom de bare mente at så havde man selv været uden om det.
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
Vi havde kun en enkelt lærer til alle fagene, så det er klart at det ikke har været på sådan et vildt højt niveau, og vi havde heller ikke rigtigt noget der hed karakterer.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at komme videre efter syvende klasse, men jeg tjente på en gård efter konfirmationen.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Efter at have tjent på landet. Altså ved at hakke roer osv. Så fandt jeg ud af at jeg syntes det var sjovt at være på taget, og derfor besluttede jeg mig for at blive murer. Min far ville have jeg skulle være bager, men hans mening fik i sidste ende ikke rigtigt noget at sige. Så i min læreperiode (1956-1960) havde jeg 48 timer om ugen i, og fik godt 21 kroner i timen, jeg fik dog overtalt min mester til at sætte det ned til 45 timer om ugen, og så slap vi alle sammen for at arbejde om lørdagen. Efter læreperioden arbejdede man stadig under en mester nu kom man bare helt op og fik omkring 61 kroner i timen. Hvilket var en rigtig god timeløn dengang.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Tiden ville ikke have gjort nogen forskel på mit valg af jobs.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Man hyggede sig lidt med at hakke roerne, og tjente lidt penge samtidig
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
Jeg blev gift og fik mit første barn i 1965. På det tidspunkt havde jeg kendt Birthe i cirka 4-5 år inden vi giftede os.
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Det var ikke sådan så teknologisk dengang. Det var måske også fordi vi lige havde købt nyt hus og derfor var der visse ting vi ikke havde selv om de var opfundet. Vi havde f.eks. ingen fjernsyn. Vi havde til gengæld en radio. Ellers havde vi både køleskab, fryser og støvsuger næsten fra starten af ægteskabet og ingen opvaskemaskine eller vasketøjsmaskine. Og så havde vi heller ikke nogen telefon før sidst i 60’erne, ellers var det breve eller telefonbokse vi måtte bruge. Da vi så fik en telefon der sidst i 60’erne var det sådan at man lejede telefonen. Altså lejede vi den ved et teleselskab, og når ejerne af telefonen så afgik så kom teleselskabet og krævede telefonen tilbage. Og sjovt nok så er det stadig det vi gør i dag.
Notater – Jørgen
Navn:
Jørgen
Hvornår og hvor er du født?
Hvor er du vokset op?
Er både født og opvokset på en gård i Nørrevinge i 1940
Hvordan var jeres opvækst så? Altså hvad lavede i, i jeres fritid? Og hvad fik i tiden til at gå med?
Man havde radio til underholdning (ingen internet eller tv).
Brugte meget tid på fodbold (8 km for det) Seriøs træning oftest. Far spillede fodbold og spillede for tre klubber, så havde også lidt indflydelse på opvæksten. Ikke samme sikkerhed omkring sporten (fodbold), f.eks. ingen benskinner.
Sommeren svømmede man blandt andet også.
Fik knallert (1700 kr. for knallerten) i en alder af 15 år, så var lidt nemmere at komme omkring. Ikke sådan offentlig transport
Fik kørekort (150 kr. for kørekort) som 18-årig samt bil (Ford A årgang 1929, kostede 400 kroner + knallerten) med det samme, det var meget hurtigt at få bil i sin tid. Kunne være 14 i en bil og seks kasser øl til balfester.
Hvordan var leveforholdene i sin tid? (arbejdsfordeling i hjemmet, penge, myndigheder, velfærd)
Manglede ingenting levede godt, mor tog bussen til hver 14. dag til storbyen for at købe røde pølser.
Man hjalp far med at hakke roer og samle kartofler (fars erhverv)
Søster hjalp mor med at passe huset (hjemmegående husmor)
Der var ikke som sådan noget bad, det var et kar man hældte kogene vand i, og dette skete cirka en gang om ugen.
Hvordan boede i?
En mindre gård hvor man ikke havde karle osv.
Hvordan reagerede man på at der kom køleskabe, frysere og støvsugere?
Der var ingenting af sådan noget, ikke engang et toilet var der. Det måtte klares ude bagved ved køerne
Hvad levede i af? (forældrenes arbejde, mad)
Kartofler, flæsk og frikadeller osv. ikke bøffer og sådan som man har i dag. Man spiste ikke pasta og ris. Man fik også ofte en eller anden form for grød.
Hvordan var det at gå i skole?
Havde det meget nemt, og boede tæt på skolen. Så det var en meget god oplevelse. Klasserne blev ofte større med tiden.
Hvordan var lærerne?
Lærerne var ikke så hårde, man kunne godt lave lidt sjov med ham.
Fik ind i mellem nogen på siden af hovedet (forældrene sagde ikke så meget til det)
Hvor højt et niveau var undervisningen på?
En lærer underviste i alle fagene, og der var ikke noget der hed karakter.
Hvordan var fremtidsmulighederne derefter?
Der var muligheder for at komme videre efter syvende klasse, men jeg tjente på en gård efter konfirmationen.
Hvorfor valgte du den profession du har i dag?
Efter at have tjent på landet. Syntes det var sjovt at være på taget, og ville derfor være murer. Far ville have jeg skulle være bager, men fik i sidste ende intet at sige.
Havde 48 timer om ugen i læreperioden (1956-1960). Fik godt 21 kroner i timen. Fik det sat nede til 45 timer, og slap for at arbejde om lørdagen.
Man arbejdede stadig under en mester efter læringsperioden omkring 61 kroner i timen (høj time løn)
Murer var et hårdt job for kroppen
Kørt lastbil i hæren (var i civilforsvaret), og tjente i godt et år efter læreperioden var overstået.
Boede stadig ved forældre efter tiden i forsvaret.
Har tiden du har levet i haft en indvirkning på dit valg?
Altså med nutidens muligheder ville du så have valgt anderledes?
Tiden ville ikke have gjort nogen forskel på mit valg af jobs.
Var der muligheder for at unge mennesker kunne tjene penge, dvs. mens du gik i skole?
Man kunne hjælpe naboerne med at hakke roer osv. Sådan tjente man lidt penge til en sodavand og flødeboller når man så fodbold
Hvilke jobs var der her mulighed for?
Hvordan var forholdene på disse jobs?
Man hyggede sig lidt med at hakke roerne, og tjente lidt penge samtidig
Hvornår blev du gift, og stiftede familie?
1965 og købte samme hus år, samt fik barn
Hvordan var hjemmet teknologisk på dette tidspunkt?
Altså havde man støvsuger, køleskab, fryser osv.?
Støvsugere og køleskab og fryser havde vi fra starten, men ikke vaskemaskiner og opvasker.
Interview nr. 13
Interview af bedsteforældre
Navn
Minna Bach.
Hvornår blev du født?
27/07-1938
Hvor er du vokset op henne?
I Bechgårdsgade på Østerbro, København.
Har du nogen søskende? Hvordan var det?
Havde ingen søskende, savnet, set kammerater med søskende.
Hvad lavede dine forældre?
Fader var snedker, moder var hjemmegående. Far ville ikke have hun arbejdede.
Hvad lavede du i din fritid?
Spejder, sammen med venner/veninder. Svømmehal, fælleparken og spille bold, cykelture.
Har du nogen uddannelse?
Ja. Frisør og sygehjælper. Frisør i København. Sygehjælper i Kjellerup og Thisted.
Hvad var dit arbejde?
Frisør. Fik så sit første barn, og blev så sygehjælper. Var også dagplejemor engang i mellem.
Har du været gift? Hvornår? Hvordan var det?
1958 med Eigil. Det var hyggeligt.
Hvordan boede i?
Boede i baggård på Nørrebro, indtil første barn blev 5. Flyttede til Kjellerup. For mange slagsmål, værtshus på Nørrebro.
– Havde i noget TV, fryser, telefon og/eller støvsuger etc.
TV og støvsuger dommerparken i Kjellerup (1969), flyttede til vinderslev(1973), fik fryser + vaskemaskine, fik telefon der lidt senere.
Hvornår flyttede du hjemmefra?
19 år, da hun blev gift. Flyttede til Nørrebro.
Hvordan bor du i dag?
Bording, lille 2-værelseslejlighed med Internet, computer, fjernsyn osv.
2. Verdenskrig
Kan huske at alle fjollede rundt på gaden, under befrielsen.
Spørgsmål til bedste forældre:
Mormor:
· Hvornår er du født, årstal?
– 1929.
· Hvilket år er i konfirmeret?
– 1942, da hun var 13 år gammel.
– hvordan foregik konfirmationen?
– Pigerne i hvide kjoler, hendes var syet af hendes mor. I kirken stod de véd siden af hinanden, og ellers er det sådan ca. det samme som nu. Udover man skulle høres i et salmevers, det vides ikke hvilket et man blev spurgt i. Efter konfirmationen i kirken, var der spisning og fest med familie, venner og naboer.
– Hvordan var de økonomiske vilkår, gaver osv.?
– hun fik et håndspejl, kam og børste, en 20’er fra naboerne så vilkårene har ikke været store af hendes forældre fik hun en brugt cykel, det var stort for hende dengang.
· Blev du færdig med skolen?
– Ja, jeg gik ud af 7. klasse.
– – Hvordan foregik skolen dengang?
– morgensang, og så meget bogligt, kun det relevante. Hørt i skrifter, og regning, bibelhistorie, læres udenad, og danmarkshistorie skulle læres uden ad. Stavning, der skulle læses hverdag, de gik kun i skole hver anden dag, fridagen, blev brugt til at hjælpe hjemme.
· Fik man en uddannelse?
– nogle få læste videre, det var f.eks. præstens børn osv.
Hun skulle ud og tjene, med det samme jeg var færdig med 7. klasse. Dvs. Hun blev pige i huset. Senere kom hun til Ikast og sy, ved at søge en plads i et firma. Man var ude at tjene, hvor man skiftede plads i november og maj. Ellers har jeg været på husholdningsskole, i et halvt år. I 1948. hun var i husholdningsskole i mellemtiden mens hun var ude at tjene.
– hvad er i uddannet som?
intet.
· Er du gift?
– ja, i 1952.
· Hvor er i vokset op?
– på landet, i et hus med stråtag, på Buskhedevej.
· Hvad levede i af dengang? (arbejde – ude at tjene osv.)
– at tjene, ellers det arbejde der lige var, indtil man blev gift, hvor manden var den der skulle forsørge.
· Hvor mange søskende har du?
– hvad nummer i søskende flokken var du?
yngste ud af 4. storebror var 10 år ældre.
· Hvad lavede dine forældre?
– Han kørte mælk, og levede af landbruget, kartofler.
– Damen i huset, rengøring, og i marken osv.
· Hvordan var forholdene i landbruget? Maskiner osv.
– Der var ingen maskiner, plov og harve blev trukket af heste. Det tog meget tid, da der kun blev 1 rille hver gang der skulle ploves. 2 heste til at plove. Kartoflerne, blev taget med hænderne, og hakkes op. Det blev taget i en kurv og båret til en kurv. Der blev også sået med hænderne, alle børn og vokserne skulle arbejde i landbruget. Vand skulle hentes fra en brønd eller pumpes op.
· Hvordan boede i? meget plads?
– Dørene var lave. Bryggers, køkken, 2 stuer, en seng til 2 piger, ellers et værelse til forældrene, hvor pigerne også sov (gangen var værelse, hvor pigerne sov da de var ældre).
· Forskellen på om man var dreng eller pige.
– hvad var forskellen?
– var der forskellige forventninger til piger og drenge?
Drengene lavede ikke noget inde, det var kun pigerne, men pigerne kunne godt lave det drengene også lavede uden for.
· Var huset udstyret med tekniske hjælpemidler?
– Hvad var det første tekniske hjælpemiddel du fik i huset?
– Der var ikke støvsuger til at begynde med. Men det kom senere, hun husker dog at det var det første.
– Kaffemaskinen, kom endnu senere end støvsugerne. Strygejernet skulle varmes på komfuret. De fik elektricitet, til engang mellem 1930-1940.
Hun havde ingen telefon hjemme, til at starte med, hun skulle ned til en anden hvis hun skulle ringe.
Morfar
· Hvornår er du født, årstal?
– 1924.
· Hvilket år er i konfirmeret?
Han var 14, da han blev konfirmeret.
– hvordan foregik konfirmationen?
– Hvordan var de økonomiske vilkår?
– 220 kr. der var mange, hans far havde 14 søskende, og hans mor havde 6 så der var mange der gav gaver.
· Blev du færdig med skolen?
– Hvordan foregik skolen dengang?
Han gik i skole hver anden dag, ellers forgik det ligesom mormor, hvis ikke han ikke kunne side stille, blev der slået med spanskrøret (i hans tilfælde var det en violinbue).
· Fik man en uddannelse?
– hvad er i uddannet som?
ud at tjene på en gård, da han var 15 år. Han spillede håndbold, i hans fritid. Han kørte med døn, i stenhold og Hesselskov. Ellers har han gravet det. Han var soldat i 1946-1947. Efter det arbejde han som selvlært murer (1953) hvor han arbejdede med en murer med erfaring. Hvor han begyndte han eget i 1969-1975. hvor han rejse ud og skovle træ i Kompedal plantage (1½ år), hvorefter han tog på en fabrik og lave kølekasser i Hvam, på Nordfrig, til han blev 60, hvor han gik på efter løn.
· Er du gift?
· Hvor er i vokset op?
– I Frederiksdal by.
· Hvad levede i af dengang? (arbejde – ude at tjene osv.)
Levede af at far var slagter, hans mor gik hjemme.
Han hjalp i butikken af og til, nogle gange hjalp han med at slagte grise.
i 1940’erne, borede i efter vand, til tørv værket.
· Hvor mange søskende har du?
– hvad nummer i søskende flokken var du?
nummer 2 ud af 4.
· Hvad lavede dine forældre?
Far var slagter, mor gik hjemme, hjalp til ved slagter, lavede leverpostej, medister osv.
· Hvordan var forholdene i landbruget? Maskiner osv.
· Hvordan boede i? meget plads?
– der var 2 værelser udover et sovekammer. Der var 1 stue, køkken og et lille toilet.
· Forskellen på om man var dreng eller pige.
– hvad var forskellen?
– var der forskellige forventninger til piger og drenge?
– det samme som hos mormor.
· Var huset udstyret med tekniske hjælpemidler?
– Hvad var det første tekniske hjælpemiddel du fik i huset?
De fik støvsuger, mens han boede hjemme (altså inden ham kom ud og tjene).
Han lavede biler til legekammeraterne, som de kunne trækkes med, det var mere primitivt.
Interview nr. 14
Interview af Ella Skov (født, 31-7-1929).
Ella er den yngste ud af en flok på 4, hvor hende ældste bror var 10 år ældre end hende. Det har været begrænset hvor meget hun så til hendes ældste brødre, da de næsten havde alderen til at komme ud og tjene, allerede da hun blev født.
Hun har gennem hendes barndom levet på en gård, lidt uden for Kragelund. Gården var styret at hendes far, der udover at holde landebruget, dagligt kørte med mælk. Hendes mor, lavede alt indendørs, dvs. rengøring, mad og meget mere. Udover at lave alt det huslige arbejde, måtte hendes mor også hjælpe til i markerne.
Ella startede i skole, da hun var 7 år gammel. Dengang var der kun skole hver anden dag, og når de så var i skole, var næsten al undervisning udenad lære, ellers brugte de skole tiden på stavning, regning og diktater.
Hver anden dag, da skolen var lukket, skulle hun hjælpe til der hjemme. Det kunne f.eks. være med noget af husholdningsarbejdet, eller hjælpe til i markerne, med at hakke kartoflerne op, og putte dem i en kurv (alt dette med håndkraft). Dengang havde de ikke maskiner til at hjælpe dem i landbruget, så alt skulle gøres med håndkraft, eller ved hjælp af heste, der kunne trække ploven, og alle de andre redskaber der ikke kunne trækkes af mennesker.
Der var ikke mange hjælpemidler til at hjælpe, hverken i markerne, eller indendørs. Hun husker ikke hvornår præcist de fik deres første elektriske hjælpemiddel. Men hun menes at huske at støvsugeren var noget af det første, de fik i deres hjem. Strygejernet, skulle dengang varmes op på komfuret, og vandet til kaffen eller maden skulle pumpes op, ude i gården.
Når de skulle i kontakt med familie, eller venner der ikke boede i nærheden, skrev de ofte breve, da de i hjemmet ikke havde nogen telefon. Hvis de skulle ringe skulle de til en butik, eller en nabo, der dengang havde skaffet sig en telefon.
Hun husker ikke deres hus som besynderligt stort. Dog havde de 2 stuer, et bryggers, et køkken, sovekammer og et værelse, pigerne kunne sove i (drenge var ude at tjene). Hun tror dog at de har haft en del plads i forhold til så mange andre, da de jo boede på en gård.
Som 13 årig blev hun så konfirmeret. Hun blev konfirmeret i en hvid kjole, syet af hendes mor. Ellers foregik det nogenlunde som i dag, i kirken. Trosbekendelsen skulle siges i kor, hvor efter et tilfældigt valgt salmevers skulle siges højt, fra hver enkelt person. De vidste ikke hvilket vers de skulle høres i, så de skulle kunne relativt mange vers uden ad.
Derefter var der spisning for familien. Dengang fik hun et håndholdt spejl, en kam og en børste af hendes søskende, af naboerne fik hun omkring 20 kr. Kronerne var mere værd dengang, end de er nu. Men en af de ting hun husker bedst, er hendes første cykel, hun fik af hendes forældre på konfirmationsdagen, dog var cyklen brugt, men det gjorde for hende ingenting.
Da hun gik ud af 7. klasse, skulle hun direkte ud og tjene. For pigernes vilkår, betød det at hun skulle ud at være pige i huset. Dengang var man et sted, ca. et år af gangen. Man kunne skifte sted, i november og maj. I hendes år hvor hun var ude at tjene, nåede hun at være 3 steder. Indimellem de år hvor hun tjente, gik hun på husholdningsskole, hvor alt relevant husholdningsarbejde skulle læres. Da hun så, var færdig med at være ude at tjene, begyndte hun at sy. Hun blev ansat på en fabrik i Ikast, hvor hun hverdag cyklede til Engesvang, for at tage toget, på arbejde.
Hun stoppede med at sy, da hun i 1952 blev gift. Der skulle hun nemlig være fruen i huset. Engang i mellem, kom naboerne over med børnene, som hun kvit og frit passede, når der var brug for det. Ellers har hun gået hjemme, hvor hun lavede alt husholdningsarbejdet. Udover at lave arbejdet i huset, fik hun i 1953 sit første barn, der også skulle passes og plejes. Hun har siden 1953, fået 2 børn mere (en i 1960 og en i 1963).
Hun lever i dag i bedste velgående, med hendes mand i et dejligt hus i Frederiksdal.
Interview af Christian Skov (født, 21-10-1924).
Christian er nummer 2, af en søskende flok på 4. Til at forsørge ham, havde han hans far, som var slagter. Hans far havde slagterbutikken i hjemmet, så hele søskende flokken har hjulpet til i butikken. Udover at have børnene til at hjælpe sig, var der Christians mor, der også gjorde en del i butikken. Christians mor passede hele huset, lavede alt det huslige arbejde, samt hjalp til med at lave leverpostej og pølser til hendes mands slagter butik.
Christian boede i din barndom i Frederiksdal by. De havde i huset plads til butikken, en stue, et køkken og et lille toilet. Udover det var der 2 værelser, et til hans forældre og et til de søskende der endnu ikke var ude at tjene.
Han husker ikke nøjagtigt hvilket elektrisk hjælpemiddel, der var det første til at hjælpe dem i huset, men mener at det også hos dem, var støvsugeren.
Christian startede i skole da han var 7, og ligesom Ella gik han kun i skole hver anden dag. Skolegangen, var meget udenad lære, hvor Danmarkshistorien, Biblen og mange andre ting skulle læres uden ad. Hvis ikke han gjorde som der blev sagt, måtte man dengang gerne slå børnene i skolerne, så som man nok ved, fik man en med spanskrøret.
De dage hvor han ikke var i skole, skulle han hjælpe sin far med arbejdet i slagterbutikken. Det var dog ikke det store arbejde der var at lave, da de boede i byen. Så han har fået meget tid til at lege med kammeraterne, som han flittigt byggede små biler til de kunne trække rundt med.
Som 14. årig blev Christian konfirmeret. Det foregik i tøj syet at hans mor. En del salmevers skulle læres uden ad, da de skulle høres i dette på selve konfirmationsdagen i kirken. Udover det, skulle Trosbekendelsen, siges i kor.
Efter dette var der spisning for familien, hvor han fik 220 kr. Dette var dengang mange penge, men da hans far havde 14 søskende og hans mor havde 6, var der mange til at give gaver.
Da han var færdig med 7. klasse, skulle han direkte ud og tjene, på en gård. Han arbejdede på forskellige gårde i den tid at var ude at tjene. Når han havde fri på gården, brugte han tiden på at spille håndbold.
Da han var færdig med at tjene, begyndte han at kører med døn, fra Hesselskov og Stenholt. Det gjorde han indtil 1946, hvor han måtte aftjene sin 1 årig værnepligt i militæret. Efter dette fik han øjnene op for murerarbejdet. Han begyndte at arbejde sammen med en erfaren murer, og de fik sammen bygget et par huse, inden han valgte at starte hans eget firma i 1969. I 1975, havde firmaet fået svære ved at kører rundt, og han byggede i det år, hans sidste hus. Efter dette, tog han ud og blev sagfører i Kompedal plantage i ca. 1½ år, hvorefter han fik arbejde på Nordfrig i Hvam, for at lave kølekasser. Efter mange år på arbejdsmarked, gik han som 60 årig på efterløn.
I mellemtiden var han blevet gift med Ella, og de havde sammen fået 3 børn som han skulle forsørge. I dag lever han stadig sammen med Ella, i Frederiksdal by. De bor i dag ved siden af hans gamle barndomshjem, i et hus han lidt tilbage i tiden selv har bygget.
———–
Interview nr. 15
Mine bedsteforældres liv i 40-50-60’erne.
Notater- Bedstemor 1
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
D. 3-4 1937
Hvilket år blev du konfirmeret?
1952
Hvornår blev du færdig med skolen?
1952 – Hun var til eksamen på skolen om torsdagen, om søndagen blev hun konfirmeret (hvilket også var lidt af en eksamen, da de skulle kunne det hele i hovedet og blev forhørt en efter en), om mandagen var de så på skolen for at få overrakt deres karakterer.
Nu var skolen bare færdig og det var hun meget træt af.
Med evt. uddannelse?
Hun ville rigtig gerne have forsat i skolen men det var der ikke penge til. Dengang skulle de selv betale, hvis de ville videre til realskolen. (hun gav meget udtryk for, hvor træt hun var af dette.)
Gift?
1957
Hvor er du vokset op henne?
Thostrup – Roum kommune
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
De var 2 søskende, og hun var den yngste
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Hun hjalp til derhjemme, og var medhjælpende hustru, og syerske.
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
I 40’erne var der meget fattigdom over alt.
Far kørte mælk og arbejdede forskellige steder.
Mor passede hjemmet derhjemme.
Børnene skulle hjælpe til.
Der var kakkelovne i huset.
Hvordan var forholdende?
Der skulle spares meget under og efter krigen.
Hvordan var jeres bolig?
Der var et soveværelse, en stue og et værelse.
I køkkenet var der de opholdte sig mest, det var rigtig hyggeligt når der blev tændt op i komfuret ,så kunne de sidde og varme sig og kigge på det.
Hvor sov man?
De sov inde i soveværelset alle 4. Men på et tidspunkt fik den ældste, som var drengen værelset. Dette overtog min bedstemor da hendes bror kom ud og tjene efter han var blevet konfirmeret.
Hvornår spist i?
Til morgenmad fik de øllebrød, rugbrød og kaffe.
Kl. 9 fik de kaffe med et stykke brød til.
Kl. 12 – altid 2 retter mad, det var meget forskelligt hvad for noget mad de fik.
Kl. 13 – fik de kaffe inden de igen skulle i marken (karlene, på gården hvor hun tjente).
Kl. 18 – fik de kvældnætter (aftensmad).
Kl. 21 – fik de aftenskaffe
Hvem lavede maden?
Derhjemme lavede mor og datter mad.
I tjeneste lavede hun selv mad.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Begge skulle hjælpe til.
– Drengene skulle hjælpe til udenfor.
– Pigerne skulle hjælpe til både ude og inde. – de skulle lære at passe huset og lave mad.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
De havde ingenting, men i det sidste år hun var i tjeneste, blev de medlem af et fælles fryserum som de brugte.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Hun gik til præst 2 gange om dagen, der var 8 km derhen. Den vinter hun gik til præst blev de nødt til at gå de 8 km, da der var for meget sne til at cykle. Til konfirmationen blev de forhørt ligesom en slags eksamen.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Et halvt år efter konfirmationen kom hun ud for at tjene.
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Fra konfirmationen gik der et halvt år, inden hun kom på en gård i tjeneste (3 km væk)
Efter 2,5 år, stoppede hun.
Hun kom på højskole i 3 mdr. hvor hun havde almindelige fag. Folk der tog på højskole var mest folk som ikke havde fået en uddannelse.
Da hun var færdig der, tog hun hjem og hjalp sommeren over, hun tog blandt andet kartofler op i 6 uger.
1. November 1956 fik hun plads på en gård i Gråskov.
I 1957 blev hun gift med sønnen på gården, som siden er blevet min bedstefar.
I 1959 fik hun kørekort.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
^^
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Om sommeren gik hun til håndbold, på en mark. De skulle først have køerne til at gå væk, før de kunne komme til at spille.
Ellers var hun med til møder i ungdomsforeningen, her var der rigtig mange andre unge mennesker fra egnen.
– Nogle gange holdte de ungdomsgilde, i et privat hjem. Her fik de kaffe og legede sanglege. Der var ingen alkohol. (hun kom ikke sammen med nogle som drak alkohol, men hun mener der var folk i andre kredse der gjorde det).
Det var slet ikke hver aften de var noget, de skulle jo tidligt op.
Hun har aldrig været til bal.
Hvad lavede i der?
^^
Var i meget sammen med venner?
^^
Min første bedstemor
Introduktion
Min bedstemor er født i 1937, og boede i en by ved navn Thostrup som lagde i Roum kommune. Hun gik i skole indtil 1952, som også var det år hun blev konfirmeret. Hendes forældre levede af landbruget. Derudover kørte hendes far med mælk og arbejdede forskellige steder. Mens hendes mor var derhjemme for at passe huset. De var 2 børn i familien, hvor min bedstemor var den yngste af dem.
Derhjemme:
Der var meget stor fattigdom rundt omkring da min bedstemor voksede op, både under og efter krigen skulle der spares en masse. I deres hus havde de et soveværelse, en stue, et værelse og et køkken. Det var i køkkenet de opholdte sig mest. Min bedstemor husker det som en rigtig hyggelig ting, at sidde i køkkenet når der var tændt op i komfuret. I soveværelset sov de alle sammen, alle 4. Men på et tidspunkt fik den ældste, som var hendes storebror det andet værelse. Min bedstemor sov stadig inde i soveværelset, ved hendes forældre. Da hendes storebror blev konfirmeret og skulle ud og tjene fik hun værelset. Udover komfuret som de havde i køkkenet blev huset opvarmet af kakkelovne.
Derhjemme fik de øllebrød, rugbrød og kaffe til morgenmad. Kl. 9 fik de kaffe med et stykke brød til. Til middag fik de altid 2 retter mad, det var meget forskelligt hvad de fik at spise. Kl. 18 fik de kvældnætter, som de kaldte deres aftensmad. Ved ca. 21 tiden fik de så aftenskaffe. I huset var det hendes mor og hende der lavede maden.
Både pigerne og drengene skulle hjælpe til derhjemme. Drengen skulle mere hjælpe til udenfor, hvorimod pigerne skulle hjælpe til begge steder. Det var nærmest et krav at pigerne skulle lære at passe huset, lave mad og gøre rent.
Konfirmationen og tiden efter:
Da min bedstemor skulle konfirmeres, gik de til præst 2 gange om ugen. Stedet de skulle til præst lå 8 km væk, og de skulle enten cykle eller gå derhen. Den vinter hun gik til præst var der et værre vejr, så de blev nødt til at gå derhen. I den uge hun skulle konfirmeres skulle hun også afslutte skolen, hvor hun skulle til eksamen. Om torsdagen var hun til eksamen på skolen, og søndag blev hun konfirmeret. Konfirmationen var faktisk lidt af en eksamen dengang. De blev forhørt en efter en i det de skulle kunne. Dagen efter om mandagen skulle de til afslutning på skolen og have deres karakter. Nu var skolen bare fordi. Min bedstemor ville gerne have læst videre, men det havde de ikke råd til. Dengang skulle de nemlig selv betale, hvis de ville forsætte til realskolen. I stedet kom hun et halvt år efter hendes konfirmation ud og tjene, på en stor gård der lå 3 km væk. Her skulle hun ordne hus arbejde, med rengøring, madlavning osv. men hun skulle også hjælpe til udenfor når der var brug for dette. Hun har bl.a. været ude og hjælpe med at malke fordi strømmen gik. Ud over hende var der 3 karle på gården, manden der ejede den og hans handicappede kone. Min bedstemor havde sagt til hendes forældre da hun havde været på gården i 14 dage, at der ville hun bare ikke blive. Men hun blev der i 2 ½ år, som var nogle rigtige gode år synes hun.
Om aftenen fik min bedstemor besked af konen i huset, hvad hun skulle lave næste dag. En aften fik hun at vide, at næste dag skulle hun helt selv ordne (partere) en gris, efter morgenmad. Hun havde aldrig prøvet det før, kun set hvordan hendes mor gjorde det derhjemme. Derfor tog hun om morgenen sin kogebog og gik ud for at ordne grisen. Hun klarede det også helt super, synes konen da hun bagefter kom ud for at se det. Dengang brugte man alt fra grisen, ikke noget blev smidt væk kun ørerne. Blandt andet blev tarmene renset, så de kunne anvendes til medisterpølse. Slagtningen foregik altid derhjemme – en ting min bedstemor særligt husker var, at de lod alt blodet løbe ud af grisen, derefter rørte de rundt i det indtil det blev kold, så kunne de bruge det til blodpølse. Ellers lavede de alle mulige ting af grisekødet. De lavede bl.a. sylte, lungepølse og medister. Dengang havde de ikke køleskab, så derfor saltede de deres kød, for at få det til at holde sig længere. Først i det sidste år hun var i tjeneste, blev de medlem af et fælles fryserum.
Mens hun var ude og tjene, passede hendes forældre huset. Hun så hjemmet engang i mellem, hun havde nogle gange fri om aftenen, ellers havde hun fri hver anden søndag når hun havde lavet morgenmad og vasket op. Hendes bror som også var i tjeneste indtil han skulle ind til militæret, så hun ca. en gang om ugen.
Fritiden
Om sommeren gik min bedstemor til håndbold, som foregik på en mark. De skulle først have køerne til at gå væk før de kunne komme til at spille. Ellers var hun med til møder i ungdomsforeningen, her var der rigtig mange andre unge mennesker fra egnen. Nogle gange holdte de ungdomsgilder, i et privat hjem. Her fik de kaffe og legede sanglege. Der var ingen alkohol. Men det var slet ikke hver aften de var noget, de skulle jo tidligt op næste dag og lave noget. Hun har aldrig været til bal.
Den efterfølgende tid
Efter 2 ½ år i tjeneste kom hun på højskole, hvor hun havde almindelig fag som dansk, geografi osv. Folk der tog på højskole, var for det meste dem, som ikke have fået nogen uddannelse. Da hun var færdig på højskole, tog hun hjem og hjalp hendes forældre sommeren over, bl.a. med at tage kartofler op i 6 uger. Efter det blev hun pr. 1. november 1956 ansat som hushjælper på en gård i Gråskov ved Thorning. Et år efter i 1957 blev hun gift med sønnen på gården, som siden blev min bedstefar. I 1959 fik hun sit kørekort.
Min bedstemor fortæller, at under 2. verdenskrig boede der en flok soldater i nærheden i en barak. De kom og spiste hos mine bedstemors forældre. Halvdelen af soldaterne var der til morgenmad, og den anden halvdel var der til aftensmad. Min bedstemor husker dem som nogle meget flinke mennesker, som de kunne snakke med.
Notater – Bedstemor.
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
13-9 1943
Hvilket år blev du konfirmeret?
1958
Hvornår blev du færdig med skolen?
1958 – Da hun gik i grundskolen gik hun kun i skole hver anden dag, og de dage hvor hun ikke gik i skole hjalp hun til derhjemme. Det kunne enten være man, ons, fre eller tirs, tors, lør. Om vinteren gik de i skole og om sommeren cyklede de. Om vinteren skulle de af sted mindst en time før, for at gå i skole. Men om vinteren mødte de først kl. 9.00.
Med evt. uddannelse?
Der var ingen snak om videre uddannelse, ingen der gjorde.
Gift?
1966
Hvor er du vokset op henne?
Knudstrup – født Sjørslev
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug – og far kørte mælk.
De havde ikke så mange dyr, ca. 3 køer, 2 heste osv.
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
Den første af 4.
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Tjeneste
syriske på en fabrik
husholdningspige – her lærte de alt hvad der havde med mad, og vasketøj at gøre. De kom og tjekkede om der var gjort rent hver fredag, og det var ikke godt nok de første par gange.
kokkepige
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
De levede meget sparsom. I starten havde de ikke strøm eller toilet. Deres toilet bestod af et skur ude i haven. De fik senere lagt strøm ind i huset, inden hun kom ud at tjene (1958). Måden de fik vand på var fra en brønd ude i deres gård. De fik varme fra kakkelovne.
Hvordan var forholdende?
Børnene skulle hjælpe meget til med bl.a. med at tage roer op. Hun hjalp lige meget til ude som inde. Mor hjalp udenfor når far kørte mælk.
Hvordan var jeres bolig?
^^
Hvor sov man?
De havde et værelse ovenpå hvor de største sov. Men i starten da de flyttede til Knudstrup sov de alle sammen i soveværelset. Nogle gange blev de nødt til at sove flere i en seng fordi der ikke var senge nok.
Hvornår spist i?
Varm mad kl. 12 altid 2 retter. Hvis børnene havde været i skole stod maden klar på komfuret.
Til aften fik de brød og evt. rester fra middag.
Hvem lavede maden?
Mor lavede altid mad – min bedstemor hjalp med kartofler.
Børnene hjalp nogle gange med opvasken.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Drenge mest ude.
piger både inde og ude.
Der var ingen betydende forskel.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
Hjemme havde de et spisekammer. Senere fællesfryser i Thorning. (skrev en seddel med hvad det var og hvor stort det var) Der var en dame der passede det.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Kom ud at tjene lige efter konfirmation.
Første sted var Overkærsholm, hvor hun bl.a. skulle passe 4 børn. Og hjælpe til i huset og roer.
Fruen i huset bestemte hvad der skulle laves. Efterhånden blev hun dog selv klar over hvad der skulle laves.
Hun havde fri hver anden lørdag og søndag hvor hun var hjemme ved hendes forældre. Og nogle aftener havde hun også fri. Her var hun i 1,5 år.
Derefter kom hun til en anden gård i Gråskov, her skulle hun lave det sammen. Men på dette sted var der dog ingen børn at passe.
Hver aften skulle hun spørge om hun måtte tage af sted, hvis de skulle noget og skulle hun blive og passe børnene det første sted.
Senere kom hun på en fabrik et år og i den tid betalte hun for at bo hjemme. Hun arbejdede for at tjene penge til at komme på husholdningsskole.
Derefter kom hun på husholdningsskole hvor hun lærte en masse om husholdning.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Det var ikke svært at få lærer pladser dengang.
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Gik meget til sport
gymnastik om vinteren – begyndte i forsamlingshus. Indtil skolen blev bygget.
og håndbold om sommeren – udendørs.
Disse var de eneste ting man kunne gå til.
Hvad lavede i der?
^^
Var i meget sammen med venner?
Bal på Knudstrup kro, HVER LØRDAG. Mødtes ved en veninde først.
Min anden bedstemor
Induktion:
Min anden bedstemor er født i 1943 i Sjørslev. De barndoms år hun husker, er de flyttet og boede på en gård i nærheden af Knudstrup. Hun gik i skole til 1958, som også var det år hun blev konfirmeret i. Hun var den ældste af en søskende folk på 4. Hendes forældre levede af landbrug. Hendes far passede landbruget og kørte mælk. Hendes mor lavede mad, men hun lavede også tingene udenfor, når faren var ude at køre med mælk.
Derhjemme:
Min bedstemor beskriver deres måde at bo på som meget sparsom. De havde hverken strøm eller et ordentligt toilet. Deres toilet bestod af et skur ude i haven, hvor der stod en spand under. Om vinteren var det meget koldt derude, så det var ikke et sted man sad særlig lang tid af gangen. Når de skulle bruge vand, hentede de det ved en pumpe ude i gården. Måden de fik varmet huset op på, var ved hjælp af kakkelovne og ved komfuret. Senere blev der lagt strøm ind i huset. Børnene i huset skulle hjælpe til med en lang række ting, de skulle bl.a. hjælpe med at tage roerne op, men også lidt med madlavningen. Min bedstemor hjalp ikke kun inde i huset, men hun hjalp ligeså meget udenfor.
I starten de boede på gården, sov de alle sammen i soveværelset, men senere fik de lavet et værelse ovenpå, som de ældste børn fik. Men nogle gange blev de nødt til at sove flere i en seng, da der ikke var plads nok.
Hendes mor stod altid for at lave mad, min bedstemor hjalp også hendes mor med at lave mad. Til middag fik de altid varm mad, og altid 2 retter. Hvis det var en af de dage de havde været i skole, stod maden klar til dem på komfuret. Til aftensmad fik de brød, og diverse rester fra middagsmaden. De blev senere medlem af et fryserum i Thorning. Det forgik på den måde, at de skrev ned på en seddel hvad der var og hvor meget det fyldte. Der var en dame som passede det.
Konfirmationen og tiden efter
Da hun afsluttede skolen i 1958, og blev konfirmeret kom hun efter kort tid ud at tjene. Hun kom til at tjene på Overkærsholm. Her skulle hun hjælpe til i huset, lave mad, gøre rent og vaske tøj. Desuden var der 4 børn på gården, som hun også skulle passe. Hun havde fri hver anden lørdag og søndag, hvor hun tog hjem til hendes forældre. Men hun havde også nogle fri aftener. Men hver gang hun skulle noget, skulle hun spørge om det var i orden. Hvis manden og konen i huset f.eks. skulle ud, var det min bedstemor der skulle passe børnene. Så selvom min bedstemor havde lavet en aftale sådan en aften, måtte hun lave den om. På denne gård var hun i halvandet år.
Derefter kom hun ud at tjene på en anden gård, som lagde i Gråskov. Her skulle hun også passe huset, med alt hvad det indebærer. Men på denne gård var der ingen børn hun skulle passe. Ellers forgik det på samme måde som på den første gård hun tjente på. Her var hun i ca. 2 år.
Den efterfølgende tid
Nu gik turen til en fabrik hvor hun arbejdede i ca. 1 år, det var for at tjene penge til at komme på husholdningsskole. Mens hun var på fabrik boede hun hjemme ved hendes forældre, hvor hun betalte for at bo. Efter dette år kom hun så på husholdningsskole, hvor de lærte alt hvad der havde med husholdning at gøre. Både at gøre rent, vaske tøj, lave mad, passe børn osv. Det var også vigtigt at de fik gjort rent på de værelser de boede på. I starten viste de ikke, at de ville få tjekket deres rengøring om fredagen, så de første par gange, var det ikke gjort godt nok. Efter husholdningsskolen kom hun i køkkenet på et plejehjem i Thorning, som kokkepige. Indtil hun blev gift i 1966.
Fritiden
Min bedstemor brugte hendes fritid til, at dyrker en masse sport. Om sommeren gik hun til håndbold som forgik udenfor. Om vinteren gik hun til gymnastik, som forgik i forsamlingshuset hvor der ikke var nogen form for bruser. Da skolen blev bygget begyndte de at lave gymnastik på skolen.
Notater – Bedstefar.
Vigtige årstal og hvordan var forholdende:
Hvornår er du født?
12-2 1943
Hvilket år blev du konfirmeret?
1957
Hvornår blev du færdig med skolen?
1957 – færdig med grundskolen, men kom på efterskole det efterfølgende år i Levring. Der var en del af dem han gik med i grundskolen, der også kom på efterskole i Levring.
– Almindelig undervisning + sløjd
– De skulle tegne tegne og tegne
Da han gik i grundskolen gik han kun i skole hver anden dag, og de dage hvor han ikke gik i skole hjalp han til derhjemme. Det kunne enten være man, ons, fre eller tirs, tors, lør. Om vinteren gik de til skole og om sommeren cyklede de.
Med evt. uddannelse?
^^
Gift?
1966
Hvor er du vokset op henne?
Thorning, samme gård som han bor på i dag.
Hvad levede dine forældre af?
De levede af landbrug
Hvor mange søskende havde du? Og hvilket nr. var du i rækken?
Havde en storesøster – nr. 2
Hvad var (er) dine bedsteforældres erhverv?
Landmand/montør
Derhjemme:
Hvordan levede i derhjemme?
Dagene gik med at passe køer, grise for alle sammen. Hans mor hjalp ikke til ude, men kun inde og i haven Store søsteren hjalp til da hun var yngre.
Hans store søster kom efter grundskolen på realskolen hvor hun gik i 2-3 år.
Hvordan var forholdende?
^^
Hvordan var jeres bolig?
De brugte kakkelovne til at opvarme deres hus.
Hvor sov man?
De havde hver deres værelse hvor de sov.
Hvornår spist i?
Varm mad kl. 12 altid 3 retter.
Til aften fik de brød og evt. rester fra middag.
Hvem lavede maden?
Det gjorde (mor), og pigen i huset. De havde en pige i huset og 3 karle til at hjælpe. Pigen hjalp til med alt i huset, sammen med moren. Søsteren hjalp også til men mest ude.
Var der forskel på drenge og piger med henholdsvis pligter og rettigheder?
Drenge mest det grove og
piger mest med at sy og gøre rent.
Hvad forventede man af henholdsvis piger og drenge?
^^
Havde i nogle tekniske hjælpemidler (fjernsyn, radio, køleskab, fryser, telefon osv.)
Fik ny radio, som han stadig har.
Fik støvsuger
Fællesfryser i Vattrup, her kunne de hente og aflever deres varer, når de havde behov for dette.
Ungdommen:
Hvordan var din ungdom og konfirmation?
Havde en god ungdom og god konfirmation, hvor han stadig kan huske hvad han fik i gave.
Hvordan var de økonomiske vilkår før og efter konfirmationen?
Hvordan var mulighederne for at flytte hjemmefra?
– Hvornår flyttede du hjemmefra
Efter et år på efterskole kom han i 1962 ind som soldat i 16 mdr. i Ålborg.
Derefter kom han i 1964 på landbrugsskole, hvor han blev uddannet. I 1966 blev han gift og flyttede kort tid væk fra gården. Men i 1969 kom han hjem igen og overtog gården, hvor han kom til at drive grise og markbrug, hvor hans far havde haft flere forskellige dyr.
Hvordan var muligheden for uddannelse?
Det var ikke svært at få lærerpladser dengang.
Fritid:
Hvordan var jeres frihed?
Hvad lavede i der?
Kørte nogle ture, og spillede engang lidt håndbold.
Var i meget sammen med venner?
Var ikke så meget sammen med vennerne. De var meget sent færdig udenfor hver dag. Tit ved 19-19.30 tiden.
Landbrugt
Det var rigtig meget arbejde med landbruget dengang. Især med roer og tærske og køre halm ind. (noget af det værste).
– Passede dyr og marker
Kørte roer ind om vinteren som blev lagt i kuler. Var noget af det værste, det var meget koldt og træls.
Det var en meget stor begivenhed når dyrene kom ud.
Luge ud i roerne var meget besværligt.
Fik ikke penge for arbejdet hjemme, men når de skulle ud og arbejde gjorde de.
På landet havde de en utrolig fri tilværelse.
Det bedste var om foråret når man skulle harve og fuglene sang.
I 1958 fik de deres første traktor og så gik det bare derud af med markarbejde. Førhen havde de brugt heste, disse var heller ikke blevet helt glemt, da der var nogle steder traktorerne ville ødelægge for meget.
Min bedstefar
Induktion:
Min bedstefar er født i 1943, og boede på en gård i nærheden af Thorning. Han blev konfirmeret i 1957, hvor han også afsluttede grundskolen. Herefter kom han på efterskole i vinteren 1957-58. Hans forældre levede udelukkende af landbrug, på deres gård. De havde både køer, grise og heste. Han var den yngste af 2 søskende.
Derhjemme:
Min bedstefar beskriver dagene derhjemme på følgende måde: dagene gik med at passe køer, grise og de andre dyr de havde. Han hjalp til sammen med sin far, og de 3 karle de havde ansat. Der var rigtig meget arbejde med landbruget, især når roerne skulle tages op og når der skulle tærskes og køres halm hjem. Dette husker min bedstefar som noget af det værste, især når han skulle stå ude i en kule af roer en hel dag i frost vejr. Men på samme tid husker min bedstefar også, hvad der var det bedste ved landbruget, nemlig om foråret når dyrene kom på marken. Min bedstefar beskriver tilværelsen på landet som meget fri. Hans mor hjalp ikke til med dyrene, og heller ikke ude på marken. Hun passede huset, og haven. Han kan huske at hans storesøster også hjalp til, da hun var yngre. Da hun afsluttede grundskolen kom hun på realskolen i 2-3 år. Derhjemme på gården havde de hvert deres værelse hvor de sov. Måden de opvarmede deres hus på ,var ved at fyre i kakkelovne og komfuret i køkkenet.
De fik varm mad til middag, og altid mindst 3 retter. Om aften fik de brød og evt. rester fra middagsmaden. Det var hans mor og pigen i huset der lavede maden. De havde en pige til at tjene i huset, som hjalp til med alt i huset. Både rengøring, tøjvask, madlavning osv. Søsteren hjalp også lidt til, men mere udenfor.
Teknologiske hjælpemidler:
Min bedstefar husker tydeligt da de fik en ny radio, og den ejer han stadig den dag i dag. De fik også en støvsuger, og var medlem i et fælles fryserum i Vattrup . Her kunne de hente deres varer når de havde brug for dem. Den første traktor fik de i 1958, og derefter gik det bare derud af med arbejdet i markerne. Førhen havde de udelukkende brugt heste. Hestene blev dog ikke helt glemt, grunden var at den store traktor ikke kunne bruges over det hele, for så ville den ødelægge nogle ting.
Tiden efter konfirmationen:
Min bedstefar sluttede som sagt grundskolen i 1957, da man dengang kun skulle gå i skole til og med 7 klasse. Derefter kom han på efterskole i Levring, her havde de almindelig fag, ligesom de havde i grundskolen. På efterskolen havde de også sløjd. En af de ting efterskolen lagde meget vægt på, var at eleverne lærte at tegne. Min bedstefar kan huske, at de skulle tegne og tegne hele tiden.
Den efterfølgende tid
I 1962 var han inde som soldat i Ålborg. Her var han som han husker det i omkring 16 måneder. I 1964 kom han så på landbrugsskole. Min bedstefar flyttede hjemmefra i 1966 hvor han blev gift med min bedstemor. I 1969 overtog de hans forældres gård, og skulle herefter drive den videre. Det blev dog kun med grise og markbrug, hvor der under hans fars tid havde været forskellige dyr.
Navn: Svend Andersen
Fødselsår: 1926
Konfirmationsår: 1940 Bovense ( nord for Nyborg) Fik en cykel med dynamolygte
( men skulle sætte en skærm for lygte, da det var mørkelægningstid)
Skolegang: ( årstal og mulighed for uddannelse) 1932 til foråret 1940
Begyndte i skole som 6 åring , da jeg havde en ældre søstre af følges med.
Man skulle ellers være 7 år. Gået i mange forskellige skoler.
Jeg ville selv gerne have være journalist, men havde ikke mulighed for det.
Men lillesøstre var så heldig at komme i realskolen.[1]
Gift: 1952
Hvor er du opvokset: Rund i Danmark ( dog ikke på Sjælland og Bornholm)
Men arbejde og var soldat på Sjælland efter krigen.
Hvad levede dine forældre af: Gartnere, men på grund af krisen i 30’erne , fodremester på gårde hvor også min mor hjalp til (malkede)
Hvor mange søskende var i hjemmet: 3
Piger: 2
Drenge : 1
Hvilket nummer var du i søskende rækken: Nr. 2
Ungdoms job/Flyttede hjemmer fra: ( år og hvor hen ) 1940
Kom ud at tjene på en lille gård ved Nyborg( det var om sommeren var 13 ½ år (blev 14 år mens jeg vare der)Gik bonden til hånde: hjalp med muge ved heste og kø, malke ( 10 – 12 køer)Satte hør i neg ( var der ½ år) Sove i et lille værelse ved siden af hestestalden. Dynene så tung som jern, ingen opvarmning.
Kørte også mælketur med en hest til mejeriet ( Aunslev Mejeri ved Nyborg)
Foråret 1940: Kom så tilbage og hjalp min far og mor , på den gård hvor de arbejdede og blev fodremestermedhjælper.
Hvad er dit erhverv. Blev
Hjemmet:
Aftensmad: Fik altid byg grød, drak mælk til (og meget lidt sukker til)
Værelse: Havde selv et meget lille værelse kun plads til sengen, en vinter frøs det , så vi havde tæpper for vinduerne og så om dagen.
Bedsteforældre: Lang af sted boede i Horsens
Hvornår spiser man ca. 19.30
Hjemlige pligter: Bære brænde ind, til kakkelovn og komfur.
Elektronik i hjemmet: En radio. Strøm fra vindmølle. 110 volt.
EVT
JEG SKAL FORSØGE AT FORTÆLLE OM OM MIN TILVÆRELSE
Jeg er født på Nørretorv i HORSENS i 1926 og nu bor jeg 700 m der fra.
Senere flyttede jeg med mine forældre TIL SØNDER ALDUM I 1928 i 1929 til EJER og 1930 kom vi til DALLERUP SØGÅRD ved TYRSTED.
Her begyndte jeg at gå i skole . Jeg var kun fem et halv ar gammel. Jeg havde jo en store- søster der var 1½ ar ældre end mig { Det var IRMA´ ] skolen lå i TYRSTED ,alså en rigtig landsbyskole. Landsbyskole bestod den gang af en lærer og en lærerinde. Det var var på den måde en syv klasses skole. De små gik til
Forsættelse:
Dette fra en tilligere udgave jeg skrev til Denis…
Vores udflugter. Dem var en del af: vi var bl.a på en teatertur til Århus ( gik den gang i Ballen skole)
Der skulle jo penge til, så hjemme var der jo blankt afslag, da jeg spurgte, men degnen havde dårlig samvitighed, og min far havde haft fat i ham på en måde at han havde lovet ham et par lussinger i mit påhør, under et aftenbesøg på skolen i samme anledning, fordi jeg havde mærker i overarmen, en dag jeg kom hjem fraskole. Degne havde rusket mig ret voldsom. Jeg kan ikke huske havd min forseelse havde været. Men fra den dag vardettydeligfor mig , at degnen varbangefor min far. Og resultatet heraf udeblev heller ikke, da jeg igen mødte i skolen med mit afslag på teaterturen, havde degnen lige netop een fribillet til teaterturen, og den skulle jeghave! I øvrigt var det en fin teatertur, vi var først i biografenog se en film med barnestjernen “Sirly Themply” ( jeg garantere ikke for at navnet er stavet rigtigt) derefter i Århus Teater Store Scene. Her så vi “Genboerne” .Og her er der sjov at konstantere: Hvad fik vi børn ud af såden en teatertur! Jeg har livet igennem analyseret den teatertur, for ligesom at klare op hvad jegfik ud af det.
Min baggrundigennmeårene har jo været, at kun een replik bed sig fast i min hykommelse. Og det var scenen hvor de gamleanter sidder med strikketøjet , med brillerne på næsetippen og replikken lyder:” Det var da det sidste jeg ville” OG så lo hele teatersalens publikum. (eftermiddag/børneforstilling) Og jeg fandt intet morsomt. i noget af det ellers var mit indtryk fra den forestilling, at en del tykke mænd med paryk sprang rundtpå scenen og råbte et eller andet til nogle damer i flotte kjoler der sad på en stol. I dag bliver teater jo udråbt til at være livsvi tigt for børns udvikling. Jeg tror det ikke. Og her vil jeg gerne tilføje, at jeg i dag med glæde ser “Genboerne” . Af den danske forfatter og præst Jens Christian Hostrup 1818-92. som skrev Genboerne i 1844. Det skal lige tilføjes at jeg var 10 år da jeg overværede “Genboerne”
For at runde historen af med “Degnen” som havde været voldlig overfor mig. (Degnen var1.lærer Christensen, Balle Skole ved Odder) Han var en af de få lærer, jeg har oplevetfra den tid, der havde råd til bil ( En Ford B Årg. Den tids lærer var ret lav lønnet. Men 1. lærer Christensen udnævnte sidst på året mig til at være klassens høfligste elev. Baggrunden var den at en strålende sommer eftermiddag, da vi var igen med at forlade skolen, for at begive os hjemad, passerede jeg netop skolens forhave, idt læreren kone, var på vej hen af havegangen, og kom erunder trækkende min sin cykel. Jeg var hurtig, lukkede lågen op imens fru Christensen passerede. Hun sagde tad og jeg forsatte hjemturen og glemte episoden. Og kort tid efter i klassen underen debat om høflig optræden, siger lærer Christensen pludselig til os: Ved i hvem der er den høfligste elev her i klassen?” Der blev stille, alle så spændt og jeg vidste på forhånd at jeg ikke var lærer Christensen””s favorit, min far spillede alle kort med ham, men alligevel efter en kort pause, siger han han:” Det er Svend.
Da farfar var ung, han er født i 1926, døbt Svend Andersen. Han er født på Nørretorv i Horsens, hvor han boede i en kortere overrække, senere flyttede han og hans forældre til Sønder Aldum. Han havde 2 søskende, han var nummer 2 i rækken. Han er født og opvokset, mange steder i Danmark. Han er flyttet lidt rundt, dog ikke Sjælland og Bornholm. Men efter krigen, arbejdede han og var soldat på Sjælland.
Hans forældre levede af at være gartner, men efter krisen i 30’eren. Begyndte hans far at være fodermester, på gården hvor hans mor også hjalp med at malke.
Skole tiden, var ikke en nem ting. Skolegangen startede oftest som 7’årig, i første klasse. Men farfar begyndte i skolen allerede i 1932, som 6’årig. Det gjorde han fordi han havde mulighed for det, fordi hans søster som var 1½år ældre kunne følge ham til skole. I 1930 var han og hans forældre og søskende, flyttet til Dallerup Søgård, der ligger ved Tyrsted. Skolen han og hans søster skulle til, lå i Tyrsted.
I skoletiden havde de som i dag udflugter, men der skulle penge til de udflugter. Det var et større problem, penge i hjemmet var ikke nemme at fremskaffe så det var et blankt afslag til at komme med til Århus på en bustur, for at komme ind i Århus teater. Degnen havde undt af farfar, fordi han var nødsaget til at blive hjemme. En ganske almindelig dag hvor farfar var kommet hjem fra skole, havde farfars far været oppe og snakke med Degnen (Læren) fordi farfar var kommet hjem med blå mærker op af armen. Mærkerne var forårsagede af at Degnen havde rusket farfar voldsomt i ovnen. Efter at farfars far havde haft fat i degnen, blev det tydeligt at se i skolen at degnen var bange for farfars far. Det resulterede i at da farfar kom med afslaget til teater turen, havde degnen skaffet lige præcis en fribillet så farfar kom også med på tur.
Degnen som havde været voldsom over for farfar, var 1.lærer Christensen på Ballen skole ved Odder. Han var en af de få lærer som farfar havde oplevet havde råd til bil, den tids lærer var ikke særlig højt lønnet men første læren var en af dem der fik lidt mere.
Første lærer Christensen valgt sidst på året at udnævne farfar som den høfligste elev, til alle de andre elevers overraskelse. Begrundelsen til var at en strålende sommerdag, da eleverne var på vej hjem fra skole. Passerede de gennem skolens forhave, vor farfar så lærens kone komme trækkende med sin cykel. Han var hurtig til at lukke lågen op, for fru. Christensen. Hun sagde tak, og passerede videre uden yderlige tanker. Men kort tid efter episoden havde de en debat om høflighed i skolen, og Hr. Christensen spørg klassen om ”hvem de er den høfligste elev i klassen?”, der blev stille i klassen. Alle sad og ventede på afsløringen, farfar sad og var rat sikker på det ikke var ham, da læren og hans far ikke var særlig gode venner. Men efter lidt tid sagde Hr. Christensen, ”Det er Svend Andersen”. Farfar havde altid godt kunne tænke sig at blive journalist, men det var der ikke de nødvendige remedier til i hjemmet. Farfars lillesøster, var den i søskende flokken der var heldig at komme i realskole.
I 1940 blev farfar konfirmeret, han fik en cykel med dynamolygte. Men der skulle sættes en skærm for lygten, da det var mørklægnings tid.
1940, flyttede Farfar hjemme fra. Han kom ud at tjene på en lille gård ved Nyborg, det var om sommeren da han blot var 13½år gammel, blev 14 år mens han tjente på gården. På gården gik han bonden til hånde, det var ikke lutter lagkage at hjælpe til på gården. Han hjalp til med at muge ud ved hestene og køerne, han hjalp også til med at malke de 10-12 køer. Han hjalp at også til med at binde hø i neg, han havde et lille værelse ved siden af hestestalden. Der var ingen opvarmning i værelset, og dynen var et hø dyne, som vejede helt vildt. Det var sådan at når han skulle over i hoved huset, skulle han gå over gårdspladsen. Selv i den kolde vinter måtte man ud for at komme over i huset, eller over på toilet måtte an ud over gårdspladsen.
Ud over at hjælpe på gården, kørte han også mælke ture med hestevogn. Han kørte til mejeriet, Aunslev Mejeri ved nyborg. Han var blot på den gård et halvt år, hvorefter han begyndte at tjene på den gård hvor hans forældre også tjente. Han blev fodermester medhjælper, det var han i fællesskab med sin far. Når de spiste på gården, blev det altid byggrød og fik mælk til. Der var altid aftens mad kl. 19.30. De hjemme lige pligter farfar tog sig af, var at bære brande ind til komfur og kakkelovn som den eneste varmekilde i huset.
I hjemmet var der ikke noget der hed elektronik, strømmen der var i huset kom fra en vindmølle på 110 volt, som skulle række til en del huse i nærheden. Farfar og hans familie var nogle af de få heldige der havde en radio. Der var noget i radioen fra kl. 8.00 til kl. 18.00, der var ikke anden form for elektronik, jo blot en lampe over køkkenbordet. Alt andet lys i de mørke timer kom fra stearinlys, men desværre var dele af ungdommen, for mørklægningsgardiner.
Interview nr. 16
Interview
”Vi havde det jo ikke skidt, men vi havde det heller ikke så godt som nu”
Bedstemor blev født 1938.
Skole/konfirmation
– Bedstemor gik i skole i perioden fra 1945 – 1952. Hun gik ud af skole efter konfirmationen.
– Da bedstemor var barn(9-10-årig) tjente hun penge til familiens økonomi, ved at vende tørv og passe mindre børn.
– I skolen var der flere årgange i en klasse. Dog var skolegangen opdelt i to grupper, således at de ældste var i skole om formiddagen (8.00 – 11.00) og de yngre om eftermiddagen (12.30 – 15.00 ca.).
– Undervisningen bestod af forskellige opgaver og diktater afhængig af alder og niveau.
– Bedstemors familie ejede kun det nødvendige antal skoleuniformstrøjer, så de ældste børn i familien skulle skynde sig hjem når de fik fri, så de små kunne få trøjen på og komme i skole.
– I skolen fik børnene smæk, hvis de snakkede i undervisningstiden.
– Bedstemor blev konfirmeret i 1952.
– Til konfirmationsfesten blev der serveret mad, som bestod af suppe, steg og is. Hun husker det som fint mad.
– Der blev også serveret drikkevarer som vand og sodavand. Der blev ikke serveret noget vin eller andet alkoholindeholdende drikkevarer.
– Bedstemors konfirmationsfest var en stor konfirmation, da familien var stor. Mor havde 12 søskende og far havde 10 søskende.
– Fik en cykel til konfirmationen. Inden det gik hun 4-5 km i skole hverdag.
– Bedstemor husker tydeligt, at hendes ældre søskende havde fået 50 kr. i konfirmationsgave af deres bedstefar. Men han døde kort før hendes egen konfirmation, og derfor fik hun ikke de 50 kr., som var mange penge i hendes ungdom.
– Efter konfirmationen tog hun ud og tjente på en gård som stuepige og passede blandt andet børn
– Bedstemor tjente hos en familie med 4 børn. Udover at passe børn gjorde hun rent, dækkede bord til karlene til kl. 7, når de skulle spise osv.
– Bedstemor skulle klare sig selv fra 14-årig, også økonomisk, hvilket er grunden til at hun bliver stuepige.
– Hun flyttede fra gård til gård og tjente indtil hun blev gift som 21-årig.
– Bedstemor blev stuepige efter hendes konfirmation. Således gik det også for de andre piger i familien, og de fleste drenge blev karle. Undtagen 1 bror, som blev murer, og en anden bror, som sendes i realskole i Ry, og af økonomiske grunde var den eneste i søskendeflokken, som fik lov at læse videre efter grundskolen.
Opvækst.
– Bedstemor er født i Aslev ved Hørning.
– Hendes forældre ejede en lille ejendom. Huset på 64 m3 i stueplan, derudover kælder og 1. sal.
– Far tjente penge ved at køre mælk til mejeriet fra de omkringliggende gårde.
– Hun havde 10 søskende, selv født nummer 6.
– Børnene lå 4 i en seng, to i hver ende.
– De havde halm i sengene, som var puttet i de gamle kornsække. Tre kornsække udgjorde en madras.
– Dynen og puden var lavet af dun fra gæs og ænderne, som de selv avlede.
– Dunene blev opvarmet i en gruekedel, så fugten forsvandt fra dunene.
– Forældrene lavede selv legetøjet til børnene. Far lavede en træhest og en dukkeseng, imens mor syede og strikkede dukketøjet.
– Familien fik kun bad to gange årligt i et stort kar. Den ene gang var lige inden jul.
– Bad to gange årligt i et stort kar fx til jul.
Far
– Bedstemor husker fra hendes opvækst, at hendes far måtte tage helt til Sjælland og arbejde ved at tynde roer. Det skyldes at der ikke var nogen fagforening og heller ingen arbejdsløshedskasse. Men familien behøvede penge, så faderen sendte dem hjem til dem fra Sjælland.
– Da bedstemors far havde arbejde i Skanderborg, cyklede han hver eneste dag fra hjemmet og til arbejdspladsen.
Jul.
– Børnene fik en rød sodavand juleaften.
– Da familien ikke havde mange penge, lavede mor marcipan af kartofler og flormelis.
– Bedstemor fik typisk en træseng i julegave og dukkepuder dertil
– Alle i familien satte stor pris på den traditionelle jul. Fx at danse om juletræet. Det var et tidspunkt, hvor familien var samlet og koncentreret om hyggen.
– De var mange mennesker til jul, da de største børn ofte havde kærester med.
– Far havde en bror i København, som sendte en slikpakke, da han arbejdede i en slikbutik.
– Fars søster var bestyrer på et mejeri i Hillerød. Hun sendte en ostepakke til jul.
– De to gaver fra fars søskende var et af årets højdepunkter.
– De ældste søskende købte gaver til de mindste.
– Da bedstemor tjente på en gård, skulle hun hjælpe med maden på gården, så hun fik ikke lov at tage hjem juleaften. Da klokken blev 20.00 fik hun lov at tage hjem, hvis hun var tilbage næste dag klokken 08.00. Hun cyklede hurtigt den lange vej hjem i mørket, så hun lige kunne nå at holde en lidt jul med familien inden hun tidligt næste morgen skulle cykle tilbage til tjenestegården for at lave morgenkaffe til familien og deres gæster. Dette skete kun fordi hun var så ulykkelig over at skulle undvære sin familie denne aften.
– Der var juleafslutning med skolen hos læren. Forældrene betalte for en julebog, som uddeltes til børnene efter juletræsdansen.
Ungdom:
– Bedstemor havde en sjov ungdom efter sin egen mening.
– I weekenden var der bal mange steder i forsamlingshusene.
– Der var også bal efter byens årlige sportsfest, som indeholdt en masse forskellige kampe.
– Ballet bestod af dans til kl. 01.00 – 01.30 om natten.
– Bedstemor og de andre unge drak sodavand da de gik til bal.
Mad.
– Familien fik varm mad om aftenen klokken 19.00.
– Far skulle have meget mad, så rationen blev uddelt efter prioritering. De små børn fik derfor mindst og ofte også det dårligste mad.
– Hvis ikke der var kød nok fik de en skefuld syltetøj eller en halv frikadelle til kartoflerne, pga. de mange søskende.
– Man havde ikke anderledes frugt (udenlandsk) og heller ikke ris til risengrød.
Tjente penge:
– Før konfirmationen gik bedstemors optjente penge til familiens fælleskasse, som bl.a. gik til indkøb af mad osv. Det gældte for alle børn i familien, at de var fælles om pengene.
– Efter konfirmationen tjente bedstemor penge til egen administration og benyttelse.
Tekniske ting:
– Bedstemor husker fra sin opvækst, at familien havde fyr i stuen.
– Familien strikkede selv deres strømper.
– Der var indlagt vand i hendes barndomshjem, hvilket skulle hentes i kælderen. Det var luksus i forhold til mange andre husstande, som skulle udenfor for at hente det.
– I husstandens køkken var der et komfur, som de selv skulle fyre op i.
Fritid:
– Bedstemor spillede håndbold og var god. Mange andre byer spurgte om de kunne låne hende og hendes søster, hvis de manglede spillere.
Mand.
– Før bedstemor og bedstefar blev gift og flyttede sammen, aftjente bedstefar sin soldatertid i 18 mdr.
– Bedstemor og bedstefar flyttede sammen på en gård, hvorefter bedstefar igen indkaldes til militæret i omkring 12 uger. Her imens må bedstemor passe køerne og resten af gården, samtidig med hendes almindelige pligter. Dog fik hun lidt hjælp fra sin far.
Interview nr. 17
– Interviews med bedsteforældre
– bedstemor og bedstefar
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
– Indholdsfortegnelse
– Mormor:
– Skolen:
– Boligen:
– Morfar:
– Skolen:
– Boligen:
–
–
–
–
–
–
–
– Indledning:
Jeg har valgt at skrive om mine bedsteforældres barn – og ungdom. Jeg beskriver deres liv fra de begynder i skole til de har færdiggjort deres uddannelse. Jeg beskriver deres liv og den måde de lever på, men derudover beskriver jeg også deres traditioner. Jeg synes traditioner er interessante, jeg vil gerne vide hvordan traditionerne var dengang.
– Noter:
– Bedstemor:
– Navn: Ritta Johansen
– Fødselsår: 1938
– GENERELT:
Hvilket år blev du konfirmeret? 1952
– Hvornår blev du færdig med skolen? I skole 7år – 1945, gået i skole i 9år – 1954
– Hvornår blev du færdig med din uddannelse? Handelsskole tre år om aftenen 18-20, kontorelev i fire år om dagen 08-17
– Hvad er du uddannet som? Kontorassistent – 1958
– Hvad var dit erhverv? Kontorassistent, overassistent
– Hvor er du vokset op? Byen Holstebro
– Hvad levede dine forældre af? Far – forsikrings inspektør, mor – ingen uddannelse, men hun var selvstændig syerske
– Hvor mange søskende har du? 3 søskende,
– Hvilket nummer i søskende flokken er du? Nummer fire i rækken, hendes søskende var 10,11 og 12 år ældre
– SKOLEN:
Hvordan var skolen? Halv af værd piger og drenge, fra 8-12 og 13.10-15 eller 16
– Boede du langt fra skolen? Et kvarters gang fra skolen
– Hvordan kom du til og fra skole? Gik, men skulle bo et stykke fra skolen for at få lov til at cykle. Hvis alle cyklede kom der for mange cykler på skolen, så det var der regler for.
– Havde i mange lektier for?
Folkeskole: det der var et krav
mellemskole: var et krav, man skulle være god nok og derfor var der en prøve.
handelsskole: Fordi hun kom i lærer som kontorassistent skulle man gå på handelsskolen
– Det var mange lektier, men ikke i samme grad som i dag.
– DERHJEMME:
Hvad hjælp du til med derhjemme i din ungdom? Gøre rent hver uge og lidt med maden.
– Hvordan boede i? I hus med 2 etager med have, parraselhus.
– Havde du eget værelse eller delte du? Havde eget værelse.
– UNGDOMSLIV:
Hvad lavede du i din fritid? Spejder, KFUK kristelig forening for unge kvinder(familien var meget kristen)
– Brugte du meget tid på dine venner? Man brugte ikke weekenderne på venner på samme måde som i dag.
– Bestemte du eller dine forældre over dig mht. hvad du brugte din tid på? Regler for dig.
indtil 16 år: Måtte ikke gå til bal, fest seneste hjemme klokken 00.00
– PENGE:
Hvor mange penge tjente du under din uddannelse? Kontorelev, første år 105kr om måneden, andet år 115kr, tredje år 125kr, fjerde år 135kr
– Var det meget normalt? Det var almindeligt, men man kunne ikke leve af det, hvis man ikke boede hjemme
– Betalte du dine forældre for at bo hjemme? 50 kr. om måneden
– EGENDELE:
Havde du bil? Nej ikke i hendes ungdom, deres bil var klodset op pga. krigen. Der var ikke benzin til at de kunne køre.
– Havde du telefon? Ja det havde de. Man skulle lytte om der var nogen der snakkede, derefter skulle mange ringe til centralen.
– Havde du fjernsyn? Nej det havde de første efter hun flyttede hjemmefra. De blev inviteret over til en familie der havde fjernsyn, hvis der kom noget spændende i tv’et.
– Havde du computer? Det eksisterede slet ikke
– Havde i bad? Toilet i gården og bassinbalje med vand. En gang om ugen, lørdag. Efter konfirmationen havde de toilet i gården, trak og slip og bad indenfor. En gang om ugen, lørdag
– Havde i varmt vand? Da de fik toilet ja, men før det havde de en gruekedel hvor der blev varmet vand i. nogen steder blev man vasket i samme balje, det gjorde hun ikke.
– Havde i komfur? De havde gaskomfur.
– Havde i køleskab? Ikke da hun var helt lille, men efter hendes konfirmation fik de køleskab. Før køleskabet havde de saltkar i kælderen til kød
– Havde i fryser? Nej det fandtes ikke der.
– Vaskemaskine? Man lejede en vaskemaskine som man havde i en dag, det var til storvask. Ca en gang hver tredje måned.
– Havde i støvsuger? Det mener hun næsten hun altid har haft. Det er den ting hun kan huske, at hun har haft i længst tid.
– Synes du unge har det for nemt i dag? Ja/nej hvorfor? Vi får lov til flere ting, vi har flere penge og der er flere muligheder. Hun har ikke savnet noget.
– TRADITIONER:
Hvilke traditioner havde i? jul, påske
– Hvordan holdt i jul? Gaver, julepynt, marcipan, mad, sang osv.
Julepynt: Søndag før juleaften blev julepyntet taget frem og tjekket om det var i orden.
Gaver: Alle gav alle gaver. Da hun begyndte at tjene penge, betalte hun selv gaverne.
Mad: Andesteg eller gåsesteg, risalamande og alle spiste til de var med at besvime. Der blev syltet, leverpostej, surrib, rødkål, sild.
Godter: Vaniljekranse, brunkager, jødekager, pebernødder, lavede selv marcipan til konfekt,
Sang: Sang mange flere sange end i dag.
Var man mange mennesker? ca. 8-10 personer
Gik man i kirke? Måde juleaften og juledag, hendes mor blev hjemme juleaften fordi hun ikke kunne overskue det, med alle de ting hun skulle.
Kom sammen i løbet af hele julen, alt det gode julemad skulle jo spises.
– Hvordan holdt i påske? Pynt, mad, gæster osv.
Pyntede op med kyllinger og sådan. God mad til påske og gik meget i kirke i påsken. Familie kom sammen i løbet af hele påsken.
– Hvordan holdt i nytårsaften? Fest, dans, mad, fyrværkeri osv.
Det var forskelligt hvor mange de var, men man fik god mad. De fik smørrebrød og et glas kirsebærvin vin at skåle godt nytår i klokken 00.00. De skød ikke meget fyrværkeri af, men de så på det. De havde bordbomber og serpentiner at pynte op med. Holdt med enten familie eller venner. Nytårsaften blev holdt meget forskelligt med de personer der kom.
– Hvordan holdt i fødselsdag? Gaver, mad, gæster osv.
Hun måtte selv bestemme hvad hun ville spise, hun ville gerne have wienersnitsel. Der kom ikke rigtig gæster mest søskende og mor og far. Alle pigerne blev samlet hvert år for at holde hendes fødselsdag, man gav hinanden en krone i en serviet med sløjfe på. Hvis hun var syg fik hun gerne stegt rødspætte.
– Var der flere traditioner i gjorde noget ud af? Nej
– AFSLUTNING
Hvornår flyttede du hjemmefra? 1959, der tog hun på højskole. Der flyttede hun ikke hjem igen.
– Boede du nogensinde alene? Hvorfor, hvorfor ikke? Kun i fire måneder, fordi hun blev gift.
– Hvornår blev i gift? 1960
– Blev jeres traditioner og hverdag anderledes efter det? Traditionerne blev ikke lavet om før de fik børn.
– Bedstefar:
– Navn: Johan Johansen
– Fødselsår: 1933
– GENERELT:
Hvilket år blev du konfirmeret? 1948
– Hvornår blev du færdig med skolen? Gik i skole i 7år
3 år i lilleskole
4 år i store skole
Begge ting svarer til folkeskolen. Derefter kom han ud på landet og tjene i et halvt år, det var han nødt til fordi de ikke kunne havde ham gående hjemme.
– Hvornår blev du færdig med din uddannelse?
Teknisk skole i 4år. 18-20, hvor han havde 7 kilometer at cykle.
Møbel og bygningssnedker. Det tog 5 år og han var 14 år da han kom i lærling. Hvis han havde ventet til han var 15, havde han kunne nøjes med 4½ år. Men han kunne få en lærer plads der, så derfor tog han det. 07.30-17.15. De skulle have 48 timer om ugen, de arbejdede også lørdag. De 48 timer var foruden teknisk skole.
– Hvad er du uddannet som? Møbel og bygningssnedker
– Hvad var dit erhverv? Han blev derefter bygningssnedker. Det har han arbejdet for hele hans liv.
– Hvor er du vokset op? Landet da han var helt lille. Derefter flyttede de til byen. Han ville ikke være landmand og hans far havde ikke kræfter til at arbejde mere, så de var nødt til at flytte.
– Hvad levede dine forældre af? Far var landmand – han havde ingen uddannelse, havde tidligere kørt lokomotiv, mor havde ingen uddannelse – hun var hjemmegående, det var meget normalt.
– Hvor mange søskende har du? 6 søstre, der kunne have været 7.
– Hvilket nummer i søskende flokken er du? Yngste
– SKOLEN:
Hvordan var skolen? i store skolen havde tyskerne besat skolen, så de havde ikke ret meget plads. Gårdspladsen var besat af lastbiler af militær baggrund.
– Boede du langt fra skolen? Lilleskole 2km, store skole 4km. Måtte ikke cykle i lilleskole, men han fik en rusten cykel uden saddel da han kom i store skole.
– Hvordan kom du til og fra skole? Gik, cyklede
– Hvor mange timer havde i? 8-16 og de gik også i skole om lørdagen til klokken 14.
– Havde i mange lektier for? De havde lektier, men ikke som i dag
– DERHJEMME:
Hvad hjælp du til med derhjemme i din ungdom?
Landet: Hjalp med alt hvad han kunne. Fx tømme lukomsspanden og fodre dyr
Byen: Da de flyttede til byen var der ikke de samme pligter.
– Hvordan boede i?
Gården: 21 tønder land. 11,5 hektar.
Byen: De boede i motionshuset, en meget lille lejlighed
– Havde du eget værelse eller delte du?
Landet: Eget værelse
Byen: Han måtte sove på sofaen i stuen.
Han var ikke så tilfreds med at flytte til byen.
– UNGDOMSLIV:
Hvad lavede du i din fritid? Fodbold, skak, håndbold, badminton. Han var meget dygtig til specielt badminton og håndbold.
– Brugte du meget tid på dine venner? Det var den tid han havde med vennerne
– Bestemte du eller dine forældre over dig mht. hvad du brugte din tid på? Der var ikke brug for regler, for han gik ikke i byen, drak eller lavede ballade, det gad han ikke.
– PENGE:
Hvor mange penge tjente du under din uddannelse? 12,5kr om ugen det første halve år, 15,5kr om ugen det andet halve år, 18,5kr om ugen det tredje halve år, 21,5kr om ugen det fjerde halve år, 21,5 kr om ugen det 4-4½, tre troner i timen 4½-5.
– Var det meget normalt? Det kunne han ikke leve for, hvis han ikke boede hjemme
– Betalte du noget derhjemme? Ja jeg betalte 10kr om ugen det første år, det steg så lidt ligesom hans løn gjorde
– EGENDELE:
Efter krigen kom der gasflasker til Danmark, derfor skete der meget omkring teknologien i disse år.
– Havde du bil? Nej
– Havde du telefon? Heller ikke. Det eksisterede du havde det bare ikke
– Radio? Da krigen kom, fik de en radio, for at høre hvordan det stod til i landet
– Havde du fjernsyn? Fandtes ikke
– Havde du computer? Fandtes ikke
– Havde i bad? Etage vaks, bad havde de ikke noget af. Han manglede jern, så de badede ham i hestesko det skulle hjælpe blev der sagt.
– Havde i komfur? Ja det havde de.
– Havde i køleskab? Nej
– Havde i fryser? Nej
– Havde i støvsuger? Støvsuger fik de imens han stod i lærer.
TRADITIONER:
Hvilke traditioner havde i? Jul påske.
– Hvordan holdt i jul? Gaver, julepynt, marcipan, mad, sang osv.
Pynt: der hæng flag over hele stuen i guirlander
De bagte pebernødder, man kunne ikke købe slik og sådan noget under krigen fordi de rationerede.
De kiggede julepynten igennem inden den blev hængt op, og som lille barn måtte man ikke hjælpe med at pynte op. Man måtte ikke se juletræet før juleaften.
Mad: Flæskesteg og medisterpølse, til dessert var der glasurgrød. De fik også en lille bitte skefuld risengrød, mandlen kom til at ligge i en af tallerkenerne, det gjorde de hver eneste juleaften. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn.
– Hvordan holdt i påske? Pynt, mad, gæster osv.
De pyntede en lille smule op. De malede påskeæg til påske med farveblyanter.
– Hvordan holdt i nytårsaften? Fest, dans, mad, fyrværkeri osv.
Landet: Man passede på at de unge mennesker ikke lukkede op ind til stalden, for at få fat i møgbøren. Det var deres nytårsløjer, men dyrene kom til at fryse hvis stalden ikke blev lykket igen. Nytår blev holdt sammen med familien.
Byen: Der lavede han nytårsløjer med dem han blev uddannet med.
– Hvordan holdt i fødselsdag? Gaver, mad, gæster osv.
Hans fødselsdag er juleaften, så fødselsdagen var svær at holde. Han måtte bestemme desserten. Hans fødselsdag blev mere eller mindre glemt, fordi der var så travlt pga. jule halløjet.
– 5maj:
Dagen hvor krigen sluttede, de overgav sig d.4 maj. Det var en festdag, så de havde venner og familie på besøg den dag.
– Tulipanfest:
Det var han til hvert år i foråret. I Holland skar man alle toppende af roserne, fordi det kun var løgene de skulle bruge. Ribe var en af aftagerne for toppende, så hele Ribe blev pyntet op med tulipaner, og så var der ellers fest.
– Mine bedsteforældres ungdom:
– Ud fra mine interviews har jeg sammenskrevet deres historier.
– Bedstemor:
– Generel information:
Min bedstemor hedder Ritta og er født i 1938. Hun var efternøleren i familien, da hendes tre søstre var henholdsvis 11,12 og 13 år ældre end hende. Hun har altid følt sig som enebarn, fordi hendes søskende var så meget ældre.
– Skolen:
Hun begyndte i skole i 1945 dengang var hun 7år gammel. Hun gik i skole 9år, men kun de syv af dem var obligatoriske. Først gik hun i folkeskole i syv år, hun kom ud med gode karakterer og ville derfor gerne videre til mellemskolen. Mellemskolen krævede mere end folkeskolen, og der var en prøve man skulle bestå for at kunne gå der. Min mormor bestod prøven og kom derfor til at gå i mellemskole. Da hun var færdig med mellemskolen kom hun igen ud med flotte karakterer og en flot skriftlig udtalelse fra hendes lærere.
Min mormor gik i skole alle 9år. Hun boede for tæt på skolen til at hun måtte cykle. Skolen havde lavet regler for hvornår man måtte og hvornår man ikke måtte cykle i skole. Hvis man boede mere end 4km fra skolen måtte man cykle, men hvis man boede tættere end 4km på skolen skulle man gå. Grunden til denne regel var, at der ikke var cykelstativer nok hvis alle elever cyklede. Så min mormor havde intet valg, hun måtte gå i skole hver eneste dag, fordi familiens bil var klodset op efter krigen. Alle privatbiler var klodset på efter krigen, fordi der ikke var benzin nok til at privatbiler kunne køre på vejene.
– Uddannelse:
Min mormor ville gerne uddannes til kontorassistent, det krævede at hun både var kontorelev og gik på handelsskolen. Hun gik 3år på handelsskolen mandag til fredag fra 18.00-20.00 og var derudover kontorelev i 4år mandag til fredag fra 08.00-17.00. Hun kom igennem uddannelsen og blev uddannet som kontorassistent i år 1958.
– Boligen:
– Min mormor boede det samme sted lige fra hun blev født til hun var færdig med sin uddannelse. Hun har hele dit liv boet i Holstebro i et parcelhus sammen med hendes mor, far og tre søskende. Min mormor havde sit eget værelse.
I familien havde de i hele min mormors tid haft gaskomfur, støvsuger og telefon, hvor man skulle ringe en central op for at kontakte andre. Når de skulle vaske tøj lejede de en vaskemaskine en enkelt dag en gang hver tredje måned og havde storvask, mere behøvede de ikke dengang. Omkring min mormors konfirmation skete der en stor teknologisk udvikling i deres hjem. De gik fra at have toilet i gården og en gruekedel hvor de varmede vand til at bade i, til at få installeret bad og toilet med træk og slip indendørs. Derudover fik de køleskab, hvor de før i tiden havde haft en kælder til at opbevare kød i. Da min mormor begyndte din uddannelse startede hun med at betale husleje til hendes forældre. Hun tjente 105kr. om måneden og af dem skulle hun give 50kr til sine forældre.
– Livet derhjemme:
– Hjemme ved min mormor havde hun nogle ugentlige pligter, hun skulle gøre rent og hjælpe hendes mor med at lave mad. De havde også visse regler i huset, som min mormor skulle overholde bl.a. måtte hun ikke gå til bal får hun blev 16 og hun måtte heller ikke være ude længere end til kl.00.00. Hendes familie var meget kristen, derfor gik de meget i kirke om søndagen og specielt på helligdagene.
– Traditioner:
– Min mormors familie gjorde meget ud af påsken, julen og nytårsaften:
Påsken:
I min mormors familie gik de meget i kirke i påsken. De havde pyntet op med kyllinger og andre påsketing i huset og de fik god mad. De havde mange gæster i påskedagene og påsken var en tid hvor familien samledes.
– Julen:
– Den sidste søndag før juleaften blev julepynten tjekket igennem, så de var sikre på at det var i orden. I julen blev der blev syltet, lavet leverpostej, surrib, rødkål og sild. Derudover blev der bagt brunkager, jødekager, pebernødder og der blev lavet marcipan til konfekt, Alle købte gaver til alle og det var en tradition at man fik andesteg eller gåsesteg og risalamande. Alle spiste til de var med at besvime. Dengang sang de mange flere sange end i dag. De spiste ikke kun meget juleaften, men også i alle juledagene hvor de var sammen med familien.
– Nytårsaften:
– Det var forskelligt hvor mange de var nytårsaften, men de fik altid god mad. Når klokken slog 00.00 fik de smørrebrød og et glas kirsebærvin at skåle godt nytår i. De skød ikke meget fyrværkeri af, men de så på det andre skød af. De havde bordbomber og serpentiner at pynte op med og de havde enten familie eller venner på besøg. Ligesom i julen og påsken var nytårsaften en dag hvor familien samledes.
– Bedstefar:
Generel information:
– Min bedstefar hedder Johan og er født i 1933. Han var den yngste af i alt syv, alle hans søskende var piger. Hans søskende og ham var meget nære, da der var 1-2 år imellem hvert barn.
– Skolen:
Min morfar begyndte i skole da han var syv år gammel, i 1940. Først gik han 3år i lilleskole og derefter 4år i storeskole. Store – og lilleskole svarer begge til det vi i dag kender som folkeskolen. Grunden til at det var delt op var, at skolerne ikke var store nok til at kunne have syv årgange på et sted. Han gik i skole i syv år som var det obligatoriske på det tidspunkt.
– Uddannelse:
Min morfars far ville gerne have at min morfar blev landmand. De boede på en gård og hvis min morfar ikke blev landmand, blev de nødt til at flytte ind til byen, fordi hans far ikke længere kunne klare det hårde landmandsarbejde. Min morfar havde andre planer end langbruget, han ville være snedker.
Man måtte ikke begynde på en erhvervsuddannelse som 14årig og derfor var det normalt at drenge blev sendt et helt eller halvt år på landet. Da min morfar havde overstået det halve år, var han gammel nok til at begynde på sin uddannelse.
Han ville gerne være møbel – og bygningssnedker. Da han stadig var 14år da han begyndte på sin uddannelse tog uddannelsen 5år. Hvis han havde ventet til han blev 15år et par måneder senere, ville uddannelsen have taget 4½år, men han blev nødt til at begynde på uddannelsen som 14årig, da det var der han fik tilbudt en lærerplads. Dengang var det ikke nemt at få en lærerplads, så da han fik tilbuddet sprang han til.
Snedkeruddannelse krævede meget tid. Han arbejde 48timer om ugen, mandag til fredag fra 07.30-17.15 og lørdag til omkring klokken 14.00. Derudover gik han de første 4 år på teknisk skole, det gjorde han mandag til fredag fra 18.00-20.00. I 1952 bestod han sin eksamen.
– Boligen:
Fra min morfar var helt lille til han startede sin erhvervsuddannelse som 14årig boede familien på landet. De havde deres egen gård med en masse dyr og 21tønder land, svarende til 11,5hektar. Min morfar havde sit eget værelse og det havde de seks søskende også. Hvis de skulle på toilet skulle de ud til køerne i stalden, hvor der var en snor man kunne holde sig oprejst med, også skulle man ellers bare sætte sig. De havde heller ikke noget bad, de havde en gruekedel til at varme vand i, men på landet var etagevask nok. Telefon ejede de ikke. Telefonen eksisterede, men på den tid var det ikke noget de fandt nødvendigt at have. Til gengæld var radioen en vigtig ting for dem, den fik de under krigen så de kunne følge med i hvad der skete. De havde også et gaskomfur.
Da min morfar begyndte som lærling flyttede familien til byen, kom de til at bo i motionshuset. Der havde de ikke længere hver deres værelse, og der var ikke meget plads. Derudover skulle min morfar nu til at betale husleje til sine forældre, fordi han var begyndt at tjene penge. Min morfar tjente 12,5kr om ugen og af dem skulle han give 10kr til sine forældre. Imens han boede hjemme fik de hverken telefon eller køleskab, men de nåede at få telefon imens han var i lære.
– Livet derhjemme:
– Min morfar havde en række pligter da han boede på gården. Han skulle hjælpe med at fodre og mue ud ved dyrene og derudover skulle han også tømme toiletspanden. Da de flyttede ind til byen forsvandt hans pligter i stedet brugte han rigtig meget tid på fodbold, håndbold, badminton og skak.
– Traditioner:
– Min morfars familie gjorde meget ud af påsken og julen og d.5maj, til gengæld gjorde de ikke ret meget ud af nytårsaften:
Påsken:
I familien var det en tradition at puste og male påskeæg med farveblyanter. Hans mor pyntede en lille smule på bl.a. med de æg de malede, men det vigtigste for dem i påsken var at være sammen. Være sammen som en familie og have venner og familie på besøg. Familien gik ikke i kirke, men de var kristne.
– Julen:
Julen var den højtid de gjorde mest ud af i familien. Et par dage før juleaften blev alt julepynt gennemgået og repareret. Der blev pyntet op med Dannebrog i guirlander i hele huset og alt julepynten blev hængt op. Der blev bagt pebernødder, men slik kunne de ikke få fordi det var en at de ting der blev rationeret på under krigen. Det var kun hans mor og far der pyntede juletræet. Min morfar og hans søstre måtte først se juletræet juleaften. Det var en tradition at de til juleaften fik flæskesteg og medisterpølse, til dessert var der glasurgrød. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn. De fik også en lille bitte skefuld risengrød, hvor mandlen kom til at ligge i en af tallerkenerne. Den der fik mandlen fik en lille gave. Glasurgrød er et slags gelé i enten rød, gul eller grøn.
– 5maj:
Dagen efter krigen var erklæret slut. Det var en festdag, så de havde venner og familie på besøg til god mad den dag.
– Tulipanfest:
– Det var min morfar til hvert år i foråret. I Holland skar man alle toppende af roserne, fordi det kun var løgene hollænderne skulle bruge. Ribe var en af aftagerne for toppende af tulipanerne. Hele Ribe blev pyntet op med tulipaner også var der ellers fest.
– Interview nr. 18
– Interview af Henry Kristensen
–
– Min morfar, Henry, er født i Thorning 1917, og er i dag 93 år. Han er dermed fra en generation, hvor ungdomslivet så meget anderledes ud end i dag. I det følgende fortæller jeg, hvad han har fortalt mig om sin ungdom, og hvordan forholdene var dengang.
– Henrys barndomshjem –og liv
– Henry voksede op i Thorning, og hans far, som var tømrer i eget firma, havde selv bygget huset, hvor han også drev sin tømrerforretning. De var 12 søskende i hans familie, hvilket ikke var unormalt på daværende tidspunkt. Han var nummer 8 i søskendeflokken, som bestod af 4 piger og 8 drenge. Henrys mor havde altså nok at se til, så hun gik derhjemme. Henrys bedstefar var landmand, men han døde i en ung alder. Hans bedstemor drev en købmandsbutik, men efter bedstefarens død gik hun over til et isenkram i stedet, hvilket hun selv drev. Dette gjorde hun, lige indtil hun ikke kunne mere og lukkede den ned.
– I 1917-1920’erne var det ikke alle, der havde senge i husene. I min morfars familie brugte de kun dyner – en til at ligge på, og en til at lægge over sig. Kvaliteten af dynerne var godt nok ikke helt så gode som i dag, men det gik fint. En anden forskel var, at de spiste varm mad til middag. Dette sker selvfølgelig også i dag, men det er slet ikke alle, der gør det hver dag. Sodavand fik de ikke dengang, og juice drak de ikke i familien. Det var i stedet mælk eller saft, og mælken hentede de i spande, som blev fyldt op. Mht. hvad de spiste, så var det varieret. Det mest kendte var dog stegt flæsk, øllebrød og kålroer (også kaldt kålrabi). Det var en fattig tid, så de måtte selvfølgelig spare, og derfor var det ikke store mængder, de fik. Mange gange fik de sovs, som de til gengæld tog godt for sig af (det var ikke så dyrt). Henry spiste hjemme, indtil han blev sendt ud for at tjene til føden. Herefter fik han mad på gården, hvilket jeg vil fortælle om senere.
– I hjemmet havde de et mindre markareal, hvor de dyrkede kartofler. Her voksede der også ukrudt, og børnene havde fået til opgave at skulle sørge for at holde dette areal rent. Da Henry interesserede sig for tømrerfaget, hjalp han også sin far med det, han nu kunne. Der var ikke nogen speciel forskel på, hvad man forven-tede af drenge, og hvad man forventede af piger, men de havde i Henrys familie valgt, at pigerne hjalp til i huset med bl.a. rengøring, tøjvask, madlavning og lign. Da de så alle blev gamle nok, blev de sendt ud for at tjene. Her var der heller ikke nogen forskel på drenge og piger – de fik hver især besked på at arbejde.
– I sin fritid spillede Henry fodbold og gik til gymnastik og dans. Som ung gik man ikke til fester på samme måde som i dag. Der var f.eks. ikke diskotek. Dengang gik man som oftest til bal på kroen, men da han også gik til dans, blev der engang i mellem afholdt nogle arrangementer i danseforeningen.
– Mht. teknologiske hjælpemidler var det naturligvis meget anderledes og noget mere primitivt end i dag. Vi har jo både tv, telefon, vaske- og opvaskemaskine, køleskab osv. Dengang havde man ikke noget køleskab. Man brugte i stedet salt-kar, hvor man bl.a. kunne opbevare kød. Salten gjorde, at det kunne holde sig. I Henrys familie havde de dog også et såkaldt spisekammer, som i deres tilfælde var et koldt rum i kælderen, hvor man kunne opbevare madvarer. Her var en masse hylder, hvor maden stod. Meget blev også syltet (grøntsager som græskar, rødbe-der, agurker, asier og andet), hvilket også gav en længere holdbarhed. De var så vidt muligt selvforsynede – kødet købte de dog ofte hos landmænd, hvor der blev slagtet grise. Her købte de af og til en halv gris, og heraf kunne de så tilberede alt det kød, de spiste – både pålæg og kød til varm mad.
– Hos Henry havde de ikke telefon, men naboen havde. Den kunne køre på 4 for-skellige linjer men kun én ad gangen. De boede 4 i naboens hus, så inden de ring-ede op, skulle de lige sørge for, at der ikke var andre på samme linje – ellers blev den bare afbrudt. Når de ville ringe, skulle de først dreje i et håndtag, som var på telefonen. Herefter ringede den automatisk op til telefoncentralen. Her sad der så en dame, som gav forbindelse til det nummer, man ville ringe op til.
– De havde også et strygejern. Dette blev varmet vha. et brændekomfur, som jeg vil forklare om bagefter. Som supplement til dette, brugte de en ”tøjrulle,” når de skul-le have tøjet glattet ud. Dette foregik med håndkraft, hvor man kørte tøjet gen-nem nogle ruller, som man drejede vha. et stort håndsving.
– I stedet for komfur, som vi kender fra i dag, brugte man brændekomfur. Dette var en mellemting mellem et komfur og en brændeovn. Man varmede op vha. bræn-de, som man puttede ind i brændekomfuret. Oven på brændekomfuret var der nogle huller, som var dækket af jernringe med forskellig størrelse. Jernringene tog man af, så det enkelte hul passede til størrelsen på gryden. Under ringene i midten af brændekomfuret var der en ovn, som de bl.a. kunne bage i.
–
–
–
Eksempel på brændekomfur. Kilde: http://www.baungaard.dk/side.asp?Id=21099 |
–
–
–
–
–
–
– Da Henry var ung, afsluttede man folkeskolen i 7. klasse, fordi man her blev kon-firmeret. Han blev således konfirmeret i 1930 som 13-årig. Efter konfirmationen blev man som regel sendt ud til forskellige landbrug for at tjene til føden, fordi familien ikke kunne blive ved med at give mad og drikke til børnene – der var ikke råd til det. Man blev boende på landbruget og arbejdede/hjalp til med forskellige ting. Det var som tidligere nævnt en fattig tid, og mange kom endda ud for at tjene nogen år før konfirmationen. Allerede i en alder af 11 år kom Henry ud for at tjene, og en af hans brøde kom ud som 8-årig. Da de som sagt var 12 børn i Henrys fami-lie, var det heller ikke så underligt, at økonomien var knap, så de måtte alle ud og tjene i en tidlig alder. Ikke for at tjene penge men for at tjene til føden.
– Uddannelse og senere liv
– Da Henry blev ældre, kom han i lære som tømrer. Læretiden foregik forskellige steder, da den enkelte tømrer ikke altid havde så meget arbejde. Derfor var Henry i lære i forskellige tømrerfirmaer. I 1938 var han i militæret, hvor han arbejdede som sygepasser, og i 1939 færdiggjorde han sin uddannelse som tømrer. I 1940 kom tyskerne til landet, og derfor var der ikke noget arbejde på dette tidspunkt. Her holdt han sig hjemme og hjalp til her.
– Tiderne blev dog gode igen efter krigen, og han startede senere sit eget tømrer-firma op. I 1952 var han 35 år og blev gift med Helene, min mormor. De købte hus i Thorning Overby, hvor de flyttede ind. Helene arbejdede som sygeplejerske på et hospital og uddannede sig senere til hjemmesygeplejerske, hvor hun kørte rundt i hjemmene som sygeplejerske. Senere fik de to børn, en dreng og en pige, hvoraf den ene er min mor. De havde en ung pige i huset til at passe børnene og hjælpe til med det huslige, mens de selv var på arbejde. Søndagen, som var den eneste rigtige fridag i løbet af ugen, brugte Henry og Helene sammen med børnene, og da disse blev lidt ældre, tog de på mange udflugter sammen, hvor de havde madpakke med. De havde derfor også købt bil, så familien kunne komme rundt og se en masse, og flere gange tog de på campingture. Henry og Helene gjorde meget i at bruge det meste af deres fritid sammen med børnene. De havde jo nogle lange, hårde arbejdsdage til hverdag, og de arbejdede for det meste også om lørdagen. De havde begge to en god indtjening, og det var også derfor, der var råd til at tage på ferie, købe bil osv. Senere udvidede Henry sin tømrerforret-ning med nye bygninger. Han havde også folk ansat hos sig – flere lærlinge blev uddannet hos ham, og flere af dem arbejdede som svende i firmaet bagefter. På et tidspunkt havde han ca. 3-4 svende og en lærling i firmaet. Forretningen gik godt, og Helene og Henry fik bygget et nyt hus tæt på tømrervirksomheden. Derfor blev der også tid og råd til, at familien kunne tage på ferie sammen, og nu op til en helt uge ad gangen og endda også til udlandet – Norge, Østrig, Italien, Spa-nien og Grækenland.
– Henry solgte senere sit tømrerværksted med maskiner og trappede langsomt ned. Han lavede et lille værksted hjemme i privaten, hvor han fortsatte i det små, og en gang imellem tog han ud hos gamle kunder som tømrer og klarede mindre opga-ver, indtil han var omkring 80 år. Dette gjorde han for hyggens skyld og for at holde sig selv i gang. En del år efter at både Henry og Helene var gået på pension (hun gik på pension i 60-års alderen), flyttede de til Kjellerup i en andelsbolig, hvor de stadig bor den dag i dag i en alder af henholdsvis 93 og 85 år.
Produktkrav
Interviews med bedsteforældre, opsøge og bearbejde kilder.
Opgaver
Se forløbsbeskrivelsen.
Der er to opgaver, den ene for det første afholdte forløb, 2010 – 2011. Den næste opgave, revideret, for efterfølgende forløb.
Museets Materialer
Kildesamling, indsamlet og bearbejdet af elever.
Lærerens Materialer
Se forløbsbeskrivelsen.
Da Viborg blev moderne
Da Viborg blev moderne
Teaser
Eleverne i en 2.g klasse på Viborg Tekniske Gymnasium (htx) skulle i fagene dansk og teknologihistorie arbejde med emnet industrialisering og det moderne gennembrud med fokus på Viborgs egen udvikling og historie.
Omdrejningspunktet var Danmarks første bil, Brems-bilen, som står på Viborg Stiftsmuseum.
Eleverne skulle opbygge en udstilling om industrialiseringen og Brems-bilen under overskriften “Da Viborg blev moderne”, som blev indviet ved en festlig fernisering på museet.
Se reklamefilm for Bremsbilen her: http://www.youtube.com/watch?v=j9-LuMGqLMs
Partnerskab
Viborg Tekniske Gymnasium og Viborg Museum
Fag
Dansk, Teknologihistorie
Årgang og evt. studieretning
2.g
Hele forløbet foregik i Viborg Museums lokaler.
Forløbet startede med introduktion til museernes rolle i samfundet. Eleverne blev præsenteret for de forskellige funktioner på Viborg Stiftsmuseum: Arkivet, konservatoren, arkæologerne, administrationen/pr-afdelingen, udstillingstilrettelæggerne og registreringen/magasinet. Introduktionen foregik over 2 halve skoledage.
Eleverne fik en introduktion til perioden af lærerne. Den omhandlede de politiske og samfundsøkonomiske forandringer i sidste halvdel af 1800-tallet, samt problemstillinger som fx sociale forhold, kvindens stilling og religion, der blev sat til debat i tidens kunst og litteratur.
Desuden blev eleverne undervist i at skrive udstillingstekster og filmproduktion.
Herefter blev klassen inddelt i 6 teams, som fik hver sin opgave i forberedelsen af udstillingen:
– Presseteam (PR-arbejde for udstillingen, finde sponsorer mv.)
– Udstillingsteam, Brems-bilen (udvælge arkivalier og fortælle historien om Brems-bilen)
– Udstillingsteam, Viborg (udvælge arkivalier, der fortæller historien om Viborg omkring år 1900)
– Reklamefilmsteam (reklamefilm for Brems-bilen)
– Videoteam, Brems-bilens historie
– Videoteam, tilblivelsen af udstillingen “Da Viborg blev moderne”
Efterfølgende arbejdede eleverne i deres teams med vejledning fra museets medarbejdere og lærerne.
Forberedelsen af udstillingen og ferniseringen strakte sig over 10 moduler á 90 minutter.
Produktkrav
Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.
Produktkrav
Udstillingen “Da Viborg blev moderne”, reklamefilm for Brems-bilen, film om Brems-bilens historie, dokumentationsfilm om processen, udstillingsplakat og reklamemateriale for udstillingen.
Opgaver
Gruppe A
• Udvælge temaer og materialer til udstillingen om Brems-bilen.
• Skrive tematekster og billedtekster til udstillingen
På baggrund af indholdet i mappen skal I overveje, hvordan I vil formidle historien om Brems
bilen. I kan blandt andet inddrage følgende overvejelser:
• Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer?
• Hvordan skal forholdet væremellem billeder og arkivalier?
• Hvordan præsenterer man bedst materialet i rammerne?
Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekantmodellen skrive tematekster til temarammerne og forklarende
tekster/billedtekster til det udstillede materiale.
Undervejs skal I koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder:
• blive enige om et samlet layout – dette kan potentielt også koordineres med presseteamet
• fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalcn
Gruppe B
• Layoute en udstillingsplakat i Microsoft Publisher.
• Udarbejde en pressemeddelelse til offentligheden.
• Skrive, designe og udsende en invitation til udstillingen.
• Valgfri opgave: event eller andet fx på Hjultorvet.
Deadlines og ressourcer
• Inden I går i gang med opgaverne skal I beslutte, hvordan I vil anvende gruppens ressourcer.
Vil det være bedst at dele opgaverne mellem jer, så nogle får ansvaret for plakat, imens andre tager fat på pressemeddelelse og invitation?
• I projektmappen finder I eksempler på plakater, pressemeddelelser, invitationer m.m.
Gruppe C
• Præsentere en film om produktionen af Bremsbilen. (Se mappen).
Gruppe D
• Producere en film om tilblivelsen af jeres udstilling “Da Viborg blev moderne”
• Inden I går i gang med opgaverne skal I beslutte, hvordan I vil anvende gruppens ressourcer.
Hvordan vil det være bedst at dele opgaver mellem jer?
• I projektmappen findes materiale, I måske kan bruge.
Gruppe E
• I opbygger en udstilling, der har byens forandring og industrialisering af produktionen som temaer.
• Et deltema kan være, at I udvælger billeder, hvormed I viser forandringer i bybilledet som følge af industrialiseringen 1890-1920.
• Et andet tema kan vise udviklingen fra håndværk til industriproduktion med fabriksdrift, arbejdsdeling, teknologi, arbejdsforhold osv.
Hoved- og billedtekster skal lede publikum på sporet af jeres budskaber i udstillingen.
På baggrund af fotos og genstande skal I overveje, hvordan I vil formidle historien om “Da
Viborg blev moderne”. I kan blandt andet overveje:
• Hvilken sammenhæng er der mellem jeres temaer?
• Hvordan skal forholdet være mellem billeder og tekst?
• Hvordan præsenterer man bedst billederne i rammer?
Efterfølgende skal I med udgangspunkt i jeres viden om nyhedstrekanten skrive tematekster til temarammerne og forklarende tekster/billedtekster til det udstillede materiale.
Undervejs skal l koordinere med det andet udstillingsteam, så udstillingen fremstår som en helhed herunder:
• Blive enige om et samlet layout – dette kan eventuelt også koordineres med presseteamet.
• Fordele udstillingspladsen imellem jer i foredragssalen
Museets Materialer
Arkivalier:
Brems’ Motorvogn
Cykeldele
Emaljeskilt fra Jakob Brems forretning
Cykelemblem: ”Brems cykler Viborg-Koling”
Pengeskab
Cykel
Transmissions-system
Motor til transmissions-systemet
Brems’ tegninger
Aviser årg. 1900
Værktøj, maskiner
Søm, skruer m.m.
Filebænk med skruetvinge
Fotografier
Leksika om Viborg
Ole Strandgaard: Museumsbogen, Hikuin, 2010. Kap. 13: Skriften på væggen
Lærerens Materialer
PowerPoint om perioden udarbejdet af lærerne i dansk og teknologihistorie
Danskdelen var udformet på baggrund af Jørn Jacobsen og Conni Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914. Systime, 2011.
Dansk:
Forord til Kulturministeriets Kulturkanon, Politikens Forlag, 2006.
Johs. V. Jensen: uddrag af: Maskinerne. 1900.
Georg Brandes: Indledning til Emigrantlitteraturen, 1871.
Hans Veirup: Klart og enkelt – Kort og godt. Sproglige råd til den fagmand, der skriver til gud og hvermand. Systime, 1998. S. 21-27.
Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality. Systime, 2004. S. 11-25.
Teknologihistorie:
Keld Nielsen m.fl.: Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie. Nyt Teknisk Forlag, 2005. Kap. 4-6.
Film: De skabte Danmark. Bonden og fabrikanten. DR.
Lokalhistorisk vikingetid – med fokus på vikingeskibets teknologi
Lokalhistorisk vikingetid – med fokus på vikingeskibets teknologi
Teaser
Et forløb hvor eleverne kan komme helt tæt på skibsteknologien og anden teknologi ved besøget på Pumpestation Bøtø Nor på Falster. Endvidere bliver de klogere på deres lokale vikingetid.
Hvem boede for eksempel, hvor eleverne bor nu? Hvad lavede de?
Mere specifikt koncentrerer forløbet sig om skibet, som det vigtigste transportmidlet for folk i vikingetiden – hvordan byggede de skibene? Hvad betød skibene? Hvor sejlede de hen, og hvordan fandt de vej? Hvad transporterede de og til hvem?
Partnerskab
Museet Lolland-Falster
Fag
Teknologihistorie
Årgang og evt. studieretning
Forløbsbeskrivelse:
”Lokalhistorisk vikingetid – med fokus på vikingeskibets teknologi”
Forløbet strækker sig over ca. 10-12 lektioner (90 min.) alt efter hvor meget litteratur, læreren ønsker at anvende.
Der er tale om tre hoveddele:
- A) Første del rummer en art periodisering samt arbejdsspørgsmål angående skibets udseende, funktioner, teknologi mm.
Litteratur: ”Venderne var her” (s. 3-96) af bl.a. Anna-Elisabeth Jensen (oplæg fra læreren om/ud fra dette værk, herunder power point show, som eleverne får). Eleverne får ikke tekster fra selve værket. (evt. kunne man uddele s. 39-46 om teknologien i tiden, hvis der er timer til det i forløbet).
(her ville jeg gerne have vedhæftet mit power-point show, men det kan jeg vist ikke?).
Litteratur til arbejdsspørgsmål, som eleverne svarer på inden besøget:
3 pdf. filer fra Vikingeskibsmuseet i Roskildes hjemmeside:
”Med vikingerne til søs”
”Vikingernes skibe”
”Skibsbygning” (alle filer kan hentes på hjemmesiden www.vikingeskibsmuseet.dk ).
- B) Anden halvdel rummer et besøg på Bøtø Nor pumpestation, hvor der er flere mulige teknologigenstande, eleverne kan se og høre et foredrag om – her er det primært rekonstruktionen af Gedesbyskibet, vi vil koncentrere os om.
Litteratur: ”Landsvindslaget Bøtø Nor 1860-2010” af forskellige forfattere, herunder kap. Om ”Gedesbyskibet” af Anna-Elisabeth Jensen S. 19-20.
- C) Sidste halvdel rummer en evalueringsdel, hvor eleverne skal producere en skriftlig opgave om besøget på museet samt om vikingetiden belyst i et lokalt/generelt aspekt.
Litteratur til opgaven:
Det de har læst inden samt egne observationer ved besøget på museet.
I alt en fordeling således:
1) Periodisering
2) På museet
3) Evaluering og afsluttende produkt
Produktkrav
En skriftlig afleveringsopgave
Opgaver
Arbejdsspørgsmål til tekster fra Vikingeskibsmuseet
”Med vikingerne til søs”
1) Hvad krævede det af vikingerne at sejle deres skibe?
2) Hvilke skibe fandtes?
3) Hvornår var det hensigtsmæssigt at bruge henholdsvis årer og sejl?
4) Forklar styrbord/bagbord halse, lænse, bidevind samt kryds – hvad er det?
5) Hvilke usikkerhedsfaktorer er der forbundet med at bruge vinden som energiform?
6) Hvilke farer kunne der være forbundet med at sejle i skibet med sejl?
7) Hvad er ”afdrift”?
8) Når et menneske afkøles – hvilke evner mindskes da?
9) Hvordan navigerede vikingerne på havet?
”Vikingernes skibe”
1) Hvorfor var det i vikingetiden nemmere at bevæge sig til vands?
2) Hvor sejlede vikingerne bl.a. hen?
3) Forklar hvad det vil sige, at skibet er klinkebygget.
4) Hvor kan vi finde oplysninger om vikingernes skibe?
5) Hvorfor har man fundet så mange skibe ved Roskilde Fjord? (Skuldelev-fundene).
6) Hvad består Skuldelev-fundet af?
7) Se på de 5 Skuldelev-fund – hvilke forskelle er der på skibene?
”Skibsbygning”
1) Hvad viser Bayeux-tapetet?
2) Hvad byggede vikingerne deres skibe efter? Hvem byggede dem?
3) Hvilke værktøjer har man brugt til at lave skibene? Hvordan har man fundet frem til at disse værktøjer blev brugt?
4) Hvilket træ, hvorfor og hvor meget har man brugt til store skibe?
5) Hvordan byggede man delene i træ på vikingeskibet?
6) Hvordan har man lavet sejlet, hvilken farve havde det, og hvad var det lavet af?
7) Hvilke funktioner havde tovene på skibet?
8) Hvordan blev skibene vedligeholdt?
—————————————————————————————————————————–
Afleveringsopgave – produkt:
”Lokalhistorisk vikingetid – med fokus på vikingeskibets teknologi”
Østersøområdet:
Vurder betydningen af vikingeskibet for de mennesker, der boede i Østersøområdet. Inddrag her noget om venderne/danskerne. (150-200 ord)
Generelt vikingetiden:
Hvilke funktioner havde skibene i vikingetiden? Overvej herunder:
Hvad blev transporteret, hvor langt, hvorhen, til hvem og med hvilket formål? Hvordan var transporten organiseret? Hvordan klarede vikingerne sig undervejs, når de sejlede? (200-250 ord).
Vikingeskibets teknologi:
Overvej: kan man den dag i dag se eksempler på, at vikingeskibets teknologi har overlevet og stadig bruges? Hvordan? Overvej også; hvordan kan vi bruge teknologien samt erfaringer fra dengang i dag? (ca. 200 ord).
Museet:
”Gedesbyskibet” – skriv så meget du kan om dette fund/skib (200 ord), som vi så på vores besøg til museet. Brug noter fra turen, fra bøger og andet.
Museets Materialer
“Venderne var her” af bl.a. Anna-Elisabeth Jensen.
“Landsvindslaget Bøtø Nor 1860-2010” af forskellige forfattere. Herunder s. 19-20 om Gedesbyskibet.
Omvisning og samtale/spørgsmål med/til omviser på Pumpestation Bøtø Nor. Eleverne får her mulighed for at komme helt tæt på en model af et skib fra tiden samt andre relevante teknologiske opdagelser (fx dampmaskine).
Lærerens Materialer
Pdf filer fra www.vikingeskibsmuseet.dk:
“Med vikingerne til søs”
“Vikingernes skibe”
“Skibsbygning”
Alle kan downloades fra siden.
Ovenstående arbejdsspørgsmål er til disse sider. Læreren kan jo selv vurdere, hvor meget han/hun vil bruge.
TID! – Det moderne gennembrud på flere spor
TID! – Det moderne gennembrud på flere spor
Teaser
Tag dine elever med på museum og oplev, hvordan jernbanen og industrialiseringen var med til at omdanne og skabe nye opfattelser af begrebet tid. I vil arbejde med kilder og genstande og igennem disse opnå forståelse for, hvordan jernbanens udvikling skaber og har skabt nye vilkår for mennesker i tid.
Partnerskab
Odense Tekniske Gymnasium og Danmarks Jernbanemuseum
Fag
Idéhistorie, HTX
Historie, STX og HF
Fysik, HTX og STX
Årgang og evt. studieretning
2. og 3. g-klasser på studieretninger med fysik
Forløbsbeskrivelse
Dette forløb giver de studerende en sammenhængsforståelse mellem teknologisk udvikling i et historisk perspektiv og den transformation, som samfundene under industrialiseringen gennemgår fra udprægede landbrugssamfund til industrialiserede samfund, hvor opfattelsen af tid og nye ideologier ændrer sig og opstår som følge af udviklingen.
Hertil hører også at give eleverne en mulig forståelse af, at både museumsbesøg og de ikke-naturvidenskabelige og ikke-teknologiske fag i høj grad kan bidrage til løsninger og ikke mindst forståelse, erkendelse og dannelse.
Produktkrav
Tidsforbrug i alt: Fire moduler idéhistorie, to – fire moduler fysik, et museumsbesøg på vejl. 1½ time
Heri ligger opgaver til eleverne samt et mindre skriftligt evalueringsprodukt
Opgaver
Opgaver kan ses på forløbet. Der er plakatanalyse, opgaver om tid og evalueringsopgave
Museets Materialer
Alt er samlet i forløbet. Find det her: https://www.jernbanemuseet.dk/undervisning/ungdomsuddannelser/
Lærerens Materialer
Alt er samlet i forløbet. Find det her: https://www.jernbanemuseet.dk/undervisning/ungdomsuddannelser/